Mammograficentret. Hvad er screening?



Relaterede dokumenter
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Tilbud om screening for brystkræft

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Operation for brystkræft - generel information

Kreftscreening generelt

screening for brystkræft

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

AUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Mænd som syge, mænd som patienter

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev

Social ulighed i kræftoverlevelse

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Behandling af brystkræft

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål

Dagens program. Svend Aage Madsen

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Diagnostik & screening

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Behandling af brystkræft

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

screening for brystkræft

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Klager over diagnostik af brystkræft

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

8 Konsensus om medicinsk behandling

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

set fra almen praksis

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Behandling af brystkræft

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Nøgletal for kræft august 2008

FRIVILLIGHED I DANMARK

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Behandling af brystkræft efter operation

Mamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret!

Behandling af brystkræft efter operation

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

MAMMOGRAFISCREENINGEN I FYNS AMT En medicinsk teknologivurdering

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde

Transkript:

Mammograficentret Hvad er screening?

Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må kun stå i vejen ikke bruge arme eller hænder til at holde forsvareren tilbage.

Mammograficentret Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Mammografiscreeningen

Mammograficentret Hvorfor skal der screenes?

Mammograficentret

HVAD ER SCREENING? Kræft uden screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid

HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid Lead time

Med screening vil man give kræftpatienten en bedre prognose Den enkelte patients overlevelsestid efter diagnosen kan ikke bruges som mål herfor DERFOR: Skal effekten måles på hele den screenede befolkning Effektmål: Dødeligheden af sygdommen

LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol

LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning, f. eks. 50.000-60.000 personer Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol Dødelighed af sygdom Dødelighed af sygdom Relativ risiko = Screening / Kontrol

BRYSTKRÆFT LODTRÆKNINGSFORSØG Sted År Alder Follow up år Relativ risiko New York, HIP 1963 40-64 18 0.78-0.82* Sverige, excl. W 1976/82 40-74 16 0.80 Sverige, W+E 1977 40-74 20 0.68 Edinburgh 1978 45-64 14 0.79-0.87* Canada 1980 40-49 11-16 0.97 Canada 1980 50-59 13 1.02 Finland 1987 50-64 6 0.76 England 1991 39-41 10 0.83 * Forskellige beregninger

KONKLUSION Evidens: Screening for brystkræft International Agency for Research on Cancer, 2002: Der er tilstrækkelig evidens for, at screening af kvinder i alderen 50-69 år med mammografi som eneste undersøgelsesmetode nedsætter dødeligheden af brystkræft. Reduktionen er på ca. 25% for alle kvinder, og på ca. 35% for alle deltagende kvinder.

Mammografiscreeningen Ved at lade sig screene kan man opnå en reduktion i dødeligheden af brystkræft på 63% Aldersgruppen 40-69 år Kilde: László Tabár et al. Cancer 2001;91:1724-31

Mammograficentret Opgørelsen fra Københavns Kommune viste en reduktion af dødeligheden på 25% i populationen Af dem der blev screenet var der en reduktion på 37%

Mammografiscreeningscentret

Mammografiscreeningscentret

Mammografiscreeningscentret

Mammografiscreeningscentret

Hormonpåvirkning Før og efter østrogen, 2 års mellemrum

Normal Tæthed

Fibroadenomatose m. gr.

Fedtinvolution

Cirkumscript tumor Cyste:

Circumscript tumor Atherom

Irregulær tumor med kalk Mik. Infiltrating ductal karcinom

Stellat irregulær tumor Mik. Lobular Karcinom

Spikuleret tumor med kalk Invasiv ductal karcinom

Mammografiscreeningen Malign proces større vertikalt end horisontalt Malign proces større vertikalt end horisontalt

Implantater Submuskulært Kan displaceres

Implantat Subglandulært placeret

Mammograficentret 48 timers reglen

Mammograficentret Ved mistanke om brystkræft henvises akut Udredning skal påbegyndes indenfor 48 timer (2 hverdage).

Mmmograficentret Alarmsymptomer 1. Palpatorisk suspekt mammatumor 2. Nytilkommet papilretraktion 3. Nytilkommet hudindtrækning 4. Papil/areolaeksem/ulceration 5. Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder

Diagnostiske kriterier - palpabel proces Tripel-test Malignt palpationsfund Malign billeddiagnostik Malign cytologi

Diagnostiske kriterier non- palpabel proces Dipel-test Malign billeddiagnostik Malign cytologi

Mammografiscreeningen Case 1-1. Knude 7mm malignt udseende, fundet ved første screening, nonpalp. Malignt udseende ved ultralyd. FNAC viste maligne celler. Processen præop. markeret forberedt til SN. Præparatfoto viser ingen sikker tumor. Histologisk diagnose: 2 mm DCIS grad 1. Hvad nu?

Mammografiscreeningen Case 1-2. Kontrolmammografi og ultralyd viser nærmest uoverskuelige forhold pga. operationsfølger, men der ses noget der kan være tumor. Pt. reopereres 2 gange, stadig ingen cancer. Hvad nu??

Mammografiscreeningen Case 1-3. Der foretages MR-scanning, der viser ingen tegn på malignitet. Hvad nu???

Mammografiscreeningen Case 1-4 Ved mammakonf. besluttes det at behandle patienten som en cancerpatient og tilbyde strålebehandling af restbrystet. Hvorfor det????

Mammograficentret Screeningsmodstanderne hævder at ved mammoscreening findes og opereres mange flere for cancer, end hvis der ikke havde været screenet!

MAMMOGRAFISCREENING Overdiagnostik Incidens af brystkræft med screening Incidens af brystkræft uden screening

SAMFUNDET BORGEREN SUNDHEDSLOVEN Lov nr 546 af 24/06/2005 85. Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. 277, stk. 9. Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk. 3. Indenrigs-og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.

MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Screenede 100% Positive 1.3% Negative 98.7% Udredning Positive 0.8% Negative 0.5% Kirurgi Positive 0.6% Negative 0.2% 5. screeningsrunde, Fyn

Mammografiscreeningen Præv. % 1.inc. % 2.inc. % 3.inc. % 4.inc. % 5.inc. % Indbudte 47104 48363 50505 48282 49665 51227 Fremmødte 41641 88,4 45831 94,8 48661 96,3 46677 96,7 47996 96,6 49799 97,2 Udredning 1138 2,7 741 1,6 788 1,6 742 1,6 669 1,4 716 1,4 kvinder Operation 563 1,4 291 0,6 309 0,6 353 0,7 332 0,7 374 0,8 bryster Cancer 410 1,0 235 0,5 246 0,5 279 0,6 263 0,6 296 0,6 bryster Heraf CIS 63 15 33 14 24 9 38 14 21 8 32 11 Benigne 153 0,4 56 0,1 63 0,1 74 0,2 69 0,1 78 0,2

MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Syg Positiv Sandt positiv Negativ Falsk negativ Falsk positiv risiko ved deltagelse i screening hvert andet år fra 50 til 69 års alderen Rask Falsk Sandt USA. 49% positiv negativ København 16% Fyn.. 9%

MAMMOGRAFISCREENING FORDELE Nedsat brystkræft dødelighed Brystbevarende operation SN ULEMPER Kræftpatient tidligere Falsk positive/ falsk negative tests Overdiagnostik Stråling

SCREENING FOR KRÆFTSYGDOMME Fordele og ulemper skal kendes Der skal foreligge evidens De mest skånsomme screeningsmetoder skal bruges Igangværende screening skal monitoreres

PERSPEKTIVER LIVSREJSEN Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Tilbagefald Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme

LIVSREJSEN ER RELATIV KORT I DANMARK Switzerland France Italy Spain Sweden Iceland Norway Finland Austria Greece Germany Portugal Belgium Netherlands Ireland United Kingdom Denmark MIDDELLEVETID 2005 Kvinder i Vesteuropa 800 80 181 82 2 83 3 84 4 855 år

BRYSTKRÆFT

BRYSTKRÆFT

Hjerteplan Psykiatriplan Kræftplan I Kræftplan II Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Tilbagefald Forebyggelsesplan Sund hele livet Forebyggelseskommission Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme

Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Sundhedstjek Årlig måling af blodtryk Forebyggende helbredssamtaler Tilbagefald Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammograficentret

Mammografiscreeningen

Mammografiscreeningscentret SN på non-palpable Når over 90% er lymfeknude negative med en cancerstørrelse på under 10 mm er det nærmest et must at bruge SN-teknikken.

Mammografiscreeningen

Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Tumor lokaliseres med korteste vej

Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Sprøjten med Tecnetium og nål med markeringstråd

Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Nålen med markeringstråden er ultralydsvejledt placeret peritumeralt

Lymfescintigrafi + nålemarkering

1 En kvinde henvender sig til egen læge pga. nytilkommet tumor lat. i hø. Bryst. E.l. føler glat proces. Henvises til mammografi Mammografien viser 20mm velafgrænset proces. Finnålsaspiration foretages. RD: Tumor mam. dxt. (fibroadenom)

2 Cyt. diagnose: atypiske celler Egen læge foretager ikke yderligere

3 Pt. henvender sig igen til egen læge 9 måneder senere, da tumor i hø bryst er tiltaget i størrelse, og der er hudindtrækning. Fornyet mammografi. RD: cancer mam. dxt. Obs. lymfeknudemetastaser

4 Pt. klager efterfølgende til Patientklagenævnet. Hvad er det sandsynlige resultat??? Hvorfor?

Mammografiscreeningen Runde Antal cancere Mastektomi 1. 415 166 40% 2. 242 125 52% 3. 255 80 31% 4. 285 105 37% 5. 190 58 31%

Mammografiscreeningen Fyns amt 1.runde 2.runde 3.runde 4.runde 5.runde nov. 93- jan. 96- jan. 98- jan. 00- jan. 02- dec. 95 dec. 97 dec. 99 dec.01 dec. 03 Andelen af tumorer der er <=10mm Andelen af tumorer uden spredning til lymfeknuder 37% 31% 32% 36% 34% 68% 74% 73% 69% 62%

Mammografiscreeningen