SORINSKRIVARIN i F@ROYUM CI"d^, 1^ tjo,t 6'-**t:,nD @. - { ronorut z Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31. oktober 2006 ijustifikationssag nr. BS 143112005: T6rshavnar Kommuna Vagli6 100 T6rshavn mod P/F Neystabo c/o Kristjan 6 Neystabo Skansavegur I 100 T6rshavn Parternes pistande: Sagsoger har pistiet, at sagsogte skal anerkende, at fogedforbudet afden 7. september 2005 mod bygningen matr. nr. l40la, T6rshavn, er lovlig fremmet. Sagsoger har ogsi pistiet, at sagsogte skal nedtage det, som er ulovligt bygget pi matr. nr. r40la, T6rshavn, og at sagsogte skal betale sagsomkostninger for bide fogedsagen og denne sag. Sagsogtes endelige pistand er anerkendelse af, at fogedforbudet er lovligt fremmet, men frifindelse for pistanden om nedrivning. Sagsfremstilting Kristjan 6 Neystabo er direktsr for det sagsogte selskab P/f Neystabo ogtegningsberettiget. Selskabets binavn er Products from Faroes. Selskabet ksbte i 1995 ejendommen matr. nr. 1401a, T6rshavn. Den 7. maj 2002 konstaterede en ansat ved T6rshavnar Kommuna, at der blev bygget pi grunden. ved brev af 8. maj 2002 gav sagssgeren sagsogte folgende pibud: Bo6 um at stedga byggin& Byggieftirlitid hj6 T6rshavnar kommunu hevur, tann 7. mai 2002, stadfest at farid er undir bygging af summahfsi ii matr. nr. 140 I a, Sundsvegur I 0, T6rshavn. Loyvt er ikki at byggja A mztr. nr. 1401a, ti hetta er i okispartinum Dl, frilendi. Harumframt liggur hesin parhrin av matr. nr. l40ta i ski B, i serstsku byggisamtyktini fyri okid fram vid Hoydals6, samtykt 6 bliri6stundi 5. oktober 1995. Oki6 er lagt av
Side 2/11 til tra6ir og velt lendi, 6 skinum kann ikki vera bygt. H6ast byggieftirlitid var 6 sta6num 7. mai 2002 kl 15.30, og ba6 um at arbei6i6 var6 stedgad alt 8/ri eitt, so er stadfest, at arbei6i helt fram tann 7. mai2002,ld22.00. Ta6 ver6ur vi6 hesum 6lagt eigaranum av ma&. nr. 1401a, P/f Neystabo, alt lni eitt, at ste6ga allari bygging, og at beina alt burh.u, sum bygt er. M6li6 ver6ur lati6 logregluni, beint sum hetta brevid er handad. ved brev af den 15. maj 2002 anmodede sagsogte om lov til at ombygge ejendommen og bemrerkede i forhold til sagsogerens pfleg om at tage alt ned som var bygget, at: tl Slik framfer6 er burhr w v6n og viti, ti gundgivi6 verdur einans i, at rnatr. ff. 1401a er i okispartinum Dl, frilendi, og at ognin liggur i ski B i serstsku byggisamtyktini fyri oki6 fram vi6 Hoydals6, sum er samtykt 6 bjr66sfundi 5. okt. 1995. Hetta er ikki n6g 966 grundgeving vidvikjandi heimildarspuminginum og serliga ikki vidvikjandi heimildarspurninginum um ni6univing. Heitt verdur tiskil 6 kommununa um at greida nerri fr6 heimildargrundarlagnum og vi6 denti 6 heimildargrundalagid vivikj andi nidurrivingini. Fyrivarni verdur tiki6 um endurgjald frri tann figgjarliga og ikki-figgjarliga ska6a hetta forbo6 hevur ella fer at elva klienti minurq ti umvelingin er ste6ga6 6 ein slikan h6tt, at ta6, sum gjort er, kann oy6ileggjast av ve6ri og vindi, eins og vandi kann standast av bygninginum um 6dnarve6ur brestur 6. Be6i lettast og minst vandarniki6 er, um umvalingin badi skj6tt og br6tt kann gerast li6ug! Herafturat elvir forbo6i6 s6ttrnilabrot vi6 handaverkarar, sum eisini fer figgiarligar avlei6ingar, um forbodid stendw vi6 fleiri dagar afturat. Gjort verdur galdandi, at klientur min ikki hevyur gjort anna6 enn allir a6rir borgarar gera dag og dagliga: nevniliga at halda vidlika ogn sina, solei6is at virdini ikki farast. Er ney6ugt vi6 formligum byggiloyvi, so er bara at ritsl<riva hetta, ti annars er talan um ognartoku, ti klientur min er skerdur i at halda ogn sina 6 sama sto6i, sum hann keypti hana. Er ikki nsktandi svar ella fyribilssvar komi6 fr6 kommununi i seinasta lagi friggjadagin tann 17. mai 2002, kl. 14:00, um loyvi at gera umvrelingina lidna, ver- 6ur m.ili6 kert til kommunala eftirliti6 vi6 kravi um at gera umvalingina lidna straks. vedlagt var endvidere et brev fra P/f Neystabs til T6rshavnar Bir66 af den 8. maj 2002, hvoraf det blandt andet fremgir: Vidvfkjandi matr. nr. 1401 f Tt6rshavn Sum srest 6 bfarkorturrl hava ta6 alti6 stadid eini hris 6 nor6ara enda av frsdni. Hesi htis, sum annars hava veri6 brukt til heil6rsbristad til fyri n6gum 6rum sidani, trongdu nf til st6rar 6bstur, nri ongin hev6i bri6 har i fleiri 6r. Ti var6 avgort at hsvu6sumva.la sll hrisini fr6 grund til skjoldur. Bod v6ru send eftir byggimeistarat gera eina kostna6armetan av at seta hrisini i g66an stand aflfur. Hansara uppskott var, at biliga-
Side 3/ll sta og besta loysnin, var at taka sll hfsini ni6ur og byggja alt upp av nfggjum. Ta6 vil siga eini nfggj hus oman6 verandi grund. Gjort var6 ti av at taka gomlu hrisini ni- 6ur og seta eini nfgg, 6 sama sta6. Sama fundamenti6 er brukt. undirrita6i gruna6i ikki, at ta6 var neydugt vi6 nfggjum byggiloyvi, t6 i6 talan bert er um at endurreisa eini gomul hris, i6 v6ru i ringum standi.harumframt er eitt garnalt fthfs eisini ni6urtiki6, sum ikki ver6ur uppafturbygt. Trsdin er annars hiili 13.500 m2, so er byggistigi6/njtslustigi6 hevur ongan tfdning i hesum rnr{rli...... Til seinast skal eg bara nevna, at surnmarhisid, sum i dag hvorki hevur steyr4 hita ella vatr framhaldandi bert verdur n;fft til hugna og anna6 sum hoyrir einum summarhfsi til..." ved brev af den 11. december 2002 gav T6rshavnar Kommuna afslag pi byggetilladelse og gav samtidig sagsogte pilag om at stoppe byggeriet med henvisning til regleme i den almene byggevedtregt for T6rshavn kommune og srervedtegten for Hoydals6. Der blev ogs6 givet p&bud om at det, der var bygget og nybygget skulle tages ned med frist til den 15. januar 2003. vedrsrende sporgsmilet om dispensation fremgir det af brevet: "..' IJm talan er um istandseting (restaurering) av rithrisinunl var moguleiki, at ganga ums6knini 6, mat! teyta6 av g66ari grundgeving og at fr6bodad var i g66ari ti6. Vi6 ums6knini skuldu fflgja tekningar og frrigreiding. Ikki er sannlikt, at klientur tygara ikki veit vanliga mannagongd vidvikjandi bygging og hvo{um oki ognin liggur i, ti han hevur starvsroyndir fr6 T6rshavnar Kommunu og er vallardur innan samfelagsvidurskifti, umframt at hetta framgongur av tingl-istum deklarati6num 6 ogaini, tra- 6arservituttir.... " Der sker ikke yderligere i sagen far sagsageren ved brev af 23. maj 2005 gentog pibudet og anforte: Vi6v.: umbygging av hrisi 6 matr.nr. 1401a, Sundsvegur 10, T6rshavn Byggieftirliti6 hevur stadfest, at byrjard er aftur at byggja "summarhrisid" 6 omanfyri nevnda matrikli, h6ast einki byggiloyvi er fingid. Hetta er i stri6 vi6 almennu byggisamtyktina lni T6rshavnar kommunu $ 4, stk. l. H6ast T6rshavnar kommuna tann 8. mai 2002,61eg6i tygum at stedga vi6 uppibyggingini, og h6ast tygum ll. december 2002, fingu noktandi svar upp6 ums6kn um byggiloyvi, so sast nri, at hrisid er klett, nfggj hur6 er isett, og gjort er kl6rt at tekja. T6rshavnar kommuna vil vi6 hesum dleggia tygum at ste6ga vi6 byggingini, og enn einafero Aleggia tygunr, at taka ta 6l6gligt bygda nidur, visandi til almennu byggisamtyktina lrri T6rshavnar kommunu, $8, stk. 4. Samstundis ver6ur bi6i6 um eina fr6grei6ing, um hvat fyri ferst. Um byggiarbeidid ikki er stedga6, alt fyri eitt, verdur rnili6 lati6 til rattsliga vi6ger6, uttan adra 6varing. Sagsogeren indleverede sagen til fogedretten og den 7. september 2005, kl. 17.00 blev der nedlagt forbud mod at Kristjan d. Neystabo foretog byggeri pi den nordligste beliggende bygning pi matr. nr. 1401a, T6rshavn. ved justifistd06 1446-50r -ST0t-K 194-T3-t' t -MoG.\Dt 7
Side 4/11 kationsstavning af den 13. september 2005 blev denne justifikationssag anlagt. Sagsogeren har fremlagt billeder, der viser huset, som det s[ ud fsr 1995 og formentlig tidligere. Der er ogsa fremlagt billeder i bilag g, 9, l0 og ll, der viser huset henholdsvis i 2002 og 2005. Der endvidere fremlagt oversigtskort for omridet ved Hoydals6 i mllene 1:6000, l:12000 og 1:500. Den oprindelige bygning pe grunden vises pi tegningeme med blit. Bygningen stlr fortsat p[ grunden. Grunden er omfattet af den almindelige byggevedtagt for T6rshavn kommune senest rettet den 26. november 2003, jf lagtingslov nr. 13 af den 21. maj 1954. Ejendommen ligger i et serligt omride, der i folge byggevedtregten er udlagt som "frilendi", som er serligt naturbeskyttet. Der galder siledes ogsi en srerlig byggevedtagt for omridet ved Hoydals6 vedtaget den 26. juni 1996. Det folger af den srerlige byggevedtagt $ 8, at der ikke mfr bygges i omrldet, men efter $ 9 mi nuvarende bygninger vedligeholdes og benyttes. Efter $ l l kan byggemyndighederne give dispensation til sma fravigelser fra reglerne. Efter den almindelige byggevedtegt for T6rshavn kommune $ 4, stk. l, ma man ikke bygge uden skriftlig tilladelse fra byggemyndighederne og efter vedtegtens $ 8, har en ejer af en ejendom altid pligt til at berigtige ulovlige forhold p[ ejendommen. Den23.juni 2006 ssgte advokat Hans Trygui reirin pt vegne af Kristjan 6 Neystabo om lov til ombygning af huset p[ mah. nr. 1401a, T6rshavn. Af ansogningen dateret den 15. maj 2006 fremgir det: ll Ums6kn um loyvi til umygging av hrisum d matr. nr. l40la Sum fyn fr6bo6ad, so loyva vit okkum at sokja um loyvi til umbygging av hrisinum rl nordureystarapartinum6 trodni, Sundsvegur 10, mart.nr. l40l a. FYri ti6 sidani f6ru vit undir at umvala hrisini, id eru bygd i 50unum. Adrenn umv&- lingina v6ru hfsini i sera ringum standi, eingin hevdi bf6 i teimum si6ani i sjeytirirunurrl og tey st66u til at rapla. Fundamentid var roti6 alt sum tad var og st66 lutvist ii berari mold. Ti rn6tti umvalingin byrja heilt fr6 grundini. Fari6 var til verka vi6 96-6um treysti og namm hvor fial er skift rit og hrisini hava i dag tikid eitt anna6 skap og fella sera val inn i lendi6 og n6tturliga umhvsrvid. Vit v6ru oll i g66ari tnigv, t6 i6 vit f6ru i holt vid oman8ri nevndu umbygging, og einki var goymt lri manni og folki. Umbyggingin broytir hrisini naka6, men m2-tali6 er st6rt sed ta6 sama. i ti sambandi kann nevnast at tvey rithris 6 somu trsd eru tikin nidur Sni frlum rirum si6ani. So alt i alt, av teimum slskum 14.000 m2, sum hs6in er st6r, er talan um eina minking av bygdum ski. Sum fyrr fr6greitt hev6i ta6 verid 6forsvarligt at lata husini standa. Vandi var fni, at 6lvarsligur ska6i kundi standast av stormi og ve6ri, ti at hrisini st66u til at rapla. Sum oman$ni nevnt var lendi6 avgerdandi lni broyhr umbyggingina. Gamla hrisifl st6d at kalla 6 berari mold og v6tum undirlendi, og ti v6ru syllar og undirslog prira rotin. Umbygda hfsid er stoypt 6 gr6t og hellu.
Side 5/11 I sambandi vi6 ymbyggingina kunnu vit leggja afturat, at vit hava loyvt okkum at taka eina sey6arrett, sum var 6fsst hisunum og sum ti eisini nlitti gravast rit, uppi husini, so at tey gfordust nakar f6ar fermetrar stsrri enn upprunaliga etlar. Talan er um ca' 6 fermetar 6 eini tod upp6 urnt. 14.000 fermetar. Harafturat sast hetta litla fr6- viki6 ongastadni ft6. Og sum oman$ri frdgreitt, er ta6 samlada tali6 av bygdum fermetum 6 tsdni minni i dag enn lri nokrum 6rum si6ani. Hrisi6, sum 66renn umbyggingina var eitt misprfdi i ti annars n6tturvalaa umhvsrvinurq h6ska i dag, nf hrisini eru lakka6 og lendid hevur fingid eitt annad skap, heilt val inn i nathiruvaka umhvsrvi6. Ti i6 flagid er komi6 6 tekjuna at liggja, er umbyggingin optimal 9g ikki bert eitt prydi qd oki6, men livir firlt upp til tankar og endanlil i byggisamtyktini fri oki6. Der var vedlagt skitser over bygningen. Det fremgir af bilag 16, at Jargen christiansen pt vegne af Kristjan 6 Neystabs i 1997 har anmodet om tilladelse til ombygning af kiosken pe det sammen matrikel nummer, hvilket blev nagtet af planudvalget. Forklaringer Magni E. Dalsgaard forklarede behorigt formanet, at han er ansat ved T6rshavnar Kommuna og er aftlelingsleder for byggesagsbehandlingen. Han er uddannet arkitekt og har ogse taget uddannelse i Danmark vedrorende byggesagsbehandling. De fleste af deres sager er ekspeditionssager vedrsrende bygning afparcelhuse, garager og lignende Stsrre byggesager skal tages under behandling ved planudvalget, som er et po-litisk udvalg, der holder msde en gang om mtneden. Ud over ekspeditionssagerne ptser afdelingen ogs6, om de pibud, de giver borgerne, bliver overholdt. Alle byggetilladelser bliver fart ind i databaser med sogeadgang. Arbejdet er tilrettelagt siledes, at T6rshavnar Kommuna er opdelt i omrider, som hver medarbejder varetager. Medarbejdeme ksrer ud i omridet en dag om ugen for at folge med i om der bygges. sagerne kan ogsi starte ved, at handverkere ringer ind, for at fe dem til at komme ud og godkende et byggeri, inden man begynder at stsbe. De holder oje med det byggeri, der foregar. N&r de opdager en ulovlig byggeaktivitet, henvender de sig til byghenen for at f[ byggeriet stoppet, s6dan at bygherren kan ssge om tilladelse. T6rshavnar Kommuna gik oprindeligt fra Hoyvik til Argir, men blev udvidet, sadan at disse omrider blev omfattet af byggevedtagten. Der galder en almindelig, overordnet byggevedtregt for T6rshavnar Kommuna. I byggevedtagten er kommunen delt op i grundomrider, sidan at den gamle bydel er 1. grundomride, midterbyen er 2. grundomrflde, boligomrider er Al, Hoyvik med blandet beboelse er A3, hojhusomride er M osv. Den overordnede byggevedtagt blev vedtaget i 1974. Derudover har veret en ca. 13 lokalplaner, som grelder for de enkelte dele af byen. omridet i denne sag hedder Dl, som er ubebyggede omrflder. Der er en speciel byggevedtagelse for dette, som er meget strengere i forhold til de regler, der i almindelighed galder. Han er bekendt med, at sagsogte j lggt sogte tilladelse til at flytte en kiosk pl samme matr. nr. lidt ind fra vejen og std(bt 446-S0r -Sml -K t94-t3-lot -Mm{Dl7
Side 6/11 bruge den til beboelse. Der blev givet afslag pi denne ansogning. Han var ikke selv ansat i afclelingen pi det tidspunkt. Denne sag startede ved, at en ansat i maj 2002 ksrte forbi ejendomme og se, at der var byggeri i gang. Medarbejderen henvendte sig pi ejendommen. Det blev sagt mundtligt pi stedet, at sagssgte mltte soge om byggetilladelse. Han kom senere tilbage til kontoret, hvor de talte om det. De blev hurtigt klar over, at der var tale om ulovligt byggeri og skrev derfor til ejeren med plbud om, at byggeriet skulle standses. Der var ikke sogt om byggetilladelse. Byggeriet blev standset dagen efter, da ejeren fik en frist pi en dag til at sikre huset, fa det lukket al sidan at der ikke skulle ske skader i tilfrelde af storm eller lignende. Der skete stort set ikke mere pi det tidspunkt og byggeriet stod stille. vidnet opdagede dog, at pladerne pi huset, blev malet grsnne. Han forstod, at det var en overfladebehandling, for at de ikke skulle ridne. De opdagede forst senere, at der stadig blev bygget pi huset, idet huset blev beklredt med planker, i safirme grsnne farve, som huset var malet i. De giorde ikke sfl meget mere i sagen. De havde en anden sag mod sarnme person, og han sagde, at han blev forfulgt af kommunen. De forsogte ikke at fil nedlagt forbud eller anlagde civil sag pi det tidspunkt, selvom de havde skrevet det til sagsogte. I 2005 konstaterede de, at der nu var sket en hel del ved huset. Da de undersogte det nrermere, kunne de se, at der var sket rigtig meget. Huset var bekladt med de gpnne planker, taget var lavet frerdigt, og huset var faktisk stort set frerdigt, og det eneste der manglede, var vinduer. Der var blevet sat dor i, og tagrender sat pe. De har ikke haft adgang til huset, si de kunne ikke se, hvad der var blevet lavet indvendig. Ejeren havde tre gange fiiet pibud om at stoppe byggeriet og nedrive det, der var bygget ulovligt. Der er ogsa givet pibud engang mundtligt. Da de i 2005 opdagede, at der var bygget videre, matte de krreve, at byggeriet stoppede. Procedurenir de opdager ulovligt byggeri er sflledes, at de fsrst konstaterer det, dernast undersoger de, om der er givet byggetilladelse, og derefter giver de ejeren pabud om at stoppe byggeriet. Sker det ikke, bliver sagen sendt i fogedretten for at fa standset byggeriet, og derefter krever de det ulovlige fiemet. I denne sag er der ikke tale om reparation eller en ombygning af huset, men om en helt ny bygning. Alt ved det oprindelige hus er f ernet, og det er kun en del af fundamentet, nemlig midten, der er blevet brugt til genopforelsen. T6rshavnar Kommuna kunne ikke lovligt have givet byggetilladelse huset som det er opfort, idet der i dette omride kun mi bygges smi huse til landbrug pl ca. r0 m2 i alt, og det skal vrere efter ansogning. T6rshavnar Kommuna kunne heller ikke give dispensation i dette tilfrelde, fordi der er sket ombygning i s& stort omfang. Dispensationsreglerne gelder, hvis man f.eks. vil bygge et vindfang p& det eksisterende hus eller lignende. Man kan ikke fi tilladelse til at udvide et hus. Man kan ikke udvide et eksisterende hus, kun vedligeholde det. Der er mange dispensationsansogninger, f.eks. hvor der er behov pi grund af et handikap i familien eller lignende. En dispensationsansogning skal altid vare konkret begrundet. Kravet om nedrirming er ikke ulovligt, idet det stflr i byggevedtagten, at hus, der er bygget ulovligt, skal ejeren sorge for at berigtige. Pistanden om nedrivning er ogsl proportional. Efter hans vurdering var det fsrste hus pi ca. 30-35 m2, og det hus, der ligger der nu, er ph ca. 47 sido6 446-50 -Smt -K 194-Tl-t-0 -Mm-\D l7
Side 7/11 m2. Der er siledes tale om en betydelig udvidelse. Der er en tidligere dom, hvor der er sket nedrivning i T6rshavnar Kommuna. vidnet mener ikke, at der er tale om en fravigelse af ligestillingsprincippet i denne sag, da andre borgere vil blive behandlet p[ samme mide af T6rshavnar Kommuna. Lokalplanern er shenge, og det er dem, der galder som byggelov for omr6det. Det er hans vurdering, at tegningen i bilag 15, som er skitsen til den anssgning, som sagsogte har sendt ind til kommunen, ikke passer i forhold til det oprindelige hus. Det er tegnet alt for stort. Hojre side var kun ca. 1 meter bred og venstre side var ogs& meget smallere. Det oprindelige hus var korsformet. Tegningen er ikke retvisende for det nedrevne hus. Det fremgar ikke af de sort/hvide billeder, at der har veret en firefold ved huset. Han ved ikke om det hus, der skal v&re en kiosk stadig bruges som kiosk, men det ser ud som om, at huset er beboet. Efter hans opfattelse er Kristjan 6 Neystabo, som er direktsr for sagsogte, veluddannet. Han har arbejdet i byggeaftlelingen i T6rshavnar Kommune som teknisk assistent. Det er samme afcleling, hvor Magni Dalsgaard nu arbejder. Kristjan 6 Neystabo er tillige uddannet i Danmark og arbejder flere steder i T6rshavn. Han ejer flere ejendomme i byen, ligesom hans familie ogsl ejer ejendomme. Det er Magni Dalsgaards vurdering, at den tilladte bebyggelse pi ejendommen matr. nr. 1401a, var de tre eksisterende bygninger. Der kunne ikke bygges nye. Hvis en bygning blev fiemet, mfltte der kun bygges en lille udbygning p6 10 m2 efter ansogning. Man kan kun ff dispensation, hvis man havde bygget prrecis det samme. Hvis sagsogte havde sogt om at f& lov til at bygge det hus, som det stfu der nu, ville han helt sikkert havde fllet afslag, ogs6 i det politiske udvalg. Han er ikke i tvivl om, at Kristjan 6 Neystabo vidste dette. Magni E. Dalsgaard afleverede i gir et dokument hos advokat Hans Trygvi Teirin, som var et afslag pt den byggetilladelse, som sagsogte nu har indgivet p& den samme bygring. Det er i afslaget oplyst, at den nye bygning er pi 47 m2, og den gamle bygning er vurderetil at have vrret 32 m2. Det kunne ogsi have varet 35 m2. Denne vurdering er foretaget ud fra fotos og kort. De har ikke veret pi stedet og mile op. Tegningerne og kortene er lavet pa baggrund af luftfotos, der viser tagfladen, og husene er tegnet af derfra. De bruger dagligt disse kort for at vurdere, hvor store husene er. Kortene gengiver virkeligheden indenfor I m2. Han har 25 irs erfaring pi dette felt. Det er hans vurdering, at det oprindelige hus ikke var 47 m2 stort. En totalrenovering er sidestillet med en nybygning. Hvis der p6 en grund er et faldefardigt hus, vil man, som hvis et hus gar til i en ildebrand, kunne fa tilladelse til at bygge prrecis det samme hus op igen pi samme sted. Det kr&ver, at man soger byggetilladelse hertil. Med "pracis det samme" menes, at udseende og storrelse skal vrere det s rrnme, man kan dog fe lov til at fllte vinduer. Det afgarende er, at arealet og volumen er det sarnme, d.v.s. at bygningen skal have den samme haldning og samme tag. Det falger af $ 9 i den srerlige byggevedtegt om, at man skal bevare bygningen. Samme vedtagts $ 1l om, at der kan gives dispensation, vedrorer et vindfang eller lignende pi r - 2 m2. I denne sag ville man ikke have givet dispensation, og man ville ogsl have frarfldet det politiske udvalg at give dispensationen. Magni E. Dalsgaard har i praksis i kommunen oplevet en nedrivningssag og kan ikke umiddelbart std061146-$l-st0t-ki94-tl-t t-mmrd 7
Side 8/11 komme i tanker om andre. De har haft en anden sag mod sagsogte, hvor problemet var, at der i en ejendom blev bygget 4 lejligheder i stedet foi det maksimale ph 2. Byggeriet blev stoppet, og der blev bedt om en forklaring. Der er i dag 4lejligheder i bygningen, og sagen er ikke afgjort endnu. De er ikke kommet st langt. En anden sag, hvor sagsogte ogsi var indblandet, fik han medhold i planudvalget om, at der ikke skulle ske nedrivning. Procedure Sagsogeren har til stotte for sin pistand anfart, at der har veret nodvendigt at nedlregge fogedforbud, da sagssgte ikke stoppede byggeriet, efter at det var blevet pllagt ham b&de mundtligt og skriftligt den g. maj 2002, den 11. december 2002 og igen den 23. maj 2005. Hjemmel for sagsogeren til at trreffe denne afgorelse bide i forbindelse med at nagte byggetilladelse og til at kreve byggeriet standset og nedrivning, fremgar af lagtingslov nr. tina 21. maj 1954, g 10, stk. 2 og22, og af den almene byggevedtagt for T6rshavnar Kommuna kapitel l, $$ 2, 4, stk. 1 og g, stk. 4 og endelig af den sarlige byggevedtagt for Hoydalsf $$ l, 2,6,8,9 og r0. Der gores endvidere geldende, at Kristjan 5 Neystabo vidste eller burde vide, at det var forbudt at lave andringerne ved bygningen, og at det ikke var i trid med byggevedtegterne. Det er ubestridt, at bygningen ligger i et srrligt omride, og at sagsogte tre gange har fret plbudt at standse byggeriet med meddelelse om, at det ulovlige skal nedrives. Det mi anses for bevidst, at der er bygget et nyt hus pfl grunde& og at dette ikke er en reparation eller lignende. Det ststtes blandt andet af, at kun en lille del af fundamentet er brugt. Der er tale om betydelig udvidelse, og det er i strid med $ 9 i byggevedtrgten. Der er to gange givet afslag pi byggetilladelse. omridet er et delvist fredet omride, der er naturbeskyttet og bevaringsvrerdigt. Man snsker ikke nye, helt moderne bygninger p[ stedet. Der skal ske retlig og ffsisk lovliggorelse, og der er en righoldig praksis fra Danmark. I praksis accepterer man kun en meget lille fravigelse af, hvor meget bygningen kan afrige fra den oprindelige. Der er i det her tilfalde en udvidelse pt 30 - s0 %. Det er ubeshidt, at huset oprindeligt var korsformet. Nyopforelsen er s& gennemgribende anderledes, at det krever byggetilladelsefter sflvel den serlige byggevedtregt og den almindelige byggevedtregt. Ikistjan 6 Neystabo var i klan ond tro vedrsrende det. Han kender til ejendomsforholdene. Hans familie har fsr haft mange ejendomme. Der er intet der tyder p&, at han ikke vidste det. Han har klart startet byggeriet i hlb om, at man ville anse det for ude af proportioner at bede ham om at nedrive det efterfolgende. I et retssamfund bsr man ikke kunne bygge los, for at si at kunne argumentere med, at det er ude af proportioner at rive ned efterfslgende. Der er hjemmel i lovgivningen og byggevedtregten til at foretage berigtigelse. Nedrivningen af bygningen er nsdvendig. Sagsogte har med vilje overtridt de plbud, der er givet og var derfor helt klart i ond tro. Det er helt klart den frersske lovgivning, der skal finde anvendelse, men i dette tilfelde er lovgrundlaget fra Danmark ikke vasentligt forskelligt, og praksis fra Danmark vil derfor finde anvendelse. $ffi I 446-9t,ST0l -Kl9a-T3-L0l-MG\Dl?
Side 9/11 Sagsogte anfsrte til ststte for sin pistand, at hvis det ikke var for nedrivningsplstanden ville sagsogte kunne tage bekreftende til genmrele i sagen. Man kan ikke tage dansk retspraksis til indtagt for, hvad der bsr gores pl Frrserne. Der er her tale om et ferssk anliggende, hvor den danske praksis, der er preussisk tradition og byggende pi dansk lov, er meget restriktiv. Den fersske forvaltningspraksis er mere lempelig. Der er ingen, der kan huske en nedrivningssag p[ Faroerne. Der har vrret en lille sag for nylig pi havnen, hvor der ikke skete den store skade, og hvor nedrivningen kunne ske inden byggeriet var fardigt. Praksis pi Freroerner, at man prover at finde en losning, som alle kan leve med. Man vil delvis kunne nedtage det, der er u- lovligt. Hans klient har ikke vreret i s[ ond tro. Det hus, der stir pl grunden nu, er et nydeligt og fint sommerhus, og det, der er deroppe i avig1, er af lignende karakter. Enhver kan se pi omridet, at forvaltningen ikke bliver bedt om tilladelse til at lave om pt husene. Der er ingen af ejeme i omrtdet, der gar det. Der er her tale om, at forvaltningen er efter sagsogte, og det vil vere helt uforstteligt, hvis forvaltningen skal kunne blande sig i ombygningen af huset, sarlig indvendigt. Det er forst[eligt, at der kunne nedlregges fogedforbud, men nedrivning i denne sag vil vere helt uforst&eligt og ude af proportioner, og mi anse som en hetz mod sagsogte. Rettens begrundelse og resultat Det lagges til grund, at sagsogeren efter at have opdaget byggeriet i2002 gav pibud til sagsogte om at stoppe byggeriet og at nedrive det ulovlige. Sagsogte indgav derefter byggeansogning, men fik afslag. Det kan ogsl lregges til grund som ubestridt, at sagsogte derefter fortsatte byggeriet, siledes at huset blev beklredt, der blev lagt taglap og opsatagrender og at sagsogeren i 2005 pi ny gav sagsogte pibud om at stoppe byggeriet og nedrive det ulovlige. Sagsogte indgav ved brev af den 23. juni 2006 phny ansogning om byggetilladelse. Efter Magni E. Dalsgaards forklaring blev der givet afslag pl denne ansogning umiddelbart inden domsforhandlingen. Det er ubestridt, at ejendommen ligger i omrfldet Dl, der er udlagt som frilendi, ifalge den almindelige byggevedtregt i T6rshavn kommune og at de galdende byggeregler for omridet findes i den almindelige byggevedtagt for T6rshavn kommune senest rettet den 23. novemb er 2003 samt den serlige byggevedtregt for Hoydals6 af den 26. juni 1996 jf.lagtingslov nr. 13 af den2l. maj 1954 som senest rendret ved lagtingslov nr. 57 af 13. maj 1997. Det folger af sarvedtagten, at der ikke m6 bygges i omr&det, men at det ikke er til hinder for at eksisterende bygninger vedligeholdes, dog m6 de ikke bygges om eller bruges til andet formfll. Byggemyndighederne er bemyndiget til at give dispensation til smi fravigelser herfra. Efter Magni E. Dalsgaard forklaring lagges det til grund, at sadan dispensation kun gives efter en konkret begrundelse og da kun for en meget lille afuigelse, f.eks. i form af et vindfang.
Side 10/11 Efter de fremlagte fotos og serligt efter sagsogtes breve af henholdsvis den 8. maj 2002 ogden23.juni 2006 til sagsogeren, lagges det til grund, at den oprindelige bygring helt er fiernet og en ny bygning er bygget i stedet. Det eksisterende fundament er tildels brugt, men der er foretaget en udvidelse, blandt andet ved at en firefold er indlemmet i husets areal. Der er ikke en pracis angivelse af udvidelse, men Magni E. Dalsgaard har forklaret, at de har wrderet den oprindelige bygning til at vnre32m2 ogden nuvrerende til at vrere 47 m2. Under hensyn til at vurderingen er baseret pl kort udarbejdet efter luftfotos finder retten at kunne legge disse mil til grund. Der er siledes tale om en ikke ubetydelig udvidelse af huset. Det findes derfor godtgjort, at der ikke er tale om en vedligeholdelse af huset, men en nybygning, der kraver byggetilladelse. Da der ikke er givet byggetilladelse, er bygningen ulovlig. Nedrivningsp&standen er hjemlet i byggevedtagtens $ 8, stk. 4. At der angiveligt ikke er tidligere ferosk praksis for nedrivning, kan ikke begrunde fritagelse for lovliggbrelse af ejendommen. Da bygningen efter det ovennrevnte er ulovlig og da sagsogte ikke kan have vreret uvidende om, at byggeriet krevede tilladelse fra T6rshavn Kommuna, serligt under hensyn til at sagsogte tidligere har sogt om tilladelse til ombygning af en anden bygning pi samme matrikel nummer, finder retten ikke at nedrivningspistanden strider mod proportionalitetsprincippet. Herefter, og da det er ubestridt, at fogedforbuddet nedlagt den7. september 2005 er lovligt fremmet og forfulgt, tages sagsogerens p&stande derfor til folge. Sagsogte skal betale sagsomkostninger til sagsogeren med 22.000 kr. med tillreg af mvg, der omfatter omkostningeme ved savel denne sag som fogedsagen. Thi kendes for ret sagsogte, P/F Neystabs skal anerkende, at fogedforbudet af den 7. september 2005 mod bygning pa matr. nr. 1401a, T6rshavn er lovligt fremmet. Sagsogte, PIF Neystabs skal nedrive det, der er bygget ulovligt pfl matr. nr. l40la, T6rshavn. Sagsogte, P/F Neystabs skal inden 14 dage betale 27.500 kr. i sagsomkostninger til sagsogeren, T6rshavnar Kommuna Karen Laursen dommerfuldmagtig sid06 I 146-50 l -ST0 -K I 91-Tl- L0l,MoG\ D 7
Side lll11 Udskrift ens rigtighed bekreft es. Retten pl Faroerne, den 31. oktober 2006. o t Erlina lffir.n, a oass.