Februar 2013 LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 4 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 6 Skolens organisering 6 Medarbejderkompetencer 7 Skolens udbud af uddannelser 7 Elever med dansk som andetsprog 8 Fastholdelse og øget gennemførsel 9 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 12 Teoretisk faglighed 12 Forpligtende fællesskab 12 Didaktik 12 Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej 13 En international vinkel 14 Trivsel 14 Dogmer for undervisningen 14 1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 15 Den personlige uddannelsesplan 15 Uddannelsesbog 16 Godskrivning 16 Godskrivning for fag 17 Grundfag på niveau F 17 Grundfag på niveau E, D og C 17 Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning 18 1.4 Den overordnede bedømmelsesplan 19 Bedømmelse 19 Løbende bedømmelse (formativ) 19 Afsluttende bedømmelse (summativ) 19 Skolevejledning 20 Afsluttende bedømmelse 20 Praktikerklæring for hovedforløbene 21 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 21 Grundforløbsbevis 21 Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet 23 Skolebevis for hovedforløb 23 Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse 23 1.5 Generelle prøvebestemmelser 24 Prøver 24 Udtrækning af fag 24 Omprøve 25 Sygeprøve 25 Prøveformer 25 Lodtrækning 25 Prøveafholdelse 26 Prøver afholdes på dansk 26 Prøver på særlige vilkår 27 Bortvisning fra prøve 27 Censur 28 Inhabilitet 29 Særlig censur 30 Bedømmelse ved prøver 30 Side 2 af 47
Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 31 Eksamensprodukter 31 Prøver afholdt på anden lokalitet 31 1.6 Klager 32 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 32 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 32 Ad 3 Klager over prøver 33 2. Generelt om Pædagogisk assistentuddannelsen 35 Den pædagogiske assistentuddannelse 35 Uddannelsens opbygning 35 Videreuddannelse 35 Praktiske oplysninger om PAU 36 Undervisning på PAU 36 Erhvervsfaglig kompetence og uddannelsens kompetencemål 37 De personlige kompetencer 38 Didaktiske og metodiske overvejelser 38 Praktikuddannelsen 40 Praktikmål 40 Elevens uddannelsesbog og personlige uddannelsesplan er i elevplan 41 Praktik i udlandet 41 Optagelse på uddannelsen 42 Bedømmelsesplan for den pædagogiske assistentuddannelse 44 Bedømmelsesplanen indeholder følgende: 44 Løbende evalueringer 44 Skolevejledninger 44 Standpunktsbedømmelse 44 Praktikerklæringer 44 Prøvebedømmelser 45 Generelle prøvebestemmelser for PAU 45 Indstilling til prøver 45 3. Lokal uddannelsesplan Pædagogisk assistent 46 Elevrettet beskrivelse: 46 Varighed: 46 Elevens arbejdstid: 46 Læringselementer: 46 Skoleperiode 1 Udvikling, sundhed og læring 46 Skoleperiode 2 Samfundet og kulturen i bevægelse 46 Skoleperiode 3 Kommunikation og samarbejde 47 Skoleperiode 4 Faglig identitet 47 Læringsmiljø: 47 Evaluering: 47 Resurser og rammer: 47 Side 3 af 47
1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135656 Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134929 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142890 Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober 2012 http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/lovstof/uddannelsesordninger Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli 2011 http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/lovstof/uddannelsesordninger Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/2011 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=143156 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132935 Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/erhvervsuddannelser/adgang-ogeksamen-paaerhvervsuddannelser/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf11/110127_vejl_godskrivni ng_eud.ashx Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=81760 Side 4 af 47
Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasialeuddannelser/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf08/eksamen/080924_notat_inhabilitet. ashx Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=73873 PASS http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/ Side 5 af 47
1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 47 55 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Uddannelsescenter) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 80 47 55 sosu@sosusilkeborg.dk www.sosusilkeborg.dk Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75 ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder. Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring. Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen. Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef. Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen. Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse. Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser. Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned. Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2 uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-3 uddannelser. Side 6 af 47
Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere, hvoraf 2 er i gang med/har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, og hvoraf 1 som har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. En af Social- og sundhedsskolens medarbejdere er i gang med et erhvervs-ph.d.-projekt om Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne. Projektet drejer sig om læring og innovation i det tværorganisatoriske felt mellem en social- og sundhedsskole, praktikvirksomhederne i ældreplejen og de kommunale forvaltninger, der er elevernes ansættende myndighed. Det er et projekt af tre års varighed og forventes afsluttet til august 2013. Projektets empiri er inden for ældreområdet, men resultaterne forventes også at kunne overføres til det pædagogiske område. Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne kurser om bl.a. girafsprog og innovation. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik: Grundforløb (GF) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2) Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU) Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk assistent. Ud over det ordinære grundforløb på 20 uger tilbydes et antal grundforløbspakker, som er tilpasset grundforløbets forskellige målgrupper, og som har forskellig varighed, dog maksimalt 60 uger. Tilmelding til grundforløbet sker via www.optagelse.dk eller ved at sende en ansøgning til skolen. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Side 7 af 47
For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Ministeriet for Børn og Undervisning melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's) hjemmesider. Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og sundhedselever. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn. Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen. Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder. Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder. Læs mere om uddannelserne på: http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udvalg/uddannelserne Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene. Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag af ansøgere og elever med dansk som andetsprog. For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet. Side 8 af 47
For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet. Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, praktikkoordinatorer og social koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed, ledelse og administration. Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed, og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen. Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærerordning Praktikkoordinering og praktikbesøg Uddannelsesvejledning Elevsupervision Psykologbistand Mentorstøtte Lektiehjælp Gratis morgenmad (kun GF) Gratis studietur (kun GF) Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Læsevejledning Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen. Side 9 af 47
I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen. Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole. De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således: En vejleder for GF og PAU i Silkeborg En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge, psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler med en psykolog. De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således: En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig) En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig) Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse. Skolen har 2 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 2 læsevejlederfunktioner fordeler sig således: En læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg En læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Flere undervisere er i gang med at uddanne sig til læsevejledere, og skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere. Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog. Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre. I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette. Side 10 af 47
Dette er nærmere beskrevet her: http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/20120104-helhedsevaluering.pdf Side 11 af 47
1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet. Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgaver. Praktiske færdigheder læres bedst i praksis. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at - den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle - kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige Side 12 af 47
typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser. Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde. Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. En erhvervsuddannelse skal udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop. Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper. Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. Side 13 af 47
En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et nyt perspektiv. Trivsel Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus. Dette kan undervisningen støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som - giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. At være Herre i eget hus betyder, at man har eller arbejder på at - få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. Dogmer for undervisningen Vi siger ja, førend vi siger nej Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser Engagement og lyst er drivkraft At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner Vi er en del af samfundet Side 14 af 47
1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger Den personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken. Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til elevens videreuddannelsesperspektiv. Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og arbejdsgiver. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet. Den undervisning eleven skal gennemføre. Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre Valg af specialefag Oplysning om eventuelt særligt forløb Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om: o Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. o Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker o Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder valg af grundforløbspakke o o De prøver eleven skal deltage i Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse Side 15 af 47
Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: Elevens uddannelsesplan De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde eventuelt grundforløbsbevis Godskrivning Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af uddannelsen. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført. Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget. Når det drejer sig om godskrivning af praktikmål, skal skolen inddrage praktikvirksomheden. Praktikvirksomheden og skolerne har i fællesskab et ansvar for at vurdere, om en elev har kompetencer, som vil kunne føre til en afkortning af praktikuddannelsen. Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i Side 16 af 47
valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleven kan stige på en uddannelse, hvis vedkommende har gennemført en del af uddannelsen, eller har fået godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på baggrund af anden uddannelse eller beskæftigelse. Hvis skolen godskriver: skal skolen tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet kan skolen kræve, at eleven deltager i undervisning i faget i et omfang, som er nødvendigt for at nå målene, hvis godskrivningen sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt modsvarer indholdet af det undervisningsfag, eleven fritages for kan godskrivningen betinges af, at eleven på anden måde opnår kundskaber, som skolen vurderer nødvendige for at nå uddannelsens mål skal det faglige udvalg underrettes, hvis afkortningen af skoleundervisningen er over 4 uger for elever med uddannelsesaftale anføres det på beviset for grundforløb og skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen overføres den oprindeligt givne karakter, men kun såfremt eleven selv anmoder om det (Se afsnit om Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning) Godskrivning for fag Der kan godskrives for et fag, når eleven kan fritages for undervisning og/eller eksamen i et bestemt fag i uddannelsen, fordi eleven har haft det samme eller tilsvarende fag tidligere. Eleven skal kunne fremvise eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation på, at vedkommende enten har: eller. aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 1 har gennemført faget på et højere niveau og derfor ikke har aflagt prøve efter det pågældende niveau, men har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 2 Grundfag på niveau F Der gælder de samme regler som for niveau E, D og C (se næste afsnit), men skolen kan vurdere uden at se bevis. Grundfag på niveau E, D og C Hvis eleven kan dokumentere ved bevis, at eleven har bestået prøve for faget på E, D eller C- niveau meddeler skolen som udgangspunkt: fritagelse for eksamen, og 1 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6 2 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6 Side 17 af 47
fritagelse for undervisningen 3 Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen endvidere kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål Eleven skal godskrives for det niveau, der kan dokumenteres - også selv om det er højere end det for eleven obligatoriske niveau i uddannelsen. Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Skolen kan overføre en karakter, hvis eleven har bestået præcis det samme fag (dvs. samme fag, niveau og resultatformer), som der er opnået godskrivning for. I den situation anføres det fag, som eleven har godskrivning for. Under fagbetegnelsen påføres at karakteren er opnået ved godskrivning, navnet på den pågældende uddannelse og uddannelsesinstitution, og på hvilket grundlag godskrivningen er opnået. I karakterkolonnen anføres den eller de karakterer, eleven har opnået i det fag, der er givet godskrivning 3 Eleven deltager i den del af faget, der indgår i temaer og tværfaglige projekter (helhedsundervisning) Side 18 af 47
1.4 Den overordnede bedømmelsesplan Bedømmelse Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og eksamenskarakterer. Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det givne niveau på det givne tidspunkt. Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer, som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra eksamensopgaverne. Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne. Løbende bedømmelse (formativ) Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Den formative evaluering gennemføres med to formål: 1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet 2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i undervisningen, besvarelser og fremlæggelser. Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige kompetencer. Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der bedømmes. De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget. Afsluttende bedømmelse (summativ) Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleven. Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre Side 19 af 47
fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis. Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt. Skolevejledning Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder information om uddannelserne. Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP. Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik. Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget. Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK 1514 77. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Sådan bedømmes: Praktikuddannelsen Valgfrie specialefag Valgfag Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Godkendt/ ikke godkendt Bestået/ikke bestået gennemført/ikke gennemført Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse Side 20 af 47
Grundfag og områdefag Den afsluttende prøve 7-trins skalaen 7-trins skalaen Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i prøver i faget. Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen. Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen. Praktikerklæring for hovedforløbene Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udvalg/vejledninger-fra- PASS/Praktikerklaeringer Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, praktiksted, praktikperiode og uddannelse. Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal indeholde: 1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift. PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/forudvalg/vejledninger-fra-pass/praktikerklaeringer Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage praktikerklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Praktikerklæringen udformes i overensstemmelse med den ovennævnte blanket. Grundforløbsbevis Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige, almene og Side 21 af 47
personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb. De nødvendige forudsætninger er beskrevet i de kompetencemål, der er fælles for uddannelserne i indgangen og de kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse, som er fastsat i den erhvervsfaglige fællesindgang bilag 1 og 3, afsnit 3.1. Eleven skal også opfylde målene for grundfaget dansk på F-niveau og grundfaget førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Der stilles ikke krav om, at grundforløbseleverne skal bestå grundfagene eller grundforløbsprøven. Det er skolens opgave at foretage en samlet vurdering af elevens faglige, almene og personlige forudsætninger. Grundforløbets bedømmelsesplan i afsnit 2 indeholder en beskrivelse af, hvordan den samlede vurdering af eleverne gennemføres som grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis. Skolen kan udstede grundforløbsbevis, selv om eleven ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål). Grundforløbsbeviset kan udstedes, hvis skolen vurderer, at eleven har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag i denne situation indgår der en vurdering af: omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb om eleven har mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning om eksempelvis fælles eller særlige kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet) Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb, selvom eleven ikke har opnået alle de fælles og særlige kompetencemål, skal det fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Det er elevens uddannelsesvejleder, der foretager de nødvendige ændringer i uddannelsesplanen. Skolen udsteder ikke grundforløbsbevis til elever, der ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål), hvis skolen vurderer, at eleven ikke har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag for ikke at udstede grundforløbsbevis, indgår en vurdering af: omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb elevens mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning på anden vis om eksempelvis kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet) Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det ikke er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført i forbindelse med deltagelse i en grundforløbspakke, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller prøvekarakterer. Det fremgår af grundforløbsbeviset, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Side 22 af 47