Nyt nr. 58 - Til tillidsrepræsentanter og personaleansvarlige

Relaterede dokumenter
Nyt nr Til tillidsrepræsentanter og personaleansvarlige

Billede KORT OM DIN PENSIONSORDNING

Pensionering, der passer til dig

Billede KORT OM DIN PENSIONSORDNING

Det Grønne Område. Branchemøde del II ved TR-Forum 2012 kl

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Privat Service. Branchemøde del II ved TR-Forum 2012 kl

Billede. Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2018

Byggeri Branchemøde TR-Forum 2014

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Nye prognoser giver ro om pensionen

16,4 mia. kr. i afkast i Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af De gode takter fortsætter her i 2012

Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017

KORT & GODT OM MEDARBEJDERNES PENSIONSORDNING. pension.dk/virksomhedsservice

Det Grønne Område Branchemøde TR-Forum 2014

ABAF NYT 18/2011 november Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Telia pensionsordning. Pension

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning

Handel, Transport & Industri. Branchemøde del II ved TR-Forum 2012 kl

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf ,

Nedsættelse af fradragsloftet fra kr. til kr.

Handel, Transport & Industri

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Billede PRIVAT SERVICE. Branchemøde på TR-Forum 2019

Billede DET GRØNNE OMRÅDE. Branchemøde på TR-Forum 2019

Pensionering, der passer til dig. Temasession TR-Forum 2015

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

NYT. Nye samfundsforudsætninger har betydning for din pension. Sæt kryds i kalenderen 24. april kl

TLP - ORDNINGEN. for offentligt ansatte

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning.

Brug uddannelsesfondene. Workshop ved TR-Forum 2011

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

Kilde: Pensionsindskud ,

Velkommen i Industriens Pension

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

Hvordan bliver vi de dygtigste?

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Hotel- og Restauranterhvervets Kompetenceudviklingsfond

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 240 Offentligt

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

PensionDanmark kort fortalt. Administrerer overenskomstaftalte pensionsordninger, sundhedsordninger og uddannelsesfonde

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud.

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

HANDEL, TRANSPORT & INDUSTRI

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Rådgivning. Fordele. Selvbetjening. Det logiske valg

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PensionDanmark kort fortalt. Administrerer overenskomstaftalte pensionsordninger, sundhedsordninger og uddannelsesfonde

DANICA SELECT TIL DIG, DER KAN OG VIL SELV. Få svar her og nu på Har du spørgsmål til Danica Select, sidder vi klar til at hjælpe dig.

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

Din pension. få overblik over dine muligheder

Kender du din pensionsalder?

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj side 1

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Oversigt over faktaark

Skal du hæve din efterløn?

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Billede EFTERUDDANNELSE. Temasession på TR-Forum 2019

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Bedste afkast til kunder i Velliv

3. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

Efterløn - er det noget for dig?

Supplerende pensionsopsparing

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

Overenskomstbestemmelser for HTS-Kompetenceudviklingsfond

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Din pension. få overblik over dine muligheder

ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Hotel- og Restauranterhvervets Kompetencefonde

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

10 ÅR MED MAJ INVEST

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl

Transkript:

Juni 2010 Nyt nr. 58 - Til tillidsrepræsentanter og personaleansvarlige Afkast på 8 pct. trods urolige finansmarkeder Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 januar februar marts april maj juni Usikkerhed om styrken af det internationale økonomiske opsving og den europæiske gældskrise har skabt fornyet usikkerhed på de finansielle markeder. En forsigtig tilgang til investeringerne er den væsentligste årsag til, at afkastet på medlemmernes opsparing havde rundet 8 pct. medio juni primært som følge af stigende obligationskurser. Der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen de kommende kvartaler. Afkastet på medlemmernes opsparing til livsvarig alderspension havde medio juni rundet 8 pct. Stigende kurser på stats- og realkreditobligationer og dermed faldende renter var det væsentligste bidrag til afkastet, hvor også investeringerne i erhvervsobligationer har bidraget positivt. "Investeringsafkastet er tilfredsstillende i lyset af markedssituationen. Det er positivt, at det har været muligt at bygge på det gode afkast fra 1. kvartal trods en periode med store udsving på finansmarkederne og faldende aktiekurser som følge af bl.a. statsgældssituationen i en række europæiske lande, siger Claus Stampe, direktør for PensionDanmarks investeringsafdeling. Indhold Afkast på 8 pct. trods urolige finansmarkeder Sundhedsordning på byggeområdet til efteråret Mulighed for tilskud til efteruddannelse Medlemmerne lever længere pensionen følger med Ekstra 160 mio. kr. investeres i danske industrivirksomheder 61 seniorvenlige boliger indflytningsklare i Lyngby Forsigtig tilgang fastholdes PensionDanmark forventer, at de kommende kvartaler fortsat vil være præget af stor usikkerhed og betydelige udsving på aktie- og kreditmarkederne. Derfor vil den nuværende forsigtige tilgang til investeringerne blive fastholdt. Verdensøkonomien står fortsat over for store udfordringer med hensyn til at sikre et bæredygtigt opsving. Derfor er der betydelig risiko for fornyet uro på de finansielle markeder. Derfor holder vi fast i en forsigtig investeringspolitik med en aktiv risikostyring og en forholdsvis lav andel af aktier i vores portefølje, tilføjer Claus Stampe. Afkastet af medlemmernes opsparing offentliggøres månedligt. www.pension.dk

Sundhedsordning på byggeområdet til efteråret Den 1. september skal ansatte på byggeområdet have adgang til en sundhedsordning, som mindst svarer til indholdet i PensionDanmark Sundhedsordning. Alle overenskomstdækkede byggevirksomheder har i begyndelsen af juni fået tilbud om PensionDanmark Sundhedsordning. Fra den 1. september skal 60.000 ansatte på byggeområdet have adgang til en sundhedsordning. Det er et af resultaterne af forårets overenskomstaftale mellem Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Dansk El-Forbund, Blik & Rørarbejder-forbundet og Dansk Metal. Sundhedsordningen skal mindst svare til indholdet i PensionDanmark Sundhedsordning. 100.000 af PensionDanmarks medlemmer inden for bl.a. transport-, lager-, og installatørområdet samt på mejerier og for frisører er allerede omfattet af ordningen. Forebyggelse og enkel administration til lave omkostninger PensionDanmark Sundhedsordning er en administrativ enkel og billig måde at sikre de ansatte en god sundhedsordning, som lever op til overenskomstens krav. Ordningen giver adgang til hurtig behandling af arbejdsrelaterede skader hos kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter eller massører. Behandlingen foregår på 120 sundhedsklinikker landet over. Det betyder, at de ansatte kan komme til behandling i nærheden af deres hjem eller arbejde. Behandling bestilles direkte på pension.dk/sundhed. Samtidig tilbyder ordningen telefonisk rådgivning i form af psykologhjælp, misbrugsrådgivning og en guide til sundhedsvæsnet. I 2009 brugte 10.200 medlemmer PensionDanmark Sundhedsordning, hvor de fik godt 90.000 behandlinger. De mest gængse problemer var gener i nakke og lænd, som var årsag til knap halvdelen af behandlingerne. Sådan vælger byggevirksomheder PensionDanmark Sundhedsordning Virksomheder inden for byggeriet kan læse mere og tilmelde de ansatte direkte på www.pension.dk/sundhedbyg. 2 www.pension.dk

Mulighed for tilskud til efteruddannelse Virksomheder bør udnytte de muligheder for tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse, som blev etableret efter OK-2007. Det er enkelt, fuldt elektronisk og sker direkte på uddannelsesfonde.dk. Virksomheder, der indbetaler til en kompetenceudviklingsfond, kan få tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Det har mange virksomheder og medarbejdere allerede fået gavn af. Møbeltransport Danmark A/S er en af de virksomheder, der flittigt har ansøgt via uddannelsesfonde.dk. 80 ud af 82 flyttefolk har inden for det seneste år været på mindst ét kursus med tilskud fra Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. Medarbejderne har været på kurser i alt lige fra Energirigtig kørsel og Surring af flyttegods til IT-kurser. Vores medarbejdere vil gerne på kursus og efteruddanne sig. Derfor er det oplagt, at vi i mindre travle perioder løfter vores medarbejderes kompetencer. På den måde er vi klar til fremtidens udfordringer, og vi fastholder vores position som en kompetent servicevirksomhed. Systemet på uddannelsesfonde.dk fungerer upåklageligt, og det er nemt at søge om tilskud, siger René Møller, der er driftschef i Møbeltransport Danmark A/S. Ansøg direkte på uddannelsesfonde.dk Virksomhederne kan søge tilskud direkte på uddannelsesfonde.dk. Her er der desuden yderligere information om, hvilke kurser der kan søges tilskud til, støtteniveauer mv. Det gør det hurtigt og nemt at søge tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Tilskud fra fondene udbetales til virksomhedens NemKonto. Samlet er der siden den 1. november 2008 udbetalt godt 30 mio. kr. som tilskud til efter- og videreuddannelse. Medio juni er der på tværs af fondene frie midler for i alt godt 60 mio. kr., som venter på at blive delt ud. Virksomheder, der indbetaler til de respektive fonde, kan bl.a. søge tilskud fra: Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond Servicebranchens Udviklingsfond Mejeribrugets Uddannelsesfond Vaskeriindustriens Uddannelsesfond Anlægsgartnerfagets Kompetencefond Læs mere om fondene og søg tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse på uddannelsesfonde.dk. 3 www.pension.dk

1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 Medlemmerne lever længere pensionen følger med Medlemmernes gennemsnitlige levealder stiger. Det tager PensionDanmark højde for i pensionsprognoserne. Velfærdsaftalen fra 2006 vil betyde, at tidspunktet for efterløn og folkepension stiger i takt med udviklingen i levealderen. Medlemmer, som er født i 1945 og forlader arbejdsmarkedet i år, kan gennemsnitligt se frem til 18 års tilværelse som pensionist. Deres børnebørn, født i 1990, som i disse år træder ind på arbejdsmarkedet, kan derimod se frem til et endnu længere liv. Når de til den tid når 65 år, kan de med de nuværende prognoser se frem til at have omkring 24 år til gode. Så gamle bliver vi Alder, år 90 85 80 75 70 65 60 55 Medlemmernes pensionsprognoser tilpasset deres fødselsårgang Fødselsårgang De yngste på arbejdsmarkedet kan forvente at leve seks år længere end dem, der går på pension i dag. Vi har derfor tilpasset vores prognoser til det enkelte medlems fødselsårgang. Medlemmerne får dermed en beregning tilpasset deres egen forventede restlevetid, når de tjekker deres pensionsoversigt for at se, hvor meget de kan forvente at få i pension, når de går pension, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Velfærdsaftalen fra 2006 vil betyde senere tilbagetrækning Resultatet af Velfærdsaftalen fra 2006 bliver, at efterlønsalderen gradvist hæves fra 2019 til 62 år frem mod 2022. Folkepensionsalderen hæves tilsvarende frem mod 2027 til 67 år. Derefter træffer Folketinget beslutning om yderligere ændringer i aldersgrænserne for efterløn og folkepension hvert 5. år på baggrund af udviklingen i befolkningens levealder. Aldersgrænserne reguleres med maksimalt 1 år af gangen, og indfases med et varsel på 10 år. Folkepensionsalderen kan derfor tidligst igen forhøjes i 2030. I lyset af Velfærdsaftalen er det PensionDanmarks forventning, at den gennemsnitlige tilbage-trækningsalder vil vokse i takt med forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsaldrene. I dag går medlemmerne i gennemsnit på pension, når de er 62 år. For dem der er 20 år i dag og på vej ind på arbejdsmarkedet, forventer vi, at de i gennemsnit vil trække sig tilbage, når de er 67-68 år. Det tager pensionsberegningerne højde for, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Med Pensionsberegner kan medlemmerne tjekke, om de sparer nok op Medlemmerne kan logge sig på Din Egen Pension, og se deres egne oplysninger for, hvor meget de under en række forudsætninger kan vente at få i pension ved forskellige pensionsaldre. De kan desuden bruge PensionDanmarks Pensionsberegner, hvis de vil vide, hvor meget ekstra indbetalinger til pensionsordningen giver i ekstra årlig pension, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4 www.pension.dk

Ekstra 160 mio. kr. investeres i danske industrivirksomheder PensionDanmark har givet investeringstilsagn på 100 mio. kr. til fonden Polaris III og 60 mio. kr. til fonden Industri Udvikling III. Fondene vil over de kommende år investere i alt 3 mia. kr. i mindre og mellemstore danske industrivirksomheder. PensionDanmark investerer yderligere 160 mio. kr. i mindre og mellemstore danske industrivirksomheder gennem fondene Polaris III og Industri Udvikling III. De to fonde vil over de kommende år investere i alt henholdsvis 2,7 mia. kr. og 338 mio. kr. primært i mindre og mellemstore danske industrivirksomheder. I Danmark er der i alt godt 25.000 virksomheder med mere end 10 ansatte. Af dem er alene 200 børsnoterede. Investeringerne fra de to fonde vil i overvejende grad blive udvalgt blandt de godt 4.000 ikke-børsnoterede danske industrivirksomheder med mere end 10 ansatte. Gode muligheder i segmentet af mindre og mellemstore danske industrivirksomheder Investeringen i Polaris III og Industri Udvikling III er en videreførelse af samarbejdet med de to fonde. I 2004 valgte PensionDanmark at give tilsagn om investering på 60 mio. kr. til Industri Udvikling II og i 2005 gav PensionDanmark tilsagn om investering af 100 mio. kr. til Polaris II. På baggrund af de gode erfaringer og resultater med investeringerne i de tidligere fonde har vi valgt også at give tilsagn om investering til de to nye fonde. Det er vores vurdering, at det også fremadrettet vil være muligt at opnå et attraktivt afkast i segmentet af mindre og mellemstore industrivirksomheder, som fondene har fokus på, siger Claus Stampe, direktør for PensionDanmarks investeringsafdeling. 2,3 mia. kr. investeret i ikke-børsnoterede virksomheder heraf 20 pct. i Danmark PensionDanmark har siden 2000 investeret i ikke-børsnoterede selskaber. Det er i alle tilfælde sket gennem fonde. Samlet er der investeret i alt 2,3 mia. kr. i den type virksomheder, mens der er uudnyttede tilsagn på yderligere 2,6 mia. kr. Af de samlede investeringer i ikke-børsnoterede selskaber er godt 20 pct. foretaget i danske virksomheder. Læs mere om på www.pension.dk/investeringer. 5 www.pension.dk

61 seniorvenlige boliger indflytningsklare i Lyngby PensionDanmarks boligbyggeri i Lyngby, BauneBo, med 61 lejligheder, står færdigt. De første lejere rykker planmæssigt ind den 1. juli. PensionDanmarks seneste boligbyggeri BauneBo i Lyngby er nu klar til indflytning. Der er tale om i alt 61 lejligheder med enten to eller tre værelser, på mellem 87 til 122 m2. I alt er der bygget 6.200 m2. De første lejere tager deres nye lejligheder i brug den 1. juli. Fælles for de ejendomme PensionDanmark opfører og køber er, at de skal være af høj kvalitet og have god beliggenhed. Det lever BauneBo i høj grad op til, da ejendommen er opført i kvalitetsmaterialer og har rigtig god beliggenhed tæt på både Lyngby Sø, indkøbsmuligheder og Lyngby Station, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme. Boligprojektet er tegnet af Rubow arkitekter og er gennemført med G.V.L. Entreprise som total-entreprenør og Olsen & Jensen som rådgivende ingeniør. Seniorvenlige boliger med faciliteter, der vil appellere bredt Boligerne er indrettet seniorvenligt men de tilbagemeldinger, vi har fået på byggeriet, er, at de appellerer bredt til lejere i alle aldersklasser, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme. PensionDanmark har investeret i alt 5,7 mia. kr. i danske ejendomme svarende til knap 6 pct. af medlemmernes opsparing. Det er målsætningen at øge andelen af ejendomme i medlemmernes opsparing til op mod 10 pct. over de kommende 2-3 år. Tilmeld dig Elektronisk nyhedsbrev på www.pension.dk/nyheder Medlemmerne har fortrinsret til boligerne Alle kan leje PensionDanmarks boligerne, men medlemmer af PensionDanmark har fortrinsret til dem. Boligerne udlejes på markedsmæssige vilkår, så alle medlemmer nyder godt af, at investeringerne i lejeboliger giver et attraktivt afkast til deres pensionsopsparing. PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 580.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde i 2009 10,3 mia. kr., og medlemmernes samlede opsparing har rundet 94 mia. kr. PensionDanmark Medlemmer Virksomheder Kongens Vænge 8 3400 Hillerød www.pension.dk Telefon 7012 1330 service@pension.dk Telefon 7012 1340 kontakt@pension.dk 6 www.pension.dk