TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN

Relaterede dokumenter
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal Personale / HR

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Kortlægning af ingeniørlederne

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

4. Selvvurderet helbred

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2007

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

B a g g r u n d s n o t a t o m s n u b l e u l y k k e r ( )

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Privat

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal Personale / HR

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Byggeriet uddanner også til andre brancher

De sociale klasser i Danmark 2012

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Velfærdspolitisk Analyse

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Kloakvæsen

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Beskæftigelsen i bilbranchen

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Arbejdsmiljøredegørelse 2. kvartal 2016

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Industriens udvikling

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Hovedresultater: Mobning

Job for personer over 60 år

temaanalyse

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Halvdelen af den danske jobfremgang

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på 25 pct.

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Transkript:

Til Arbejdstilsynet Dokumenttype Rapport Dato December 2016 TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN

Indhold 1. Introduktion 1 2. Udvikling i Arbejdsulykke ved anvendelse af tekniske hjælpemidler 2010-2015 1 3. Faktorer Der påvirker forekomst og alvorlighed af med teknik 3 3.1 Tekniktype 3 3.2 Branchegruppe 4 3.3 Jobgruppe 6 3.4 Demografi 7 4. Manglende registrering af tekniske hjælpemidler 8 4.1 Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel 8 4.2 Fritekstsøgning i 9 5. Bilag: Suplerende figurer 12 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Antal (1.000) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 1 1. INTRODUKTION Følgende rapport beskriver resultaterne af en dataanalyse af anmeldte ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Arbejdstilsynet. Analysen er basseret på udtræk fra Arbejdstilsynets ulykkesregister, som dækker samtlige anmeldte ulykker, hvor et teknisk hjælpemiddel er registreret. Analysen tager udgangspunkt i anmeldte i perioden fra 2010 til 2015. Formålet med analysen er at kortlægge de hyppigste og mest alvorlige ved afvendelse teknik. Der er ikke speciel fokus på med dødelig udgang. Primært fokus er mindre alvorlige, samt alvorlige ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Rapporten er opdelt i seks kapitler. I det første kapitel undersøges udviklingen i ved anvendelse af teknik. I det følgende kapitel kortlægges forhold som kendetegner disse ulykker. Dette kapitel er opdelt i fire afsnit, der fokuserer på hhv. tekniktype, branche, jobgrupper og demografiske karakteristika for den tilskadekomne. Det sidste kapital omhandler manglende anmeldelse af tekniske hjælpemidler og muligheden for at afdække disse ved hjælp af fritekstsøgning. 2. UDVIKLING I ARBEJDSULYKKE VED ANVENDELSE AF TEKNI- SKE HJÆLPEMIDLER 2010-2015 I 2015 var der samlet anmeldt 7.034 ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Heraf var 19,3 pct. eller 1.361 registeret som alvorlige, dvs. ulykker der medfører en arbejdsudygtighed på mindst 21 dage. Sammenlignet med 2010, er det samlede antal anmeldte faldet med 532, svarende til 7,0 pct. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i de mindre alvorlige ulykker dvs. med et forventet fravær på under 21 dage, hvilke udgør hele 94 pct. af faldet. Mellem 2010 og 2015 er antallet af alvorlige ulykker, således kun faldet med 33 svarende til 2,5 pct. Figur 1: Udvikling i anmeldte, 2010-2015 10 Mindre alvorlige 8 Alvorlige 6 4 6,17 6,37 6,38 5,46 5,53 5,67 2 0 1,39 1,53 1,57 1,33 1,29 1,36 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udviklingen i ne er ikke kontinuert over perioden. Således kan vi af Figur 1 se, at det samlede antal af mellem 2010 og 2012 stiger med 5 pct., mens de alvorlige ulykker i samme periode har en stigning på godt 12 pct. I 2013 ses derimod et drastisk fald i antal anmeldte med teknik. Det samlede antal anmeldelser falder i 2013 med hele 1.154 svarende til 15 pct. Faldet i alvorlige og mindre alvorlige ulykker er ens. Perioden før 2013 kan dog ikke direkte sammenlignes med de efterfølgende år, da Arbejdstilsynet i 2013 ændrede registreringspraksis, da man gik fra registrering på papir til et digitalt system.

Forv. arbejdsudygtighed (100 årsværk) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 2 Fra 2013 til 2015 stiger antallet af ulykker igen med samlet 242 svarende 3,6 pct. Stigninger er størst blandt de mindre alvorlige ulykker som stiger med knap 4 pct. imod 2,5 pct. for de alvorlige ulykker. Samlet kan vi således se, at der over hele perioden (på nær i 2013) er en stigning i antallet af anmeldte ved anvendelse af teknisk hjælpemidler. Stigningen er relativt ens for alvorlige og mindre alvorlige ulykker, således ses at andelen af alvorlige er relativt stabil og ligger mellem 18 og 20 pct. årligt. En anden måde at betragte udviklingen i graden af alvorlighed af de anmeldte, er at se på det forvendte fravær, som forårsages af ulykkerne. Den anvendte metode til beregning af det forventede arbejdsfravær (arbejdsudygtighed) er beskrevet i Boks 1. Boks 1: Beregning af forventet arbejdsudygtighed (-fravær) Ved anmeldelse af en arbejdsulykke er angives den forventede uarbejdsdygtighed, som ulykken medfører. Der er i alt muligt at vælge mellem 9 kategorier uarbejdsdygtighed, fra 1-3 dage til dødelig udgang. For hver af disse kategorier er der tillagt en vægt svarende til middelværdier af de to grænseværdier, som definerer kategorien (fra 2 til 273 dage). Dødelig udgang er sat til 365 dage. Vægten for ulykker med uoplyst arbejdsudygtighed er sat til 19,3 dage, hvilket svaret til den vægtede gennemsnit for de resterende ulykker. På baggrund af vægtene omregnes det forventede uarbejdsdygtighed til årsværk ved at dividere med 365 dage. Figur 2 præsenterer udviklingen i anmeldte ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, målt som samlet forventet arbejdsfravær i antal årsværk. Her kan vi se, at det forventede arbejdsfravær, som følge af de anmeldte, samlet udgør 374 årsværk. Det ses desuden at godt 70 pct. af det samlede fravær skyldes alvorlige ulykker, som til sammenligning kun udgør 20 pct. af det samlede antal ulykker. Mellem 2010 og 2015 falder det samlede fravær med 24 årsværk svarende til 6 pct. Faldet kan dog igen tilskrives ændringen fra 2012 og 2013, og skyldes derfor sandsynligvis det databrud som følger af implementering af det digitale anmeldelsessystem i 2013. I årene 2010-2012 og 2013-2015 stiger det forventede fravær med hhv. 10 og 8 pct. I perioden 2010-2012 ser vi en større stigning i fraværet som følge af de alvorlige ulykker, mens stigningen i 2013-2015 er højere for fraværet fra mindre alvorlige. Figur 2: Forventet arbejdsudygtighed i antal årsværk, 2010-2015 5 4 3 1,25 1,27 1,21 Mindre alvorlige Alvorlige 0,97 1,04 1,09 2 1 2,73 2,91 3,15 2,49 2,56 2,65 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Mens det absolutte antal af anmeldte giver et godt billede af omfanget af, er risikoen for bedst belyst ved hjælp af ulykkesincidens, som angiver den relative forekomst af pr. 10.000 beskæftigede. Figur 3 viser udviklingen i ulykkesincidens målt som hhv. forekomst of ulykker pr. 10.000 beskæftigede og forventet fravær i årsværk pr. 100.000 beskæftigede. Her fremgår det at ulykke-

Ulykkesincidens Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 3 sincidensen er næsten uændret mellem 2015 og 2010, og udgør i begge godt 26 ulykker pr. 10.000 beskæftigede svarende til et forventet fravær på 14 årsværk pr. 100.000 beskæftigede. Hvis vi dog igen ses bort fra ændringen 2012 og 2013, ses et stigning incidensen på 10 pct. og 4 pct. i hhv. 2010-2012 og 2013-2015. Denne stigning er endnu højere, når vi ser på det forventede fravær. Her er stigningen hhv. 15 pct. og 9 pct. Figur 3: Udvikling i ulykkesincidens målt ift. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed, 2010-2015 40 35 30 25 20 15 10 5 0 26,6 14,0 Incidens (ulykker pr. 10.000 besk.) Incidens (forv. arbejdsudygtighed/ årsværk pr. 100.000 besk.) 29,0 29,4 15,3 16,1 25,2 25,4 26,1 12,8 13,4 13,9 2010 2011 2012 2013 2014 2015 3. FAKTORER DER PÅVIRKER FOREKOMST OG ALVORLIGHED AF ARBEJDSULYKKER MED TEKNIK Følgende kapitel har til formål at identificere de faktorer, der har en indflydelse på hyppighed og alvorlighed af ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Grundet ændring i registreringspraksis mellem 2012 og 2013 er den følgende analyse basseret på perioden 2013-2015, da den sammenligning med årerne før ikke er meningsfuld. 3.1 Tekniktype De højeste antal af sker i forbindelse med anvendelse af ikke-motoriseret håndværktøj, efterfuldt af håndværktøj med uoplyst motorisering. Disse to teknikgrupper udgør hhv. 23 og 19 pct. af med teknik, men kun hhv. 18 og 16 pct. af det forventede arbejdsfravær. Ulykker med håndværktøj er således meget hyppige, men mindre alvorlige ift. arbejdsudygtighed. I modsætning sker kun 7 og 10 pct. af ne ved anvendelse af hhv. stiger, stilladser mv. og mobile maskiner, mens at disse ulykker hver udgør knap 12 pct. af arbejdsfraværet. Disse ulykker er således mindre hyppige, men mere alvorlige. Figur 4: Fordeling af anmeldte ulykker på tekniske hjælpemidler (14-gruppering), sum 2013-2015 Antal 22,8 18,6 17,8 10,3 10,0 9,3 7,0 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 17,7 16,4 17,4 11,7 12,5 8,6 11,7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% E Håndværktøj mv. F Håndværktøj una Andel (pct.) A Stationære maskiner C Hejs, løft og byggeelevator B Mobile maskiner D Håndmaskiner H Stiger. stilladser mv. Andet De hyppigeste arbejdsulykke finder vi ved anvendelse af knive. Dette fremgår af Figur 5, der viser en oversigt over de fem tekniske hjælpemidler med hvilke, der er flest anmeldte

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 4. I perioden 2012-2015 er der anmeldt 1.787 ved anvendelse af knive, dette svarer til knap 9 pct. af alle med teknik i perioden. Af disse er kun 9 pct. alvorlige (forventes at medfører mindst 21 fraværsdage), hvilket er halvdelen af den tilsvarende andel samtlige teknikker samlet. Ulykker ved anvendelse af løftevogne og tranportable stiger, stigeskamler tager anden og tredje plads med hhv. 5,5 og 4 pct. af alle. Figur 5: Top 5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med flest anmeldte, 2013-2015 060202 Knive, slagteknive, papirskærere 1,7 16,2 110402 Løftevogne 2,5 8,8 020301 Transportable stiger, stigeskamler 069900 Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet arbejde, som ikke er anført her 080500 Håndværktøj uden oplysninger om dets motorisering - til boring, drejning, skruning 1,6 1,2 2,5 5,5 5,8 5,6 Alvorlige Mindre alvorlige 3.2 Branchegruppe 0 5 10 15 20 Antal (100) Det højeste antal med teknik finder vi inden for industri og forsyningsbranchen, der står for 34 pct. af alle i perioden 2013-2015. Denne branche står derimod for kun 26,5 pct. af det forventede fravær. Således er ulykker i denne branchegruppe hyppige, men mindre alvorlige. I modsætning hertil står bygge og anlæg for 21,5 pct. af de samlede ne, men 25,5 pct. af det forventede arbejdsfravær. Samme tendens finder vi i landbrug, der men lidt over 3 pct. af alle, står for 6,4 pct. af det forventer fravær. Figur 6: Fordeling af anmeldte ulykker på branche (AT10-gruppering), 2013-2015 Antal 33,9 21,5 16,5 7,3 5,0 3 3 9,2 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 26,5 25,5 15,8 7,9 6,5 6,4 3 9,0 0% 20% 40% 60% 80% 100% 02 - Industri og forsyning 03 - Bygge og anlæg 04 - Detail og service Andel (pct.) 06 - Kontor og kommunikation 05 - Transport 01 - Landbrug 07 - Socialområdet Andet og uoplyst På det mere detaljerede brancheniveau (AT36-gruppering) finder vi flest inden for metal og maskine. Dette fremgår af Figur 7. Her finder vi samlet 2.514 ulykker fra 2013 til 2015, hvilket svaret til 12 pct. af alle. Kun knap 15 pct. af ulykkerne i denne branche forventes dog at medføre mere end 21 fraværsdage.

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 5 Figur 7: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med flest anmeldte, 2013-2015 10 Metal og maskiner 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 3,7 5,6 21,4 18,6 03 Færdiggørelse af byggeri 3,4 12,3 17 Kontor 2,8 10,8 Alvorlige 05 Engros 2,6 8,5 Mindre alvorlige 0 5 10 15 20 25 30 Antal (100) Vi finder betydelig variation i fordelingen af de tekniske hjælpemidler brugt ved på tværs af branchegrupper. I Tabel 1 ses fordelingen af teknik brugt ved for de ti brancher med flest. Det fremgår heraf, at ved anvendelse af stationære maskiner udgør hhv. 40 og 30 pct. af antallet af i branchegrupperne plast, glas og beton samt metal og maskiner. I brancherne opførelse og nedrivning samt færdiggørelse af byggeri finder vi derimod at hhv. 60 og 70 pct. af ne sker ved anvendelse af håndværktøj (motoriseret/ ikke-motoriseret). Tabel 1: Fordeling af ulykker på teknik på tværs af top-10 brancher (AT36) med flest A Stationære maskiner B Mobile maskiner C Hejs, løft, byggeelevator D Håndmaskiner E Håndværk mv F Håndværk una Andet 10 Metal og maskiner 29,6 3,9 10,8 10,2 16,2 24,9 4,3 02 Opførelse og nedrivning 5,8 9,6 3,2 13,1 20,0 27,3 21,0 03 Færdiggørelse af byggeri 5,1 5,0 2,6 11,5 26,5 31,9 17,3 17 Kontor 12,4 14,8 9,3 11,0 21,7 18,4 12,3 05 Engros 15,5 10,3 24,9 6,4 16,4 15,1 11,4 04 Butikker 10,4 5,1 15,8 7,4 30,2 15,4 15,5 29 Transport af gods 5,8 24,6 40,1 3,2 8,4 4,5 13,4 19 Slagterier 22,7 1,8 14,2 6,6 46,2 4,4 4,1 11 Plast, glas og beton 39,7 7,3 8,5 5,4 14,6 18,6 5,9 18 Landbrug, skovbrug mm. 12,7 28,3 3,3 10,5 16,4 24,4 4,4 Alle brancher 17,8 10,0 10,3 9,3 22,8 18,6 11,2 Figur 8 viser fordelingen af inden for de fem mest ulykkestunge brancher (AT36) opdelt på skademåde. For branchen metal og maskiner er 23 pct. af ne påtaget som følge af kollision med genstande i bevægelse, mens 20 pct. af skaderne er påtaget som følge af skademåden klemt eller mast. Blandt ulykker inden for opførelse og nedrivning af byggeri skyldes godt en tredjedel kontakter med skarpe, spidse, grove eller ru genstande, mens 22 pct. skyldes fald og stød.

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 6 Figur 8: Fordeling af ulykker på skademåde (6-gruppering) for top-5 ulykkestunge brancher (AT36) 10 Metal og maskiner 9,5 22,6 25,2 19,5 12,2 8,0 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 22,4 16,6 33,1 6,6 11,9 8,5 03 Færdiggørelse af byggeri 20,0 13,1 31,4 6,4 15,3 10,5 17 Kontor 19,7 15,5 22,9 10,5 22,0 7,3 05 Engros 18,6 19,7 20,0 17,8 14,4 7,2 0% 20% 40% 60% 80% 100% 01 Akut/kortvarig kontakt med elspænding, mm. 02 Fald og stød Andel (pct.) 03 Kollision med genstand/person i bevægelse 04 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 05 Klemt eller mast 06 Akut overbelastning 99 Andet eller ukendt 3.3 Jobgruppe Beskæftigede indenfor håndværksprægende job står for 42 pct. af alle med tekniske hjælpemidler og en tilsvarende andel af det forventede arbejdsfravær. Operatør-, monterings- og transportarbejde samt andet manuelt arbejde udgør omkring 18 pct. hver af det samlede antal. Den relative fordeling af det forventede fravær fordelt på jobgrupper, som er vist i Figur 9, indikerer at særligt i jobgrupperne arbejde inden for landsbrug, skovbrug mv. og i mindre grad operatør-, monterings- og transportarbejdere, har et alvorligt efterspil. Figur 9: Fordeling af anmeldte ulykker på jobgruppe (10-hovedgrupper), 2013-2015 Antal 42,7 18,9 18,3 8,5 4,4 7,1 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 42,8 20,0 17,5 6,9 6,8 6,1 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7 Håndværkspræget arbejde 8 Operatør-, monterings- og transportarbejde 9 Andet manuelt arbejde 5 Service- og salgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, skovbrug mv. Øvrige Andel (pct.) Det meste udsatte job er tømrer- og snedkerarbejde inden for byggeri. Dette fremgår af Figur 10. Vi ser heraf, at beskæftigede inden for denne kategori, i perioden 2013-2015 i alt har anmeldt 1.638 svarende til 8 pct. af totalen. Denne andel stiger yderligere til 9 pct., når vi kigger på det forventede fravær (Figur 19 i Bilag 1). Dette indikerer at ulykker blandt tømrere og snedkere ikke kun har et højt hyppighed, men også er relativt mere alvorlige.

Ulykkesincidens (pr, 10.000 beskæftigede) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 7 Figur 10: Top-5 stillinger (detaljeret) med flest anmeldte, 2013-2015 711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 3,5 12,9 722100 Smedearbejde 818990 Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 2,1 1,7 9,1 10,1 711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt 933410 Lager- og pakhusarbejde 1,7 1,4 5,5 5,6 Alvorlige Mindre alvorlige 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Antal (100) 3.4 Demografi Mænd i alle aldersgrupper har en væsentlig højere incidens af sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe. Blandt mændene finder vi den højeste incidens for de 18-24-årige med 75 ulykker pr. 10.000 beskæftigede. Sammenlignes antallet af på tværs af de øvrige aldersgrupper, ser vi at forekomsten af antallet stiger med alderen. Således har de 25-29-årige 20 ulykker pr. 10.000 beskæftige, hvilket er mindre end en tredjedel af incidensen for de to ældste aldersgrupper (50-59-årige samt over-60-årige). Blandt kvinder topper ulykkesincidensen for de 50-59-årige med 27 ulykker pr. 10.000 beskæftigede, hvilket er mere end dobbelt så højt som for både 40-49-årige og de over-60-årige. Mens billedet for det forventede arbejdsfravær pr. 10.000 beskæftigede (Figur 11b) overordnet stemmer godt overens med resultaterne af den relative ulykkesforekomst (Figur 11a), ser vi at den forventede arbejdsudygtighed for de 25-29-årige mænd er væsentligt lavere sammenlignet med de ældre grupper. Tilsvarende er den forventede arbejdsudygtighed for de over-60-årige, højere både i forhold til de unge og de 50-59-årige. Disse resultater indikerer, at mens de unge ofte kommer til skade i forbindelse med anvendelse af tekniske hjælpemidler, så er disse ulykker mindre alvorlige (eller forventes ikke at medføre et længere arbejdsfravær). I modsætning har ældre (over 60 år) både en relativ høj forekomst af ulykker og højere forventet uarbejdsdygtighed. Figur 11: Ulykkesincidens opdelt på køn og alder, 2013-2015 a) Ulykkesincidens forekomst ulykker pr. 10.000 beskæftigede 100 80 Kvinder 75,0 Mænd 64,9 68,7 60 45,2 35,8 40 27,3 20,7 16,4 20 8,0 11,7 11,4 1,2 5,0 4,1 0 Under 18 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 eller over

Antal ulykker (1.000) Incidens,forv. arbejdsudygtighed (årsværk pr, 100.000 beskæftigede) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 8 b) Forventet arbejdsudygtighed pr. 100.000 beskæftigede 70 60 Kvinder 55,2 Mænd 50 40,2 40 30,8 30 24,9 18,5 20 13,7 10,1 10 4,8 0,3 1,5 3,1 5,7 1,5 7,5 0 Under 18 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 eller over 4. MANGLENDE REGISTRERING AF TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Mens antallet af anmeldte med oplyst teknisk hjælpemiddel falder med godt 1.000 ulykker mellem 2012 og 2013, hvor det digitale anmeldelsessystem indføres, er antallet af ulykker med uoplyst teknik i samme periode mere end fordoblet fra knap 2.400 til godt 4.800 ulykker. I perioden fra 2013 til 2015 stiger antallet af anmeldelser med uoplyst teknik yderligere med 16 pct. I perioden op til indførelsen af det digitale anmeldelsessystem var disse ulykker ellers faldet med 41 pct. på tre år. Figur 12: Antallet af anmeldte ulykker med oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2010-2015 16 12 Oplyst teknik Teknik uoplyst 8 4,0 2,8 2,4 4,8 5,4 5,6 4 7,6 7,9 7,9 6,8 6,8 7,0 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Alt dette indikerer, at relativt flere ved anvendelse af tekniske hjælpemidler anmeldes med uoplyst teknik efter indførelse af det digitale anmeldelsessystem end tidligere. Første del af dette kapitel ser på fordelingen af ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemiddel. Anden del undersøger muligheden for at identificere ulykker med uoplyst teknik, der reelt skyldes anvendelse af tekniske hjælpemidler ved hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelsen. 4.1 Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel Der er relativt flere alvorlige blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Dette fremgår af figur 13. Således er andelen af ulykker, der medfører et forventet arbejdsudygtighed optil 13 dage, er lavere blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Derimod ser vi den omvendte situation for ulykker, der medfører et forventet arbejdsfravær på mindst en måned. Således indikerer figuren, at registrering af teknik er negativt korreleret med det forventede fravær, dvs. jo mere alvorlig arbejdsulykken er, desto større er sandsynligheden for, at der ikke

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 9 registreres et teknisk hjælpemiddel. Dette resultat strider imod den forventede hypotese, at alvorlige ulykker vil anmeldes med større omhu og derfor med oplyst teknik. Figur 13: Fordeling af anmeldte på forventet arbejdsudygtighed for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 1,6 0,9 Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 3,8 2,6 Uoplyst Oplyst Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 12,5 11,0 21-29 dage uarbejdsdygtighed 5,2 4,9 14-20 dage uarbejdsdygtighed 9,2 8,5 7-13 dage uarbejdsdygtighed 14,5 16,6 4-6 dage uarbejdsdygtighed 15,8 16,4 1-3 dage uarbejdsdygtighed 34,3 36,6 Uarbejdsdygtighed uoplyst 2,9 2,5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Andel arbejdulykker (pct) Figur 20 i bilaget viser den relative forekomst af ulykker i de fem mest ulykkestunge brancher for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Her fremgår det, at branchefordelingen blandt ulykker med uoplyst teknik adskiller sig væsentligt fra fordelingen blandt de ulykker registreret med oplyst teknik. Således er andelen af ulykker inden for brancherne opførelse og nedrivning af bygninger samt metal og maskiner hhv. 5 og knap 7 pct.point lavere blandt ulykker med uoplyst teknik sammenlignet med ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel. Derimod finder vi en væsentlig højere andel af disse ulykker i kontor samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Samlet set indikerer disse resultater, at den største del af ulykkerne med uoplyst teknik forekommer i de brancher, hvor ulykker i større grad sker uden anvendelse af tekniske hjælpemidler. 4.2 Afdækning af manglende registrering ved hjælp af fritekstsøgning Følgende afsnit præsenter resultaterne af Rambølls afdækning af manglende registreringer ved hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelserne for anmeldte. Den anvendte metode bestod af tre trin: Trin 1: Først gennemføres fritekstsøgning blandt ulykker, hvor tekniske hjælpemidler er angivet for at identificere søgeord, der kan anvendes som indikatorer for manglende registrering af tekniske hjælpemidler (se boks 2 for nærmere beskrivelse af metoden) Trin 2: Fritekstsøgning af søgeord fra trin 1 blandt ulykker, hvor teknik ikke er registreret Trin 3: Undersøgelse af udvalgte anmeldelser fra trin 2 Tabel 2 præsenterer resultaterne fra trin 1. Her ser vi den relative forekomst af otte udvalgte søgeord blandt ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel opdelt på tekniktype. Det hyppigste søgeord, der anvendes i 13 pct. af ulykkesbeskrivelserne, er maskine. Dette søgeord anvendes oftest for beskrivelse af ulykker ved anvendelse af stationære maskiner (28 pct.) og håndmaskiner (21 pct.). For ulykker ved anvendelse af håndværktøj anvendes ordet kniv i hver tredje for-

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 10 løbsbeskrivelse. Ordet palle forekommer i to tredjedele af alle beskrivelser af ulykkesforløb ved anvendelse af reoler mv. Samlet set finder vi mindst et af disse otte søgeord i 42 pct. af ulykkerne (39 pct. ekskl. bil). Resultaterne indikerer, at fritekstsøgningen i ulykkernes forløbsbeskrivelser kan anvendes til at forudsige nogle typer af ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Tabel 2: Forekomst (pct. inden for række) af søgeord blandt anmeldte opdelt efter teknisk hjælpemiddel, 2015 Andel gange ordet gentages (pct.) Samlet andel maskine kniv vinkelsliber palle bil stillads truck bore (pct.) ekskl. bil A Stationære maskiner 28 4 0 3 3 0 1 4 36 34 B Mobile maskiner 16 1 1 6 11 1 2 2 34 26 C Hejs, løft og byggeelevator 2 0 0 28 11 1 21 0 52 46 D Håndmaskiner 21 5 12 1 4 0 0 13 44 40 E Håndværktøj mv. 3 33 0 2 4 1 0 2 41 38 F Håndværktøj una 16 9 12 1 3 1 0 11 43 40 G Personlige værnemidler 7 3 0 0 10 0 0 0 20 10 H Stiger, stilladser mv. 2 0 0 1 2 35 0 1 40 38 I Reoler m.v. 2 1 0 66 4 0 8 0 70 69 Samlet 13 10 4 7 5 3 3 5 42 39 Forekomsten af de otte søgeord blandt de ulykker, hvor teknisk hjælpemiddel er uoplyst, er væsentligt lavere. Dette fremgår af figur 14, der sammenligner den relative forekomst af hvert søgeord blandt med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Således anvendes ordet maskine i mindre end tre pct. af forløbsbeskrivelserne for ulykker med uoplyst teknik, hvilket er 4,5 gange lavere end blandt ulykker med oplyst teknik. Den højeste relative forekomst blandt ulykker med uoplyst teknik finder vi for søgeordet bil. Dette ord anvendes til at beskrive 9 pct. af alle ulykkesforløb med uoplyst teknik, hvilket er næsten dobbelt så højt som for med oplyst teknik. Dette indikerer, at bil vil potentielt overestimere antallet af ulykker, der sker i forbindelse med reel anvendelse af biler. Samlet set finder vi mindst et af de otte søgeord i 17,4 pct. af ne med uoplyst teknik. Dette er mindre end halv så højt som for med oplyst teknik (42 pct.). Hvis vi yderligere ser bort fra ordet bil, falder denne andel til blot 9 pct., hvilket er mindre en fjerdedel af forekomsten i blandt ulykker med oplyst teknik (39 pct.). Hvis vi antager at den relative forekomst på 39 pct., som vi finder for ulykker med oplyst teknik, kan overføres direkte til med uoplyst teknik (dvs. at vores søgeord (ekskl. bil) vil fremgå af 39 pct. af alle forløbsbeskrivelser for ulykker, der reelt er forekommet ved anvendelse af tekniske hjælpemidler), kan vi beregne den forventede andel af manglende registreringer i 2015. Af de 5.616 ulykker, der i 2015 er anmeldt med uoplyst teknik, kan knap 1.300 ulykker 1 svarende 23 pct. potentielt tilskrives anvendelse af tekniske hjælpemidler. 1 = 5.616*(8,9%)*(1/42%)

Andel arbejdulykker (pct.) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 11 Figur 14: Relativ forekomst af søgeordene blandt ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 15 10 12,7 10,4 7,3 9,1 Oplyst Uoplyst 5 0 4,9 4,5 3,5 2,8 2,7 3,0 2,9 1,3 1,5 0,1 0,5 0,4 maskine kniv vinkelsliber palle bil stillads truck bore For tjekke, hvorvidt vores søgeord reelt opfanger ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, har vi gennemgået samtlige forløbsbeskrivelser for ulykker med uoplyst teknik i 2015, hvor ordet kniv indgår. Mens ordet fremgik af 74 forløbsbeskrivelser i alt, var der kun 49 ulykker, hvor skaden reelt var påført ved anvendelse af kniv. Dette svarer til en andel på 66 pct. I de resterende tilfælde skyldtes ulykkerne ikke anvendelse af knive. Fx sammenligner en skadekommen sine rygsmerter med følelsen af at have et knivstik. Tabel 3: Resulter af gennemgang af samtlige anmeldelsen med uoplyst teknisk hjælpemiddel, hvor søgeordet kniv indgår i forløbsbeskrivelsen, 2015 Antal Andel Indeholder søgeordet kniv 74 - - andel heraf, der skyldes anvendelse af kniv: 49 66 pct. Disse resultater viser, at mens de udvalgte søgeord kan anvendes som indikator for manglende registrering af tekniske hjælpemidler, er de ikke på egen hånd tilstrækkelige for at identificere ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Der vil både være ulykker, som reelt skyldes anvendelse af teknik, men ikke vil kunne opfanges af søgeordene, og ulykker, der indeholder søgeordene, men ikke reelt skyldes anvendelse af teknik. Fritekstsøgning kan dog anvendes til at estimere den forvente størrelse af manglende registreringer i et givet år. Dette kan hjælpe på sammenligninger over tid. Boks 2: Metode til fritekstsøgning udvælgelse af søgeord Vi tager udgangspunkt i samtlige forløbsbeskrivelser af de anmeldte i 2015 med oplyst teknisk hjælpemiddel - 7.034 ulykker. Samlet set består disse beskrivelser af 284.469 ord, hvoraf 9.453 gentages mindst en gang. Ved hjælp af en fritekst-analyseprogram (https://www.online-utility.org/text/analyzer.jsp) finder vi antallet af gentagelser for hvert af disse ord. Alle ord der anvendes mindre end 50 gange udelades af analysen. Dette efterlader kun 636 ord. Disse 636 ord er dernæst manuelt gennemgået med det formål at fjerne alle almindelige ord, der intet har at gøre med skadeforekomst opstået ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Dette efterlader 40 ord, hvoraf flere går igen (fx maskine, maskiner, boremaskine mm.). Af disse 40 har vi udvalgt otte grund-søgeord, der samlet set dække 24 af de tilbageværende 40 hyppigste ord og samlet anvendes 3.799 gange.

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 12 5. BILAG: SUPLERENDE FIGURER Figur 15: Årlig ændring i anmeldte arbejde ulykker, hhv. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed, pct., 2010-2015 10% 5% 0% 4,4% 4,9% 4,5% 0,6% 0,5% 4,0% 3,0% 4,1% -5% -10% -15% -20% -25% Ændring i antal (pct.) -14,5% Ændring i forv. arbejdsudygtighed (pct.) -20,8% 2011 2012 2013 2014 2015 Figur 16: Top-5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med det højeste forventede fravær, 2013-2015 020301 Transportable stiger, stigeskamler 59,1 13,4 110402 Løftevogne 48,7 14,9 060202 Knive, slagteknive, papirskærere 099900 Andre bærbare eller mobile maskiner og tilbehør, som ikke er anført her 069900 Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet arbejde, som ikke er anført her 28,2 34,1 32,1 10,2 9,3 26,9 Alvorlige Mindre alvorlige 0 20 40 60 80 Forv. arbejdsudygtighed (årsværk) Figur 17: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst forventet fravær, 2013-2015 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 123,2 36,8 10 Metal og maskiner 62,7 33,9 03 Færdiggørelse af byggeri 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 55,0 56,6 68,8 23,3 12,5 21,2 Alvorlige Mindre alvorlige 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Forv. arbejdsudygtighed (årsværk)

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 13 Figur 18: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst ulykkesincidens, 2013-2015 19 Slagterier 19,5 144,4 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 24,5 82,1 14 Træ og møbler 18,4 83,9 Alvorlige 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 13,8 19,0 79,0 68,7 Mindre alvorlige 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Incidens (ulykker pr. 10.000 beskæftigede) Figur 19: Top-5 stillinger (detaljeret) med højst forventet fravær, 2013-2015 711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 70,3 23,4 722100 Smedearbejde 34,7 16,5 711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt 818990 Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 933410 Lager- og pakhusarbejde 29,2 26,3 36,5 8,6 15,1 9,5 Alvorlige Mindre alvorlige 0 20 40 60 80 100 Forv. arbejdsudygtighed (årsværk) Figur 20: Fordeling af anmeldte på branche (AT36-gruppering) for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 7,2 12,2 17 Kontor 6,4 12,5 10 Metal og maskiner 5,1 11,8 03 Færdiggørelse af byggeri 5,5 7,4 Uoplyst 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1,9 10,4 Oplyst 0 5 10 15 Andel arbejdulykker (pct)

Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 14 Figur 21: Fordeling af anmeldte på stilling (detaljeret) for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 3,9 8,3 722100 Smedearbejde 2,0 5,9 818990 Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt 741100 Elektrikerarbejde 1,9 2,0 2,2 2,9 3,9 5,5 Uoplyst Oplyst 0 2 4 6 8 10 Andel arbejdulykker (pct) Tabel 4: Forekomst af søgeord blandt ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 Søgeord Antal ulykker - Uoplyst teknik Andel af samlet (pct.) - Uoplyst teknik - Oplyst teknik - maskine 159 2,8 13 - kniv 74 1,3 10 - vinkelsliber 7 0,1 4 - palle 152 2,7 7 - bil 509 9,1 5 - stillads 85 1,5 3 - truck 29 0,5 3 - bore 22 0,4 5 Samlet 978 17,4 42 - ekskl. bil 502 8,9 39