Delaflevering De Digitale Hippier Frank Holdt og Linh Tran Indhold 1. Indledning... 2 2. Generelt i forhold til projektet... 2 2.1 Beskrivelse af problemfeltet og en problemformulering... 2 2.2 Beskrivelse af metodisk tilgang... 2 2.3 Overvejelser om brugerinddragelse (hvorfor og hvordan)... 3 2.4 valg af litteratur og andre kilder... 3 2.5 projektorganisering... 4 2.6 tilgængelige ressourcer... 4 2.7 tidsplan... 4 2.8 en foreløbig disposition af projektrapporten... 5 3. Jeres første resultater og refeksioner... 6 3.1 I forhold til målgruppen... 6 3.2 i forhold til USP, ESP... 6 3.3 i forhold til motiverende eller persuasive strategi.... 6 3.4 i forhold til informationsarkitektur... 6 4. Oplæg til vejledning... 7 1
1. Indledning De Digitale Hippiers projekt drejer sig om at konstruere en hjemmeside, helt fra bunden, til Vuggestuen Trekanten på Christianshavn. Vuggestuen har ikke nogen hjemmeside i forvejen, så der skal laves et stort stykke arbejde i alle faser af projektet. Vuggestuen ønsker, at vi udvikler en hjemmeside for dem, hvor brugerne kan søge information om institutionen, deres grundværdier (anerkendelse, fællesskab og udfordring), personaleinfo, principper osv. Målet med projektet er, at vuggestuen skal have en mindre men funktionel hjemmeside, der primært henvender sig til nuværende og kommende brugere, det vil sige forældrene til børnene i vuggestuen. 2. Generelt i forhold til projektet 2.1 Beskrivelse af problemfeltet og en problemformulering Vi vil fokusere på følgende problemfelt: Hvordan designer man en brugervenlig og visuelt indbydende hjemmeside til en vuggestue, der har kommende og eksisterende forældre som målgruppe? 2.2 Beskrivelse af metodisk tilgang Da det vil være et mindre projekt, der skal føre til en prototype, vil vi benytte en iterativ (agil) metode. Vi vil bruge wireframes og roughboards, og de dataindsamlingsmetoder vi har valgt at benytte for at belyse vores problemstilling er: En mindre kvantitativ undersøgelse. Her vil vi stille nogle få (fx 5) spørgsmål til nogle få brugere fra målgruppen (forældre i vuggestuen). Hvad mener de en god hjemmeside for en vuggestue bør indeholde, etc? Personas (fra borger.dk, tilsat demografisk viden om Christianshavn). Brugertest/usability tests Vi har valgt at organisere vores projektarbejde nogenlunde efter følgende model: 2
2.3 Overvejelser om brugerinddragelse (hvorfor og hvordan) Da vores projekt skal udvikles til en travl driftsorganisation, der er præget af høje krav til præstation og samtidig er ramt af nedskæringer og krav til effektivisering, er det begrænset hvor meget vi kan trække på organisationen i forhold til inddragelse. Vi har allerede haft et indledende møde for at få kortlagt de overordnede mål/visioner, som vuggestuens pædagogiske leder har for hjemmesiden, samt danne os et indtryk af institutionen og dens værdier. Derudover har vi korresponderet med den pædagogiske leder pr. mail og fået stikord, så vi så småt kan begynde at overveje både indholdet og det grafiske udtryk på siden. Dermed, har vi en god sigtelinje for at undersøge, hvordan vi kan gribe denne designudfordring an på den mest hensigtmæssige måde. For at sikre os, at vi udvikler en hjemmeside der giver mest mulig værdi for vuggestuen, vil vi forsøge under designprocessen at inddrage brugere fra målgruppen. Konkret vil vi kort interviewe nogle forældre til børn fra vuggestuen, for at afdække deres behov i forhold til en kommende hjemmeside for vuggestuen. Derudover vil vi opstille en række personas, som vi fabrikerer på baggrund af borger.dk, statistik om Christianshavn samt vores generelle kendskab til vuggestuens nærområde. Vi har valgt denne metode, fordi vi er bevidste om, hvor essentiel det er at få brugerfeedback tidligt i processen. Samtidig håber vi, at kombinationen af den kvantitative undersøgelse og personaerne vil sætte fokus på en række væsentlige punkter, som vi kan forholde os aktivt til i vores designproces. Det er klart at begge disse metoder er lidt begrænsede, eller tilnærmede. Et fuldt testforløb, med opbyggelse af personaer fra bunden af, er dels ressourcemæssigt uden for vore rækkevidde og dels ville det være alt for omfattende at udføre til en så relativt begrænset side, som den vi skal designe. Under alle omstændigheder kan man sige, at bearbejdning af mindre kvalificerede test er bedre end ingen test. 2.4 valg af litteratur og andre kilder Vi vil bruge grundbogen samt artikler fra kompendiet, fx om Wireframes og Personaer. Vi bruger ikke umiddelbart noget litteratur, som vi ikke er blevet præsenteret for i forbindelse med kurset. 3
2.5 projektorganisering Da vi kun er to personer i gruppen, vil projektorganisering ikke komme til at fylde så meget. Som udgangspunkt vil vi mødes to gange om ugen og ellers maile/skype. Dropbox vil være vores fælles dokument- og versionsstyringsværktøj. Vi vil bruge vores personlige ITU som testserver i forbindelse med udviklingen af hjemmesiden. 2.6 tilgængelige ressourcer Vi vil få stillet skriftligt materiale og billeder til rådighed af institutionen. Vi satser på, vi kan få stillet kommunens designguide til rådighed også, hvor logo, oplæg til farvekombinationer med videre fremgår. 2.7 tidsplan Tidsplanen er stram, da vi har en måneds tid til at færdiggøre hele projektet. Milepælene for projektet ser således ud: 28/4 deadline på delaflevering 2/5 Feedback fra vuggestuen (wireframes og roughboards) - møde 2/5 Færdig med problemformulering og indledning 6/5 Færdig med grafisk design 8/5 Færdig med informationsarkitektur 9/5 Feedback fra vuggestuen (på grafisk design og informationsarkitektur) 9/5 Færdig med metodeafsnit 15/5 Færdig med HTML kodning 16/5 Færdig med hovedafsnit 20/5 Færdig med CSS kodning 20/5 Feedback fra vuggestuen 20/5 Færdig med udkast til rapport 23/5 Test af hjemmesiden 24/5 Færdig med tekster til hjemmesiden 24/5 Færdig med rapport i endelige udgave 25/5 Aflevere rapport og hjemmeside 4
2.8 en foreløbig disposition af projektrapporten Et udkast til en disposition kunne være inspireret af User Experience modellen som sikrer at man skaber en værdifuld brugeroplevelse. Overflade: Her udformes den færdige løsnings visuelle design Skelet: Her defineres løsningens form vha. informations-, brugerflade- og navigationsdesign. Struktur: Her udvikles en konkret konceptuel struktur som baseres på interaktionsdesign og informationsarkitektur afhængig af løsningstype (software vs info). Omfang: Her fastsættes rammerne for features, mængden af funktioner og tekniske behov/krav Strategi: Her afklares hvad sitet skal udrette for kunden og hvad brugerne skal kunne fuldføre på sitet 1.Indledning 1.1 Problemformulering 1.2 Afgrænsning 1.3 Metode 2. Diskussion, herunder: Afsender/ Trekanten Formål Modtager/Målgruppe Deres behov Rammerne for features, mængden af funktioner osv (på baggrund af analysen) Hjemmesidens konceptuelle struktur wireframes Skelettet, informations- og navigationsdesign Visuelle udforming Tekst Udtryk Farver Billeder Logo Teknisk implementering Forklaring + screen dumps 3. Konklussion 5
3. Jeres første resultater og refeksioner 3.1 I forhold til målgruppen Hovedparten af Trekantens målgruppe er forældre fra Christianshavnsområdet, som allerede har indmeldt deres børn hos Trekanten, eller forældre der muligvis kunne tænke sig at gøre det. Ifølge, http://www.christianshavnernet.dk/christianshavn/christianshavn_fakta.html, så: [svarer] Befolkningssammensætningen stort set til kommunegennemsnittet dog er der betydeligt færre unge voksne (20-29-årige) og betydeligt flere "etablerede" voksne (40-69-årige). Dette sammenholdt med, at kvarteret har betydeligt flere personer med en lang videregående uddannelse end kommunegennemsnittet, svarer ganske godt til, at husstandsindkomsten ligger over gennemsnittet. Derudover, så består den resterende målgruppe af Trekantens personale, andre kommunalt ansatte og jobsøgende. 3.2 i forhold til USP, ESP USP (Unique Selling Proposition) beskriver, hvad der er specielt ved et produkt som man forsøger at sælge til en kunde. Og hvilke aspekter differentierer produktet fra lignede produkter? Dette er ikke så vigtigt for Vuggestuen Trekanten, da man som kommunal institution kun svært kan markedsføre et unikt produkt. ESP (Emotional Selling Proposition) handler om, hvordan man kan tillægge produktet værdi. Dette er væsentligt for Vuggestuen, da det er her de bløde værdier kommer i spil. Pædagogik, værdier, professionalisme og varme er alle ting, som vuggestuen gerne vil signalere på deres hjemmeside. 3.3 i forhold til motiverende eller persuasive strategi. Der findes ca. syv strategier i forhold til at skabe et motiverende design, som kan ændre brugernes adfærd og attitude. Ofte benytter man sig af en til tre af strategierne sammen. Vi mener umiddelbart, at reduktionsstrategien og skræddersyet-strategien er de mest oplagte at kigge nærmere på. Med andre ord, så vil vi forsøge at gøre hjemmesiden så enkelt som muligt og at skræddersy den til brugernes behov. Vi kan ad denne vej skabe en behagelig og indbydende brugeroplevelse. 3.4 i forhold til informationsarkitektur Informationsarkitektur (IA) er fundamentet for et godt webdesign. Man kan godt kalde IA for grundtegningen af en hjemmeside, hvori der fx indgår udforming, funktion, metafor, navigation, interface, interaktion og visuelt design. Den er et godt udgangspunkt, hvorfor det er vigtigt at initiere IA processen tidligt i projektfasen. Fx hjælper IA os med de følgende tre punkter 1 : fortæller brugeren hvor man nøjagtigt befinder sig henne på hjemmesiden hjælper brugeren i at bevæge sig hierakisk gennem hjemmesiden 1 The Anatomy of an Information Architecture 6
gør det muligt at manipulere indholdet, således at det er nemmere og logisk at navigere sig frem Vi ønsker at udvikle vores hjemmeside på baggrund af en informationsstruktur, der er organiseret og struktureret, således at den tilpasser sig til vores målgruppe. For at tilegne os dette kendskab til målgruppen, vil vi blandt andet kigge på andre eksisterende vuggestue hjemmesider og bruge disse som referenceramme. Ud fra rammen vil vi kunne danne os et overblik over de mest udbredte webgenrer indenfor kategorien af vuggestue hjemmesider. Herunder vil vi fx kigge på vægtningen mellem de funktionelle aspekter og de æstetiske virkemidler, som tages i brug på hjemmesiderne. Derudover vil vi undervejs, fra møder med institutionen og undersøgelsen af målgruppen, indsamle de data vi skal bruge, for at få et nogenlunde indtryk af deres ønsker: På denne måde kan vi organisere den information og strukturere det navigationssystem, der skal lægges ind på vores hjemmeside på den mest hensigtsmæssige måde. Her kan det tilføjes, at vi vil stræbe efter at kategorisere indholdet logisk, tilgængeligt og intuitivt. Målgruppen bliver igennem vores kvantitative undersøgelse og vores personaer løbende inddraget, i forhold til at give et bud på en god og logisk arkitektur. 4. Oplæg til vejledning Vi skal som minimum have to møder med vores TA: Et, hvor vi kan diskutere vores problemformulering og foreløbige konklusioner, samt justere disse efter behov. Et andet, hvor vi kigger på vores kode og får mulighed for at sparre i forhold til det tekniske aspekt i projektet. 7