Rapport fra kenderseminar



Relaterede dokumenter
Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Velkomst og præsentation

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs

Det nye Synscenter Refsnæs - der i højere grad understøtter kommunernes inklusionsopgaver

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER

Slutrapport: Udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Højmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

STU på Synscenter Refsnæs

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Bliv god til punktskrift

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede år/ kl.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede år/ kl.

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Masterplan for Rødovrevej 382

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

STU på Synscenter Refsnæs

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

STU på Synscenter Refsnæs

Det synlige botilbud

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Ny skole Nye skoledage

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Bilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Efterskolen på Refsnæs

Specialisten & håndværkeren på arbejde

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Handleplan for opfølgning på Socialtilsynets driftsorienteret tilsyn på Rødbo 2017

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Hjerneskadecenter Virum

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

TG S KVALITETSSYSTEM

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Afrapportering KKR Sjælland

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Tilsyn 2014 på Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Transkript:

Dato: Brevid: 1571736 Rapport fra kenderseminar Kenderseminariet er gennemført som led i projekt Udvikling og markedsundersøgelse på Synscenter Refsnæs, der som sit overordnede fokus har spørgsmålet: Hvad skal fremadrettet være kvalitet, indhold og omfang af de ydelser, der tilbydes af Synscenter Refsnæs Besvarelsen af dette projektspørgsmål baserer sig på, dels at projektgruppens medlemmer deltog i kenderseminariet og dels på de data om input fra deltagerne, som fremgår af referater af de enkelte workshops. Der blev gennemført 20 workshops indenfor 10 forskellige emner. Hver workshop blev gennemført to gange. 1. Observationsforløb og kurser for børn og forældre 2. Opfølgning på observationsforløb og kurser for børn og forældre 3. Bo- og dagtilbud 4. Opfølgning på bo- og dagtilbud 5. Udredning kurser og individuelt 6. Opfølgning på udredning kurser og individuelt 7. Kurser for børn 8. Skole og fritid 9. STU 10. Medarbejderkurser og materialeproduktion Deltagerne i de enkelte workshops var sat sammen, så de repræsenterede forskellige perspektiver på de emner, der var til behandling: Unge, forældre, synskonsulenter, skolefolk, sagsbehandlere mv. I bilag 1 findes oversigt over hvem der deltog i de enkelte workshops. Referaterne fra de enkelte workshops har en opbygning, så det dels fremgår, hvordan de enkelte deltagere har responderet på den indledning der blev givet i workshoppen, og dels hvad deltagerne i fællesskab besluttede skulle være anbefalinger til Synscenter Refsnæs. Referater af de enkelte workshops findes i bilag 2. I bilag 3 findes resultaterne af den evaluering, der ved kenderseminariets afslutning blev gennemført blandt kenderne. Evaluering blandt deltagerne fra Synscenter Refsnæs, indledere og tovholdere i workshops gennemføres i selvstændigt møde, hvor ikke blot kenderseminariet, men forløbet i hele udviklingsprojektet skal evalueres. I forlængelse af dette møde vil der blive udarbejdet et bilag 4. I det følgende præsenterer projektgruppen sin analyse, af de input der er givet på kenderseminariet. Analysens fokus er besvarelse af det overordnede projektspørgsmål, Hvad der fremadrettet skal være kvalitet, indhold og omfang af de ydelser, der skal tilbyde af Synscenter Refsnæs Side 1

Projektgruppen sammenfatter sin analyse i 5 punkter hver ledsaget af konkrete anbefalinger til ledelsen på Synscenter Refsnæs om opfølgende initiativer. De 5 overskrifter er: 1. Tilbydes på - tilbydes af 2. Ompakning af ydelser 3. Den røde tråd 4. Nye tilbud 5. Udvikling på teknologiområdet Anbefalingerne i forhold til de 5 punkter er trukket frem i resumé, der indleder rapporten. Side 2

Resumé rapportens anbefalinger Tilbydes på - tilbydes af, resume Kenderne er i mange henseender tilfredse med de ydelser, der tilbydes på Synscenter Refsnæs. Kenderne efterlyser imidlertid, at ydelserne udvikles, så de også kan leveres af Synscenter Refsnæs på de steder, hvor aftagerne af ydelserne har behov for det. Der er ikke tale om et enten eller, hvor lokale kurser skal erstatte kurser på Synscenter Refsnæs. Der er tale om et både og. Anbefalingerne er: - At planlægning af kursus- og rådgivningsaktiviteter baserer sig på en årlig forespørgsel i kommunerne om, hvilken type tilbud der er brug for. - At forespørgsel er udgangspunkt for et årligt seminar, hvor man sammen med repræsentanter for kommunerne drøfter den konkrete tilrettelæggelse af det kommende års kursus- og rådgivningsaktivitet - herunder hvor kurserne skal afvikles. - At dette arbejde 1) metode for rundspørge i kommunerne 2) konkret udvikling af model for gennemførelse af ekstern kursus- og rådgivningsvirksomhed udvikles i en arbejdsgruppe sammensat af medarbejdere fra Synscenter Refsnæs og Socialafdelingen, lokale synskonsulenter og evt. en repræsentant fra Servicestyrelsen. Ompakning af ydelser, resume Kenderne efterlyser modulopbyggede kursustilbud, der giver forældre mulighed for mere målrettet at vælge sig ind på indholdselementer, som de har brug for. Som det er i dag, kritiseres kurserne for, at der er alt for mange gentagelser fra det ene kursus til det andet. Samtidig ønsker kenderne en database der giver kendere m.fl. overblik over hvilke indholdselementer, der er gennemgået i allerede gennemførte kurser. Anbefalingerne er: - At igangsætte et arbejde, så etablering af database over gennemførte indholdselementer i kurser kan blive en realitet. - At gennemgå beskrivelse og tilrettelæggelse af eksisterende kurser, så det bliver klart hvilke indholdselementer der udfoldes hvornår hvilke undervisnings mål der søges indfriet, med hvilke undervisningsaktiviteter på hvilket tidspunkt i undervisningsforløbet. - Igangsætte et arbejde i skoleregi, der udvikler og beskriver nye skoletilbud, som bryder med forestillingen om 1 skoleår som rammen om et skoletilbud. Den røde tråd, resume Koordinering af tilbud til den enkelte synshandicappede ligger i kommunerne. I stadig større udstrækning indgår tilbud fra Synscenter Refsnæs i kombination med andre tilbud. I tilrettelæggelse af indsats overfor den enkelte synshandicappede, bliver det derfor nødvendigt, at vide præcist, hvem der gør hvad, hvornår og med hvilken formål. Det handler om den røde tråd i de enkelte synshandicappedes sagsforløb. Anbefalingerne er: - At igangsætte et arbejde der fastlægger en standard for de skriftlige rapporter, der sendes ud fra Rådgivningen, herunder i dialog med synskonsulenter / kommunale visitatorer, at afklare samarbejde om opfølgning af forløb på Synscenter Refsnæs. - At igangsætte arbejde der fastlægger en standard for de planer, der sendes ud af botilbuddet. - At få etableret et kursustilbud til medarbejderne, der kvalificerer til dokumentation både af de indsatser, der arbejdes med og de resultater, der opnås. - At muliggøre at video-konference kan bruges ved opfølgende samtaler i forbindelse med kursus- og rådgivningsforløb - At arbejde med opbygning af hjemmeside, så det bliver klart hvad der er indhold og forventet af resultat af de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs Side 3

(arbejdet vurderes at være godt på vej med de programteorier og tilhørende oversigtsdisplay, der er udarbejdet i dette projekt) Nye tilbud, resume Når der ikke visiteres til botilbud på Synscenter Refsnæs er begrundelsen bl.a., at der ikke er et anbringelsesgrundlag i barnets/den unges liv. Det er derfor vigtigt for Synscenter Refsnæs på anden vis, at kunne tilbyde et ophold til de børn/unge, der er målgruppen for Refsnæs skolen. Anbefalingerne er: - At igangsætte et undersøgelsesarbejde der afdækker betingelserne for at etablere en efterskole på Synscenter Refsnæs. At Synscenteret styrker formidlingen til brugere; synskonsulenter m.fl., om vilkår for beregning af takster. Udvikling på teknologiområdet, resume For udvikling på teknologiområdet anbefales det: - At udvikle en hjemmeside der giver overblik over de materialer og hjælpemidler, der er tilgængelige for synshandicappede. - At udsende opdateret information om tilgængelige materialer og hjælpemidler i halvårligt nyhedsbrev. Side 4

Projektgruppens analyse af resultater 1. Tilbydes på - tilbydes af En grundlæggende udfordring af tænkningen på Synscenter Refsnæs gemmer sig i den lille forskel på at tale om ydelser der skal tilbydes på Synscenter Refsnæs eller ydelser der skal tilbyde af Synscenter Refsnæs. I kenderseminaret fik kenderne præsenteret en række forskellige ydelser, der tilbydes på Synscenter Refsnæs. Kenderne er i mange henseender tilfredse med de ydelser, men efterlyser at ydelserne udvikles, så de også kan leveres af Synscenter Refsnæs på de steder hvor aftagerne af ydelserne har behov for det. Der er ikke tale om et enten eller, hvor lokale kurser skal erstatte kurser på Synscenter Refsnæs. Der er tale om et både og. Det efterlyses at kurser og udredningsforløb for børn og forældre kan rekvireres lokalt, så der i de enkelte kommuner eller i et samarbejde mellem kommuner kan udbydes fx et weekendkursus, hvor forældrene har mulighed for at køre hjem til dem selv og overnatte, eller et kursusforløb der afvikles på en fast ugedag over en periode. Tilsvarende stilles forslag om, at individuel udredning kan foregå ude i landet, i det miljø barnet færdes i til hverdag, og dermed understøtte barnets inklusion. Også i forhold til kurser for børn og STU gentages anbefalingen om tilbud. For børn anbefales det at gennemføre en netværksuge a la sommerskolen i Jylland. På STU-området anbefales tilbud, der giver de unge mulighed for at være helt eller delvist hjemme og det anbefales, at Synscenter Refsnæs etablerer et samarbejde med STU-udbydere i Jylland og på Fyn. Den eksisterende organisering af tilbud på Synscenter Refsnæs udfordres, når kenderne spørger: Hvordan kan børn og unge få hjælp til at blive koblet på det netværk, der er omkring dem i dagligdagen, så gode oplevelser af at være i et fællesskab, ikke isolerer sig til korterevarende ophold på Synscenter Refsnæs. I workshop om medarbejderkurser og materialeproduktion siges det, at den nuværende organisering af medarbejderkurser kan være en direkte forhindring for, at medarbejdere får et kursustilbud. Det bliver sagt, at der ikke er mange medarbejdere der får lov at tage på kursus i en uge. Det er for mange dage. I denne workshop efterlyses et kombinationskoncept, hvor Synscenter Refsnæs ude lokalt byder ind med de indholdselementer, som kommunerne ikke selv kan dække. Ad hoc er et begreb der går igen i materialet fra kenderseminariet. Der efterlyses mulighed for ad hoc, at rekvirere den bistand fra Synscenter Refsnæs, som man har brug for. Projektgruppens anbefalinger: - At planlægning af kursus- og rådgivningsaktiviteter baserer sig på en årlig forespørgsel i kommunerne om, hvilken type tilbud der er brug for. - At forespørgsel er udgangspunkt for et årligt seminar, hvor man sammen med repræsentanter for kommunerne drøfter den konkrete tilrettelæggelse af det kommende års kursus- og rådgivningsaktivitet - herunder hvor kurserne skal afvikles. - At dette arbejde 1) metode for rundspørge i kommunerne 2) konkret udvikling af model for gennemførelse af ekstern kursus- og rådgivningsvirksomhed udvikles i en arbejdsgruppe sammensat af medarbejdere fra Synscenter Refsnæs og Socialafdelingen, lokale synskonsulenter og evt. en repræsentant fra Servicestyrelsen. Side 5

2. Ompakning af ydelser For fremadrettet at kunne levere kvalitet, indhold og omfang, der matcher omverdenens behov, er det nødvendigt, at få ompakket de eksisterende ydelsespakker. På flere områder af synscenterets virksomhed efterspørges, at ydelser kan leveres i andre kombinationer end de eksisterende. På kursusdelen efterlyses et modulopbygget tilbud, der giver forældre mulighed for mere målrettet, at vælge sig ind på indholdselementer, som de har brug for. Som det er i dag, kritiseres kurserne for, at der er alt for mange gentagelser fra det ene kursus til det andet. Et konkret forslag til understøttelse af modulopbyggede kursusforløb er, at køre to eller flere kurser samtidigt, så forældre kan vælge de indholdselementer i henholdsvis det ene og det andet kursus, der passer dem bedst. For at lette forældrenes overblik over de kurser, de allerede har fuldført, stilles forslag om at etablere en database der registrerer hvilke indholdselementer, man som deltager i et kursusforløb har været omkring. Over tid vil en sådan database give forældrene overblik over hvad de mangler. Samtidig vil databasen være redskab i såvel kursusplanlæggeres som synskonsulenternes arbejde. Hvad angår indhold af kursus- og rådgivningsvirksomhed efterlyses indholdselementer der i højere grad sigter på håndtering af dagligdags situationer fx: hvordan stimulerer du dit barn på stranden, og i det hele taget flere konkrete fif til forældre. Kursuselementer, der sigter på håndtering af dagligdagssituationer, ses gerne tilrettelagt fælles for børn og forældre. Hvad angår medarbejderkurser efterlyses viden/redskaber til lærere i de ældste klasser. Synscenter Refsnæs er skarpest på småbørnsområdet, siges det. I skolen og på STU-området efterlyses tilsvarende undervisningstilbud i andre pakker end et fuldt skoleår. På STU-området stilles forslag om en vifte af tilbud, som den enkelte unge kan plukke af. Det anbefales ikke at have så skarpe grænser mellem STU-tilbud og boenhed, men at gøre beenheden til ramme om træning af dagligdags færdigheder. For elever i 8. til 10. klasse efterlyses skoleforløb på 10 til 20 uger. Indhold kan være fordybelse / brush up i særlige fag, arbejde med særlige it-hjælpemidler eller være eksamensforberedende forløb. Det anbefales i det hele taget, at forlade et paradigme hvor tænkningen er, at eleverne enten går i skole på Synscenter Refsnæs eller er enkeltintegrerede i lokale skoler. Således efterlyses et skolekoncept, hvor eleverne går i skole på Synscenter Refsnæs i 2 til 3 år og der forberedes målrettet til, at kunne klare sig i et lokalt skoletilbud. Projektgruppens anbefaling - At igangsætte et arbejde, så etablering af database over gennemførte indholdselementer i kurser kan blive en realitet. - At gennemgå beskrivelse og tilrettelæggelse af eksisterende kurser, så det bliver klart, hvilke indholdselementer der udfoldes hvornår hvilke undervisnings mål der søges indfriet, med hvilke undervisningsaktiviteter på hvilket tidspunkt i undervisningsforløbet. - Igangsætte et arbejde i skoleregi, der udvikler og beskriver nye skoletilbud (der bryder med forestillingen om 1 skoleår som rammen om et skoletilbud) Side 6

3. Den røde tråd Koordinering af tilbud til den enkelte synshandicappede ligger i kommunerne. I stadig større udstrækning indgår tilbud fra Synscenter Refsnæs i kombination med andre tilbud. I tilrettelæggelse af indsats overfor den enkelte synshandicappede, bliver det derfor nødvendigt, at vide præcist hvem der gør hvad, hvornår og med hvilket formål. Det handler om den røde tråd de enkelte synshandicappedes sagsforløb. I en række forskellige sammenhænge efterlyser kenderne aktiviteter, der styrker den røde tråd. En væsentlig aktivitet til at styrke den røde tråd er kæde fremtidige anbefalinger sammen med vurdering af, hvad der tidligere har været prøvet og er erfaret i det enkelte barns forløb. Sådanne vurderinger, skal sammen med konkrete anbefalinger af hvem der skal gøre hvad, være indholdet af de rapporter, der følger op på kursus- og rådgivningsforløb. Det er generelt det individuelle som kenderne lægger vægt på i opfølgningsrapporter. Dvs. beskrivelsen af det enkelte barn og de handlemuligheder, der er i forhold til barnet. Det anbefales at lægge mindre vægt på det generelle og, at holde rapporterne på 12, max 14 sider. Blandt kenderne er der ikke enighed om at medarbejderne på Synscenter Refsnæs skal gå så langt i deres opfølgning på kursus- og rådgivningsforløb som at anvise / anbefale. En kommentar til rapporterne fra den individuelle udredning er således: Hold fokus på udredning, ikke på anbefaling. Kenderne peger på, at samarbejde om opfølgning af forløb på Synscenter Refsnæs bør udvikles i samarbejde med synskonsulenterne. Kenderne anbefaler evt. at nedsætte en arbejdsgruppe. Anvendelse af autoriserede begreber vurderes at kunne styrke rapporterne. Der peges som forslag på ICF, der er WHO s internationale klassifikationssystem til beskrivelse af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. En anden aktivitet til styrkelse af den røde tråd er at trække synskonsulenterne ind i de sammenhænge, hvor der laves opfølgning med forældre. Det er ideelt når synskonsulenter kan være med ved opfølgningssamtaler, men geografi er en barriere herfor. Kenderne anbefaler derfor, at gennemføre opfølgningssamtaler som video-konferencer, alternativt, at holde 0pfølgningssamtalerne i familiernes hjemkommuner. Af betydning for den røde tråd er også spørgsmålet om, hvor længe rapporter fra Synscenter Refsnæs er undervejs. 4 uger er for længe, bliver der sagt. Så mister forældrene gejsten, og det bliver vanskeligere for dem at realisere de forslag, de har fået med hjem. På bo- og dagtilbudsområdet sker den skriftlige rapportering til forældre og samarbejdspartnere via de individuelle planer. Kenderne kritiserer indholdet af planerne og anbefaler, at der læses korrektur før de sendes ud. På indholdssiden anbefales det, at mål i den individuelle plan kobles sammen med / forholder sig til målene i den kommunale handleplan. Det skal fremgå, hvad opholdet på Synscenter Refsnæs fører frem til, også i et langsigtet perspektiv. Hvordan arbejdes med inklusionsmål? Hvad er betingelserne for hjemtagning? Der efterlyses større åbenhed fra Synscenter Refsnæs i forhold til at afslutte et forløb, hvis anbringelsesgrundlaget ændres. Samtidig påpeges, at faglige vurderinger bør være nøgterne og ikke formidle pædagogernes mening om at Per er en dejlig dreng o. lign. Side 7

I bestræbelserne der sigter på at skabe klarhed over hvem der gør hvad, hvornår med hvilken hensigt, er gennemsigtighed i de eksisterende tilbud et nøgleord. Kenderne vil gerne vide mere præcist hvad der er indhold i de enkelte tilbud. Fx spørges der, hvorfor brugene skal have ADL/Mobility og madlavning i både skole og botilbud. På STU-området siger kenderne, at det er vigtigt at dokumentere indhold, effekt og kompetenceudvikling, så STU ikke fremstår som 3-årig opbevaring. Refsnæs skal være villig til at slippe de unge, hvis Refsnæs ikke har det rigtige tilbud. Kenderne oplever, at der på Refsnæs er en holdning til, at børnene / de unge skal opholde sig på Refsnæs under hele deres uddannelse. Kenderne peger på synscenterets hjemmeside, som den naturlige platform, for formidling af hvad der er indhold og forventet resultat af de enkelte tilbud. Kenderne efterlyser i den sammenhæng klarhed over hvad som kan forventes, inden for den objektive finansiering og hvad der skal takstfinansieres. Projektgruppens anbefaling - At igangsætte et arbejde der fastlægger en standard for de skriftlige rapporter, der sendes ud fra Rådgivningen, herunder i dialog med synskonsulenter / kommunale visitatorer, at afklare samarbejde om opfølgning af forløb på Synscenter Refsnæs. - At igangsætte arbejde der fastlægger en standard for de planer, der sendes ud af botilbuddet. - At få etableret et kursustilbud til medarbejderne, der kvalificerer til dokumentation både af de indsatser, der arbejdes med og de resultater, der opnås. - At muliggøre at video-konference kan bruges ved opfølgende samtaler i forbindelse med kursus- og rådgivningsforløb - At arbejde med opbygning af hjemmeside, så det bliver klart hvad der er indhold og forventet af resultat af de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs (arbejdet vurderes at være godt på vej med de programteorier og tilhørende oversigtsdisplay, der er udarbejdet i dette projekt) 4. Nye tilbud I kenderseminariet blev der hele vejen rundt, på de tilbudsområder der dækkes af Synscenter Refsnæs, stillet forslag til nye tilbud. På kursus- og rådgivningsområdet er det allerede nævnt, at der stilles forslag om - for børn og unge - at udbyde en slags sommerskole nr. 2 i Jylland. Samtidig stilles forslag om højskoleophold for unge over 18 år og livslangt, at tilbyde mennesker med synshandicap et netværksskabende ugekursus. Behovet for netværk er det samme uanset om man er ung eller gammel, siger kenderne. På skoleområdet er forslag om at tilbyde længerevarende kurser for elever på 8. til 10. klassetrin. Hertil stilles forslag om etablering af et efterskoletilbud for unge, der i grundskolen har fulgt undervisningen i en lokal skole. Efterskole foreslås tilbudt allerede fra 7. klasse, hvor det erfaringsmæssigt bliver svært at fungere med synshandicap. Efterskoletilbud nævnes endvidere som en mulighed for, at give unge et ophold uden for hjemmet, uden at der i den unges sag er et anbringelsesgrundlag. I den sammenhæng peges på muligheden for at udvide målgruppen for tilbuddet til unge der har et fysisk handicap. Vurderingen er at de to grupper unge ville have glæde af samvær med hinanden og at Refsnæs har de begningsmæssige og pædagogiske kompetencer, der skal til. Side 8

I sammenhæng med efterskole og botilbud foreslås etableret en prøvelejlighed, for dem der senere skal ud og bo alene. I tilknytning til STU foreslås etableret ungdomsboliger. Ved udveksling af ideer til nye tilbud drøftede kenderne, økonomien i de eksisterende tilbud. Kenderne spøger i den forbindelse, hvorfor tilbud til børn/unge der alene har et synshandicap koster det samme som til børn/unge, der er multihandicappede. Projektgruppens anbefaling - At igangsætte et undersøgelsesarbejde der afdækker betingelserne for, at etablere en efterskole på Synscenter Refsnæs. - At Synscenteret styrker formidlingen til brugere; synskonsulenter m.fl., om vilkår for beregning af takster. 5. Udvikling på teknologiområdet Deltagerne på kenderseminariet stiller forslag om, at Synscenter Refsnæs skal etablere en teknologiafdeling. Forslaget afspejler en forventning hos kenderne om, at synscenteret skal være opdateret på den nyeste teknolog og, at der som del af rådgivningen kan gives svar på hvad fx. en Mac kan kontra en Kenderne stiller endvidere forslag om, at Synscenter Refsnæs i samarbejde med NOTA og IBOS medvirker ved udarbejdelse af et materiale- og hjælpemiddelkatalog, der samlet giver overblik over hvad som findes. En opdateret hjemmeside for Synscenter Refsnæs ses som afgørende for, at brugere af forskellig slags kan følge med i den udvikling der foregår. Alle materialer og hjælpemidler burde være tilgængelige online. Sammen med en opdateret hjemmeside efterlyser kenderne, en nyhedsmail fra Synscenter Refsnæs. Projektgruppens anbefaling: - At udvikle en hjemmeside der giver overblik over de materialer og hjælpemidler, der er tilgængelige for synshandicappede. - At udsende opdateret information om tilgængelige materialer og hjælpemidler i halvårligt nyhedsbrev. Side 9