Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv



Relaterede dokumenter
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Om at indrette sproghjørner

Inkluderende logopædi.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Digital Læring Indsatsområde

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Helhedsskole på Issø-skolen.

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Hornbæk Skole Randers Kommune

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRNS SPROGTILEGNELSE

Om at indrette sproghjørner

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Forord. og fritidstilbud.

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Digital handleplan for område Tønder

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Børne- og Ungepolitik

Læreplan - uddrag. Målsætning

Barnets alsidige personlige udvikling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Pædagogisk kontinuitet

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Fælles - om en god skolestart

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

I Sdr. Bjert har vi følgende plan, inden vi modtager GLO børnene tirsdag, den 3. april 2018:

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Forord til læreplaner 2012.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Pointer fra forskning om kvalitet

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Pædagogisk læreplan Rollingen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Sprogligt repertoire

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

Transkript:

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1

Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv } De digitale medier } Overgang fra børnehave til skole En væsentlig pointe: For børn i overgange er det nyttigt at kommunikere om individet og i særdeleshed om de fællesskaber, børnene kommer fra og er på vej til. 2

Sprogsyn } Et strukturelt orienteret sprogsyn, hvor sproget ses som et system, der konstitueres af bestemte delelementer, som udtale, ordforråd, morfologi og syntaks. } Sprog er i mennesket } Et interaktionelt orienteret sprogsyn, der retter sig mod barnets kommunikationskompetencer og sprogbrug i interaktion med andre. } Sprog er mellem mennesker 3

Sprogtilegnelse i et relationelt sprogsyn } Børn lærer sprog, fordi de har brug for det } Kommunikationsbehov } kan understøttes digitalt } Fællesskab } bringe de digitale medier ind i et fællesskab } Fokus på kommunikation (fællesskaber) } Fokus på relationer 4

Emergent literacy opdagende skriftsprog } emergent eller opdagende indeholder en lang og sammenhængende udvikling, som kommer indefra, men som samtidig er genstand for og afhængig af stimulation fra det omgivende miljø (Gorm Uhrenholdt) } literacy: Man producerer, recipierer og skaber mening ved at interagere med tegn i sociale kontekster. Literacy er kompetencen til at kunne gøre det. (Klara Korsgaard). Talesproget er involveret 5

Emergent literacy opdagende skriftsprog } Emergent literacy indeholder dobbeltheden: } det dukker op for barnet kommer til barnet } barnet opdager barnet går på opdagelse 6

Literacy } Med en kommunikations-forståelse af sprogtilegnelse støtter talesprog og skriftsprog hinanden } 2 kommunikationsmåder: } De kan udvikles parallelt } Barnet lærer det i meningsfulde sammenhænge af betydningsfulde voksne } Børn lærer det, fordi voksne bruger det, og de har selv brug for det 7

Sprogsyn og læringskonsekvenser } At lære sprog i meningsfulde sammenhænge og betydningsfulde relationer } Sproget skabes mellem mennesker } Sprogmiljøet afgørende } Sproget er en del af aktiviteten, og ikke kun et mål i sig selv Dagtilbud og skoler fyldes af skriftsprog, der bliver brugt kommunikativt aktivt / er i brug mellem mennesker 8

Om at udvikle en kultur, hvor sproget følger og følges (Et antropologisk perspektiv) } Meningsfulde aktiviteter } Tale, læse og skrive i aktiviteterne. De digitale medier giver nye muligheder } De voksne og de mere kyndige børn er rollemodeller 9

Inklusionens nøglebegreber } Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: } Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution } Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn } Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter } Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) 10

Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Skriftsproget og talesproget binder relationerne sammen ved at gøre fælles } Skriftsproget og tegning fastholder oplevelse og viden } Synliggør en fælles oplevelse } Det skrevne sprog kan man være fælles om 11

Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Øger kommunikationen } man taler om det, man skriver og læser } Øger ordforråd og dybden i det sproglige samvær } Den skrivende aktivitet fastholder, så flere børn bliver deltagende 12

Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Skriftsproget inviterer til deltagelse } Alle kan være med uanset forudsætninger } De kompetente udelukker ikke de mindre kompetente } Alle kan give noget til et fællesskab om skriftsprog 13

Fællesskab, kommunikation og deltagelse Skriftsproget } fastholder det flygtige nu } kan gemmes over tid } kan skabe ramme om et fællesskab } kan skabe fællesskab om brugen af skriftsprog 14

Inkluderende praksis Fra } individperspektiv med barnets læring i centrum Til } relationsperspektiv med læring og deltagelse i centrum } Fællesskabet indretter sig på de aktuelle muligheder og gør det særlige alment gennem differentierede fællesskaber 15

Digitale medier i fællesskabet 16

Digitale medier i fællesskabet WriteReader } Kombinerer skabelsen individuelt og i fællesskaber } Kommunikeres i fællesskaber } Kan flyttes over tid og sted 17

} Barnets udtryk står stærkt og er kommunikerbart } Barnet kan indtale, så det altid ved, hvad der står } Støttes af billeder } Det er let 18

Gem børnenes udtryk } Skab literacy-dokumener, som følger barnet i overgange } Bøger } Film } Historier } Billeder med tekst Den digitale mulighed frigør fra afhængighed af tid og sted 19

Overgang fra børnehave til skole Overgang fra børnehave til skole er et betydningsfuldt skift for børn (Brostrøm, 2003) } Nogle er det svært for } Fravær af overførsel af kompetencer } Fokus på at finde sig tilpas som grundlag for læring og deltagelse } Kontinuitet og helhed } At barnet på en vis måde kan genkende det nye } At kende hinanden (udvikle kommunikation og relationer) } Arenaerne skal ikke blive ens, men bevare sin suverænitet } Udvikle dialogformer 20

Inklusionsperspektivet } Fra } kende barnet (individperspektiv) } Til } Kende barnet } Kende barnets miljø (relationsperspektiv) } Deltagelsesmuligheder og -forudsætninger } Grundlaget for at føle sig tilpas } Forudsætninger for overførsel af kompetencer og læring } Fællesskabet træder i forgrunden 21

Skabe dialogformer og medier lokalt } Evas dialogværktøj: Fælles om en god skolestart (www.eva.dk) } Filosofien er, at man skal kende hinandens kulturer, værdier og handlemåder for at kunne bruge børnenes muligheder } Fokusskrift fra individ til kontekst /relationer / sociale rum 22

Brug børnenes literacy-produkter kommunikativt } Skab kommunikation mellem børnehave, skole, SFO } Børnehaven skriver til de kommende skoler } Skolen skriver til børnehaverne } De nye skolebørn har produkter med fra sin børnehave digitalt } F.eks. WriteReader -produkter } Digitale værktøjer kan blive et fælleseje for dagtilbud og skole } bruge dem i skabelsesprocesser, hvor det legende er læring og læring er legende. Pædagoger og lærere former kvalificerende rammer. } Legens lystbetoning bevares } Læringens målrettethed tilpasses alderen og indlejres gennem i et kommunikationsperspektiv 23

Inklusionsperspektivet Dagtilbud og skole indretter praksis på de aktuelle børn med de forudsætninger og muligheder, de har. De uanede muligheder findes i barnets kontekst Tak til Børnehaven Krudttønden, Hedensted Kommune Porskjær Børnehave, Galten, Skanderborg Kommune Gl.Rye skole, Skanderborg Kommune 24