Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Relaterede dokumenter
Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December Side 1 af 12

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

Rehabilitering Personlig pleje

Politisk udvalg: Socialudvalg

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Rehabilitering Praktisk hjælp

Generelle oplysninger

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Midler til løft af ældreområdet

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2016

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Psykisk pleje og omsorg

1. Projektbeskrivelse

Hverdagsrehabilitering

aktiviteter og tilsyn/omsorg

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2017

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

Kvalitetsstandard: Træning

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Kvalitetsstandard Bostøtte Skanderborg Kommune

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Velkommen til Hjemmeplejen

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Kvalitetsstandarder Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Kvalitetsstandarder for

Social og sundhedsudvalget

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Ydelsesbeskrivelse for Kildehaven

Projekt tidlig og målrettet indsats

Generelle oplysninger

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp.

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Til Medarbejder på DANAHØJ

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering

HALS KOMMUNE HJÆLP TIL GENOPTRÆNING. - hvad du kan forvente fra kommunen. kvalitetsstandard 2005

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Afløsning. Kvalitetsstandard 2014

Velkommen til Hjemmeplejen

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Gør borgeren til mester

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Projektbeskrivelse light

Midlertidigt ophold på plejecenter

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr Politiske målsætninger

Visitation og levering. Kvalitetsstandard 2015

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Generelle oplysninger

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland

Kvalitetsstandard Generel Information

Bilag 1: Råderum og budgetønsker til Social- og Seniorudvalget, Budget Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016

1. Generelle krav til leverandøren

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Transkript:

Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN

Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater, herunder: Pleje- og Omsorg 8 visitator 8 aktiv pleje terapeuter, inkl. plejehjem Sundhed og Handicap Trænende terapeuter Sagsbehandlende terapeuter

Baggrund for opstart af projekt Lov om social service 1 stk.2.: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Lov om social service 83 Flere ældre og færre ressourcer

FORMÅL MED PROJEKTET At kommunen fortsat kan give pleje og omsorg til de svageste borgere selv om der bliver flere ældre med behov for hjælp

Aktiv Pleje! Den personlige og praktiske indsats skal gives som hjælp til selvhjælp. Dette betegnes som Aktiv Pleje Aktiv Pleje ydes i samarbejde mellem borger og alle involverede faggrupper med det mål, at borgeren bliver mest mulig selvhjulpen

Hvordan Aktiv Pleje At plejepersonalet i hjemmeplejen øger fokus på borgernes evner og muligheder for at klare sig selv At gøre borgeren bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværligheder At borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver At øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningen At plejepersonalet oplever øget udfordring ved konkret sparring med anden faggruppe At styrke det tværfaglige samarbejde

Vores erfaringer

Succeskriterier Målt på 3 kriterier: antallet af minutter hos borgere, der modtager hjælp borgernes funktionsniveau borgernes selvhjulpethed og tilfredshed

Succeskriterier 1. Kriterium At det gennemsnitlige timeantal reduceres med 1,3 mio. kr. over et år Resultat Samlet reduktion på 3,3 mio. kr.

2. Kriterium 15% af borgerne får et bedre funktionsniveau Resultat 47,83% af de første 69 borgere har forbedret sig og rykket til et bedre funktionsniveau. For de sidste 31 borgere er resultatet 38,71%.

3. Kriterium 70% af borgerne oplever øget selvhjulpenhed og tilfredshed Resultat 95,65% af 23 borgere har oplevet større selvhjulpenhed og tilfredshed.

Godt ved aktiv pleje Fokus på borgerens ressourcer Tværfagligt samarbejde styrket fælles mål Videndeling Faglig udvikling for personale. Bedre udnyttelse af hjemmeplejens ressourcer. Succesoplevelser for borgeren og for plejepersonalet Plejepersonalet skåner sig selv godt både fysisk og psykisk

Svært ved aktiv pleje Motivere borgere, som har fået hjælpen længe Ensarte arbejdsgangene Holde fast, hvis borgeren ikke vil deltage Bryde med gamle normer/vaner Holde fokus på at borger skal selv - ved travlhed er det nemmere at gøre det selv Manglende forståelse hos pårørende.

Største effekt Ydelsen personlig hygiejne (af-/påklædning, vask, toiletbesøg, bad) Brug af hjælpemidler (strømpe på/aftager, badebænke, greb, arbejdsstole, gribetænger, (rygbørster), påklædningspinde, tå-vasker/tørrer, rollator)

Tit handler det om at strukturere tiden eller organisere opgaverne anderledes

Niveauer af hjælp Være tilstede tryghed Motivere borgeren til selv at gå i gang Hjælp til igangsætning Verbal støtte under aktiviteten Organisere tingene indenfor rækkevidde Hjælp til enkelte delaktiviteter Fysisk støtte/guidning uden at overtage aktiviteten Hjælp til det meste, men inddrag borgeren de steder, hvor det kan lade sig gøre.

Nøgler til succes Politisk og ledelsesmæssig opbakning Støtte fra fys- / ergoterapeuter Kompetenceudvikling af plejen Når det tværfaglige samarbejde fungerer Nødvendig adgang til hjælpemidler Afstemning af forventninger ved visitation Alle medarbejdere arbejder efter begrebet aktiv pleje

Vigtigt med tværfaglig tilgang til borgeren. Synlighed! Sagsbehandlende terapeuter Helhed i indsatsen Sygeplejersker Aktiv pleje terapeuter Trænende terapeuter Borger Pleje Personale Visitation Privat Leverandør

Indsatstrappen

Borgers plan Fælles redskab i KMD-Care Opbygget som en plejeplan Alle faggrupper skal dokumentere mål handling og evaluering det samme sted Alle faggrupper har pligt til at orientere sig, om de mål der er sat sammen med borgeren fælles mål sikre sammenhæng i indsatsen

Vores udfordringer

Udfordringer Motivation At få borgerne til at forstå, hvor stor betydning den daglige aktivitet har At få borger/pårørende til at forstå, at hjemmehjælp er en aktiv ydelse At borgerne tit og ofte kan magte mere end de / pårørende tror

Udfordringer At plejepersonalet tør stille krav til borger At plejepersonalet bliver bedre til at sætte delmål med borger At plejepersonalet får anerkendelse for den aktiverende indsats At plejepersonalet bliver bedre til at dokumentere.

Udfordringer At plejepersonalet bliver bevidste om ikke at starte passiv hjælp op Plejepersonalet bange for at miste jobbet At plejepersonalet bliver stærkere i at guide borgeren tilbage til tidligere rutiner Hvad gjorde du tidligere, da du klarede det selv?

Udfordringer Når hjælpen handler om tryghed Mere præcis visitation, så formål og mål kan overføres Arbejde efter Fælles Sprog II i større omfang At finde et redskab til måling af borgers tilfredshed

Tværfaglig innovationsgruppe