Personlig branding i webdesign

Transkript

1 Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min mand, der er fotograf? Erfaringerne med samarbejdet mellem designer og fotograf evalueres i metodeafsnittet. Er litteraturvalget OK, af tidsmæssige årsager vil jeg helst holde mig inden for pensum. Kan I hjælpe med studerende til et fokusgruppeinterview? 1 Introduktion 1.1 Motivation En søgning på Google på personlig branding giver et søgeresultat på omkring hits, og en søgning på personal branding giver et søgeresultat på omkring hits. Bladrer man sig gennem resultatsiderne, tegner der sig et klart billede af, at branding begrebet er bredt ud til os alle, og ikke kun er et begreb, der indgår i en strategisk markedsføring af produkter, hvor eksempelvis Nike og Apple er to af de store aktører på området. Også organisationer, institutioner og myndigheder har taget branding begrebet til sig i takt med den øgede informationsmængde og internettets muligheder for nemt at kommunikere sit budskab og services til den brede offentlighed. Det handler om at skille sig ud fra mængden, at sikre sig at modtageren af budskabet er klar over, hvem der er afsenderen. Eksempelvis konkurrerer velgørenheds- og nødhjælpsorganisationer om vores opmærksomhed og den afgrænsede mængde penge, som vi ønsker at donere på dette felt. Her bliver deres brand i vores bevidsthed afgørende for, hvor vi lægger vores engagement og penge. Gennem de seneste år er branding begrebet også blevet et personligt anliggende. Vi brander os selv i faglige fællesskaber som for eksempel LinkedIn. Blogs, twitter og You Tube anvendes til at profilere os som aktører inden for et felt, lige fra den engagerede hobbyist til den professionelle politiker, og vi styler vores facebookprofiler med personlige oplysninger, opdateringer, billeder og videoklip. Kort sagt brander vi os selv på et mere eller mindre bevidst niveau. Parallelt med branding begrebets udbredelse til os alle, har internettet udviklet sig fra at være kommunikation til os til at være kommunikation med os. De sociale medier på internettet har givet os nye forventninger til interaktion og personalisering på websites. Vi er blevet selektive i vores adfærd på internettet, vi udvælger websites i forhold til vores behov og præferencer. Sagt med andre ord har vi fået internetvaner baseret på indfrielse af behov og forventninger, to variabler som netop kan påvirkes. Samtidigt pushes denne kommunikative udvikling på internettet i stadig større hastighed af den tekniske software og hardware udvikling. Flere data, funktioner og elementer kan kobles sammen, og mobile devices og tablets er godt i gang med ændre vores adfærd på internettet. 1

2 Motivationen for dette projekt er derfor at undersøge, hvordan et webdesign kan underbygge et personligt brand og hvordan sociale medier, moblie devices og tablets kan indtænkes i webkommunikationen. 1.2 Undersøgelsesspørgsmål Som case er valgt en ung mand, Anders Nylander Thomsen på 18 år, der ønsker en website for sit et-mandsfirma ANT Productions. Han laver stunts, film og musik, ofte i kombination med hinanden. Firmaets aktivitet består dels af en række betalte stuntsjob, dels af en række ubetalte film- og musikprojekter i samarbejde med andre unge, der ligeledes brænder for sagen. Formålet med websitet er på den ene side en formel etablering som stuntmand i tv- og filmbranchen, på den anden side at udbygge det faglige netværk inden for musik- og filmproduktion. Omdrejningspunktet for websitet er derfor personlig branding. Samtidigt er det oplagt at indtænke mobile devices og sociale medier i websitet, både i forhold branchen som sådan, men især i forhold til andre ligesindede unge. Problemstillingen for projektet er på den baggrund, hvordan et webdesign og en webkommunikation kan udvikles med fokus på personlig branding. Til at belyse denne problemstilling opstilles disse undersøgelsesspørgsmål: Hvorfor anvendes personlig branding i webdesign? Hvad karakteriserer webgenren inden for stunt, film og musik? Hvem er målgruppen for websitet? Hvem er ikke? Hvordan kan indhold og informationsarkitektur underbygge det personlig brand? Hvilke designprincipper fremmer personlig branding? Hvilke gør ikke? Hvor formålet er at identificere elementer og udfordringer i designprocessen og kommunikationsstrategien, der kan fremme personlig branding. 1.3 projektets opbygning På baggrund af disse undersøgelsesspørgsmål redegøres i afsnit 2 for den metodiske tilgang, herunder metodeevaluering. Afsnit 3 fremlægger resultatet af genreanalysen og identifikationen af målgruppen. I afsnit 4 præsenteres og diskuteres informationsstrukturen og designet. Afsnit 5 konkluderer og perspektiverer projektet. 2 Metode 2.1 Metodisk tilgang Eksempler på personlig branding i webdesign identificeres, analyseres og kategoriseres. Med udgangspunkt i Engholms genreinddeling identificeres websites inden for stunt, film og musik. Primært danske sites, men også udenlandske sites inddrages, især inden for stunt. Relaterede genrer eksempelvis spilgenren inddrages med henblik på inspiration. 2

3 Sitene mappes op på fire dimensioner, The Glass Wall: The Homepage Redesign (2002). Karakteristik af genren identificeres. Kvalitativt interview med ANT gennemføres. Interviewet tjener flere formål i forhold til såvel genre, brand, målgruppe og indhold: ANTs opfattelse af genren og hans forestillinger om sit personlige brand. Roughbroad kan være udgangspunkt herfor. ANTs opfattelse af målgruppen, hvem er aktørerne i branchen, hvilken rolle har de, hvilken interesse har de i sitet, hvem er primære, hvem er sekundære, afdækning af netværk, hvem dækker det over? ANTs opfattelse af indhold, hvilke elementer skal med, hvad er primær information, hvad er sekundær, forholdet mellem tekst, fotos, video og sociale medier. Ud fra et designmæssigt synspunkt skal interviewet afklare retningen for sitet, hvor skal ANT sitet mappes ind på de fire dimensioner? Centralt for interviewet er identifikationen af personas. På baggrund af karakteristikken af genren og personas udarbejdes en kommunikationsplan for sitet. Kommunikationsmodellerne anvendes til at identificere kommunikative problemstillinger, herunder noise. Cooper et al (2007) samt Rasmussen og Fischer (2008) inddrages. ANT sitet er ikke et informationstungt, men fordi sitet henvender sig til en kreativ målgruppe, hvor konkurrencen er benhård, så vil graden af professionalisme på sitet være afgørende. Hvis sitet skal lykkes med at brande en ung mand på 18 år i film- og musikbranchen, så skal sitet udmærke sig visuelt. Derfor leveres fotocollager af fotograf Johnny Thomsen. Projektorganisering er således koncentreret omkring min styring af designprocessen. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i waterfall modellen, som består af faserne: analyse, design, kodning og præsentation. Det er åbenlyst, at denne model lider under, at der ikke sker en løbende evaluering af sitet som et personligt brand. Det er klart at denne vinkel må indgå i perspektiveringen af projektet, nemlig at sitet bør evalueres af målgruppen, men jeg overvejer at gennemføre et fokusgruppeinterview blandt studerende fra ITU, en specialistvurdering. Måske I kan hjælpe med studerende til formålet? Tidsplan: Interview med ANT medio november Genreanalyse og målgruppeanalyse ultimo november Design primo december Kodning medio december Præsentation ultimo december 3

4 3 Analyse af genre og målgruppe 3.1 Genreanalyse 3.2 Målgruppeanalyse Selv om målgruppen er afgrænset til stunt, film og musik, dækker disse brancher over en lang række roller og funktioner. Hertil kommer, at målgruppen er karakteriseret af en høj grad af kreativitet, som skal kombineres med praktisk arbejde i produktionsprocessen. Parallelt med den professionelle del af branchen, optræder en stor gruppe af underground musikere og filmmagere, som brænder for sagen. En foreløbig identifikation af vigtige af personas: Stuntmanden Instruktøren Musikeren Produceren Street-musikeren Den unge filmmager 4 Informationsarkitekturen og designet 4.1 Informationsarkitekturen ANT sitet er som nævnt ikke informationstungt, men den konceptuelle organisering skal understøtte det personlige brand. Sitet skal kommunikere klart med de relevante personas. De skal nemt og entydigt kunne navigere rundt på sitet. Tekster, billeder og videoklip skal være i balance og de sociale medier skal være nærværende. Foreløbigt arbejdes med denne informationsarkitektur: Indexsite: visuel personlig branding Profilsite: personlig præsentation og nyheder Stuntsite: personlig brand i professionel henseende Filmsite: personlig brand i forhold til netværk Musiksite: personlig brand i forhold til netværk Showreelsite: personlig brand i forhold til alle personas Fotosite: personlig brand i forhold til alle personas Kontaktsite: kontaktoplysninger og formular Mobilsite: primært personlig præsentation, nyheder og kontakt 4

5 4.1 Designet Motivationen for ANT sitet er dels at øge mængden af reelle jobs, dels at udbygge netværket til musiske og filmiske underground miljø. Det skal være en oplevelse at besøge sitet, hvor man får lyst til at være i kontakt med ANT og følge nyheder fra sitet. 5 Konklusion og perspektivering Litteraturliste Internettets udvikling Gauntlett (2004) Genreanalyse Engholm & Salamon (2005) Engholm (2008) Målgruppeanalyse Cooper et al (2007) Rasmussen og Fischer (2008) The Glass Wall: The Homepage Redesign (2002) Webkommunikation Jakobsen (1997) Jensen (2001) Informationsarkitektur Morville & Rosenfeld (2007) Nielsen (2001) Designprocessen Brown (2007) Designprincipper Fogg (2003) Hansen (2005) Tutorials BYO, WSG 5