Fanø Kommune Skolevej 5 6720 Fanø 2014-217387 Dato: 15-09-2016 Henvendelse vedrørende Fanø Kommune Flexbolig Det tidligere byrådsmedlem i Fanø Kommune Erling Krog har den 8. oktober 2013 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Erling Krog har klaget over Fanø Byråds beslutning af 7. oktober 2013, hvorefter Fanø Kommune ikke giver tilladelse til flexbolig efter boligreguleringslovens 50, stk. 2, idet en reduktion i antallet af helårsbeboelse vil være i strid med byrådets mål i Fanøstrategien om at øge bosætningen. Erling Krog har henvist til, at byrådets beslutning efter hans opfattelse er i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Fanø Byråd ved beslutningen af 7. oktober 2013 helt har afskåret muligheden for at opnå flexboligtilladelse efter boligreguleringsloven, hvilket såfremt der er tale om, at en flexboligtilladelse ikke er i strid med anden lovgivning, herunder lokalplaner er i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Sagsnummer.: 2014-217387 SAGSBEHANDLER: Ann-Britt Møller Telefon: 7256 7866 EAN-Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk www.statsforvaltningen.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på www.statsforvaltningen.dk/kontakt Endvidere er det Statsforvaltningens opfattelse, at Fanø Kommune aktuelt administrerer reglerne om flexboligtilladelse i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning, hvorfor vi ikke fortager videre i sagen. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. 1
Sagens baggrund Det tidligere byrådsmedlem i Fanø Kommune Erling Krog har ved brev af 8. oktober 2013 med bilag klaget over Fanø Byråds beslutning af 7. oktober 2013, hvorefter Fanø Kommune ikke giver tilladelse til flexbolig efter boligreguleringslovens 50, stk. 2, idet en reduktion i antallet af helårsbeboelse vil være i strid med byrådets mål i Fanøstrategien om at øge bosætningen. Erling Krog har henvist til, at byrådets beslutning efter hans opfattelse er i strid med den forval t- ningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Vedlagt brevet af 8. oktober 2013 var dagsordenspunkt nr. 479 vedrørende flexbolig efter boligreguleringslovens 50, stk. 2. Heraf fremgår der bl.a. følgende: Pr. 1. maj 2013 er Boligreguleringsloven blevet ændret. Regeringen har som led i indsatsen for at modvirke affolkning og forfald af boliger vedtaget, at det skal være muligt for kommunerne at tillade, at ejere af helårsboliger bruger boligen til fritidsformål, samtidig med at ejeren i samme tilladelse får ret til på et senere tidspunkt at vende tilbage til helårsbeboelse. En flexboligtilladelse skal gives under respekt af anden lovgivning på området. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse, såfremt det vil være i strid med anden lovgivning, f.eks. planlovgivningen og den af kommunen tilvejebragte planlægning for den ønskede udvikling i kommunen. Arealanvendelse og ændret arealanvendelse sker fortsat efter planlovens regler. Helårsboligen bevarer sin formelle status som helårsbolig, uanset at boligen i en periode benyttes som fritidsbolig. En flexboligtilladelse gives til ejeren og ikke til boligen og følger dermed ikke boligen ved overdragelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at forslaget bygger på det udgangspunkt, at det fortsat er kommunerne selv, som afgør, hvordan reglerne skal administreres. Det er således kommunerne alene, som beslutter, om der skal gives sådanne flexboligtilladelser. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter bekræfter, at byrådet kan beslutte, at reglen om flexbolig ikke finder anvendelse i kommunen. Byrådet skal derfor tage stilling til, om der i Fanø Kommune skal være mulighed for at give samtykke til flexboliger. 2
Indstilling Det indstilles, at Fanø Kommune ikke giver tilladelse til flexbolig, idet en reduktion i antallet af helårsbeboelser vil være i strid med Byrådets mål i Fanøstrategien om at øge bosætningen. Det fremgår af Fanø Kommunes hjemmeside, at byrådet den 7. oktober 2013 har godkendt økonomi- og planudvalgets anbefaling om, at Fanø Kommune ikke giver tilladelse til flexboliger. Byrådet i Fanø Kommune har den 18. februar 2015 afgivet udtalelse til brug for sagen. Der fremgår heraf bl.a. følgende: Fanø byråd har den 7. oktober 2013 truffet sin beslutning om flexbolig i henhold til lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Endvidere er bemærkninger til lovforslaget lagt til grund for beslutningen. Flexboligtilladelser må ikke være i strid med anden lovgivning og da Fanø Kommune har vedtaget bevarende lokalplaner, hvis formål bl.a. er at fastholde helårsbeboelse, vil flexboligti l- ladelser ikke kunne gives her. Fanø Kommune er omfattet af boligreguleringslovens kapitel 7. Fanø Kommune administrerer efter principperne i socialministeriets skrivelse af 17. maj 2014, d.v.s.: For ejendomme omfattet af lokalplan, der foreskriver helårsbeboelse, vurderes sagen i første omgang i henhold til lokalplanens generelle regler for områdets anvendelse, og spørg s- målet om fastholdelse af lokalplanens krav om helårsbeboelse/afslag på dispensation vil blive bedømt ud fra planmæssige hensyn. For ejendomme, der ikke er omfattet af lokalplan vil kommunen vurdere sagen ud fra boligreguleringsloven, hvor alene hensyn til en hensigtsmæssig udnyttelse af boligmassen inddrages. I Fanøstrategien og i det tilhørende projektkatalog 2011 er bosætning en vigtig del af strategien. I projektkataloget henvises især til siderne 2 til 6, der omhandler bosætning. Fanø Kommune har ikke behandlet den senere ændring i loven, hvor tilladelsen til flexbolig knyttes til ejendommen og ikke til personen. Det vil kun gøre det endnu mere ufordelagtigt for Fanø. Det fremgår af hjemmesiden www.statstidende.dk, at det den 5. juni 2012 blev kundgjort i Statstidende nr. 105, 109. årgang, at Fanø Byråd i sit møde den 21. maj 2012 har vedtaget, at kapitel 7 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010 om midlertidig regulering af boligforholdene (om benyttelse af boliger) forsat skal være gældende i Fanø Kommune indtil udgangen af maj 2016. 3
Af samme hjemmeside fremgår det, at det den 1. juni 2016 blev kundgjort i Statstidende nr. 102, 113. årgang, at Fanø Byråd på sit møde den 18. april 2016 har vedtaget, at kapitel 7 i lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 om midlertidig regulering af boligforholdene (om benyttelse af boliger) skal være gældende i Fanø Kommune indtil udgangen af maj 2020. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Der fremgår følgende af boligreguleringslovens 1-3, og 50-51, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1879 af 29. december 2015 (udvidelse af flexboligordningen): 1 Reglerne i lovens kap. II-V om huslejeregulering mv. gælder i kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering gjaldt ved udgangen af 1979, og kommunens registerfolketal pr. 1. april 1979 oversteg 20.000 indbyggere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne ikke skal gælde i kommunen. Stk. 2. I kommuner, hvor reglerne ikke gælder, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene bestemme, at reglerne skal gælde. 2 Reglerne i lovens kap. VII om benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor reglerne i kap. II-V er gældende. Reglerne i 52 a-c gælder dog kun, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Endvidere gælder 52 a-c kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme. Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen. Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme. Stk. 2. I kommuner, hvor bestemmelserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i kap. VII skal gælde. 52 a-c kan dog kun sættes i kraft samlet. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Udlejerens meddelelse efter 2, stk. 1, 4. og 6. pkt., kan alene gives for 52 a-c samlet. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen. Stk. 3. Såfremt reglerne i kap. II-V ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2. 4
3 De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort. 50 En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el.lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommuna l- bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndssamtykke. Stk. 3. Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag. Stk. 4. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse mv. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i 49. 51 Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til 46, 47 og 50 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig. Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt. Forinden udstedelsen af ovennævnte lovbekendtgørelse blev som boligreguleringslovens 50, stk. 2, ved lov nr. 413 af 29. april 2013, indsat følgende bestemmelse: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende af den samme ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. 5
Der fremgår af forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (benyttelse af helårsboliger til fritidsformål), lovforslag nr. 149 af 20. februar 2013, bl.a. følgende: Lovforslaget indeholder en præcisering af boligreguleringslovens 50 om indhentelse af kommunalbestyrelsens samtykke til benyttelse af helårsboliger til midlertidige formål. Reglen indgår i boligreguleringslovens regelsæt i kapitel 7 om anvendelse af boliger, som tilsammen varetager hensynet til kommunernes mulighed for så vidt muligt at opretholde den fornødne bestand af helårsboliger. Reglen betinger, at der til en ændring af en helårsboligs benyttelse til midlertidige formål såsom fritidsbolig forudgående er indhentet samtykke fra kommunalbestyrelsen, hvis boligen er beliggende i et område, hvor der er boligsøgende, som efterspørger sådanne helårsboliger. Med nærværende forslag er det hensigten, at fastsætte regler om indholdet af det samtykke, som kommunalbestyrelsen i henhold til boligreguleringslovens 50, stk. 1, kan give en ansøger, som ejer en helårsbolig, der ønskes anvendt til fritidsformål. Der foreslås derfor med dette lovforslag indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen på grundlag af reglerne i planloven og den af kommunen udarbejdede planlægning, jf. planlovens 12, stk. 1, og 18, i sit samtykke for det første kan tillade, at en helårsbolig benyttes som fritidsbolig og for det andet, at ejeren på et senere tidspunkt uden fornyet tilladelse efter boligreguleringsloven kan genoptage benyttelsen til helårsbeboelse. Hermed skabes der en fleksibilitet, som vil kunne øge efterspørgslen i nogle områder med affolkning, hvor der er et overskud af helårsboliger, og hvor der derfor findes ubeboede helårsboliger, som er i nærliggende fare for at forfalde. Det i den foreslåede bestemmelse omhandlede samtykke er det samtykke, som efter boligreguleringslovens 50, stk. 1, er en forudsætning for, at en helårsbolig lovligt kan tages i anvendelse til midlertidig benyttelse så som fritidsformål. Ændringen indebærer dermed ikke, at der kan gives samtykke til andre forhold, end der allerede kan i henhold til den gældende 50, stk. 1. Med forslaget præciseres reglens anvendelsesområde således til ikke alene at kunne finde anvendelse i tilfælde af mangel på helårsboliger men tillige på situationer, hvor der er problemer i relation til et overskud af helårsboliger. Forslaget bygger på det udgangspunkt, at det fortsat er kommunerne selv, som afgør, hvordan reglerne skal administreres. Det er s å- ledes kommunerne alene, som beslutter, om der skal gives sådanne»flexboligtilladelser«. Den foreslåede ordning med flexboligtilladelse kan anvendes inden for rammerne af anden lovgivning på området. En flexboligtilladelse kan dermed ikke gives, hvis den vil være i strid med fx planloven, herunder bestemmelser i planer fastsat i medfør af planloven. Det er således op til kommunalbestyrelsen at påse, at en flexboligtilladelse ikke er i strid med de regler, som i øvrigt gælder i det pågældende område for benyttelse af boliger. Udgangspunktet for reglerne er, at benyttelsesændringer skal godkendes af kommunen, og formålet med reglerne er samlet set at give kommunerne mulighed for at opretholde den eksisterende bestand af boliger og dermed forhindre, at boliger tages i brug til andre formål. Af central betydning for reglerne er, at kommunerne kun kan nægte samtykke til benyttelsesændringer, hvis det er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunerne. Hvis der ikke 6
er efterspørgsel efter den pågældende bolig, vil kommunen således ikke kunne nægte samtykke. Reglerne indeholder ikke nærmere om, hvad et samtykke kan indeholde. Det følger af ovenstående, at såfremt der er tale om en bolig, der er efterspørgsel efter, kan kommunalbestyrelsen i henhold til boligreguleringslovens 50 beslutte, om man vil give samtykke til, at helårsboligen i fremtiden benyttes til midlertidige formål, men hvis der er tale om en bolig, der ikke er efterspørgsel efter, skal kommunalbestyrelsen give samtykke, som indebærer en permanent tilladelse. Med lovforslaget foreslås, at reglerne præciseres, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan give samtykke til, at benyttelsen af en helårsbolig ændres til fritidsformål samt, at ejeren uden fornyet tilladelse efter boligreguleringsloven herefter kan genoptage boligens benyttelse som helårsbolig. Der sker således ingen ændring af boligens formelle status som helårsbolig. En»flexboligtilladelse«er gældende fra den meddeles til det tidspunkt, hvor boligen igen er i benyttelse som helårsbolig. Ønsker ejeren på et senere tidspunkt, hvor boligen har været benyttet til fritidsformål og for tiden igen er i benyttelse som helårsbolig, at kunne benytte boligen til fritidsformål og evt. senere vende tilbage til helårsbeboelse, må ejeren ansøge kommunen om en ny»flexboligtilladelse«. Det er forsat op til kommunen at tage stilling til i hvilket omfang, den foreslåede ordning med»flexboligtilladelse«skal bringes i anvendelse. Det er således op til kommunerne at fastlægge de nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under respekt af anden lovgivning. Forslaget ændrer ikke på anden lovgivning. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse, såfremt det vil være i strid med anden lovgivning, herunder planlovgivningen og den af kommunen tilvejebragte planlægning for den ønskede udvikling i kommunen. Arealanvendelse og ændret arealanvendelse sker fortsat efter planlovens regler. Planloven regulerer anvendelsen af helårs- og ferieboliger både i byzone, sommerhusområder og landzone med særlige regler og begrænsninger i sommerhusområder og i landzone, samt kystnærhedszonen og hovedstadsområdet. Planloven indeholder også særlige regler for ændret anvendelse fx fra fritidsbolig til helårsbolig i henholdsvis kommune- og lokalplanlagte byzone, landzone, kystnærhedszone og i hovedstadsområdet. For boliger i landzone gælder, at det ikke kræver landzonetilladelse at ændre anvendelsen af en helårsbolig til feriebolig. Ved genoptagelse af helårsbeboelsen efter mere end 3 års anvendelse som feriebolig kræves landzonetilladelse. Som udgangspunkt er praksis restriktiv, men hvis boligen oprindeligt har været helårshus, kan der efter omstændighederne meddeles landzonetilladelse til anvendelse til helårsbeboelse. Ved vurderingen heraf lægges afgørende vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og på hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden. Endvidere indgår husets kvalitet i 7
bedømmelsen. Begrundelsen for kravet om landzonetilladelse ved ferieboligers overgang til helårsbeboelse er, at helårsbeboelse i højere grad end fritidsbeboelse påvirker omgivelserne. En landzonelokalplan kan - afhængigt af planens indhold og beliggenhed i eller udenfor kystnærhedszonen/hovedstadsområdet - både muliggøre, begrænse eller afskære mulighederne for at flekse mellem anvendelse til helårs- eller fritidsbolig. Muligheden for at få og udnytte en flexboligtilladelse vil således være påvirket af de pla n- mæssige forhold, som gør sig gældende for det område, hvor boligen er beliggende. Endelig følger det af 1 i lov om erhvervelse af fast ejendom (erhvervelsesloven), at pers o- ner, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kun med justitsministerens tilladelse kan erhverve adkomst til fast ejendom her i landet. For så vidt angår erhvervelse af helårsboliger er det som hovedregel en betingelse for Justitsministeriets tilladelse, at personen anvender ejendommen som helårsbolig. EU- eller EØS-statsborgere kan erhverve helårsbolig i Danmark uden Justitsministeriets tilladelse, hvis betingelserne i erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt. Efter erhvervelsesbekendtgørelsens 3 er det et krav, at ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for erhververen, eller at erhvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser. Der vil således ikke kunne meddeles»flexboligtilladelse«, hvis en sådan tilladelse til ændring i benyttelse af en helårsbolig vil være i strid med erhvervelseslovgivningen. Ved lov nr. 1879 af 29. december 2015 blev der foretaget følgende ændringer i boligreguleringsl o- vens 50: I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer: 1. I 50, stk. 2, udgår»af boligens ejer«og»af den samme ejer«. 2. I 50, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndssamtykke.«boligreguleringsloven indeholder i kapitel 7 regler om benyttelse af helårsboliger. Det er i henhold til lovens 1 overladt til den enkelte kommune at beslutte om lovens regler om huslejeregulering m.v. skal være gældende. I kommuner, hvor lovens regler om huslejeregulering m.v. er gældende, gælder lovens kapitel 7 tillige. I kommuner, hvor disse regler ikke gælder, er det op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om reglerne i kapitel 7 skal være gældende, jf. 2, stk. 2. Af 3 fremgår det, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter 1 og 2, bl.a. skal bekendtgøres i Statstidende. Som der er henvist til ovenfor, er det den 5. juni 2012 kundgjort i Statstidende, at boligreguleringslovens kapitel 7 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010 om midlertidig regulering af boligforholdene (om benyttelse af boliger) efter byrådets beslutning er gældende i Fanø Kommune indtil udgangen af maj 2016. Videre er det den 1. juni 2016 kundgjort, at boligreguleringslovens kapitel 7 i 8
lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 om midlertidig regulering af boligforholdene (om benyttelse af boliger) er gældende indtil udgangen af maj 2020. Når en kommune er omfattet af boligreguleringslovens kapitel 7 som Fanø Byråd ifølge kundgørelse i Statstidende har besluttet, at kommunen skal være er kommunen også omfattet af 50-51 om flexbolig i boligreguleringslovens kapitel 7. Som det fremgår af forarbejderne til boligreguleringsloven, kan ordningen med flexboligtilladelse anvendes inden for rammerne af anden lovgivning på området. En flexboligtilladelse kan dermed ikke gives, hvis den vil være i strid med f.eks. planloven, herunder bestemmelser i planer fastsat i medfør af planloven. Såfremt en flexboligtilladelse ikke er i strid med anden lovgivning, herunder planloven/bestemmelser i planer fastsat i medfør af planloven, kan kommunen kun nægte samtykke til benyttelse som flexbolig, hvis det er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen. Hvis der ikke er efterspørgsel efter den pågældende bolig, vil kommunen ikke kunne nægte samtykke. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Fanø Byråd ved beslutningen af 7. oktober 2013 helt har afskåret muligheden for at opnå flexboligtilladelse efter boligreguleringsloven, hvilket såfremt der er tale om, at en flexboligtilladelse ikke er i strid med anden lovgivning, herunder lokalplaner er i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille reg ler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Hvis en lokalplan ikke foreskriver helårsbeboelse, og såfremt en flexboligtilladelse ikke er i strid med anden lovgivning, skal kommunen ved en ansøgning om flexboligtilladelse foretage en konkret og individuel vurdering. Hvis kommunen giver afslag på flexboligtilladelse hvilket efter 51, stk. 2, kun kan begrundes med, at boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen foreskriver boligreguleringslovens 51, stk. 3, at ejeren kan anmode kommunen om i medfør af 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen, og hvis kommunen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunens samtykke for meddelt. I udtalelsen af 18. februar 2015 afgivet af Fanø Byråd er bl.a. oplyst, at for ejendomme, der ikke er omfattet af lokalplan, vil kommunen vurdere sagen ud fra boligreguleringsloven, hvor alene hensyn til en hensigtsmæssig udnyttelse af boligmassen inddrages. Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at Fanø Byråds ovennævnte udtalelse skal forstås på den måde, at en ansøgning om flexboligtilladelse i en situation hvor en ejendom ikke er omfattet af en lokalplan, der foreskriver helårsbeboelse, eller hvor en flexboligtilladelse ikke er i strid med anden lovgivning vil blive vurderet konkret og individuelt efter boligreguleringslovens 50-51, og at et samtykke vil være muligt, medmindre boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen. Fanø Byråd har sidst i udtalelsen af 18. februar 2015 anført, Fanø Kommune ikke har behandlet den senere ændring i loven, hvor tilladelsen til flexbolig knyttes til ejendommen og ikke til personen, eftersom dette kun vil gøre det endnu mere ufordelagtigt for Fanø. 9
Statsforvaltningen bemærker hertil, at det den 1. juni 2016 blev kundgjort i Statstidende nr. 102, 113. årgang, at Fanø Byråd på sit møde den 18. april 2016 har vedtaget, at kapitel 7 i lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 om midlertidig regulering af boligforholdene (om benyttelse af boliger) skal være gældende i Fanø Kommune indtil udgangen af maj 2020, hvorfor vi formoder, at Fanø Kommune administrerer reglerne om flexboligtilladelse i overensstemmelse med gældende lov, herunder at flexboligtilladelsen knytter sig til boligen, jf. lov nr. 1879 af 29. december 2015. Det er således Statsforvaltningens opfattelse, at Fanø Kommune aktuelt administrerer reglerne om flexboligtilladelse i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning, hvorfor vi ikke fortager videre i sagen. Statsforvaltningen skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Udtalelsen vil blive offentliggjort på www.statsforvaltning.dk i anonymiseret form. Med venlig hilsen Ann-Britt Møller 10