Titel: Identifikation af det ideelle atlet

Aalborg Universitet IDENTIFIKATION AF DEN IDEELLE ATLET Af Michael Rubjerg Behrndt, Jess Reese Jacobsen, Malene Stensgaard Pedersen, Jess Frost Sørensen og Bjørn Selvejer Sørensen 2009

2

Titel: Identifikation af det ideelle atlet Tema: Præstation og oplevelse Projektperiode: 1. september til 9. januar Synopsis: Projektgruppe: 08 gr.320 Deltagere: Michael Rugbjerg Behrndt Jess Reese Jacobsen Malene Stensgaard Pedersen Jess Frost Sørensen Bjørn Selvejer Sørensen Vejledere: Michael Voigt Det nyeste tiltag inden for sportens verden, talent identifikation, har fundet vej til Danmark. Danske Studenters Roklub i København, har taget et australsk program til sig, der har til formål at finde nye talenter til roning. I dette projekt undersøges der, om testene i dette talent identifikationsprogram, kaldet Talent 2016 er valide og stemmer overens med de arbejdskrav der er i roning. Til baggrund for dette er der udarbejdet en arbejdskravsanalyse af roning, samt en analyse og vurdering af talent identifikationsprogrammets fremgangsmåde og de tests de anvender til at identificere nye rotalenter med. Udfra denne arbejdskravsanalyse er det blevet konkluderet at de benyttede tests fra Talent 2016 er brugbare ud fra det faktum, at man prioritere de fysiske og antropometriske aspekter højere end teknik og psyke. Funktionaliteten af de fysiske tests kunne dog forbedres ved at gøre dem mere relevante i forhold til roning. Eksempelvis ved at udføre enkelte tests i ro-ergometer. Oplagstal: 7 Sideantal: 97 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 5 1.1 Forord... 8 1.2 Initierende problem... 9 1.3 Baggrund... 10 1.3.1 Dansk ro historie... 10 1.3.2 Resultat liste over de danske erobringer ved de Olympiske Lege:... 14 1.4 Problem analyse... 15 1.4.1 Hvad er talent identifikation... 16 1.4.2 Metode fra de gamle østblok lande... 18 1.4.3 Metode i de vestlige lande... 19 1.4.4 Australien, en metode for sig selv... 20 1.5 Afgrænsning... 21 1.6 Problemformulering... 23 1.7 Læringsmål... 24 1.8 Projektmetode... 25 1.8.1 Disciplin beskrivelse af kaproning:... 27 2.1 Baggrund s teori for arbejdskravsanalyse... 28 2.1.1 Musklernes opbygning... 28 2.1.2 Aktivering af musklerne... 31 2.1.3 Kemisk bunden energi... 34 2.1.4 Energi til Musklerne... 35 5

2.1.5 Muskelfibertyper... 36 2.2 Arbejdskravanalyse... 38 2.2.1 Den optimale måde at lave en arbejdskravsanalyse på... 38 2.2.2 Ro teknik og muskler... 38 2.2.3 Muskelfibre bedst for roning... 42 2.3 Profil af den ideele roere... 43 3.1 Testmetode... 46 3.1.1 Testning... 46 3.1.2 Generelle etiske overvejelser i forbindelser med test.... 48 3.1.3 Vurdering af tests... 51 3.1.4 Roergometer vs. roning på vand... 51 4.1 Projekt Talent 2016... 53 4.2 Beskrivelse af tests... 54 4.1.1 Arbejdstest... 55 4.1.2 Udholdenhedstest... 56 4.1.3 Arbejdskrav i testene... 58 4.3 Analyse og vurdering af test og testresultater... 60 4.4 Testene VS. roning... 68 5.1 Kritiske punkter i talent identifikation... 70 5.2 Et bud på optimal talent identifikation... 71 5.2.1 Gentest... 72 5.2.2 Muskelbiopsi... 72 5.2.3 Indlæringsevne... 73 6

5.2.4 Antropometri... 73 6.1 Diskussion... 74 6.1.1 Testene... 74 6.1.2 Kritiske punkter i talent identifikation vs. Talent 2016... 76 6.2 Konklusion... 78 6.2.1 Validitet af testene... 78 6.2.2 testene... 78 6.3 Perspektivering... 81 7.1 Referenceliste... 83 7.1.1 Bøger... 83 7.1.2 Artikler... 84 7.1.3 Elektroniske Medier... 85 7.2 Bilag... 86 7.2.1 Bilag 1... 86 7.2.2 Bilag 2... 89 7.2.3 Bilag 3... 91 7.2.4 Bilag 4... 93 7.2.5 Bilag 5... 95 7

KAP. 1 1.1 FORORD Hermed foreligger P3 projektet skrevet af gruppe 320 der er bestående 5, 3. semesters idrætsstuderende på Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet i perioden 1. september til 9. januar 2008. Den tager udgangspunkt i vores overordnede emne, "identifikation af den ideelle atlet" og beskriver, specifikt, hvordan talent identifikation foregår i dansk rosport samt vurdere kvaliteten af denne ud fra en udarbejdet arbejdskravs analyse. Der vil på de indledende sider i rapporten være udarbejdet en analyse af problemet for at få et indblik i rosporten, hvilket er blevet fundet nødvendigt for at kunne fastlægge de krav der stilles til en roer på topplan. Vores primære målgruppe for rapporten er universitetsansatte, studerende, samt alle med interesse inden for dette område. Formålet med denne rapport er, i samarbejde med danske studenters roklub, at vurdere samt om muligt at forbedre testene i deres identifikations program talent 2016. Vi ønsker derfor, at rapporten skal være nem at læse, så alle med en interesse vil kunne forstå hele forløbet. Der vil igennem rapporten forekomme markeringer med parentes ( ), hvilket vil angive en kildehenvisning (Harvard metoden). Efter denne markering med parentes vil forfatterens efternavn forekomme, efterfulgt af årstallet for udgivelsen samt sidetallet i kilden hvor informationen kan forefindes. Eksempel: (Secher, 1985, s. 7). Benyttes der flere sider vil dette være angivet ved at sideantallet vil være angivet på følgende måde. 8

Eksempel: (Secher, 1985, s. 28+32) hvilket vil sige at arbejdsarket er udarbejdet ud fra information fra både side 28 og 32. Eksempel: (Secher, 1985, s. 10-20) hvilket vil sige at arbejdsarket er udarbejdet ud fra information fra side 10 til 20. Skulle det være nødvendigt at henvise til samme kilde flere efterfølgende gange vil dette være markeret på følgende måde. Eksempel: (Ibid) Dette projekt ville ikke have været muligt uden hjælp og inspiration fra De Danske Studenters Roklub, herunder projektkoordinator for Talent2016.dk Henrik Stenberg Asmussen. En stor tak til dem for materiale, interviews, information, gode råd og lån af lokaler, samt maskiner. En stor tak skal også rettes til vores vejleder Lektor Michael Voigt og vores undervisere på Aalborg Universitet, herunder Stefanos Volianitis for gode råd og inspiration. Projektet er blevet udarbejdet via gruppearbejde. Alle gruppens medlemmer er derfor ansvarlige for hele projektet, hvilket de respektive gruppemedlemmer også har skrevet under på i titelbladet. Aalborg Universitet. Januar 2009 1.2 INITIERENDE PROBLEM I sportens verden er triumf og sejr nøgleord, og dette opnås for en hver pris. Desværre også ved hjælp af ulovlige midler i form af doping. Heldigvis har man fundet et alternativ til disse ulovlige midler, som består i systematisk at selektere 9

idrætsudøvere på grundlag af deres kropsbygning og deres fysiologiske og mentale ydeevne for på denne måde at udvikle de idéelle atleter. Det initierende problem lægger op til en undersøgelse af, hvor og hvordan denne udvælgelse foregår. 1.3 BAGGRUND 1.3.1 DANSK RO HISTORIE For at kunne forstå ro sportens kultur er det vigtigt at kende til historien bag denne, derfor vil der i følgende afsnit gives et overordnet indblik i dansk rosports historie og fremhæves de datoer og begivenheder, der har været banebrydende indenfor udviklingen i dansk rosport. Selvom ingen med sikkerhed ved, hvem der var de første til at benytte sig af roning, er det generelt accepteret at det var de gamle egyptere, der var de første til at bygge robåde. I løbet af historien er idéen bag robådende dog blevet modificeret af folkegrupper, som romerne og vikingerne. I starten var tanken med disse robåde, at benytte dem til transport, udforskning, samt krigsføring. Mange år senere i England blev idéen med disse både videreudviklet, til starten på det vi i dag kender som konkurrence roning. (www.ospreyoars.com/rowing_history.asp) Den første offielle roklub blev stiftet den 22-09 i 1866. Klubben fik navnet Kvik efter den første inrigger der blev indført i Danmark. Båden var en 2 årers inrigger, der blev hentet fra England i 1860 erne af grosserer Harald Hansen og den blev senere brugt som model til fremstilling af den første kaproningsbåd i Danmark. (Alex Lundquist, 1962, s. 1) En måned senere blev Handels- og Contoiristforeningens Roklub stiftet på initiativ af etatsråd H. Fritsche, der som Harald Hansen havde en stor passion for idrætten. Denne klub lever stadigvæk i dag, ligesom roklubben Kvik, i bedste velgående under navnet Københavns Roklub. Derudover blev yderligere to andre klubber, Medicinernes Roklub og Turisternes Roklub, stiftet et par år efter. Disse kendes i dag under navnet Danske Studenternes Roklub (DSR).(Ibid) 10

De første robåde var meget tunge med faste sæder, men i 1880 blev den første båd med bevægelige sæder indført. Denne viste sig at være konkurrenterne overlegen og sammen med det faktum, at interessen for legemsøvelser steg markant i 1880 erne, steg også interessen for roning. (Ibid) Allerede i 1860 erne havde danske roere deltaget i et kapronings stævne i Sverige, men det var først i 1880 erne at et større skandinavisk samarbejde blev etableret. I Norge og Sverige havde man allerede indført den, i Danmark, ukendte outrigger og med anskaffelsen af denne, samt ansættelsen af en engelsk træner, begyndte resultaterne at komme. Danmark (Københavns Roklub) blev således nummer 2 ved det 3. Skandinaviske kaproningsstævne i Holbæk i 1886. (Ibid) Interessen for roning steg stærkt i denne periode og derfor blev kravet om et samarbejde, klubberne imellem, til at løse de fælles problemer også større. Der skulle udarbejdelse et kaproningsreglement og indføres klassifikationsbestemmelser for bådene. Den 15. januar 1887, efter et par mislykkedes forsøg, blev Dansk Forening for Rosport D.F.f.R stiftet, hvis første formand blev grosserer W.M. Nielsen. Han blev dog efter trekvart års forløb afløst af overretssagfører A. Hvass, som i en årrække ledede foreningens arbejde. (Ibid) I 1897 blev D.F.f.R indmeldt i Dansk Idræts-Forbund. I 1903 afholdte de det første danmarksmesterskab i roning, hvor der blev roet 2000 m i 4-årers outrigger og 2- årers inrigger, samt 1000 m i 4-årers inrigger. På samme tid blev Øresundsløbet gjort til et Skandinavisk Mesterskab i inrigger. Dette mesterskab er senere blevet udvidet betydeligt i takt med udviklingen. I 1909 blev det første mesterskab i singlesculler udskrevet og Øresundsløbet blev i 1910 optaget blandt de danske mesterskaber, samtidig med at det Nordiske Ro-Forbund blev oprettede. (Alex Lundquist, 1962, s. 2) I slutningen af 1800-tallet var der allerede kvindelige deltagere i roning, blandt andet i Nykøbing F. Roklub, i Studentersamfundets Roklub og i Københavns Kvinde Roklub. Men først da man i 1903 stiftede Damernes Roklub var dameroningen kommet for at blive. Denne roklub blev den første dameroklub, der fik betydning for dansk dameroning. Damernes roklubs eksempel skulle dog snart blive efterfulgt af andre og snart fulgte flere og flere efter, hvilket resulterede i at ligeberettigelse nu var en kendsgerning indenfor dansk roning. (Alex Lundquist, 1962, s. 3) 11

Roning kom på det olympiske program for første gang i år 1900, dog skulle roning have haft sin start ved OL allerede i 1896, men på grund af vejrforholdene blev denne disciplin aflyst. Først fire år senere ved OL i Paris blev de første olympiske medaljer i roning uddelt. (www.infoplease.com/spot/summer-olympicsrowing.html) I 1906 modtog D.F.f.R. deres første indbydelse til de olympiske lege i Athen. Til at forsvare de danske farver ved dette OL besluttede man at danne et kombineret mandskab bestående af K. Bay, (Skjold), H. Rasmussen og Østergaard (Københavns Roklub) samt Fr.Bielefeldt og Em. Saugman (Akademisk Roklub). Atleterne trænede i sne, is, kulde og storm fra den 2. marts og til de rejste midt i april. Det viste sig desværre, at de medbragte både, hvoraf den ene var havareret på rejsen, var meget tungere end konkurrenternes og i et par af løbene måtte der endda startes i lånte både. Deltagelsen i Athen var af stor betydning for dansk rosport på mange områder. Ikke alene var det oplevelsesrigt at få lov at deltage ved OL, men de danske roere fik også stiftet bekendtskab med de lette italienske både, hvilke fik stor indflydelse på den danske inriggertypes udvikling i de følgende år. (Alex Lundquist, 1962, s. 3) I 1912 deltog D.F.f.R. igen i de olympiske lege. Denne gang foregik arrangementet i Stockholm og det lykkedes Nykøbing F. s legendariske 4-årers inrigger at sikre sig Danmarks første olympiske guldmedalje i roning. (Alex Lundquist, 1962, s. 4) D.F.f.R. besluttede i 1929 at melde sig ind i det internationale roforbund og man fik derved adgang til deltagelse i Europamesterskaberne, hvor Danmark deltog første gang i 1929. Stævnet foregik i Polen og det var her den, siden så berømte, Sorøfirer fik sit endelige gennembrud ved at placere sig som nr. 2. Otteren fra Københavns Roklub gjorde også en god figur ved dette stævne ved at sætte sig på en femteplads. Året efter, i Liége, bevidste de danske hold, at de flotte resultater i Polen ikke blot var et enkeltgangs tilfælde, idet Sorø-firen vandt Danmarks første europamesterskab i firer med styrmand, mens Danmarks to andre repræsentanter, Arnold Schwartz i sculler og otteren fra Københavns Roklub blev nr. 3. I de følgende år gjorde Danmark også en god figur indenfor sporten ved at genvinde europamesterskabet på ny i 1933, denne gang i Firer uden styrmand. Derudover placerede København Roklubs otter samt D.S.R. s sculler og dobbelt-sculler, sig regelmæssigt blandt de første ved EM. (Alex Lundquist, 1962, s. 5) 12

I slutningen af tyverne begyndte der, på Ollerup Idrætshøjskole, årlige instruktionskurser, som fik stor indflydelse på den tekniske side af dansk roning. Her kunne instruktører mødes og diskutere idéer, træningsforløb og lignende, hvilket hurtigt medførte et mere ensartede grundlag for teknik blandt de danske roklubber. En af de nye rotekniske teorier, der blev diskuteret, var Fairbairnmetoden der dukkede op herhjemme omkring 1930. Denne metode er en tidlig model af Rosenberg-metoden, (NH.Secher, S. Volianitis, 2007, s. 31) og denne skulle få stor andel i udviklingen af roning verden over. (Alex Lundquist, 1962, s. 6) Teknikken blev udviklet af englænderen Stephen Fairbairn, der fra 1905 havde arbejdet ihærdigt på at praktisere sine ideer om en naturlig ro-metode. Han indså, som den første, at ro-metoderne havde udviklet sig i en uheldig retning og han udgav, ud fra sine teorier, en række bøger om roteknik. Deriblandt var bøger som Slowly Forward, Rowing Notes, Some Secrets og Chats on Rowing og derudover udgav han også utallige artikler. Allerede fra 1928 blev Stephen Fairbairn s metoder praktiseredes uden for England, men det var først med den engelske Pembroke-firer s opsigtsvækkende sejre i 1933 over nogle af Tysklands bedste mandskaber, at der for alvor blev opmærksomhed omkring effekten af denne nye træningsmetode. Det endelige farvel til de gamle ortodokse principper, der mere eller mindre havde sit tekniske grundlag helt tilbage fra bådene med de faste sæder, sørgede de schweiziske roere fra F.C.Z. Zürich for. Dette berømte hold havde trænet udelukkende efter Fairbairns metoder, hvilket resulterede i en sejr i Henley 1935 over de engelske lærermestre. (Ibid) Det første trænerkursus efter Danmarks befrielse blev ledet af en dansk træner ved navn Siegfred Sørensen. Han var af den holdning, som flere andre danske trænere, at rostævner ikke kunne vindes på teknik alene. Han fremhævede, at det trods alt var kræfterne der flyttede båden og at båden ikke flytter sig en millimeter alene ved teknikkens hjælp. Derudover åbnede han trænernes øjne for, at der også var andre parametre der spillede ind under konkurrencerne. Især hans psykologiske forberedelse af sine mandskaber og hans nære samarbejde med idrætslæger, kom til at give gode resultater og sammen med idrætslægen dr. Bøje udarbejdede han forskellige former for tests, hvorved man kunne kontrollere roernes fysiske form. Siegfred Sørensens teorier blev dog også eftervist i 1947 da et udskældt hold fra 13

Kvik, der havde ry for at have meget dårlig teknik, vandt guld ved EM i Schweiz. (Alex Lundquist, 1962, s. 9) I 1976 blev de olympiske lege afholdt i Montreal og denne gang med deltagelse af kvindelige roere for første gang. Kvindelige atleter var ikke nyt for rosporten, der havde været bekendt med disse i mange år, men det var en stor begivenhed da de endelig blev inviteret til at stille til start ved et OL. Dette var dog ikke enden på ændringer i reglementet for roning ved de olympiske lege og i 1996 blev letvægtsroning også indført som disciplin. (Ibid) 1.3.2 RESULTAT LISTE OVER DE DANSKE EROBRINGER VED DE OLYMPISKE LEGE: Guld 2004 Letvægt, firer uden styrmand, LM4, herrer: Hans Thor Kristensen, Hadsund Roklub/ Thomas Ebert, Danske Studenters Roklub/ Stephan Mølvig, Bagsværd Roklub/ Eskild Ebbesen, Danske Studenters Roklub 1996 Letvægt, firer uden styrmand, LM4, herrer: Niels Henriksen, Lyngby Roklub/ Thomas Poulsen, Danske Studenters Roklub/ Eskild Ebbesen, Odense Roklub/ Victor Feddersen, Bagsværd Roklub 1964: Firer uden styrmand, M4-, herrer: Roforeningen KVIK 1948: Toer med styrmand, M2+, herrer: Roskilde Roklub. 1912 Fire åres inrigger, M4+inr: Nykøbing F. Sølv 1948: Firer uden styrmand, M4-, herrer: Horsens. 1948: Dobbeltsculler, M2X, herrer: DFDS. 1936: Toer uden styrmand, M2-, herrer: Sorø. Bronze 14

2000 Letvægt, firer uden styrmand, LM4, herrer: Victor Feddersen, Bagsværd Roklub/ Eskild Ebbesen, Danske Studenters Roklub/ Thomas Ebert, Danske Studenters Roklub/ Søren Madsen, Middelfart Roklub 1996 Singlesculler, W1x, damer: Trine Hansen, Sorø Roklub 1984 Dobbeltfirer med styrmand, W4x, damer: Hanne Eriksen, Danske Studenters Roklub, Birgitte Hanel, Danske Studenters Roklub, Charlotte Kofoed, Bagsværd Roklub, Bodil Rasmussen, Danske Studenters Roklub, Jette Heili Sørensen, styrmand 1984 Firer uden styrmand, M4-, herrer: Erik Christiansen, Roforeningen Kvik/ Per Rasmussen, Hellerup Roklub/ Lars Nielsen, Roforeningen Kvik / Michael Jessen, Roforeningen Kvik 1968: Toer med styrmand, M2+, herrer: Haderslev. 1952: Toer med styrmand, M2+, herrer: Frederiksværk 1948: Firer med styrmand, M4+, herrer: Køge (www.danskforeningforrosport.dk) 1.4 PROBLEM ANALYSE Som det er beskrevet i afsnittet ovenfor har resultaterne for danske roere i flere tilfælde båret præg af, at udelandske konkurrenter er kommet dem i forekøbet hvad angår udvikling. I afsnittet er det beskrevet hvordan italien i 1906, som de første kunne fremvise en ny teknologi indenfor udviklingen af både, der var meget lettere end de hidtil kendte i danmark, samt hvordan en Engelsk træner i 1928 havde udviklet en ny teknik der blev banebrydende indenfor sporten. Til trods for det faktum, at den danske udvikling længe har stået i skyggen af de konkurrerende lande, har det dog været muligt at få gode resultater bragt hjem fra de forskellige stævner der er blevet deltaget i. Dette kan skyldes mange ting, men det formodes, som det også er nævnt i afsnittet, at dette skyldes viljen og styrken hos de danske udøvere. Baggrunden for at udviklingen i Danmark ikke kan følge med udviklingen i de andre lande, skyldes primært økonomi, da dansk rosport 15

ganske enkelt ikke har det samme råderum økonomisk som de internationale konkurrenter. (Alex Lundquist, 1962, s. 12) Dog skyldes det også det faktum, at interessen for rosport ikke er i samme størrelsesorden som den er i andre sportsgrene hvilket medfører, at antallet af ro interesserede danskere ikke er så stort som i lande som England, Australien og Tyskland. Det er derfor meget vigtigt, som historien også viser, at de danske roere tager ved lære af konkurrenterne og følger med deres udvikling efter bedste evne. Den nyeste udvikling indenfor rosporten er talent indentifikaktion, hvor man tester unge med henblik på, at fange de mest talentfulde og forhåbentlig, gennem information om sporten, skabe en interesse således, at de i en ung alder vælger roning som deres fortrukne idrætsgren frem for andre mere traditionelle sportsgrene. 1.4.1 HVAD ER TALENT IDENTIFIKATION Identifikation af talent er et meget omdiskuteret emne. Hvilke evner skal man helt præcist beside for at det kan kaldes et talent. Ifølge E. Pentola, R.W Thomson og N. Beavis er talent identifikation "den proces, hvor børn opfordres til at deltage i den sport, hvor de har størst sandsynlighed for at opnå succes, baseret på resultaterne af testning af udvalgte parametre. Disse parametre er konstrueret til at forudsige muligheden for at opnå store resultater uden at tage hensyntagen til barnets aktuelle niveau for fitness og modenhed." (www.ausport.gov.au/ data/assets/pdf_file/0004/114682/talent_identification_r Burgess.pdf) Før talent identifikations programmer kan gennemførelse er det nødvendigt, at foretage en grundig undersøgelse af de særlige faktorer, der påvirker ydeevnen i de individuelle sportsgrene. De faktorer, der skal undersøges er ifølge J. Baur, T. O. Bompa, S. Hahn, J. Jarver, R. W. Thomson og E. Pentola fysiologiske, anthropometriske og psykologiske. Mens T. O. Bompa og R. W. Thomson også opfatter arvelighed og sociologiske faktorer som en vigtig parameter til identifikationen. (http://www.ausport.gov.au/ data/assets/pdf_file/0004/114682/talent_identification_rb urgess.pdf). Disse faktorer er ikke opført i prioriteret rækkefølge, prioriteringen vil 16

variere alt efter hvilke idrætsgrene der er tale om. For at opnå den mest effektive talent identifikation er det dog, ifølge T. O. Bomba, nødvendigt at hver enkel sport tager højde for denne priotering. For nogle sportsgrene vil antropometri være et afgørende parameter i talent identifikationen for eksempel spiller højden på en spiller i basketball en meget vigtig rolle. For talent identifikation af novicer vil ønsket om at deltage i en særlig sport dog være vigtigere, end for eksempel VO 2 max, da denne kan forbedres gennem træning. (Ibid) Fysiologiske faktorer, der påvirker de sportslige resultater kan vurderes gennem tests, såsom måling af maksimalt oxygenoptagelse (VO 2 max), hvilket hænger meget sammen med udholdenhed hos den enkelte atlet. Blodets laktat indhold kan testes ved at tage blodprøver fra f.eks. øret. På samme måde kan man ifølge T.O. Bompa og R.W. Thomson, ved at studere muskelfibrene via muskelbiopsi, afgøre hvilken sportsgren en person har størst sandsynlighed for at opnå succes i. Vurdering af muskelstyrke, ved hjælp af testudstyr, kan også hjælpe til med at evaluere de fysiologiske faktorer der påvirker de sportslige resultater. (Ibid) Vægt, højde og længde af lemmer kan i høj grad påvirke de sportslige resultater i visse sportsgrene. Derfor er det ofte vigtigt, i den tidlige fase af talent identifikation, at foretage målinger af højde, vægt, legmes længder, samt at undersøge hofte og skulder bredde. I en senere alder vil håndflader og røntgen teknikker kunne bruges til at afgøre, om væksten er færdig eller ej. For eksempel har sammenligninger af Australske elite roere og den almindelige befolkning vist, at elite roerne i gennemsnit havde længere ben og arm end den almindelige befolkning. (Ibid) Det er gennem forskning blevet bevist, at psykologiske faktorer også spiller en stor rolle i forsøget på at opnå sportslige resultater. De psykologiske parametre kan, ifølge R. W. Thomson, bidrage lige så meget til en elite atlets ydeevne som fysiologiske faktorer. Det er derfor også vigtigt at teste psykologiske faktorer i et talent identifikationsprogram. (Ibid) Arvelighed er, ifølge T.O. Bompa og R.W. Thomson, en anden faktor der bør overvejes i forbindelse med talent identifikation. Børn har en tendens til at arve fysiologiske og psykologiske egenskaber fra deres forældre, men miljøet kan dog påvirke nogle af disse faktorer. For eksempel er arvelige egenskaber såsom højde, led længde, muskelfirbesammensætning og koordinering ikke påvirket af miljøet, 17

mens andre såsom vægt, udholdenhed og styrke kan ændres gennem træning. Et særligt område hvor det kan være ekstra nyttigt at studere arvelighed i talent identifikation er, ifølge R.W. Thomson, en atlets grænse for træning. Hvis en atlet har opnået de fastsatte grænser ved hans arvet fysiologiske kendetegn, ville det være meningsløst for atleten at fortsætte med at forsøge at nå en elite niveau selv om andre tests i talent identifikation foreslår at det burde være muligt. (Ibid) Identifikation af talenter er ikke nogen ny måde at arbejde på da testing er blevet udført i østblok landene helt tilbage i 1960 erne, men metoderne hvorpå man identificere atleterne har ændret sig meget. Metoden hvor man udpeger unge mennesker og anbefaler en sportsgren er en ny måde at arbejde på især inden for dansk idræt, men også denne gang er de internationale konkurrenter kommet de danske atleter i forkøbet. Andre lande har i flere år udpeget opkommende talenter, i en tidlig alder, indenfor diverse sportsgrene via testing. Lande som for eksempel Kina, Australien, Tyskland, USA og England har i de senere år nydt godt af resultater hjembragt af sådanne identificerede talenter. (Ibid) Hvike metoder forskellige lande bruger til at indentificere talenterne er midlertidigt svært at finde ud af, da hvert land har deres fremgangsmåde og ofte ønsker at holde denne skjult for eventuelle konkurrenter, men grundlæggende kan denne indeles i to forskellige metoder. 1.4.2 METODE FRA DE GAMLE ØSTBLOK LANDE Denne metode stammer, som nævnt fra 1960 erne hvor de gamle østbloklande som DDR, USSR med mere, var forgangslande for en sorterings metode til at udplukke talenter. (Ibid) Denne er en metode hvor man meget direkte via videnskablige tests udpege børns talent og derefter fastlægger hvilken sport de skal dyrke. Under denne følger der også en meget hård træningsplan med for disse unge atleter. Denne metode tager blandt andet højde for arvelighed samt en meget dybdegående muskeltest for at fastlægge testpersonernes fysiologiske evner. Disse atleter bliver i en meget ung alder, indlogeret på såkaldte fritids sportsskoler, hvor de kan fokusere 100 % på netop Deres sportsgren, således at de ikke bruger unødig tid på venner, familie og lektier. Med disse sportsskoler bliver atleterne underlagt en streng overvågning, hvilket gør det muligt at få det optimale ud at den 18

enkelte atlet. Det er på denne måde muligt at overvåge om atleten overholder det fastlagte træningsprogram samt den dertil tilpassede kostplan. Denne form for overvågning gør det også muligt at ændre træningen eller kosten med det samme hvis der skulle optå komplikationer under udviklingen af talentet. Metoden har som tidligere nævnt sine rødder helt tilbage til 1960 erne, men denne er senere blevet modificeret af forskellige lande, sådan at den nu passer til netop det enkelte land. Lande som Bulgarien og Romænien har foruden Rusland og Tyskland benyttet talent identifications programmer udarbejdet ud fra dette, men i nyere tid er det Kina der, ud fra denne metode, har opfostret flest medaljevindende talenter. (Ibid) I Kina udpeges talenter gennem tests i samtlige byer og provinser. Der testes ud fra 10 overordnede sportsgrene, hvilke der i den kinesiske regering er valgt at satse på. Disse 10 er atletik, badminton, gymnastik, svømning, fodbold, basketball, bordtennis, skydning, vægtløftning og skiløb. Allerede i en alder af 6-9 år bliver talenterne udpeget, hvorefter de bliver sendt til en sportsskole som omtalt ovenfor. Her træner de i gennemsnit 3 timer om dagen og 4 til 5 dage om ugen. I takt med at atleterne bliver bedre og ældre, stiger denne trænings mængde dog til en 5 til 6 dage om ugen. I 2004 blev 372,290 kinesiske børn sendt til en af landes sportskole således at man på bedste vis kunne pleje deres talent. Dog var det kun 5 % af disse børn der nåede til tops. (Houlihan& Green, 2007, s. 27 ff) De bedste af disse talenter får lov til at komme vider i systemet, hvor de bliver indlogeret på såkaldte sportsakademier. Her stiger deres tæningsmængde endnu engang således, at de nu træner 4-6 timer om dagen en 5-6 gange om ugen. Ifølge det Kinesiske system er de på dette tidspunkt på det såkaldte semiprofessionelle stadie, hvilket bliver efterfulgt af det professionelle stadie samt et stadie hvor man er at finde på Landsholdet eller det olympiske hold. (Ibid) 1.4.3 METODE I DE VESTLIGE LANDE I forhold til den første omtalte metode vil denne af mange blive betragtet som værende mere human da atleterne her selv bestemmer hvilke sportsgrene de ønsker at udøve. Måden hvorpå dette fungere er, at unge mennesker, der ønsker det, kan gennemgå en række test, fysiologiske, anthropometriske og psykologiske, der 19

derefter kan vejlede dem om, hvilke sportsgrene der kunne være at foretrækker. Disse tests giver altså en indikation om i hvilke sportsgrene det enkelte individ har størst mulighed for at opnå succes. Herefter er det så op til den enkelte om man ønsker at følge denne retningslinie, eller om man hellere ønsker at gå andre veje. Forskelligt fra østblok landene vil det i de vestlige lande ofte være sådan, at det er op til den enkelte sportsgren at få foretaget sådanne talent indifications tests, men nogle lande udbyder dog nogle tests der er generelt for flere sportsgrene. Regeringen går altså ikke ind og tester og fastlægger idrætsgrene for de unge individer ligesom i den første beskrevne metode. Denne metode bliver benyttet i mange af de vestlige lande hvor England, USA, Tyskland og nu også Danmark blot er nogle af de få lande der benytter talent identifikation programmer. Tyskland var som tidligere nævnt et af de første lande, der benyttede identifikation af talenter, men landets metode har ændret sig meget siden dengang i 1960. Baggrunden for dette er, at tyskland dengang var delt i to, vest Tyskland og øst tyskland, og disse havde hver deres succesfulde måde at opfostre talenter på, de to ovenfor nævnte. Men da Tyskland igen blev et, efter Berlin murens fald, måtte man finde en fælles fremgangsmåde, hvilket blev en mere human identifikation. Landet besluttede at det måtte være op til de enkelte sportsgrene via fritidsaktiviteter at opdage talenterne, således at de unge mennesker frit kunne bestemme hvilken idræt de fandt interessant. (Houlihan& Green, 2007, s. 116 ff) Den Amerikanske talent identifikation fungerer nogenlunde på samme måde som den tyske. Her belønner man de unge talenter med stipendier for at få dem til at holde fokus på deres idræt. Det vil altså sige, at personer der ikke selv har økonomisk rådighed til at gå på collage, vil kunne få tildelt en stipendium på grund af personens kvalifikationer indenfor en idrætsgren, således at han/hun alligevel kan få den ønskede uddannelse. (Houlihan& Green, 2007, s. 260 ff) 1.4.4 AUSTRALIEN, EN METODE FOR SIG SELV Som tidligere nævnt er der stor forskel på hvordan de forskellige lande helt præcist identificere deres talenter og i Australien har man valgt at bruge lidt fra begge metoder. Her har de håbefulde unge mulighed for at melde sig til en test, der kan fortælle dem præcist hvilken sport de har størst mulighed for at opnå succes i. 20

Denne metode tester de samme faktorer, som den vestlige metode, men her har man udformet en arbejdskravsanalyse af 8 forskellige sportsgrene, cykling, roning, atletik, kanoroning, svømning, triatlon, vandpolo og vægtløftning, hvilket gør det muligt at vurdere præcist hvilken af disse idrætsgrene en person passer til. Første fase af denne test bliver så udført på udvalgte skoler, således at de personer der ønsker det, har muligheden for at stille op. (www.ausport.gov.au/participating/got_talent/overview/history) De unge der under test fase 1 viste potentiale bliver derefter indbudt til fase 2 hvor de bliver testet mere i forhold til de udvalgte sportsgrene. Den første fase er fysiske tests samt opmåling af krop og lemmer, hvorimod man i fase 2 går dybere med mere præcise tests samt tilføjer en psykologisk vurdering af test personerne. Det er i denne fase at de unge får tildelt den optimale sportsgren for den enkelte. (www.recsport.sa.gov.au/sasi/talent-id.html) For dem der går gennem fase 2 er nu kun fase 3 tilbage. Her bliver de tilbudt at være en del af talentprogrammet SASI (South Australian Sports Institute) hvor de blandt andet får tildelt personlige trænere, sportsudstyr, samt, om nødvendigt, idræts videnskabligt/medicinsk vejledning. (Ibid) 1.5 AFGRÆNSNING Efter en undersøgelse af forskellige landes talent identifikationsprogrammer, herunder Rusland, Kina, Tyskland, Australien, England, og USA, er der valgt at kigge nærmere på et projekt, der stammer fra den metode de vestlige lande anvender, da det er denne model, vi som et vestligt land kan relatere til. Det er valgt ikke at undersøge hvilke sportsgrene, der foretages talent identifikation i, da det vurderes at dette sker i alle de store idrætsgrene rundt omkring i verden. I Danmark arbejder Team Danmark på at udvikle talenter og har afsat 5,5 millioner kroner til forbundsstøtte, der bl.a. har til formål: - At optimere det enkelte talents eller holds mulighed for udvikling i relation til deltagelse ved fremtidige konkurrencer på højeste internationale niveau (EM, VM eller 21

OL eller tilsvarende på seniorniveau). - At forbedre kvaliteten i forbundets talentudvikling mht. faglighed, metoder og organisation. (http://www.teamdanmark.dk/cms/cmsdoc.nsf/content/tdwb7jce48) Det er altså vigtigt for Team Danmark, både set fra et økonomisk og et prestigemæssigt perspektiv, at udvikle talenter, der kan opnå deltagelse ved internationale konkurrencer. Ikke kun Team Danmark støtter talent udvikling. Et forholdsvist nyt støttekoncept er Team Copenhagen, der også giver støtte til talent udvikling, bl.a. til De Danske Studenters Roklub (DSR) og Roforeningen KVIK. (http://www.teamcopenhagen.dk/default.aspx?id=1747) Disse 2 klubber har været de førende indenfor Dansk rosport og har af Team Copenhagen fået støtte til at lave et kraftcenter, der skal hjælpe de mest talentfulde roere. I den forbindelse har De Danske Students Roklub selv taget initiativ til at finde nye talenter, ved hjælp af et talent identifikations program, kaldet World Class Start Programme, der er udviklet at en australsk roer ved navn Peter Shakespeare. DSR har givet projektet navnet Talent 2016. (Bilag 2) Dette projekt findes relevant at undersøge, da det foregår i Danmark i en sport, hvor det er lykkes Danmark at vinde medaljer til internationale konkurrence, samt at det er tilgængeligt, i form at besøg i klubben og direkte kontakt med lederen for projektet. Da projektet er ganske nyt er det ikke muligt at konkludere, hvordan dansk ronings fremtid kommer til at kunne drage nytte af dette. Men kigger man på resultaterne fra andre landes talent produktion, er projektet et kærkomment tiltag, da der i Danmark, (se afsnit 1.3) altid har været lidt bagud med nye idéer i forhold til roning i andre lande. For at få en bedre fordybelse i rosportens disciplin og de specifikke problemstillinger, der måtte findes i projektet Talent 2016, er det valgt kun at beskæftige med netop dette projekt og ikke talent identifikation i rosporten i et bredere idrætsligt perspektiv. 22

Miljøet, samt elitemiljøet omkring roklubben DSR analyseres ikke, selvom de eventuelle talenter, der findes i Talent 2016 bliver en del af dette miljø. Dog har de tests der udføres i Talent 2016 ikke foregået i selve klubben og derfor ikke har nogen indvirkning på testpersonerne, når de testes. Der vil endvidere blive afgrænset for en fuld biomekaniks analyse af ro-bevægelsen med henblik på en optimering af teknik hos roere og optimering af kraftudbyttet i robevægelsen. Dette findes ikke relevant, da der i Talent 2016 er tale om nybegyndere. I stedet undersøges der om biomekanikken i en robevægelse har betydning for hvordan man tester eventuelt talenter i roning. Både og diverse materialer findes heller ikke relevant, da det ikke har nogen sammenhæng med de tests der foretages. De psykologiske faktorer der måtte spille ind under et projekt som Talent 2016 bliver ikke undersøgt nærmere, da DSR har valgt ikke at implementere dette i deres tests. Grunden til dette er, at psykologiske tests er meget omfattende og DSR har valgt ikke at bruge ressourcer på dette område. Dog bliver testpersonerne opserveret under forløbet og der bliver foretaget en personlig samtale med de personer der bliver valgt til projektet. De mentale spørgsmål, der er relevante for Talent 2016 er spørgsmålet om hvorvidt de personer de vælger, har den rette indstilling og vilje til at være en del af projektet og er villige til at omstille deres liv og bruge den tid det kræves på træning. Hvordan dette kan undersøges beskrives i rapporten. Til slut bliver der afgrænset fra spørgsmålet om, i hvilken alder det er opimalt at teste børn og unge i. Talent 2016 tester unge i aldreren 15-20 år, da de finder det vigtigt at eventuelle roere er fuldt udviklet, da der ikke er resourcer til at undersøge børn, der ikke er fuldt udvokset, hvor meget de eventuelt ville vokse yderligere. 1.6 PROBLEMFORMULERING Ovenstående overvejelser har ledt til følgende problemformulering, hvilken er behandlet i projektet: 23

Hvordan forgår selektionen af nye ro-talenter indenfor Danske Studenters roklub projekt Talent 2016 og hvordan kunne det idelle talentidetifikationsprogram ser ud? 1.7 LÆRINGSMÅL Med udgangspunkt i problemanalysen, afgræsning og problemformuleringen findes disse læringsmål relevante for udfærdigelsen af projektet. Hvordan laves en arbejdskravsanalyse af roning? Hvorfor er det vigtigt at lave en kravsanalyse og hvad kan den bruges til? Hvordan ser den idelle roer ud? Hvorfor laves der test i DSR s projekt Talent 2016? Hvordan laves de og hvad kan de bruges til? Er de brugbare og holdbare? Hvordan vurderes der om de er gode nok? Er disse test etiske korrekte? Hvordan kunne en optimal talent identifikation se ud indenfor roning? 24

1.8 PROJEKTMETODE 25

1: Ud fra et opstillet projektkatalog blev der valgt en opgave hvilket udmundede i følgende problemformulering: Hvordan forgår selektionen af nye ro-talenter indenfor Danske Studenters roklub projekt Talent 2016 og kan denne selektion optimeres? 2: For at kunne løse den opstillede problemformulering, er det vigtig med korrekt information omkring det pågældende emne. Der blev derfor søgt information via diverse hjemmesider samt gennem relevante bøger således at der, ud fra dette info, kunne opstilles en arbejdskravs analyse. 3: For at få korrekt information omkring talent identifikationen i Danmark, blev der også taget kontakt til Danske Studenters Roklub, da de som de eneste i dansk roning har et talent identifikations program (Talent 2016). For at få et indblik i deres måde at teste på, blev et besøg over to omgang aftalt, hvor det var muligt at stille relevante spørgsmål samt afprøve testen samt re-teste. 4: For at kunne vurdere de tests der bliver fortaget i talent 2016 blev det fundet nødvendigt med en detaljeret sammeligning med den udformede arbejdskravs analyse for roning. Her kunne de faktore der blev testet sættes i forhold til de fatore der, i analysen, blev fundet vigtige for at kunne opnå succes indenfor ro sporten. Uoverensstemmelser mellem disse ville betyde en nødvendig modificering af testene. 5: og 6: Efter at have vurderet de tests der er blevet opstillet af folkene bag talent 2016, blev flere fundet brugbare mens det blev vurderet at andre kunne trænge til lidt modifikation for at disse kunne forbedres og give nogle mere brugbare resultater. 26

7: Efter at have vurderet de allerede anvendte tests, sammenlignet med lignende tests fra udlandet og sat dette i forhold til den opstillede arbejdskravs analyse, var det nu muligt at give et bud på hvordan det perfekte talent identifikations program kunne se ud. Ved at tage højde for alle parametre i arbejdskravs analysen og derefter kategorisere efter vigtigheden af disse blev et talent identifikations program udviklet. 1.8.1 DISCIPLIN BESKRIVELSE AF KAPRONING: I konkurrenceroning, konkurrer man altid over 2000 meter. Det foregår som oftest I en stor sø eller å, hvor der plads til at ro de 2000 meter lige ud, uden de skal svinge. Der er de senere årtier, lavet direkte rostadions, hvor der er lavet en kunstig sø til formålet. Udover man kan bestemme beliggenheden, er der heller ikke strøm i vandet udover den aktuelle vind laver. Ved et rostadion, er der ofte også store læbælter omkring søen, for at give mindst mulig vind til roerne. Der er samlet start, bådene har hver sin bane. Der er normal 8 baner, som min er 12,5meter bredde hver. Et løb er delt op i 4 faser, fase 1) Start, 2) Første ¼ af løbet, 3) Anden og tredje ¼ af løbet og 4.) Sidste ¼ af løbet. (Jensen, Kurt & Lammert, Ole 1992, s.170-177) Første fase varer op til 15 sekunder, som også ca. svare det de første 30 meter de 2000 meter. Anden fase varer op til der er gået 90sekunder, som ca. vil være de første 500meter, da et ro løb, bliver defineret til at varer 6 minutter. Tredje fase, vil være strækningen mellem 500 og 1500meter. Fjedre fase, vil være de sidste 500meter af løbet, hvor man vil forsøge at øge farten i en afgørende sprint. 27

1) Starten varer ca. 10-15 sek., hvor hovedformålet er at opnår så høj hastighed som muligt. Fysiologisk er det en mobilisering og udtømning af anaerobe alaktaside depotter. 2) Første ¼ af løbet bliver domineret af høj glykolytisk aktivitet, og der ses samtidig en aktivering af oxidative processer, hvorved energitilførelsen primært vil komme fra de aerobe processer. 3) Anden og tredje ¼ af løbet har yderligere aktivering af aerobe processer. Der sker ligeledes en ophobning af laktak, og der vil være en øget ilt underskud. 4) Sidste ¼ af løbet, igen høj glykolytisk aktivitet. Præget af laktakakkumulation, og yderligere forøget ilt underskud. E konkurrence løb indenfor roning, varer ca. 6min. Afhængig af bådtyper. Normalt definerer man kaproning, som 6min. Max arbejde. KAP.2 2.1 BAGGRUND S TEORI FOR ARBEJDSKRAVSANALYSE 2.1.1 MUSKLERNES OPBYGNING Ses der på opbygningen af en skeletmuskel, kan det ses, at den er omgivet af et bindevævslag, kaldet epimysium, der omkranser hele musklen. Inden under dette lag ligger et bundt af muskelfascier, hvor der i mellem disse forgrener sig nerver, vener og blodåre, der søger for at transportere næringsstoffer til og fra den enkelte muskelfascie. Omkring hver enkelt muskelfascie findes endnu et bindevævslag, kaldet perimysium. En muskelfascie består af en samling muskelfiber. En muskelfiber består af en samling myofibriler. Hver enkel muskelfiber kan have optil flere cellekerner og mitochondrier der liggende imellem myofibrilerne. Omkring hver muskelfiber forgrener sig op til flere kapilærer, hvorigennem der tilføres næringsstoffer og ilt til myofibrilen. (Martini et al. 2006, s. 285) 28

Omkring hver enkelt myofibrilen, eller med andre ord den enkelte muskelcelle, ligger en komplex membran ovenpå sarkolemma, kaldet det sarkoplasmatiske retikulum, hvori der er strømer Ca 2+ -ioner, som er med til at starte muskelkontraktionen. Hvordan en muskelkontraktion udføres, beskrives senere i dette afsnittet. En myofibril består af bundter af proteintrode kaldet myofilamenter, herunder tykke (primært bestående af myosin) og tynde (Bestående af aktin, nebulin, tropomyosin og tropotin) filamenter. Myofibrilen kan ydermere deles op i flere små enheder kaldet sarkomer som ligger i forlængelse af hinanden, og det her hvor den egentlig muskelkontraktion forgår. Muskel Muskel fascie Muskel fiber Myofibril Sarkomere. FIGUR 1, MARTINI, 2006 S.290. Hver Myofibril er delt op i mindre dele, på langs, som kaldes Sarkomere. Som det kan ses på figuren nedenfor. Sarkomeren er den funktionelle enhed i tværstribet muskulatur, der indeholder myosin og aktin. Sarkomeren er delt op i tynde og tykke filamenter. I et tværsnit af myofibrilen ses der, at de tynde og tykke filamenter er bundtet sammen i fine mønstre, således de ligger rundt omkring hinanden i enten trekanter eller cirkler. Den specielle bundtning medfører en hurtig reaktion i sarkomeren. Da Myobrilen er delt op i flere sarkomere for hver myobril, sker reaktion ekstra hurtigt. 29

FIGUR 2, MARTINI, 2006, S.289 Sarkomeren er delt op i zoner og linier, som det kan ses på figuren nedenfor. I hver ende af en Sarkomeren, er der en skærelinie, som deler Sarkomeren fra hinanden, denne linie bliver kaldt for Z-linien. I midten er der en H-zone, som er den zone i sarkomeren kan trækkes sammen henover. Denne sammentrækning sker ved at Myosin-filamentet, som strækker sig over A-band, (se figur 3) griber fast i det tynde filamenter, aktin filamentet. Aktin filamentet strækker sig over I-band. I zone of overlap har Myosin-filamenterne, mulighed for at gribe fast i aktinfilamentet og derved lave en sammentrækning af musklen. (Martini, et al. 2006, s.287ff) 30

FIGUR 3, MARTINI, 2006, S.288 2.1.2 AKTIVERING AF MUSKLERNE Før en muskel kan begynde at udføre et arbejde, kræver det impulser fra nervesystemet. Impulsen her udgangspunkt i det motoriske cortex og signalet sendes så via rygmarven ud til den pågældende muskel der skal aktiveres. Aktiveringen af en muskelfiber, sker igennem et område, der kaldes den motoriske endeplade. Den er ofte placeret midt på muskelfiberen og det er her aktionspotentialet fra centralnervesystemet overføres til muskelfiberen via alfaneuronets neutrit fra et motorisk neuron i rygmarven, der får musklen til at kontrahere. Dette sker ved at muskelcellernes membran irriteres, og hvis irritationen overstiger -55mV depolariseres membranen og menbranpotentialet på indersiden af cellen ændres fra et negativt hvilepotientiale (-70mV) til et positivt 31

aktionspotentiale (30mV), hvorefter den hurtigt repolariseres. (B. Schibye og K. Klausen, 2007, s. 50-52). Når aktionspotentialet når den synaptiske terminal sker der en frigørelse af acetylcholine (ACh) som bevæger sig over synapsekløften og binder sig til receptorer på membranen for den motoriske endeplade. Det medfører at Na + nu kan diffundere igennem membranen og der sker en depolarisering. Dette skaber et nyt aktionspotential som spreder sig udover hele sarkolemmaet og bevæger sig ned igennem t-rørene til de enkelte myofibriler. Samtidige med at aktionspotentialet breder sig udover sarkolemmaet, sker der en nedbrydning af ACh ved enzymet acetylcholinesterase (AChE), og nogle nedbrydningsprodukterne vil blive absorberede af den synaptiske terminal og blive brugt til resynthesen af ACh. Nu er den synaptiske terminal tilbage ved sit hvile potentiale og hele processen kan gentage sig ved modtagelsen af et nyt aktionspotentiale. (Martini et al. 2006, s. 293ff) Nu bevæger aktionspotentialet ned igennem t-rørene ud til den enkelt myofibril og ender hvor t-rørene møder det sarkoplasmatiske retikulum, dette sted kaldes terminal cisternen, som ligger over det sted, hvor aktin- og myosintrådene overlapper hinanden. Denne proces kaldes irritation-kontraktion kobling. Denne kobling sker når aktionspotentialet når en triade og dette starter en frigørelse af Ca 2+ fra det sarkoplasmatiske retikulum. Denne frigørelse af Ca 2+ er kun ganske kortvarig, ca. 0,03 sekund, men da den finder sted lige over det sted hvor aktin- og myosintrådene overlapper, så er effekten af Ca 2+ næsten simultan. Med frigørelsen af Ca 2+ fra det sarkoplasmatiske retikulum kan en kontraktions cyklus nu starte. (Martini et al. 2006, s. 295) En muskel kontraktions cyklus kan deles i 5 trin 1. Eksponering af aktive steder. Calcium ionerne som frigøres binder sin nu troponin og dette svækker bindingen imellem troponin og tropomyosin og dermed bortlægger de aktive steder på aktin tråden. Dette muliggør dannelsen af en krydsbro. 2. Formning af krydsbroer. 32

Når de aktive steder på aktintråden er bortlægt kan det ladet myosinhovedet binde sig til aktintråden. 3. Pivotering af myosin hovederne. Nu binder myosinhovedet sig til aktintråden og hovedet pivoterer imod m-båndet og der sker en frigørelse af energi fra myosinhovedet. 4. Frigørelse af krydsbroer. Når et nyt ATP molekyler binder sig til myosinhovedet frigøres dette og det aktive sted på aktintråden bortlægges igen og en ny krydsbro kan forekomme. 5. Reaktivation af myosin. a. Reaktivation af myosin sker når, myosinhovedet spalter ATPmolekylet til ADP + P. Den frigjorte energi bruges til at pivotere myosinhovedet tilbage til startpositionen. FIGUR 4 MARTINI, 2006, S. 297 33

Denne proces kan gentage sig selv op til flere gange hvert sekund og så længe at calcium koncentration i myofibriler forbliver forhøjet og der er en tilstrækkelig mængde ATP tilrådighed. (Martini et al. 2006, s. 296f) 2.1.3 KEMISK BUNDEN ENERGI Impulspåvirkning der breder sig ud i fiberen og ud i musklen, medfører en øget gennemtrængelighed for natrium og kalium muskelfibrene og derved frigøres der calcium. Calcium bindes i troponin-tropomyosinet på de tynde aktinfilamenter. Der dannes tværbroer mellem myosin og aktinfilamenterne ATP, som nedbrydes til ADP + P, derved frigøres den kemiske bundne energi. En del af den frigivende energi kan overføres til mekanisk energi, og dermed skabe en kontraktion af musklen. Derefter brydes tværbroerne og ATP bliver gendannet i mitochondrierne og kan igen binde sig til myosinet. Nyt calcium får myosinhovedet til at danne en ny tværbro med aktinfilamentet. Denne dannelse og nedbrydningen, forsætter så længe der er tilstrækkelig med calcium og ATP mellem myosin- og aktinfilamenterne. Når impulsoverførelsen standser, falder calcium koncentrationen, og dermed binderne mellem tværbroerne. Der er vist et reaktionsskema nedenfor, der viser reaktionerne og hvor lang tid, de forskellige processer kan stå på. Oplysningerne fra figur 3, kan overføres direkte til den taktik der anvendes i kaproning, hvor starten, det anaerobt alaktacid arbejde ca. vare 15sek, derefter vil arbejdet begynde at være laktacid, som man udføre i ca. 90sek, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt i kaproning, da et løb ca. vare 6 minutter, derfor gælder det om at få båden op på højst mulig hastighed på de 15sek. Og derefter gå ned i frekvens og finde en rytme på grænsen til det laktacide arbejde. 34

FIGUR 5(JENSEN, KURT & LAMMERT, OLE, 1992 S.57) FIGUREN VISER REAKTIONSSKEMAET FOR TØMNINGEN AF DEPOTERNE UNDER KAPRONING. 2.1.4 ENERGI TIL MUSKLERNE Som nævnt før, sker dannelsen af ATP i mitochondrierne, det sker ved forbrænding af ilt og næringsstoffer og der kan også dannes ATP ved spaltning. De to processer kører sideløbene, det vil dog svinge hvilken af processerne der primært danner ATP en, afhængig af hvilken arbejdsform man laver. Under dannelsen af ATP indgår mange katalysatorer, som er enzymer og co-enzymer. De er medvirkende til omdannelse og overførelsen af energi. Næringsstofferne forbrændes og ATP bliver dannet og kan derefter bruges i muskelcellerne. (Jensen, Kurt & Lammert, Ole 1992 s.53-63) 35