Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk

Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge, der har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. VIVE har udført opgaven for SISO, Socialstyrelsens nationale videnscenter for sociale initiativer ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Kortlægningen har to formål: at skabe overblik over den praksis, som anvendes i indsatsen til børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, og at identificere og beskrive lovende praksisser mere dybdegående. Undersøgelsen omfatter praksisser, der er anvendt i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser. Kortlægningen tager afsæt i et redskab, som det tidligere SFI (nu VIVE) har udviklet til identifikation af lovende praksis. For at sikre både bredde og tyngde trækker kortlægningen både på kvalitative og kvantitative metoder. Kortlægningen består af fire integrerede elementer: En spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget i syv kommuner og ni organisationer i Danmark, og som identificerer i alt 84 anvendte praksisser. En kvalitativ interviewopfølgning i disse kommuner og organisationer for nærmere at beskrive 14 lovende praksisser. En litteratursøgning, som med afsæt i 27 videnskabelige artikler afdækker den nyeste viden omkring indsatser til børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Nordiske nedslag: Ni interview med førende fagpersoner samt desk research i Finland, Island, Norge og Sverige, som beskriver, hvilke praksisser landene primært anvender. 2

Identificering af anvendt praksis De praksisser, som indgår i kortlægningen, er udvalgt i dialog med de syv store danske kommuner og ni organisationer i spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er der opnået fyldestgørende svar for 84 praksisser. Spørgeskemaet indhentede beskrivende oplysninger om de forskellige praksisser: Navn, indhold, overgrebstype (vold og/eller seksuelle overgreb), formål (behandlende, forebyggende, opsporende, rådgivende) og målgruppe (rettet mod barn/ung eller familien). Udvalgte elementer fra redskabet til indkredsning af lovende praksis indgik i spørgeskemaet. Dette bidrog til udvælgelsen af 14 potentielt lovende praksisser. Figur 1 Praksissernes fokusområder Psykisk vold 1% Seksuelle overgreb 23% Fysisk og psykisk vold 23% Fysisk vold og seksuelle overgreb 2% Fysisk vold 1% Fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb 50% 3

Øvrige baggrundsoplysninger om de 84 praksisser: 24 % af praksisserne har udelukkende et behandlende formål. Praksisserne arbejder dog sjældent med et enkelt formål: 18 % har et forebyggende, rådgivende og behandlende formål, 15 % arbejder med alle fire formål, dvs. forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende. 73 % af praksisserne har familien som målgruppe, mens 27 % alene er rettet mod barnet/den unge. 85 % af praksisserne i kommunerne er målrettet alle børn i alderen 0-17 år, i organisationerne gælder det 67 %. Organisationerne er specialiseret inden for de specifikke fokusområder, altså enten fysisk og psykisk vold eller seksuelle overgreb. Kommunerne har et bredere fokus og tilbyder praksisser inden for alle tre fokusområder. En anden indikator på organisationernes specialisering er i forhold til målgruppe. Langt størstedelen (71%) af de praksisser, der anvendes i kommunerne, er rettet mod både barnet/den unge og familien. For organisationerne er det kun 11 % af praksisserne, som både er rettet mod barnet/den unge og familien, mens langt de fleste altså udelukkende er rettet mod barnet/den unge. I kortlægningsrapportens kapitel 3 er det muligt at læse mere om identificeringen af anvendte praksisser. 4

Indkredsning af 14 praksisser Udvælgelsen af de 14 potentielt lovende praksisser er sket på baggrund af den indledende screening foretaget via spørgeskemaundersøgelsen. Kortlægningen tilbyder ikke effektmålinger eller statistik, men baserer sig på systematisk indsamlet kvalitativ data. Det fulde måleredskab til indkredsning af lovende praksis består af i alt 11 elementer: 1) Teori og viden, 2) virkning, 3) beskrivelse, 4) mål, 5) overførbarhed, 6) økonomi, 7) faglig refleksion, 8) relationelt samarbejde, 9) individuel tilrettelæggelse, 10) monitorering, 11) opfølgning. Elementerne måles på en skala fra 0 til 1. Figuren neden for viser, at der er store forskelle mellem de 11 elementer. Figur 2 Praksissers score på de 11 elementer 1,0 0,9 0,8 0,9 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 1: Teori og Viden 2: Virkning 0,7 0,7 3: Beskrivelse 4: Mål 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 5: Overførbarhed 6: Økonomi 7: Faglig refleksion 0,4 8: Relationelt samarbejde 9: Individuel tilrettelæggelse 0,3 10: Monitorering 0,2 0,2 11: Opfølgning 0,1 0,0 5

De 14 udvalgte praksisser er gennemsnitligt set særligt lovende på følgende fire elementer: 1 Faglig refleksion scorer i gennemsnit 0,90 (element 7) 2 Forankring af teori og praksis scorer i gennemsnit 0,88 (element 1) 3 Individuel tilrettelæggelse scorer i gennemsnit 0,83 (element 9) 4 Relationel samarbejde scorer i gennemsnit 0,81 (element 8). De 14 praksisser er gennemsnitligt set mindre lovende på tre elementer: 1 Økonomi scorer i gennemsnit 0,14 (element 6) 2 Virkning scorer i gennemsnit 0,45 (element 2) 3 Monitorering scorer i gennemsnit 0,48 (element 10) Det detaljerede elementniveau viser en relativt stor spredning i scorerne på de forskellige elementer. Forskellen på højeste og laveste score er 0,76. Der er forskellige mulige årsager til disse forskelle: Der er fokus på praksis og ikke den samlede indsats, som praksis kan være en del af. I mange tilfælde vil den samlede indsats score højere på elementerne end den specifikke praksisform. Usikkerhed pga. informantens konkrete viden, fx om økonomi. 6

I kortlægningsrapportens kapitel 4 er det muligt at læse mere om, hvordan de 14 udvalgte praksisser scorer på hvert af de 11 elementer. Figur 3 viser hver af de 14 udvalgte praksisformers samlede score i måleredskabet. Praksisserne er rangordnet fra laveste til højeste samlede score. Samlet set kan de 14 udvalgte praksisser karakteriseres som værende mere lovende end mindre lovende. De opnår i gennemsnit en score på 7,59 på skalaen 0-11. Den praksis, der opnår den højeste samlede score, er Individuelle forløb, Narrativ metode hos Dialog mod Vold (AskovFonden). Denne praksis opnår den samlede værdi af 9,71 ud af mulige 11 point. I kortlægningsrapportens kapitel 4 kan man læse mere uddybende om de 14 praksisser. 7

Figur 3 14 lovende praksisser Marshack Interaction Method (MIM) 3,8 Memox Neurofeedback Udviklingstraumefokus Familiebehandling i Familiehusene Legeterapi Samtaleterapi for børn med traumatiserende omsorgssvigt Spædbarnsterapi Rideterapi Mor Barn Forløb Funktionel Familieterapi (FFT) Signs of safety (SOS) Individuelle forløb for 0-15 årige Individuelle forløb, narrativ metode 5,9 6,7 6,8 6,8 7,2 7,5 7,8 7,9 8,3 8,8 9,5 9,5 9,7 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 8

Litteratursøgning Litteratursøgningen bygger på en systematisk og åben tilgang: Systematisk: Detaljeret søgestrategi i forskellige nationale og internationale forskningsdatabaser Åben: Løbende justering og tilpasning af søgningens fokus, samt inklusion af ikke-akademisk litteratur, fx rapporter fra kommuner og styrelser. På baggrund af en omfattende screenings- og sorteringsproces er i alt 27 studier fra syv forskellige lande udvalgt som relevante for kortlægningens fokus på praksisser rettet mod børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. 67 % af studierne er amerikanske, 11 % svenske, 7 % australske og 4 % danske. 41 % af studierne fokuserer på både vold og seksuelle overgreb, 33 % fokuserer alene på vold, og 26 % fokuserer alene på seksuelle overgreb. 70 % af praksisserne har et behandlende formål, 19 % et forebyggende formål, og henholdsvis 4 og 7 % har et opsporende og rådgivende formål. 63 % af praksisserne har familien som helhed som sin målgruppe, mens 37 % alene har barnet/den unge som sin målgruppe. 59 % af praksisserne bygger på evidensbaserede metoder. For at øge læringspotentialet i en dansk kontekst er der udarbejdet beskrivelser af hvert studies fokus, formål, målgruppe, praksisform og resultatindikatorer. De kan læses i kortlægningsrapportens kapitel 5. 9

Nordiske nedslag I kortlægningen indgår en afdækning af, hvilke praksisser der arbejdes med i indsatser rettet mod børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i Danmarks nordiske nabolande: Finland, Island, Sverige og Norge. Der er foretaget interview med 1-3 eksperter fra hvert land. Fokus i interviewet er de nationalt anvendte praksisser, og der tages igen udgangspunkt i det fulde måleredskab til indkredsning af lovende praksis fra SFI. Analysen på tværs af landene tegner ikke et entydigt billede af, hvilke praksisser der anvendes. Nogle fællestræk kan findes. I alle nordiske lande fremhæves traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) som en anvendt behandlingspraksis. TF-CBT er en af de praksisser, hvor man har sikker viden om, at den har en virkning. Familiebaseret terapi går også igen på tværs af landene. Især Sverige har udviklet og indhentet metoder de senere år og synes at anvende adskillige og interessante praksisser, som beskrives nærmere i kortlægningsrapportens kapitel 6. De nordiske nedslag viser, at behandlere, som arbejder med børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, generelt har et stort handlerum i valg af praksisform. På tværs af landene efterspørges der viden om, hvilke praksisser der er bedst egnede i indsatser rettet mod børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Foto: Lars Degnbol, Sine Fiig og Ricky John Molloy 11

VIVE har kortlagt praksisser, der anvendes i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser til børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i nære relationer. På baggrund af kortlægningen har VIVE indkredset og nærmere beskrevet en række lovende praksisser. Denne pixiudgave af rapporten giver et overblik over resultaterne. Målet er at give praktikere inspiration til deres arbejde på området.