Kontekst-baserede forslag til sociale arrangementer

Kontekst-baserede forslag til sociale arrangementer Jesper Wordenskjold Jarlskov - s062187 Kongens Lyngby 2010 IMM-B.Sc.-2010-3

Technical University of Denmark Informatics and Mathematical Modelling Building 321, DK-2800 Kongens Lyngby, Denmark Phone +45 45253351, Fax +45 45882673 reception@imm.dtu.dk www.imm.dtu.dk

Summary These days, the news media, both the classic, the electronic and the online social media, publishes so many news that no single person can keep up with it all. That's why this project seeks to suggest methods for presenting new information which is interesting to the user, by ltering relevant news based on the user's context and preferences. The project starts by looking into how the media has evolved, including the economic and social factors that has had their part in it. Besides, it will discus the importance of the internet and social media, when looking at how the modern man consumes information. The project will focus mostly on public events, and on suggesting events based on where the user is located, his or her taste of music, and the interests of him and his friends. To supplement the report a prototype for a mobile application will be developed, to demonstrate how an actual implementation could handle these suggestions.

ii

Resumé Der bliver idag udgivet så mange nyheder og informationer, både i de klassiske medier, samt på de elektroniske, og de sociale medier på internettet, at det er umuligt for enkeltpersoner at følge med i det hele. Det er derfor formålet med dette projekt at foreslå metoder til at præsentere nye informationer som har interesse for den enkelte bruger, dette gøres ved at ltrere relevante nyheder, baseret på brugerens kontekst og præferencer. Projektet tager udgangspunkt i mediernes udvikling, samt de økonomiske og sociale faktorer der har spillet ind. Derudover bliver vigtigheden af internettet og de sociale medier, i forbindelse med moderne menneskers daglige forbrug af informationer, også diskuteret. Projektet fokuserer på oentlige musikarrangemeter, med fokus på at foreslå arrangementer baseret på den enkeltes lokation, musiksmag, samt hvad personens venner er interesserede, og deltager i. Der vil sideløbende med projektet blive udviklet en prototype på en mobilapplikation der kan demonstrere hvordan sådan en applikation evt. kunne håndtere disse forslag.

iv

Preface Denne rapport er skrevet ved IMM - Institut for Matematisk Modellering, ved Danmarks Tekniske Universitet. Dette er det afsluttende projekt i B.Sc. uddannelsen. Rapporten omhandler kontekst-opmærksomhed og de sociale medier, der skyder frem på internettet, samt hvordan disse kan bruges til at ltrere i en evigt voksende informationsstrøm. Lyngby, Januar 2010 Jesper Wordenskjold Jarlskov

vi

Indhold Summary Resumé Preface i iii v 1 Indledning 1 1.1 Motivation.............................. 1 1.2 Problemformulering......................... 2 1.3 Afgrænsning.............................. 2 2 Informationens tidsalder 5 2.1 Medieforbrug............................. 5 2.2 Kontekst opmærksomhed...................... 7 2.3 Andre teknologier........................... 8 2.4 Sociale medier............................. 10 3 Event suggestor 15 3.1 Forudsætninger............................ 15 3.2 Funktionalitet............................. 17 3.3 Implementation............................ 20 4 Afslutning 27 4.1 Videre Arbejde............................ 27 4.2 Konklussion.............................. 28

viii INDHOLD

Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation Samfundet som vi lever i idag bliver ofte betegnet som et informationssamfund. Denne betegnelse giver et meget godt indtryk af vigtigheden af information i dagens samfund, og antyder samtidig at informationen er en vare der kan byttes og handles. Med de stigende internethastigheder og faldende priser på internetforbindelser og online services, stiger mængden af information der produceres og sendes rundt, og det har længe været umuligt at følge med i alle de nyheder der kommer ind fra samtlige verdenshjørner. Med introduktionen af sociale medier er det nu ikke længere kun de nyheder de etablerede medier udvælger, der vil ankomme som en del af nyhedsstrømmen, men blogindlæg, statusopdateringer, tweets og meget andet vil også fylde informationsstrømmen med mere eller mindre væsentlige nyheder. Det er derfor væsentligt at man som modtager af nyheder ltrerer i disse nyhedsstrømme, så kun relevante nyheder bliver præsenteret. For at kunne forstå hvordan denne nyhedsstrøm er vokset vil der blive taget udgangspunkt i mediernes udvikling, samt udviklingen af de sociale medier. Det vil herefter blive diskuteret hvordan disse har indydelse på hinanden. Denne information overload ses også i forbindelse med oentlige arrangementer, der i stigende grad planlægges og annonceres via internettet og de sociale medier.

2 Indledning Kigger man f.eks. på Aok.dk ses det at der pt. er 140 planlagte arrangementer annonceret fredag d. 29. Januar 2010[1], mens Last.fm events viser 8 koncerter den samme dag, alene i Københavnsområdet[12] Det kan derfor være uoverskueligt at sortere i de mange tilbud, pga. mængden alene, men det kan samtidig være umuligt at holde styr på hvor man bør gå hen for at nde hvad man søger. Det vil altså være relevant at kunne samle data fra en lang række forskellige tjenester, og ltrere disse inden de vises for brugeren der på den måde kan få et overblik over de muligheder der kunne være interessante. 1.2 Problemformulering Hvordan benyttes internettet og de sociale medier mht. udbredelse af nyheder og informationer? Hvordan benytter folk de sociale medier, hvad bliver de brugt til, og hvilken type information bliver gjort tilgængelig? Hvordan kan der ltreres i denne informationsstrøm, uden at folk går glip af informationer der kunne være relevante for dem? Hvad er de vigtigste faktorer til at bestemme hvad der er relevante informationer for den enkelte? 1.3 Afgrænsning Med udgangspunkt i mediernes udvikling og udbredelsen internetbaserede tjenester, inkl. sociale medier, sigter opgaven efter at beskrive hvordan man ved hjælp af context-awareness kan ltrere en nyhedsstrøm så den specikt tilpasses den enkelte bruger. Opgaven vil beskrive den voksende informationsstrøm generelt, men vil løbende indsnævre fokus på context-awareness og ltrering, med udgangspunkt i sociale arrangementer. Der vil sideløbende blive udviklet et produkt, i form af en mobilapplikation, der baseret på de i opgaven diskuterede kontekstelementer vil forsøge at samle og ltrere informationsmængden, med henblik på at informere brugeren om mulige koncertoplevelser der kunne være interessante for denne. Sociale medier på internettet bliver i større og større omfang brugt til at arrangere og informere om oentlige arrangementer. Dette giver de besøgende til arrangementerne mulighed for at planlægge hjemmefra hvad det er de gerne vil opnå

1.3 Afgrænsning 3 i løbet af arrangementet, f.eks. hvilke koncerter de gerne vil se. Ofte ender det dog med at gæsterne holder sig til de navne de kender på forhånd, eller måske glemmer dele af deres planlægning og derfor går glip af nogle af de events de gerne ville have deltaget i. Vha. de eventdata der er tilgængelige via. online services, samt information om brugerens kontekst såsom musikpræferencer og lokation, vil rapporten undersøge muligheden for at skabe en applikation til mobiltelefoner der kan informere mobilbrugeren om arrangementer der kunne have interesse for den enkelte bruger, kort tid før disse arrangementer begynder hvis de foregår i nærheden af hvor brugeren bender sig.

4 Indledning

Kapitel 2 Informationens tidsalder 2.1 Medieforbrug Medierne og den måde de virker på har udviklet sig meget gennem årene, og folks medieforbrug er steget sideløbende. Der ndes nu mange forskellige måder at få dækket sit mediebrug, og brugen af ere forskellige typer medier bliver en større og større del af folks hverdag. Medieforbruget blandt børn og unge er nærmest eksploderet over de sidste par år. Kigger man på medieforbruget for amerikanske børn mellem 8 og 18 år var deres medieforbug næsten uændret i perioden fra 1999 til 2004. Dog k ere børn adgang til ere medier. Inkluderer man den tid hvor børnene har benyttet sig af ere medier samtidig, altså hvor de har multitasket, er deres tidsforbrug på medierne steget med ca. en time, fra 7,5timer/dag til ca. 8,5timer/dag. I perioden fra 2004 til 2009 er medieforbruget dog vokset endnu vildere. De unges daglige medieforbrug uden multitasking er steget med næsten 1,5timer/dag, fra ca. 6timer og 20 min pr. dag, til ca. 7 timer og 40 min pr. dag. Inkluderer man multitasking er tallene endnu højere, så er medieforbruget steget fra de nævnte 8,5timer/dag til næsten 11timer/dag[4]. Hvis de ikke multitaskede ville de altså næsten bruge halvdelen af døgnet på medier. Hvor meget af indholdet de når at opfange når de multitasker, eller om nogle af medierne bare opfattes som baggrundsstøj er et nyt studie værd, det vil der ikke blive gået dybere til bunds i i denne rapport.

6 Informationens tidsalder Desuden er antallet af publicerede nyhedsartikler stadigt stigende. I de danske medier er antallet at publicerede nyhedsartikler steget fra ca. 32.000 artikler i 1999, til mere end 75.000 artikler i 2008 [14]. Disse tal indbefatter endda kun de store danske nyhedsmedier. Selv den danske stat har indset vigtigheden af medierne, og især internetmediernes indydelse på de unges liv, og medierådet har planlagt en Sikker Internet Dag 1 der skal gøre de unge opmærksomme på hvilken indydelse deres brug af online medierne kan have på deres liv. At staten begynder at nedsætte råd der skal rådgive både dem selv og befolkningen er bare endnu et tegn på hvor stor samfundsmæssig betydning de nye medier er ved at få, og det hele kulminerer med at det amerikanske dialekt-forbund udnævner "tweet"til årets ord i 2009, og at "google"til årtiets ord[7]. Ydermere bliver det mere og mere populært at gå væk fra de gamle medier der bygger på en "push-tilgang, hvor der sidder nogle redaktører og udvælger hvilke nyheder folk bør synes er mest interessante, og det er så kun disse nyheder der er spalteplads til. Folk går mere og mere over mod en pull -tilgang hvor de selv får lov til at vælge hvad de synes er interessant, som mediemogulen Donald Trump siger: Young people "don't want to rely on a God-like gure from above to tell them what's important, and to carry the religion analogy a bit further, they certainly don't want news presented as gospel. Instead, they want their news on demand, when it works for them. They want control over their media, instead of being controlled by it. They want to question, to probe, to oer a dierent angle. [16] Der er altså en stadigt voksende mængde nyheder at overskue og tage stilling til, og det er ikke nok at der sidder nogle ukendte mænd bagved og bestemmer hvad vi skal vide. For at gøre det endnu værre vil ere og ere mennesker gerne selv være med til at skabe og dele informationer. Internettet har banet vejen for at nyheder fra hele verden er blevet tilgængelige for alle, samtidig med at enhver nu kan starte sit eget "medie", i form af en hjemmeside, eller en blog, ganske gratis, og det gør de I følge TechCrunch, der efter sigende har fulgt 133Mio blogs mellem 2002 og 2007[2]. Folk er ikke længere tilfredse med bare at få stoppet informationer i hovedet, de vil selv være med til at skabe. Med andre ord vil folk ikke bare være forbrugere, de vil også selv producere information, meninger og holdninger, de vil være prosumers 2. Det er en tendens der har været tydelig helt fra internettets tidlige udbredelse. "In this game the self is constructed and the rules of social interaction are built, not received." [18] citatet er fra et interview Sherry Turkle har lavet med en spiller af et såkaldt MUD 3, som er en slags tekstbaseret online rollespil, som var meget populære blandt nogle af de tidlige brugere af internettet. Allerede her i internettets tidlige år var prosumerfænomenet populært, på trods 1 http://www.sikkerinternetdag.dk/ 2 En sammensmeltning af producers og consumers brugt i fra [20]. 3 Multi-User Dungeon.

2.2 Kontekst opmærksomhed 7 af at det på dette tidspunkt stadig ikke var navngivet. Sherry Turk koncentrerede sig meget om folk der spillede onlinespil, men han når hurtigt frem til at det handler om meget mere, end at spille spil, Med Sherry Turkle's egne ord: "MUDs are a new form of collaboratively written literature."[18] 2.2 Kontekst opmærksomhed Der er altså behov for at nde nogle andre metoder til at ltrere i informationsstrømmen, allerhelst en der på en måde inddrager brugeren i et eller andet omfang. Det åbenlyse her vil være at have noget software der kan sørge for denne ltrering. Det er dog værd at huske at et vigtigt element i folks lyst til at kreere og udvælge sin egen information er et øget ønske om at kunne nde informationer der er udvalgt til en selv som individ. Det vil altså ikke løse nogle problemer at lave en ultimativ algoritme der kan denere en nyhedsstrøm som alle vil nde interessant, der vil være behov for en algoritme der er skræddersyet til den enkelte. Her er det interessant at kigge på context-aware (kontekst opmærksom) software. På samme måde som de este mennesker opfører sig forskelligt, alt efter hvilken kontekst de bender sig i, skal software også gøre det. F.eks. vil de este mennesker opføre sig forskelligt, alt efter om de sidder alene hjemme i sofaen, eller om de står i en kø i supermarkedet. Hvis man f.eks. kigger på hvordan mobiltelefonen har udviklet sig, er den gået fra at være en bærbar telefon der kan etablere eller modtage opkald fra andre telefoner tilknyttet telefonnettet, er de este moderne telefoner minicomputere, med en lang række sensorer der kan bruges til at samle data om telefonens omgivelser. Nogle af de fysiske faktorer der kan være interessant at kigge på vil nu blive gennemgået. 2.2.1 Lokation Kontekstopmærksomhed kendes i dag fra bl.a. GPS'er, der er i stand til at agere ud fra en del af brugerens kontekst, i dette tilfælde, den fysiske lokation. Dette giver mulighed for at give brugeren korrekte retningsanvisninger til dennes destination, lige meget hvor brugeren starter fra. Ligeledes er GPS'en i stand til at lade brugeren følge sin færden på et til stadighed opdateret kort. Nyere GPS'er er til en hvis grad også i stand til at tilbyde brugeren alternative ruter, hvis den f.eks. får information om større køer på den primære rute.

8 Informationens tidsalder 2.2.2 Tid Et af problemerne ved især de traditionelle printmedier er den tid det tager fra en nyhed når redaktionen til den kommer ud til befolkningen. Mange af de digitale medier, især Twitter, som vil blive omtalt nærmere i et senere afsnit har, med sin tvungne korte form, meget kort tid fra tanke og til handling. Dette gør Twitter til noget nær et real-time medie. Dette så man bl.a. da nyheden om et jordskælv et stykke fra San Fransisco bevægede sig de næsten 100km ind til San Fransisco, hurtigere end selve jordskælvet nåede det[15]. Et sted hvor det tidsmæssige perspektiv bliver brugt til at ltrere information, er i GPS-systemer. Nogle avancerede GPS'er planlægger ikke kun ruten ud fra et statisk kort, de tager også højde for eventuelle forhindringer på ruten. Hvis en planlagt rute f.eks. bliver blokeret af et vejarbejde eller kraftig myldretidstrak, vil nogle GPS'er foreslå alternative ruter til destinationen for at spare brugeren tid. Dette inddrager det tidsmæssige perspektiv da køer kun opstår på bestemte tider af dagen forskellige steder på vejene, og de er derfor ikke en konstant faktor man kan planlægge efter altid. Det er altså også relevant at se på hvad tid på dagen det er, og hvordan tidspunktet passer ind i brugerens normale døgnrytme. 2.3 Andre teknologier Udover kontekstopmærksomhed kan der der også være andre teknologier der er interessante at kigge på i forhold til ltrering af informationer. 2.3.1 Augmented reality En ny teknologi der er ved at vinde frem, er det der kaldes augmented reality, eller "forøget virkelighed". Det går i bund og grund ud på at tilføje relateret information direkte til verden omkring brugeren. Et eksempel på dette er den populære Android applikation Layar 4. Layar fungerer ved at man ser sig omkring hvor man står, ved at kigge på 4 http://layar.com/

2.3 Andre teknologier 9 skærmen på sin mobiltelefon. Telefonen viser så et billede direkte fra telefonens kamera, altså vises de samme omgivelser som du også ville se hvis du ikke kiggede på telefonens skærm. Layar nder så relevant data for den ting du kigger på. Vha. GPS kan applikationen nde brugerens lokation, og vha. kompas ved den hvilken retning brugeren kigger. Dette bruges så til at regne ud hvad brugeren står og kigger på, man kan så tilføje forskellige lag til dette billede, det kan f.eks. være et Wikipedia-lag, der viser Wikipediaartikler relateret til det man står og kigger på. Layar er altså i sig selv kontekst opmærksom software. Står man f.eks. på Købmagergade i København og ser sig omkring med Layars Wikipedialag kunne man f.eks få en henvisning til Wikipediaartiklen omhandlende Rundetårn 5. Formålet med augmented reality er altså at tilknytte ere informationer til fysiske objekter i nærheden af brugeren. Dette kan altså også være relevant i forhold til at præsentere relevante informationer for brugeren. 2.3.2 Emner (Tagging) Et grundlæggende problem ved indhold på internettet er at der ikke er nogen overordnet struktur, eller et hierarki. Dette kan gøre det svært at opspore eksisterende indhold som man måske kunne nde interessant. Der er derfor lavet en masse sites der prøver at inddele indhold på internettet vha. såkaldte tags. Wikipedia denerer et tag som: "...a tag is a non-hierarchical keyword or term assigned to a piece of information (such as an internet bookmark, digital image, or computer le). This kind of metadata helps describe an item and allows it to be found again by browsing or searching..." 6 Et tag er altså et stykke metadata. Altså noget data der fortæller noget om noget andet data. Et tag er et ord man kan sætte på data, der skal hjælpe med at forklare hvad dataen handler om. Dette er bl.a. interessant når man arbejder med data der ikke nødvendigvis er selvbeskrivende. Hvis man arbejder med tekster vil man oftest kunne udpege nogle emner ved at kigge på hvilke ord der bruges i teksten, men det virker ikke for alt data. Et eksempel på et site der bruger tags er Flickr.com. Flickr er et site hvor brugerne opbevarer digitale billeder online. Problemet ved billeder, er dog at de fra en computers synspunkt kun består af en lang række forskellige farvekombinationer, fordelt på en masse rækker. Når et menneske ser et billede, vil hun normalt identicere mønstre i disse farvesammensætninger som objekter eller personer. Dette kan computere dog ikke (endnu). Det er her tagging kommer i spil. 5 http://da.wikipedia.org/wiki/rundetårn 6 http://en.wikipedia.org/wiki/tag_%28metadata%29

10 Informationens tidsalder Hvis jeg f.eks. uploader et billede af mig selv til Flickr, kan jeg sætte et tag på dette billede, hvor tagget simpelthen er mit navn. På denne måde får Flickr et egentligt ord det kan sætte på billedet. Hvis jeg så senere udfører en billedsøgning på mit eget navn, vil Flickr kunne nde mit billede ud fra det tag jeg har sat på, på trods af at servicen ikke nødvendigvis vil kunne identicere mig i billedet. Jeg har altså tilføjet et stykke metadata, der fortæller at denne givne samling af farver, indeholder "Jesper Jarlskov". Disse tags bruges altså til at skabe orden i data, og skaber en bottom-up organisk taxonomy, eller en folksonomy 7. 2.4 Sociale medier Nogle steder hvor folk virkelig får lov til at udleve deres ønske om at kunne dele meninger og holdninger, samt selv at være med til at kreere indholdet, er de sociale medier. Dette er tydeligt når man ser på den enorme vækst disse sider oplever i øjeblikket. Facebook har næsten fordoblet antallet af besøgende både i 2008 og 2009. Endnu hurtigere, ihvertfald procentmæssigt, går det for Twitter, der som den nye dreng i klassen med sit nye koncept, stormer frem. Den gennemsnitstid folk bruger på siderne stiger også hastigt. I December 2009 havde de sociale medie sider i alt over 60mio nye brugere i forhold til December året før, og det gennemsnitlige tidsforbrug steg fra ca. 3 timer/person på en måned, til over 5 1 2 time/person på en måned i gennemsnit. Altså en stigning i tidsforbrug på mere end 80% pr. besøgende, samtidig med at besøgstallet steg drastisk.[19] Der ndes mange eksempler på sociale medier, allesammen bygger de en del på en del af det tidligere omtalte kontekst-opmærksomhed. Der er dog stor forskel på hvilke kontekstelementer hver af dem har valgt at fokusere på. I dette afsnit vil nogle af de forskellige kontekstelementer blive forklaret, sammen med en forklaring om hvad der benyttes hvor og hvordan. Nogle medier vælger at kombinere forskellige kontekstelementer, og nogle af disse kombinationer vil også blive gennemgået. En af de vigtigste grunde til den hurtige udvikling er selvfølgelig at folk er ved at opdage at der rent faktisk kan være mange penge at hente på at services med mange brugere, og der er meget arbejde at spare hvis man kan få brugerne til selv at sørge for at skabe indholdet. Der vil derfor også være eksempler på hvordan de sociale medier bliver brugt til at skabe økonomisk gevinst. Bl.a. har Twitter fået en stor del af æren for at det lykkedes at indsamle $5mio på kun to dage[9], og $20mio i alt under røde kors' indsamling til ofrene på 7 sammensmeltning af "folk"og "taxonomy", [20]

2.4 Sociale medier 11 Haiti[13]. 2.4.1 Relationer Facebook er måske det mest kendte sociale medie. Meningen med Facebook er at man opretter en prol der repræsenterer en selv som person. Tanken er også at de relationer man skaber sig på facebook, repræsenterer de relationer man har i den virkelige verden. Idéen ved facebook har altså aldrig været, som mange andre online fællesskaber, at man skal skabe nye relationer, det handler i stedet om at opretholde eller genskabe gamle, eller allerede eksisterende relationer. Kommunikationen på facebook består til dels i at man kan sende beskeder til sine venner på sitet, men de vigtigste elementer er normalt dem som man vælger at oentliggøre for hele, eller dele af sin vennekreds. Facebook er også meget brugt i forbindelse med planlægning af forskellige arrangementer. Her kan man enten oprette sine egne arrangementer, eller tilkendegive at man agter at deltage i et af de mange oentlige arrangementer der oentliggøres på facebook. Dette giver folk mulighed for at fortælle deres venner hvilke arrangementer de ønsker at deltage i, og på den måde måske være med til at lokke venner til at deltage. Økonomi Facebook har længe kørt som en kæmpe underskudsforretning, der kun har overlevet pga. investeringer udefra. I 2009 lykkedes det dog virksomheden og sitet at komme op på 300mio. brugere, og måske endnu vigtigere, et overskud i driftsregnskabet. Indkomsten til virksomheden kommer via reklameindtægter[8]. Det kan virke underligt at mens Financial Times i starten af September måned kan fortælle at de reklamenancierede amerikanske medier har mistet $10mia.[3] er facebook begyndt at tjene penge på reklamer. Grunden til dette skal igen ndes i kontekst-opmærksomhed. Facebook har adgang til en lang række kontekst-data om brugerne, såsom brugernes fysiske opholdssted, alder og til dels også viden om deres interesser. Dette giver mulighed for at målrette reklamerne direkte til den enkelte bruger. Det giver mulighed for f.eks. at målrette reklamer til "19 årige drenge fra København", og det vil så kun være denne befolkningsgruppe der vil se reklamen. Hvis man i stedet sætter en reklame i f.eks. B.T. vil den samme reklame nå ud til 448.000 læsere[5] fra hele landet, med en meget bred aldersspredning.

12 Informationens tidsalder Disse mere personaliserede reklamer er meget mere værdifulde for den virksomhed der bestiller reklamen, og derved også for den virksomhed der viser reklamen. 2.4.2 Interesser Twitter fungerer ved at man kan følge personer man synes har noget interessant at byde på. Dette vil typisk være folk der arbejder med de samme fagområder som en selv, eller personer man på anden måde har et interessefællesskab med. På samme måde som facebook, fungerer Twitter ved at man oentliggører informationer, som så vil være tilgængelige for alle de personer der har valgt at følge dig. Det mest specielle ved Twitter er dog at alle disse oentliggørelser, eller Tweets, som de kaldes, max. må bestå af 140 tegn, alt inklusiv. Dette sætter en naturlig grænse for hvor meget information et tweet kan indeholde, en del af den information der deles på Twitter bliver altså referencer til ting udenfor "Twitterverset". Mange folk vælger at bruge Twitter til at dele interessante links, og det er her informationsdelingen og ltreringen rigtig kommer i spil. Da de este som nævnt vælger at følge folk der Tweeter om emner relateret til deres egne interesser, bliver Twitter for mange til et sted hvor man kan få anbefalelsesværdige nyheder og artikler, indenfor ens interesseområder. Da du kan have ere hundrede mennesker med en fælles interesse, der hver sidder og læser de artikler de har fundet, men de deler kun artikler de selv mener er af en hvis kvalitet. På den måde kan Twitter fungere som en form for professionelt lter, bestående af rigtige mennesker. Twitter kan altså virke som en slags ekspertlter. Økonomi Twitter selv har stadig ikke fundet en forretningsmodel der kan sikre et overskud, men mange virksomheder har fundet ud af at udnytte Twitter til at tjene penge på. Twitterbrugere følger normalt kun andre brugere som de mener Twitter noget interessant, en brugeres følgere vil derfor i langt højere grad være klar til at følge tweetede links eller reklamer, end folk der tilfældigvis kommer forbi en blog. Dette har nogle store virksomheder også gennemskuet, og det er f.eks lykkedes Dell at tjene $6,5mio på at sælge deres hardware via Twitter[10]. En af grundene til at Dell har kunne tjene så store beløb via Twitter er igen at det er et kendt navn, et mærke folk stoler på som en ekspert indenfor deres felt.

2.4 Sociale medier 13 2.4.3 Demokrati En anden model der ses på internettet er den model der bl.a. blev gjort populær af sites som Digg.com og Slashdot. Ligesom på Facebook og Twitter leveres alt indholdet på Digg direkte af brugerne. Her ltreres indholdet den enkelte bruger ser dog ikke ud fra brugerens kontakter eller venner som på de andre sites, alt indhold præsenteres potentielt for alle brugere. Digg har derimod valgt en mere demokratisk tilgang. Udover at alle brugere af Digg frit kan tilføje nyt indhold i form af links til nyheder eller artikler, har alle brugerne også mulighed for at kommentere, og stemme på indhold tilføjet af andre. Hvis man nder en artikel på Digg man synes er rigtig interessant, har en rigtig spændende tilgang til emnet, eller har nogle rigtig sjove billeder af en kat i en papkasse, kan man altså vælge at Digg'e, eller at give sin stemme til, det valgte indhold. Det indhold med est positive stemmer indenfor det sidste stykke tid vil så modtage ekstra eksponering, ved at blive tilføjet til Diggs forside. Dette kan ofte være en fordel, da der har været en del mennesker forbi og sige god for de artikler man kan nde her, der vil dog også være meget ligegyldigt imellem, som de nævnte billeder af katte i kasser. 2.4.4 Kombinationer Services kan naturligvis ikke altid deles op i kasser, efter metoderne listet ovenfor. Hver af de forskellige metoder har deres fordele og ulemper. De este vil derfor forsøge at kombinere de forskellige teknikker, for på den måde at lade dem opveje hinandens svagheder, og på den måde skabe et system der kombinerer fordelene af de forskellige teknikker. Et forsøg på sådan en blanding ses i Google-søgemaskinen. Google fungerer vha. en algoritme, der forsøger at rangere søgeresultaterne så det mest relevante er øverst. Der kigges altså på en lang række faktorer for hver enkelt side i resultatlisten, for at nde ud af hvilken der er mest relevant i forhold til søgningen. Hvordan denne algoritme præcis er skruet sammen er en forretningshemmelighed, men nogle af de relevante parametre er kendte.[17] Et af de vigtigste parametre der bruges til at bestemme en sides rangering på en given søgestreng, er de links der peger på siden. Et link til en side, svarer til en stemme, eller en anbefaling af den side der linkes til. Jo ere links der peger på en bestemt side, jo større er chancen for at siden får en topplacering i søgeresultatet. Her benytter Google sig altså af den demokratiske tilgang, hvor folkemængden bestemmer hvad folkemængden vil se. Det er selvfølgelig ikke alle sider der er interessante for alle søgeord, så man kan ikke bare præsentere den side der har est indkommende links, ved hver søgning. For at nde ud af hvad en side handler om kigger Google, udover indholdet på

14 Informationens tidsalder siden, også på den linktekst der står på de indkommende links. Hvis man f.eks. udfører en søgning på ordet "sæbeopera"vil en side der har 10 indgående links med teksten "opera"altså rangere højere end en side med 20 indkommende links med ordene "klik her". Man benytter sig altså også af tagging princippet, i et forsøg på at emneinddele informationerne på internettet. Dette gør sig i endnu højere grad gældende for Google's billedsøgning, der ellers vil lide af det ovenfor beskrevne problem med at Google ikke kan se mønstre i billedet, men kun kan se hvad folk skriver om det. Det er dog ikke alle links der er lige meget værd. For at prøve at begrænse manipulationen med søgeresultaterne, tildeles links fra gamle respektable sites en højere værdi end links fra en pludseligt opstået blog. Et link fra f.eks. mit.edu være meget mere værd end et link fra f.eks. en 2 måneder gammel blogspot.com gratisblog. Her er det altså tale om en form for eksperttilgang, hvor nogens meninger er mere troværdige end andres, lidt som på Twitter. Desuden forsøger Google i højere og højere grad at opføre sig kontekstopmærksomt. Med introduktionen af Google Personalized Search[11] er søgemaskinen også begyndt at rangere resultater ud fra hvilke sites man tidligere har udvalgt i sin resultatliste. Udover at opbygge søgeresultatet ud fra hvad internettet generelt mener om hver enkelt side på listen, vil Google altså nu også kigge på søgerens præferencer, i form af de søgninger personen tidligere har udført, samt de sites personen tidligere har valgt at besøge ud fra sine søgninger.

Kapitel 3 Event suggestor Dette kapitel vil koncentrere sig om et konkret produkt, Event Suggestoren. Event Suggestor er en mobil applikation udviklet til Googles Androidplatform, som har til formål at præsentere relevant information til brugeren. Relevant information kan deneres på mange måder, men her deneres det selvfølig som den information der passer i brugerens kontekst. Da det vil være umuligt i et projekt af denne størrelse, og måske endda umuligt i et enkelt projekt, at komme rundt om alle de typer information vi omgiver os med i dag, er fokus her lagt på sociale arrangementer. Hovedformålet her vil altså være at komme med forslag til en mobilapplikation der på den mest hensigtsmæssige måde kan præsentere brugeren for information om arrangementer der kunne være interessante for brugeren. Som speci- kt eksempel fortæller næste afsnit om implementation af en prototypeapplikation der specikt foreslår musikarrangementer der kunne være interessante for brugeren. 3.1 Forudsætninger Der er som nævnt tale om en applikation til en mobiltelefon, dette betyder at der kan opsættes nogle forudsætninger for brugerens kontekst når applikationen

16 Event suggestor bruges. 1. Forholdsvis lille enhed/læseareal Selvom mange nyere telefoner, især telefoner der styres via. en touch-skærm, får stadigt større skærmarealer, er en mobiltelefon stadig lavet med henblik på at kunne være i en bukselomme. Det betyder at man sjældent vil have en skærm der er mere end et par cm. på hver led. Man skal derfor være påpasselig med at vise alt for meget data på en gang, det vil altså være relevant at få præsenteret de vigtigste informationer kort og præcist, yderligere information kan evt. gøres tilgængeligt via. et link så det kan ndes hvis brugeren gerne vil have det på den lille skærm. 2. Mobil enhed (følger brugeren rundt) En mobiltelefon er pr. denition en mobil enhed. Næsten alle danskere har en, og kun meget få har den ikke på sig konstant. En avis eller en TV-udsendelse er ofte besværlige at have med rundt. Brugen af disse medier bliver altså ofte på enhedens præmiser, som f.eks. når man sidder i sofaen foran fjernsynet. En mobiltelefon kommer med alle steder, og det kan ikke siges på forhånd hvor og hvornår brugeren vil bruge enheden. Det skal altså være en enhed der fungerer på brugerens præmisser, og ikke omvendt. Det er altså åbenlyst at benytte brugerens lokation som en del af konteksten. Nyheder vil bl.a. ikke være specielt relevante hvis brugeren f.eks. er i biografen. 3. Bruges i korte "bursts" En mobiltelefon bliver oftest taget i brug i meget korte intervaller; enten som en reaktion på en notikation fra enheden, eller for at udføre en planlagt handling. Fælles for de to muligheder er at der oftest er tale om en enkelt handling, altså f.eks. et opkald, eller en sms, hvorefter telefonen ligges tilbage i lommen. Det skal altså være meget tydeligt hvad det er for en slags information der præsenteres, så brugeren kan vælge om hun vil se det med det samme, eller vente til et andet tidspunkt. Det skal samtidig være klart for brugeren hvis der forventes en form for feedback, samt hvilken feedback der ønskes. Fælles for de tre forudsætninger er altså bl.a. at de ligger op til information der kan præsenteres på begrænset plads. Det skal samtidig være en applikation der foregår på brugerens præmisser, og altså ikke noget der kræver at brugeren

3.2 Funktionalitet 17 sætter sig og leger rundt med applikationen i længere tid af gangen. Sociale arrangementer lever op til disse forudsætninger. De vigtigste informationer vil være information såsom: Hvilken type arrangement er der tale om. Hvor foregår arrangementet. Hvornår foregår arrangementet. De tre ting vil normalt være nok til at brugeren kan tage stilling til om arrangementet er relevant eller ej. Hvis arrangementet skønnes at have interesse kan yderligere information så hentes frem, som f.eks. hvor mange af ens venner der regner med at deltage. 3.2 Funktionalitet Som navnet antyder er formålet med Event Suggestor at foreslå arrangementer som brugeren kunne have interesse i at deltage i. Android er et nyt styresystem til smartphones. Dette er meget avancerede telefoner med kraftige processorer, avanceret hardware og hurtige internetforbindelser. Hardwaren inkluderer en række sensorer af forskellig art der kan bruges til samle information om brugerens kontekst, især den fysiske kontekst, og hvis et arrangement skal være relevant for brugeren skal det selvfølgelig være fordi brugeren har mulighed for fysisk fremmøde. Fysiske faktorer spiller altså en vigtig rolle, og de sensorer der er relevante for applikationen vil blive diskuteret i næste afsnit. Internetforbindelsen giver adgang til forskellige webservices, og kan derved bruges til at hente informationer om brugerens kontekst fra internettet, de relevante informationer her vil også blive diskuteret i et senere afsnit. 3.2.1 Sensorer Ur For kun at levere information der er relevant for brugeren "her og nu"er det vigtigt at vide hvornår hver enkelt arrangement foregår. På den måde bliver det muligt kun at foreslå arrangementer der er nært forestående. Det betyder at brugeren slipper for at tage stilling til om hun vil deltage i et arrangement en

18 Event suggestor uge senere. Dette giver god mening i forhold til at applikationen skal fungere på brugerens præmisser, og altså forsøge kun at foreslå arrangementer der er relevante for brugeren med det samme. Hvis applikationen endda har adgang til brugerens kalender er der potentiale for kun at foreslå arrangementer på tidspunkter hvor brugeren ikke har andre faste aftaler. Lokation For at et arrangement skal være relevant for brugeren, skal det selvfølgelig være muligt for brugeren at deltage fysisk i arrangementet. Derfor er det relevant kun at foreslå arrangementer der foregår indenfor en overkommelig afstand fra brugeren. De este Androidtelefoner indeholder en A-GPS, eller en Assisteret GPS, altså satellitbaseret lokationsbestemmelse. Denne position kan så bruges til at nde en afstand til de forskellige arrangementer, så applikationen kun anbefaler arrangementer indenfor en given afstand. Interesser I forbindelse med at harddiskstørrelsen og funktionaliteten i mobiltelefonen forøges, øges mængden af personlig data på telefonen også. Flere og ere bruger f.eks. deres telefon som musikafspiller når de er på farten. Dette giver applikationer adgang til hele eller dele af brugerens musiksamling. Dette kan give et godt indblik i hvilken musiksmag en bruger har, hvilket f.eks. kan gøre det muligt at foreslå mere relevante koncerter for brugeren. 3.2.2 Services Tags Mængden af arrangementer vokser hurtigt i takt med at ere og ere arrangementer promoveres online, det er derfor ikke nødvendigvis nok kun at basere forslag på lokationen og tidspunktet. Det er f.eks. ikke alle der vil syntes at det er mægtigt interessant at få at vide hver gang museer i nærheden tilbyder gratis rundvisninger, på trods af at museerne garanteret vil synes at det er mægtigt interessant at annoncere deres arrangementer på sociale medie sites. Det kunne derfor være relevant at kunne tagge arrangementer efter type og emne. På den

3.2 Funktionalitet 19 måde vil det være muligt for brugere at udvælge hvilken type arrangementer de er interesserede i, eller måske bare fravælge specikke tags, som f.eks. "rundvisninger", eller måske endda specikke spillesteder brugeren ikke bryder sig om at komme. Relationer Det kunne også være relevant at kunne foreslå arrangementer som en hvis mængde af brugerens facebookvenner deltager i. Her kunne det også være interessant at kunne ltrere i hvilke venner man er interesseret i at følge, eller måske inddele dem i grupper. Det kunne være man havde en gruppe venner som man delte en fælles interesse for sport med. Det kunne så være interessant at følge med i hvilke sportsarrangementer de deltager i. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at det er den samme gruppe man kunne tænke sig at tage til koncert med. Flertal Man kunne også forestille sig en form for feedbackfunktion hvor brugerne kunne give feedback på de arrangementer de har deltaget i. Dette kunne bl.a. bidrage med information om hvad deltagerne mener om det sted arrangementet er blevet afholdt. Feedback på selve arrangementets kan også være relevant, bl.a. hvis der er tale om et band på turné, hvor det altså er den samme forestilling der skal udføres forskellige steder. Dette kunne både hjælpe med at højne relevansen af den fundne information, samt øge brugerinddragelsen. Vaner Det er vigtigt at kunne skelne mellem forskellige informationer, da de ikke allesammen er lige objektive. De fysiske faktorer som lokation og tid er ret objektive, da man ikke rigtigt kan argumentere imod hvor en person bender sig, eller hvad klokken er. Tags og "ertal"er dog i høj grad subjektive, en person kan f.eks. have negative konnationer tilknyttet et specikt spisested, og mene at det snusket, mens andre måske kan have positive konnotationer, da de nder det intimt og hyggeligt. Det kan altså være relevant at tillægge forskellig vægt til forskellige personers holdninger, det kan være at venner skal tælle mere end folk man ikke kender,

20 Event suggestor men ikke nødvendigvis. Hvis en person X f.eks. søger information om et spisested kan det være mere relevant at præsentere en mening fra en ukendt person Y der har tidligere har delt den samme mening om spisesteder som X, end at præsentere Xs mosters mening, på trods af at X kender sin moster på forhånd. Man kunne altså forestille sig en funktion lidt á la Amazon.com's "other people who bought this also bought...", der sammenligner folk der ikke kender hinanden, ud fra deres fælles interesser. 3.3 Implementation 3.3.1 Web services Mange onlineservices stiller udover deres primære webinterface, også en del af deres data til rådighed via web services. Dette gør det muligt for programmører at skabe nye services fra de samme data. Web services bygger på XML-baserede transaktioner, dvs. man kalder servicen med de nødvendige parametre, og servicen vil så behandle de modtagne parametre og returnere en XML-l med svar data. Dette betyder bl.a. at web services bliver sproguafhængige, da de kan benyttes af alle sprog der kan trække data ud af en XML-l. De este af de sociale medier der tilbyder webservices benytter såkaldt RESTstyle webservices, dette gælder både Facebook, Twitter og Last.fm. En af de grundlæggende begrænsninger i REST-services er at servicen er stateless. I modsætningen til selve websitet kan man ved webservicen altså ikke forvente at serveren holder styr på om man f.eks. er logget ind. Hvis der skal bruges en form for states skal disse altså håndteres 100% af klienten. Det giver dog også meget god mening i forhold til mobilapplikationer, da det er applikationer installeret på en personlig enhed, det kan derfor med rette antages at det er samme bruger der bruger enheden hver gang, dette vil så spare brugeren for besværet med at logge ind hver gang applikationen skal bruges. I stedet for at logge ind hver gang vil loginproceduren normalt blive gennemgået én gang for at autentikere brugernavnet og koden, applikationen vil så modtage en sessionkey som senere kan bruges til at hente data der normalt kun er tilgængeligt når brugeren er logget ind. 3.3.2 Opbygning Selve programmet er opbygget af tre aktiviteter, to af dem repræsenteres af de to hovedvinduer hvor event-data vises, den sidste er en service der diskret

3.3 Implementation 21 Figur 3.1: Hovedaktiviteter kører i baggrunden på telefonen. Når programmet startes henter programmet telefonens lokation fra GPS'en. Denne lokation, bestående af et koordinatsæt, sendes til Last.FM der returnerer arrangementer i nærheden. "I nærheden"er pt. deneret som indenfor 10km radius fra telefonens lokation. De returnerede events bliver placeret i en liste som set i gur 3.2, brugeren kan så vælge at få ere oplysninger om et event der ser interessant ud ved at trykke på det. Når StartUp-aktiviteten stoppes, altså hvis programmet sendes til baggrunden for at brugeren kan bruge telefonen til noget andet, startes BackGroundServiceaktiviteten. Denne service har en timer der sørger for at servicen med et givent tidsinterval henter en ny liste med arrangementer, og gennemsøger listen for at se om nogen af arrangementerne snart starter. Findes et eller ere arrangementer der starter indenfor en time, oprettes en notikation, dvs. brugeren får en form for advarsel i form af vibration og/eller en afspillet lyd, alt efter hvordan telefonen er indstillet. Derudover vil der fremkomme et ikon i noticationbaren, som det ses i g. 3.3, så brugeren kan se at programmet har fundet et interessant arrangement. Vælger brugeren at folde noticationfeltet ud vil mere information fremkomme. For hvert af de fundne arrangementer, vil der i den udfoldede noticationbar være placeret en infoboks som i g. 3.4. Synes brugeren at der er nogle interessante arrangementer imellem kan mere information ndes for de enkelte arrangementer, ved at klikke på dem. Synes brugeren derimod ikke at de valgte arrangementer er interessante kan de ignoreres ved et click på "clear notications-knappen. Når brugeren vælger at hente mere information om et givent arrangement, enten fra noticationbaren, eller fra listen af arrangementer, vil der bliver startet en ny aktivitet der præsenterer informationen om det valgte arrangement som i g. 3.5.

22 Event suggestor Figur 3.2: Hovedvinduet, den liste af arrangementer der vises når programmet startes. Figur 3.3: Notication i en lukket noticationbar.

3.3 Implementation 23 Figur 3.4: Notication i en åben noticationbar. Figur 3.5: Event info - Information om et enkelt event.

24 Event suggestor 3.3.3 Problemer Under udviklingen af Event Suggestor prototypen har der været en række problemer af forskellig størrelse. Android er en mobil platform og som sådan vil mulighederne altid være begrænsede i forhold til almindelige PC'er, bl.a. pga. begrænset ram og processorkraft. Godt nok indeholder platformen en fuld javaimplementation, men den er langt fra fejlfri[6]. Det gav også problemer i dette projekt, der efter lang tids forsøg på debugging af et Http-kald til Last.fm's webservice, nder ud af at det handler om problemer med implementeringen af nogle Httpklasser. Et andet større problem var selve de webservices der skulle hentes data fra. De REST-baserede webservices som både facebook og last.fm anbefaler, er kun mangelfuldt, eller nogen steder direkte forkert dokumenteret. Det var derfor problematisk at benytte webservices, hvor de returnerede XML-ler ikke fulgte de skemaer som var præsenteret i dokumentationen. Der var altså en ekstra opgave i at reverse engineere outputtet på nogle af disse services for at få fat i den nødvendige data. 3.3.4 Forbedringer Da der er tale om en prototype er der stadig en række ting der ikke fungerer optimalt. Dette er ting der bør ordnes før en første version slippes løs til evt. brugere af applikationen. Når der skal vises udvidet information om et udvalgt event, som i g. 3.5, er det i øjeblikket nødvendigt at alt det data der skal vises bliver sendt med fra enten Event-listen, eller baggrundsservicen. Dette skyldes at der er tale om tre forskellige aktiviteter, og Android giver ikke mulighed for at sende referencer til objekter imellem forskellige aktiviteter. En måde at løse dette vil være at gemme alt event-data i telefonens indbyggede SQLite-database, og så nøjes med at sende et ID rundt imellem aktiviteterne, der selv sørger for at hente den nødvendige data frem fra databasen. Programmet som det er nu er ret skrøbeligt, da der kun er tilføjet en minimal mængde error handling. Programmet vil f.eks. crashe hvis en bruger forsøger at køre det uden at have en aktiv internetforbindelse, eller hvis programmet af en anden grund ikke kan tilgå Last.fm webservicen. Pt. hentes kun arrangementer fra Last.fm, men det ville være åbenlyst at udvide det, og f.eks. inkludere Facebook events, der vil dog være noget arbejde i dette, hovedsageligt pga. to opgaver: Facebooks metoder er ikke magen til last.fm's. Metodekald og udtræk fra

3.3 Implementation 25 XML-ler skal altså tilpasses. Facebook tilbyder ikke mulighed for at nde arrangementer ud fra lokation. Der skal altså implementeres en metode til at nde koordinater ud fra en adresse eller lignende, samt en algoritme til at beregne afstanden mellem to koordinatsæt. En ting der ville forbedre brugervenligheden hurtigt ville være en menu. Denne kunne bl.a. indeholde en knap til at stoppe baggrundsservicen, en ting der pt. ikke er muligt, da android generelt ikke bruger konceptet med at lukke programmer ned når brugeren er færdig med det. Desuden kunne der inkluderes en indstillingsmenu, med mulighed for bl.a.: Max rejseafstand - Som det er nu nder applikationen arrangementer indenfor 10km radius, denne afstand bør kunne indstilles af brugeren. Tidsperiode - Som det er nu præsenterer applikationen arrangementer der starter indenfor den følgende time. Denne periode bør også kunne indstilles af brugeren. Opdateringsperiode - Som det er nu vil baggrundsservicen hver halve time checke om der er nogle arrangementer den bør fremhæve for brugeren, dette bør også kunne indstilles.

26 Event suggestor

Kapitel 4 Afslutning 4.1 Videre Arbejde Udover de nødvendige opdateringer og fejlrettelser, er der også en række åbenlyse muligheder for udvidelse af programmet som det fungerer nu. Det åbenlyse er at udvide omfanget af programmet til at omfatte den foreslåede funktionalitet fra bl.a. funktionalitetsafsnittet, i sidste kapitel. Dette er dog hovedsageligt større udvidelser som måske er mere passende til en senere version af programmet, "nice to have features"i en version 1 eller 2 kunne dog omfatte: LastFMBinder skal implementere et WSBinder-interface, dette gør at der kan oprettes et enkelt objekt der sørger for forbindelser til alle webservices, ved at udnytte et mediator design pattern 1. Dette vil gøre det langt lettere at tilføje ere webservices til programmet, da der ikke skal ændres i selve koden. Hver gang baggrundsservicen checker om der er nogle arrangementer den bør gøre brugeren opmærksom på, henter den en helt ny eventliste fra webservicen. Dette betyder en del unødvendigt forbrug af den begrænsede strøm, og kan desuden, i værste fald, betyde at programmet pludselig crasher, som nævnt tidligere. Da det sjældent sker at folk planlægger et stort arrangement få timer før det skal afholdes, er det heller ikke rigtigt nødvendigt at opdatere eventlisten så ofte 1 http://www.dofactory.com/patterns/patternmediator.aspx

28 Afslutning da der normalt vil ske meget få ændringer for de følgende timers arrangementprogram. En situation hvor en opdatering vil være relevant er dog hvis brugeren har bevæget sig en hvis afstand, og derfor er i nærheden af nogle helt andre lokationer. En sidste åbenlys ting ville være at give mulighed for at brugeren logger sig ind på de sociale fra telefonen. Både Last.fm og Facebook tillader at en bruger kan logge på via 3.parts software, og på den måde får adgang til sine personlige data. Hvis en bruger er logget ind på en service vil det så blive muligt for brugere at tilkendegive hvilke arrangementer hun har tænkt sig at deltage i, så vennerne på de sociale medier kan se dette, og måske bestemme sig for om de vil deltage eller ej. Funktionaliteten til at logge på Last.fm fungerer allerede, bortset fra at den returnerede SessionKey pt. ikke gemmes nogen steder. Funktionaliteten er dog udkommenteret i koden, da der mangler mulighed for at brugeren indtaster sine brugeroplysninger, og der ikke er implementeret nogle funktioner der kræver at brugeren er logget ind. 4.2 Konklussion Vi bliver hver dag bombarderet med nyheder og informationer af forskellig art, og med udbredelsen af de sociale medier er der kommet en helt ny kategori af informationer til, nemlig personlige opdateringer fra vores omgangskreds. Dog bliver de sociale medier i stigende grad brugt til andet end at lade folk fortælle om at deres katte har ondt i poten. Medierne bliver i stigende grad brugt til at dele, diskutere og i fællesskab tage stilling til informationer. Typen af informationer afhænger ofte af hvilken service der er tale om. Nogen steder behandler hovedsageligt personlige sager og sager med en bred nyhedskarakter, mens andre i langt højere grad fungerer som professionelle netværk. Mængden af informationer stiger altså som tiden går, bl.a. i takt med at den enkelte forbruger får den mulighed for selv at blive en aktiv del af nyhedsstrømmen øges, ligesom brugeren ønsker det. Ved at lade brugeren deltage og give sine inputs til forskellige informationer, bliver det dog lettere at indeksere og kategorisere forskellige former for information, samt at vægte hvor relevant informationerne vil være for den enkelte forbruger. Data tilgængelig på de sociale medier kan give et indtryk af den enkelte brugeres interesser, præferencer og vaner, og kan på den måde være med til at bedømme hvilken slags informationer hver enkelt vil nde relevant. Samtidig kan informationer fra diverse sensorer i f.eks. en mobiltelefon fortælle noget om hvor, hvornår og hvordan forbrugeren normalt benytter sig af forskellige typer information. Dette giver mulighed for at levere den rigtige information, til den rigtige forbruger, på det rette tidspunkt og sted.