Strategi for dataindsamling og resultatopdeling i Byggeriets nøgletalssystem Juli 2003 Arbejdsnotat nr. 4 ISBN: 87-91363-06-3
Indholdsfortegnelse 1. Notatets baggrund... 3 2. Udvælgelse af nøgletal i Pakke 1 og Pakke 2... 4 3. Oplysninger i Gruppe 1 og Gruppe 2... 8 Opsummering... 12 4. Metode... 13 Respondenter... 13 Tidspunkter... 14 5. To scenarier... 17 Oversigter over samtlige spørgeskemaer... 18 Nummerering af spørgeskemaer... 23 6. Ordliste... 25 7. Referenceliste... 27 Bilag 1: Design af spørgeskemaer... 28 Bilag 2: Oplysninger i spørgeskemaer... 31 Tabelfortegnelse Tabel 1: Pakke 1 med nøgletal... 5 Tabel 2: Ekstra nøgletal Pakke 2... 6 Tabel 3: Oplysninger i Gruppe 1... 8 Tabel 4: Oplysninger i Gruppe 2... 10 Tabel 5: Oplysninger fra eksterne kilder... 11 Tabel 6: Øvrige beregnede tal... 11 Tabel 7: Tidspunkter for registrering og indrapportering... 15 Tabel 8: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) 20 Tabel 9: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) 21 Tabel 10: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking)... 22 Tabel 11: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking)... 23 Tabel 12: Skema numre for Gruppe 1 oplysninger i Scenario 1... 23 Tabel 13: Skema numre for Gruppe 2 oplysninger i Scenario 1... 24 Tabel 14: Skema numre for Gruppe 1 oplysninger i Scenario 2... 24 Tabel 15: Skema numre for Gruppe 2 oplysninger i Scenario 2... 24 Figurfortegnelse Figur 1: Pakke 1 og Pakke 2... 4 Figur 2 Respondent diagram... 14 Figur 3 Eksempel på spørgeskema... 30 2
1. Notatets baggrund Byggeriets nøgletalssystem er udviklet til at sammenligne (benchmarke) byggeprojekter og entrepriser ved hjælp af nøgletal indenfor systemets hovedområder: Pris, Tid, Kvalitet, Arbejdsmiljø, Værditilvækst, Beskæftigelse, Miljø og Arkitektur. Systemet er beskrevet i rapporten Byggeriets nøgletalssystem [Byggeriets Evaluerings Center, 2002]. For en samlet liste over samtlige nøgletal henvises til Nomenklatur for begreber og variable i Byggeriets nøgletalssystem, [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(a)]. Disse to kilder forudsættes bekendt ved læsning af nærværende arbejdsnotat. Alternativt bør der være mulighed for at lave opslag i de to kilder, idet de benyttede faktornumre og forkortelser ikke uddybes eller forklares nærmere i nærværende arbejdsnotat. Den 1. juli 2003 forelå dokumentationerne, det vil sige de detaljerede beskrivelser, for samtlige faktorer i Byggeriets nøgletalssystem eksklusiv områderne Arkitektur og Miljø, der tilføjes i en senere fase. Der er i alt 102 dokumentationer, der fordeler sig på: 20 dokumentationer for registreringer 33 dokumentationer for måltal 36 dokumentationer for beregnede tal 13 dokumentationer for årsagsfaktorer Registreringer, måltal og årsagsfaktorer er oplysninger, der skal indrapporteres til Byggeriets nøgletalssystem, og på baggrund af disse fremkommer de beregnede tal. Der skal derfor indhentes 102-36 = 66 oplysninger for hvert byggeprojekt eller entreprise, der benchmarkes. Af de 66 oplysninger, der skal indhentes, kan Byggeriets Evaluerings Center rekvirere nogle fra eksterne kilder, mens andre skal indhentes direkte fra byggeriets parter. Antallet af oplysninger, der skal indhentes direkte fra parterne i et byggeprojekt er opgjort til 61, som fordeler sig på: 17 registreringer 33 måltal 11 årsagsfaktorer Både de 17 registreringer og de 11 årsagsfaktorer er simple at indberette og medfører kun en beskeden. Derfor kan det reelle antal oplysninger, som skal indberettes, opgøres som de 33 måltal. Nærværende arbejdsnotat er udarbejdet i Byggeriets Evaluerings Center af bygningsingeniør Peter Hesdorf i juli-august 2003. Arbejdsnotatet omhandler indhentningen af oplysningerne i praksis. Endvidere foreslås en opdeling af oplysningerne i henholdsvis Gruppe 1 og Gruppe 2. Denne opdeling betyder, at nogle nøgletal 1 altid kan uddrages i forbindelse med benchmarking, mens der ved at indberette Gruppe 2 oplysninger kan uddrages en række ekstra nøgletal 2. 1 Pakke 1, jf. Tabel 1, side 5 2 Pakke 2, jf. Tabel 2, side 6 3
2. Udvælgelse af nøgletal i Pakke 1 og Pakke 2 Med udgangspunkt i notatet Interessent-analyse for nøgletalssystemet fra 10. februar 2003 forslås en opdeling af nøgletallene i en Pakke 1 og en Pakke 2. Nøgletallene i disse to pakker beregnes på baggrund af oplysninger i henholdsvis Gruppe 1 og Gruppe 2, som behandles i kapitel 3. Med andre ord fastlægger opdelingen af (resultat)nøgletallene i de to pakker, hvilke registreringer, måltal og årsagsfaktorer, der skal være i henholdsvis Gruppe 1 og Gruppe 2. Pakke 1 udgør grundpakken i nøgletalssystemet og rummer et mindre antal udvalgte nøgletal. Pakke 2 er nøgletalssystemets store pakke og rummer alle systemets nøgletal. Figur 1: Pakke 1 og Pakke 2 Opdelingen af nøgletallene i disse to pakker er et forslag fra Byggeriets Evaluerings Centers side pr. august 2003. Formålet med opdelingen er at åbne mulighed for en lempet for de virksomheder, der deltager i nøgletalssystemet. Der er mulighed for at vælge kun at indberette oplysninger i Gruppe 1, og dermed at få nøgletallene i Pakke 1. Indberetningen kan suppleres med alle oplysningerne i Gruppe 2, hvorved der opnås nøgletal (resultattal) i Pakke 2. Der er endvidere mulighed for at vælge Pakke 1 og dele af Pakke 2. Der er ikke mulighed for kun at indberette oplysninger i Gruppe 2, idet Gruppe 1 skal opfattes som obligatorisk. Det er således op til bygherren eller andre relevante parter i byggeriet at afgøre, om benchmarking skal omfatte Pakke 1 eller både Pakke 2 i et konkret byggeprojekt. Pakke 1 skal som udgangspunkt være nogle få hårde faktorer, der indebærer en primær forretningsmæssig interesse for parterne. Disse tal er grundstenen i det produkt, kunden 3 modtager, når et byggeprojekt eller en entreprise deltager i nøgletalssystemet. Disse faktorer er identificeret som nøgletal for: 3 Den part, der retter henvendelse til centret og indgår en forretningsmæssig aftale med centret om at udføre en evaluering, f.eks. en entreprenør, jf. Interessent-analyse for nøgletalssystemet, side 7. 4
Pris Tid Kvalitet Effektivitet Arbejdsmiljø Indtjening Arkitektur (endnu ikke omfattet af nøgletalssystemet) Nøgletal i Pakke 1 er oplistet i Tabel 1, hvor det begrundes, hvorfor nøgletallet hører til i denne pakke, og om det relaterer sig til et af ovennævnte punkter: Tabel 1: Pakke 1 med nøgletal 1. Faktor Beskrivelse Begrundelse 2. 104 Procentuel afvigelse mellem Tid planlagt og faktisk udførelsestid 3. 105 Udførelsestiden Tid 4. 106 Procentuel afvigelse mellem Tid planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode 5. 203 Arbejdstimer brugt til udbedring Kvalitet af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem 6. 208 Arbejdsintensitet (Arbejdstimer pr. m 2 ) Vurderes ikke at være af primær interesse men grundet de øvrige nøgletal i pakken foreligger oplysningerne til beregning. 7. 218 Ulykkesfrekvens Arbejdsmiljø 8. 219 Antal registrerede mangler ved Kvalitet aflevering 9. 306 Dækningsgrad, DB1 i procent af Indtjening omsætning 10. 308 Indtjening pr. arbejdstime, Indtjening diagnostisk indikator 11. 309 Indtjening pr. lønkrone, Indtjening diagnostisk indikator 12. 403 Procentuel afvigelse mellem Pris forventet og realiseret projektpris 13. 408 Kvadratmeterpris Prisrelateret faktor. Benyttes ofte til sammenligning af byggerier 14. 601 Arbejdskraftproduktivitet Effektivitet 15. 700 Kundetilfredshed byggeproces Procesorienteret måling Det vil endvidere være muligt, at beregne Underentreprenørandelen (Faktor 405), der dog ikke forventes at være af primær forretningsmæssig interesse for parterne. Det kan overvejes, om faktor 203 og faktor 219, bør sættes i forhold til arealet eller projektets pris for at få sammenlignelige data. Området Arkitektur bliver indføjet i Pakke 1 på et senere tidspunkt. I øjeblikket er en temagruppe under Byggeriets Evaluerings Center i gang med at 5
udarbejde nøgletal for arkitektoniske rammevilkår. Arbejdet peger i retning af en række årsagsfaktorer, som påvirker bygningens arkitektur i væsentlig grad, specielt de faktorer, der kan medføre en forringelse af arkitektur og brugerværdi. Der bliver derfor ikke tale om at forsøge at måle den arkitektoniske værdi. Pakke 2 indeholder nøgletallene i Pakke 1 samt de faktorer, der udgør øvrige interesser for byggeriets parter end de primære forretningsmæssige. For nogle nøgletal er der forbundet en væsentlig, hvorfor det skønnes hensigtsmæssigt at lade disse høre med i tilvalgspakken, hvorved der åbnes mulighed for at fravælge disse i et byggeprojekt. De faktorer, der er indeholdt i Pakke 2, men ikke i Pakke 1, er blandt andet nøgletal for: Arbejdsmiljø Effektivitet Beskæftigelse Miljø (endnu ikke omfattet af nøgletalssystemet) Nøgletallene, der kan vælges til/fra i Pakke 2 er oplistet i tabellen herunder: Tabel 2: Ekstra nøgletal Pakke 2 Faktor Beskrivelse Begrundelse 1. 204 Fejlrate Vedrører kvalitet. Nøgletallet hører til i Pakke 2 for at minimere n forbundet med Pakke 1 2. 207 Procentuel afvigelse mellem forventet og faktisk antal overtimer Forudsigelighed ved tilbudsgivningen 3. 213 Spildtidsprocent Arbejdsmiljø / beskæftigelse 4. 215 Fraværsgrad Arbejdsmiljø 5. 304 Afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad Vedrører indtjening. Oplysninger om forventet DB1 placeres i 6. 305 Afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad 7. 307 Dækningsgrad, DB2 i procent af omsætning 8. 310 Indtjening i forhold til kapitalindsatsen 9. 502 Procentuel afvigelse mellem forventede og realiserede materialeomkostninger 10. 514 Procentuel afvigelse mellem forventet og realiseret timelønsomkostning 11. 603 Totalfaktorproduktivitet Effektivitet Gruppe 2 Vedrører indtjening. Oplysninger om forventet DB2 placeres i Gruppe 2 Vedrører indtjening. Oplysninger om realiseret DB2 placeres i Gruppe 2 Vedrører indtjening. Oplysninger om kapitalindsats placeres i Gruppe 2 Vedrører indtjening. Oplysninger om forventede materialeomkostninger placeres i Gruppe 2 Vedrører indtjening. Oplysninger om forventet timelønsomkostning placeres i Gruppe 2 6
12. 604 Korrigeret arbejdskraftproduktivitet 13. 605 Korrigeret totalfaktorproduktivitet 14. 701 Kundetilfredshed produkt Kvalitet Effektivitet. Kan høre til i Pakke 1, hvis rådgiverne indberetter til nøgletalssystemet Effektivitet Når et byggeprojekt eller en entreprise benchmarkes, kan der med opdelingen ovenfor uddrages 15 4 nøgletal i Pakke 1 på baggrund af oplysningerne i Gruppe 1. Ved at indberette oplysningerne i Gruppe 2 kan der uddrages yderligere 14 nøgletal i Pakke 2. Denne opdeling vurderes at være hensigtsmæssig under hensyntagen til indberetterne. 4 Inkl. faktor 405, Underentreprenørandelen. 7
3. Oplysninger i Gruppe 1 og Gruppe 2 På baggrund af den fordeling, der er foretaget i Tabel 1 og Tabel 2 kan de 61 underliggende oplysninger ligeledes opdeles i Gruppe 1 og 2. I Tabel 3 herunder oplistes oplysningerne i Gruppe 1, som ligger til grund for Pakke 1, grundpakken : Tabel 3: Oplysninger i Gruppe 1 Faktor Beskrivelse Begrundelse 1. 100 Faktisk påbegyndelsesdato Indgår i faktor 104, 105 og 106 2. 101 Planlagt afleveringsdato Indgår i faktor 104 og 106 3. 102 Faktisk Afleveringsdato Indgår i faktor 104, 105 og 106 4. 103 Ændringer aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra Indgår i faktor 104, 105 og 106 5. 200 (ABC) kommende forhold Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere 6. 203 Arbejdstimer brugt til udbedring af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem Indgår i faktor 204 og 208 Nøgletal i Pakke 1, jf. Tabel 1 7. 216 Anmeldte arbejdsulykker Indgår i faktor 218 8. 219 Antal registrerede mangler Nøgletal i Pakke 1, jf. Tabel 1 ved aflevering 9. 400 Forventet projektpris og Indgår i faktor 403 og 408 (AB) forventet entreprisesum 10. 401 Faktisk projektpris og Indgår i faktor 403 og 408 (AB) realiseret entreprisesum 11. 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren Indgår bl.a. i faktor 306, 308, 309 og 405 12. 407 Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser Indgår bl.a. i faktor 306, 308 og 309 13. 501 Realiserede materialeomkostninger Indgår bl.a. i faktor 306, 308 og 309 14. 517 Realiserede gageomkostninger Indgår bl.a. i faktor 305, 307, 309, 603 og 605 15. 519 Realiserede lønomkostninger Indgår bl.a. i faktor 306, 308 og 309 16. 521 Realiserede materielomkostninger Indgår bl.a. i faktor 306, 308, 309 og 550 17. 700 Kundetilfredshed byggeproces Nøgletal i Pakke 1, jf. Tabel 1 18. 801 Engangs- eller flergangsbygherre Årsagsfaktor med beskeden 19. 802 Udbudsform Årsagsfaktor med beskeden 20. 803 Entrepriseform Årsagsfaktor med beskeden 21. 804 Samarbejdsform Årsagsfaktor med beskeden 8
Faktor Beskrivelse Begrundelse 22. 811 Transportforhold Årsagsfaktor med beskeden 23. 813 Prisform Årsagsfaktor med beskeden 24. 814 Udbudsgrundlag Årsagsfaktor med beskeden 25. 900 Bygnings anvendelse Registrering med beskeden 26. 901 Samlet etageareal Registrering med beskeden 27. 902 Samlet rumfang Registrering med beskeden 28. 903 Kommune Registrering med beskeden 29. 904 Antal etager Registrering med beskeden 30. 905 BBR Tagdækningsmateriale Registrering med beskeden 31. 906 Ydervægsmateriale Registrering med beskeden 32. 907 Råhussystem Registrering med beskeden 33. 908 Opvarmningsform Registrering med beskeden 34. 909 Ventilation Registrering med beskeden 35. 910 Bygningsidentifikation i BBR Registrering med beskeden 36. 930 Økologiske tiltag Registrering med beskeden 37. 950 Ejerforhold/bygherre Registrering med beskeden 38. 951 Byggesagens parter Registrering med beskeden I Tabel 4, der følger herefter, oplistes oplysningerne i Gruppe 2, som indgår i tilvalgspakken, hvilket vil sige de oplysninger, der kan være mulighed for at vælge til/fra i et byggeprojekt. Det er vurderet, at oplysninger om forventede omkostninger i et byggeprojekt så vidt muligt skal høre til i Gruppe 2 for at minimere respondentbyrden: 9
Tabel 4: Oplysninger i Gruppe 2 Faktor Beskrivelse Begrundelse 1. 202 Arbejdstimer brugt til Indgår i faktor 204 udbedring af fejl inden afleveringsdato 2. 205 Forventet antal overtimer Indgår i faktor 207 3. 206 Faktisk antal overtimer Indgår i faktor 207 4. 209 Fravær grundet ulykker Indgår i faktor 215 5. 210 Fravær grundet sygdom Indgår i faktor 215 6. 211 Tabt arbejdstid Indgår i faktor 213 7. 217 Samlet antal arbejdstimer hos parter udenfor sektor 4500 8. 402 Ændringer aftalt med bygherre eller forårsaget af udefra kommende forhold 9. 406 Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 10. 500 Forventede Indgår i faktor 604. Faktoren hører til Gruppe 1, hvis f.eks. bygherre stiller krav om, at rådgivere skal deltage Indgår ikke i et nøgletal/resultattal 5 Indgår bl.a. i faktor 304 og 305 Indgår bl.a. i faktor 304, 305 og 502 materialeomkostninger 11. 510 Forventet timelønsomkostning Indgår i faktor 514. 12. 516 Forventede gageomkostninger Indgår i faktor 305 og 307 13. 518 Forventede lønomkostninger Indgår bl.a. i faktor 304 og 305 14. 520 Forventede materielomkostninger 15. 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 16. 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 17. 532 Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 18. 533 Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser Indgår i faktor 304 og 305 Indgår i faktor 305 Indgår i faktor 305 og 307 Indgår i faktor 305 Indgår i faktor 305, 307 og 550 19. 701 Kundetilfredshed produkt Nøgletal i Pakke 2, jf. Tabel 2 20. 806 Trimmet Udførelse Årsagsfaktor med beskeden 21. 808 Arbejdskraftens anciennitet Årsagsfaktor med en vis 22. 809 Arbejdskraftens uddannelse Årsagsfaktor med en vis 23. 812 Præfabrikationsgrad Årsagsfaktor med en vis 5 Det bør overvejes, om faktor 402 skal indgå i et beregnet nøgletal. Det vurderes dog, at faktor 403 dækker hele området ændringer i pris 10
Med den fordeling, der fremgår af Tabel 3 og Tabel 4 vil der fra en entreprise eller et byggeprojekt, der benchmarkes kunne indhentes 38 Gruppe 1 oplysninger og 23 Gruppe 2 oplysninger. Der er i forbindelse med fordelingen taget hensyn til, at de oplysninger, der er forbundet med en ikke uvæsentlig, så vidt muligt skal høre til i Gruppe 2. Yderligere indhenter Byggeriets Evaluerings Center oplysninger fra eksterne kilder: Tabel 5: Oplysninger fra eksterne kilder Faktor Beskrivelse Kilde 1. 800 Konjunktursituation Danmarks Statistik 2. 810 Vejrforhold DMI 3. 958 Certificeringer Certificeringsorganer (www.danak.dk) og byggesagens parter. 4. 959 Medlemskab af brancheforeninger Brancheforeninger og byggesagens parter Desuden foretages en registrering af projektets interne registreringsnummer i Byggeriets nøgletalssystem (Faktor 999). Ud over de i tabel 1 til 5 angivne faktorer indgår der i nøgletalssystemet en række faktorer, der er mellemregninger eller beregnede årsagsfaktorer. Disse faktorer er oplistet i tabellen herunder: Tabel 6: Øvrige beregnede tal Faktor Beskrivelse Anvendelse 1. 201 Samlet antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved- /totalentreprenør 2. 300 Forventet dækningsbidrag uden indregning af sekundære direkte produktionsomkostninger 3. 301 Forventet dækningsbidrag med indregning af sekundære direkte produktionsomkostninger 4. 302 Realiseret dækningsbidrag uden indregning af sekundære direkte produktionsomkostninger 5. 303 Realiseret dækningsbidrag med indregning af sekundære direkte produktionsomkostninger Mellemregning Beregnes på baggrund af Gruppe 2 oplysninger. Indgår i faktor 304 Beregnes på baggrund af Gruppe 2 oplysninger. Indgår i faktor 305 Beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger. Indgår i faktor 306, 308 og 309 Beregnes på baggrund af Gruppe 2 oplysninger. Indgår i faktor 305 og 307 11
Faktor Beskrivelse Anvendelse 6. 511 Realiseret timelønsomkostning Beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger. Indgår i faktor 514 7. 550 Kapitalindsats 6 Beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger. Indgår i faktor 310, 603 og 605 8. 600 Projektets værditilvækst Beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger. Indgår i faktor 601 og 603 9. 602 Projektets korrigerede værditilvækst 10. 805 Partneringsamarbejdets udbredelse Beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger 7. Indgår i faktor 604 og 605 Årsagsfaktor. Kan altid beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger 11. 807 Ledelse Årsagsfaktor. Kan altid beregnes på baggrund af Gruppe 1 oplysninger Opsummering Opdelingen af de 102 faktorer i Byggeriets nøgletalssystem, er opsummeret i tabellen herunder: Tabel nr. og navn Antal faktorer Tabel 1: Pakke 1 med nøgletal 15 8 Tabel 2: Ekstra nøgletal Pakke 2 14 9 Tabel 3: Oplysninger i Gruppe 1 38 Tabel 4: Oplysninger i Gruppe 2 23 Tabel 5: Oplysninger fra eksterne kilder 4 Tabel 6: Øvrige beregnede tal 11 Registreringsnummer 1 I alt, samlet antal dokumentationer 102 6 Denne faktor er defineret som et måltal, men kræver ingen ekstra indberetning, idet kapitalindsatsen opgøres ud fra omkostninger til materiel. 7 Oplysningerne er obligatoriske, såfremt rådgivende ingeniør, arkitekt og lignende tjenesteydelser skal indgå i nøgletalssystemet. 8 hvoraf 3 faktorer også står i Tabel 3, men kun skal medregnes én gang. I de 15 nøgletal er Underentreprenørandelen (Faktor 405) inkluderet. 9 hvoraf 1 faktor også står i Tabel 4, men kun skal medregnes én gang. 12
4. Metode Med udgangspunkt i den opdeling af faktorerne, der er foretaget i forrige kapitel, fastlægges en procedure for indhentning af oplysningerne via spørgeskemaer samt interviews. Denne proces består i, for hver enkelt faktor i Tabel 3 og Tabel 4 at bestemme følgende: Respondenter (hvem indberetter faktoren) Tidspunkter (hvornår indberettes faktoren) Disse to punkter vil blive uddybet herunder. Respondenter Der er identificeret 3 overordnede respondentgrupper, hvorfra de enkelte oplysninger skal indhentes: 1) Kunden, dvs. bygherre og byggeriets fremtidige brugere. 2) Rådgivere, dvs. rådgivende ingeniør, arkitekt, evt. pennefører i konsortium mv. 3) Udførende, dvs. virksomheder i nationalregnskabets sektor 4500 (Byggeog anlæg) samt deres eventuelle underentreprenører. Både Kunden og Rådgivere vurderes at udgøre tilpas afgrænsede respondentgrupper, således at der ikke er behov for endnu en underopdeling. Derimod vurderes det mest hensigtsmæssigt, at oplysninger fra respondentgruppen Udførende indhentes direkte fra de afdelinger/funktioner, hvor data findes. Alternativet er, at samle alle oplysninger på ét spørgeskema og overlade det til den enkelte udførende virksomhed at afgøre, hvorfra i virksomheden oplysningerne kan indhentes. Det vurderes at være upraktisk. Derfor er der foretaget en underopdeling af respondentgruppen Udførende på baggrund af, hvilke afdelinger / funktioner i virksomheden, der skal indrapportere oplysninger til Byggeriets nøgletalssystem. Dette er beskrevet i dokumentationen for hver enkelt faktor i rubrikken Primær indrapporteringsmetode. Den ovenfor beskrevne opdeling af respondenterne er illustreret i diagrammet i Figur 2: 13
Figur 2 Respondent diagram Hver kasse i figurens højre kolonne udgør en respondent, det vil sige en enhed, hvortil et spørgeskema kan stiles. Der kan således principielt forekomme 14 respondent typer i et byggeprojekt. Antallet af respondenter vil variere fra sag til sag, idet der for eksempel kan være flere underentreprenører, og i nogle sager deltager rådgiverne eventuelt ikke i nøgletalssystemet. Endvidere kan bygherren i visse tilfælde udfylde rollen som projektleder og byggeleder, jf. Kapitel 5. To scenarier, side 17. Figur 2 herover viser rollefordelingen i en typisk byggesag, men fordelingen er fleksibel. Tidspunkter For at standardisere dataindsamlingen i nøgletalssystemet er der fastlagt nogle tidspunkter i et byggeforløb, hvor oplysningerne skal registreres og indrapporteres til Byggeriets Evaluerings Center. Det er ikke tilstrækkeligt, at bede respondenterne om at indrapportere, når oplysningerne foreligger, idet der erfaringsmæssigt er tendens til at glemme eller udskyde indrapporteringen. Et andet vigtigt aspekt i denne sammenhæng er, at der skal være så få registreringstidspunkter og indrapporteringer som muligt af hensyn til at lette arbejdsbyrden for respondenterne. Dette underbygges af EU kommissionens rapport om benchmarking af byggeprojekter, hvori det hedder: Originally, it was planned that data would be submitted monthly but this turned out to be an impossible task and hence the information/data was received only once from each of the participating contractors. [EU, 2001] 14
På denne baggrund fastsættes de mulige tidspunkter for registrering og indrapportering som vist i tabellen herunder: Tabel 7: Tidspunkter for registrering og indrapportering Registrering af oplysninger Start Omkring det tidspunkt hvor arbejdet på byggepladsen påbegyndes 10 Indrapportering til Byggeriets Evaluerings Center Start Bemærkning Flere af de økonomiske faktorer kan først indhentes på dette sene tidspunkt i projekteringsfasen. Pr. uge Fortages en gang om ugen i løbet af udførelsesfasen Slut Når byggeriet er afleveret og entrepriseregnskabet gjort op typisk 1 til 2 måneder efter afleveringsdatoen 11 1 år efter aflevering Når der er foretaget et-års eftersyn på byggeriet 5 år efter aflevering Når der er foretaget 5-års eftersyn på byggeriet Slut Slut 1 år efter aflevering 5 år efter aflevering Enkelte faktorer skal af praktiske årsager registreres hver uge, men indrapporteres ikke før til slut. Såfremt der mangler afgørelser (tvister, voldgift mv.) førend de endelige oplysninger foreligger, afventer indrapporteringen dog. Der foretages en registrering vedrørende byggeriets kvalitet. Endnu ikke operationel, men vil blive indarbejdet, jf. [Regeringen, 2003] 10 11 Jf. dokumentation for faktor 100, faktisk påbegyndelsesdato Jf. dokumentation for faktor 102, faktisk afleveringsdato 15
Struktur for spørgeskemaer i et byggeprojekt Ved at kombinere respondent typerne (side 14) med registreringstidspunkterne (side 15) opnås en struktureret metode til dataindsamling. For eksempel kan der udarbejdes spørgeskemaer som: Respondent: Bygherre Tidspunkt: Start Eller Respondent: Bygherre Tidspunkt: Slut Byggeriets Evaluerings Center har vurderet, hvordan de enkelte oplysninger indhentes på mest hensigtsmæssig vis ved at bestemme respondent og tidspunkt. I denne forbindelse er der lagt vægt på at det samlede antal spørgeskemaer skal være så lavt som muligt. Det skal pointeres, at der her er tale om typer af spørgeskemaer. Antallet af disse er ikke nødvendigvis identisk med antallet af spørgeskemaer, der sendes ud i en konkret byggesag, idet der eksempelvis kan være flere rådgivere, der hver skal indberette oplysninger. Det er altså vigtigt at skelne imellem: a) Antallet af spørgeskematyper og b) Antallet af spørgeskemaer, der sendes ud i en konkret byggesag. I det efterfølgende kapitel opregnes antallet af spørgeskematyper. Udarbejdelsen af spørgeskemaerne tager udgangspunkt i en fastlægning af respondent og (registrerings)tidspunkt for alle faktorerne i Tabel 3: Oplysninger i Gruppe 1 og Tabel 4: Oplysninger i Gruppe 2. Eksempel: Faktor 700 Kundetilfredshed byggeproces er i henhold til dokumentationen en obligatorisk registrering, der foretages ved interview med bygherre når byggeriet er afleveret. Derfor placeres faktor 700 i rubrikken Bygherre Slut. Før denne fordeling af faktorerne kan foretages, skal der tages hensyn til, at byggeprojekter er forskellige i organisationen, og at der er forskellige interesser i at benytte benchmarking. Der skal derfor tages højde for, hvilken part, der bestiller benchmarking hos Byggeriets Evaluerings Center, således at indberetterrollen så vidt mulig er identisk med bestillerrollen 12. Dette er omhandlet i næste kapitel, hvor der opstilles scenarier for indhentning af data fra forskellige byggeprojekter. 12 Jf. interessentanalyse for nøgletalssystemet, [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(b), side 8] 16
5. To scenarier Det er søgt at gøre spørgeskemastrukturen så simpel som mulig og minimere antallet af spørgeskematyper. Der er flere forhold, som er overvejet ved opbygningen af spørgeskemastrukturen, men det er dog kun det sidste punkt nedenfor, der giver anledning til at opstille to scenarier for benchmarking. Roller de benyttede titler (projektleder, byggeleder mv.) har ikke samme betydning i alle virksomheder. Nogle steder er rollerne slået sammen, eller der benyttes andre navne såsom formand. Dette kan skabe forvirring om, hvem der skal udfylde et spørgeskema. Det vurderes, at der ikke findes almengyldige navne, som er kendt af alle byggeriets praktikere. Problemet må afklares ved at det i vejledningen eller på spørgeskemaet forklares, at projektlederen er den person, som osv. Således kan virksomhederne selv sætte navn på respondenten. Dette medfører desuden, at det eksempelvis i en fagentreprise kan være bygherren, der må udfylde spørgeskemaerne til projektleder og byggeleder. Definitionerne af rollerne må således være fleksible. Rollefordelingen af hensyn til at spørgeskemaerne skal være standardiserede det vil sige at de samme spørgeskematyper benyttes fra sag til sag må de samme faktorer altid være knyttet til de samme respondenter. Denne fordeling af faktorerne foretages ud fra en vurdering af, hvad der er praksis i byggeprojekter. Man kan dog forestille sig, at fordelingen ikke altid passer for eksempel kan det være, at nogle af oplysningerne fra tilbudsfunktionen i virkeligheden skal indhentes fra projektlederen i en konkret sag. Dette problem er der ikke mulighed for at tage højde for i en standardiseret spørgeskemaundersøgelse. Problemet må løses ved, at respondenterne henvender sig til hinanden. På længere sigt kan der naturligvis revideres i fordelingen af faktorer mellem respondenterne, hvis den første udgave af spørgeskemaundersøgelsen viser sig at være uhensigtsmæssig. Opdelingen i funktioner for at målrette spørgeskemaerne er der søgt en generel opdeling i en entreprenørvirksomheds funktioner/afdelinger: Tilbud, løn og regnskab. Disse funktioner kan ligeledes være slået sammen (typisk hos mindre virksomheder) eller opdelt yderligere (typisk hos store virksomheder). Dette kan skabe forvirring om, hvem der skal udfylde et spørgeskema. Problemet er søgt mindsket ved bevidst ikke at benytte ordet afdeling, men derimod funktion, og det må derfor gøres klart, at en afdeling kan udgøre flere funktioner. Det er overvejet, om det har betydning, at en benchmarking omfatter: - et helt projekt - eller en eller flere entrepriser i et byggeprojekt. Dette forhold vurderes ikke at få indflydelse på udformningen af spørgeskemaerne eller spørgeskemastrukturen. Det er grundlæggende for nøgletalssystemet, at data indhentes fra den virksomhed, hvor de fødes det vil eksempelvis sige, at en totalentreprenør ikke skal indberette materialeomkostninger for en underentreprenør, men oplysningen kommer derimod fra underentreprenøren selv. Derfor gælder for visse nøgletal, at de kun er opgjort på projektniveau, hvis alle parter i byggeprojektet har 17
indberettet til nøgletalssystemet 13. Det er af den årsag muligt at benytte samme spørgeskemaer, uanset om der benchmarkes et helt byggeprojekt eller en entreprise. Dette forhold begrænser antallet af spørgeskematyper. Bestilleren af benchmarking på et byggeprojekt vil nogle gange være bygherren og andre gange den/de udførende. Spørgeskemaerne skal udformes således, at det så vidt muligt er bestilleren eller den bestillende virksomhed, der indberetter oplysningerne til Byggeriets Evaluerings Center. I notatet interessent analyse for nøgletalssystemet opstilles en bestiller/kunde/bruger model, og de tre mest sandsynlige forløb fremhæves: Bygherren bestiller / entreprenøren er kunde / bygherren er bruger (forkortet BEB) Entreprenøren bestiller / entreprenøren er kunde / bygherren er bruger (forkortet EEB) Entreprenøren bestiller / entreprenøren er kunde / entreprenøren er bruger (forkortet EEE) Det fremgår ligeledes af notatet, at nøgletalssystemet fra starten skal markedsføres ud fra hensyn til alle tre modeller. På denne baggrund opstilles to scenarier for benchmarking. Scenarierne adskiller sig kun på et punkt: bestillerrollen. Scenario 1: BEB modellen Scenario 2: EEB modellen og EEE modellen Oversigter over samtlige spørgeskemaer I de følgende fire tabeller er der for hvert af de to scenarier foretaget en fordeling af de 63 oplysninger i Gruppe 1 og 2. Endvidere vises de oplysninger, der indhentes fra eksterne kilder. Det er søgt at indhente oplysninger fra Gruppe 1 og 2 hver for sig, så respondenter, der kun skal indberette oplysninger i Gruppe 1 ikke modtager spørgsmål fra Gruppe 2. Oplysningerne, der skal indgå i hvert spørgeskema fremgår kun med numre på de følgende sider, men er opstillet med tekst i Bilag 2. Indholdet i de efterfølgende tabeller er: - Tabel 8: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) side 20 - Tabel 9: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) side 21 - Tabel 10: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking) side 22 - Tabel 11: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking) side 23 Tabellerne viser (registrerings)tidspunkterne øverst og respondenterne i venstre kolonne. Bemærk at de fire respondentenheder entrepriselederen, tilbudsfunktion, lønfunktion og regnskabsfunktion indgår som en entrepriseenhed. 13 Andre nøgletal som eksempelvis areal og pris er dog altid opgjort på projektniveau. 18
En grå rubrik svarer til et spørgeskema. I hver af disse rubrikker står nummeret/numrene på de oplysninger, der skal indhentes på det pågældende spørgeskema. Endvidere optræder der enkelte steder parenteser efter faktornumrene med bemærkninger til internt brug i Byggeriets Evaluerings Center. Faktorerne 900, 901, 903, 904, 905, 906, 908, 910 og 950 figurerer i de efterfølgende tabeller, men disse faktorer registreres dog ved at indsende en kopi af BBR blanketten. Derfor vil disse 7 faktorer ikke figurere på spørgeskemaerne, og der er ingen forbundet med registrering af disse. 19
Tabel 8: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) Numre på faktorer, der skal registreres. Hver grå rubrik udgør et spørgeskema. Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 100 102 203 101 103 400 219 801 401 802 804 814 811 950 813 951 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 930 700 - Interview Rådgivere Fokusgruppe Regnskabsfunktion 407 (pris) 203 811 Udførende Projektleder 803 404 203 811 Byggeleder 216 Entreprise enhed Entreprisens leder 404 203 Herunder også 811 fagentreprenører Tilbudsfunktion 400 og Lønfunktion 200B 200AC (jf. 809 + 808) underentreprenører 517 519 Regnskabsfunktion 401 407 501 (jf. 812) 521 Eksterne DMI 810 Danmarks Statistik 800 20
Tabel 9: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 1 (bygherren bestiller benchmarking) Numre på faktorer, der skal registreres. Hver grå rubrik udgør et spørgeskema. Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 402 Fokusgruppe 701 - Interview Rådgivere Regnskabsfunktion 217 Udførende Projektleder Byggeleder 806 202 211 Entreprise enhed Entreprisens leder Herunder også Tilbudsfunktion 205 fagentreprenører 406 og 500 underentreprenører 510 516 518 520 530 532 Lønfunktion 206 209 210 808 809 Regnskabsfunktion 531 533 812 21
Tabel 10: Gruppe 1 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking) Numre på faktorer, der skal registreres. Hver grå rubrik udgør et spørgeskema. Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 700 - Interview 203 Rådgivere Fokusgruppe Regnskabsfunktion 407 (pris) 203 811 Udførende Projektleder 100 102 203 101 103 400 219 801 401 802 404 803 804 814 811 950 813 951 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 930 Byggeleder 216 Entreprise enhed Entreprisens leder 404 203 Herunder også 811 fagentreprenører Tilbudsfunktion 400 og Lønfunktion 200B 200AC (jf. 809 + 808) underentreprenører 517 519 Regnskabsfunktion 401 407 501 (jf. 812) 521 Eksterne DMI 810 Danmarks Statistik 800 22
Tabel 11: Gruppe 2 oplysninger i Scenario 2 (Entreprenøren bestiller benchmarking) Numre på faktorer, der skal registreres. Hver grå rubrik udgør et spørgeskema. Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre Fokusgruppe 701 - Interview Rådgivere Regnskabsfunktion 217 Udførende Projektleder 402 Byggeleder 806 202 211 Entreprise enhed Entreprisens leder Herunder også Tilbudsfunktion 205 fagentreprenører 406 og 500 underentreprenører 510 516 518 520 530 532 Lønfunktion 206 209 210 808 809 Regnskabsfunktion 531 533 812 Nummerering af spørgeskemaer Med den valgte fordeling er der 22 spørgeskemaer i scenario 1 og 20 spørgeskemaer i scenario 2. Da der er 17 spørgeskemaer, som er ens i de to scenarier, vil denne løsning betyde, at der samlet skal produceres 17+5+3 = 25 forskellige spørgeskematyper. På baggrund af den fordeling af faktorerne, der er foretaget i Tabel 8 - Tabel 11, er de 25 spørgeskematyper nummereret som vist i de fire efterfølgende tabeller. Hvert af de 25 spørgeskemaer skal have en vejledning med samme nummer. Tabel 12: Skema numre for Gruppe 1 oplysninger i Scenario 1 Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 1.0 2.0 3.0 Fokusgruppe Rådgivere Regnskabsfunktion 4.0 5.0 Udførende Projektleder 6.0 7.0 8.0 Byggeleder 9.0 Entreprise enhed Entreprisens leder 10.0 11.0 Tilbudsfunktion 12.0 Lønfunktion 13.0 14.0 Regnskabsfunktion 15.0 23
Tabel 13: Skema numre for Gruppe 2 oplysninger i Scenario 1 Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 16.0 Fokusgruppe Rådgivere Regnskabsfunktion 17.0 Udførende Projektleder Byggeleder 18.0 19.0 Entreprise enhed Entreprisens leder Tilbudsfunktion 20.0 Lønfunktion 21.0 Regnskabsfunktion 22.0 Tabel 14: Skema numre for Gruppe 1 oplysninger i Scenario 2 Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre 3.0 Fokusgruppe Rådgivere Regnskabsfunktion 4.0 5.0 Udførende Projektleder 6.1 7.1 8.0 Byggeleder 9.0 Entreprise enhed Entreprisens leder 10.0 11.0 Tilbudsfunktion 12.0 Lønfunktion 13.0 14.0 Regnskabsfunktion 15.0 Tabel 15: Skema numre for Gruppe 2 oplysninger i Scenario 2 Hyppighed for registrering af faktorer Parter i et byggeprojekt Start Slut Pr. uge 1 år efter aflevering. Kunde Bygherre Fokusgruppe Rådgivere Regnskabsfunktion 17.0 Udførende Projektleder 23.0 Byggeleder 18.0 19.0 Entreprise enhed Entreprisens leder Tilbudsfunktion 20.0 Lønfunktion 21.0 Regnskabsfunktion 22.0 24
6. Ordliste Benchmark Et fikspunkt, hvorudfra der kan foretages en sammenligning. Benchmarking At foretage sammenligninger internt i en virksomhed eller mellem virksomheden og grupper af virksomheder/sektoren på baggrund af fastlagte fikspunkter. Diagnostiske indikatorer Nøgletal, der detaljeret forklarer, hvor i byggeprocessen der er foregået hændelser, der har påvirket byggesagens udfald på mere overordnet plan. En diagnostisk indikator er for eksempel spildtid, målt som den % af den potentielle arbejdstid, hvor arbejdskraften unødigt ligger stille, f.eks. fordi der mangler materialer. De diagnostiske indikatorer kan antyde hvornår, et byggeforløb stødte ind i forhindringer, der siden kan have påvirket byggesagens endelige udfald. De diagnostiske indikatorer må ikke forveksles med årsagsfaktorerne. Dækningsbidrag Økonomisk måleenhed for det resultat, som fremkommer ved at fratrække vareforbrug/produktionsomkostninger fra omsætningen. Dækningsgrad er dækningsbidraget i % af omsætningen. Indeks En systematisk ordnet talrække, der i dette arbejdsnotat udtrykker en prisudvikling, eksempelvis byggeomkostningsindeks. Nøgletal Måleenhed, som udtrykker sammenhæng i underliggende nominelle størrelser. Især ved sammenligning er nøgletal anvendelige, idet tendenserne fremtræder klart herved. Resultattal Partnering De nøgletal, der udtrykker egenskaber ved byggeproduktet eller byggeprocessen, på engelsk Key Performance Indicators. Partnering er en engelsk samlebetegnelse for nye samarbejdsformer. Partnering består i, at interessenterne i et projekt enes om fælles målsætninger og metoder til problemløsning. US Army Corps of Engineers tillægges ofte æren for at have opfundet begrebet i 1980 erne. Se Partnering i praksis, Vejledning i partnering, 25
marts 2001 udgivet af Bygherreforeningen i Danmark, Byggeriets Arbejdsgivere, Danske Entreprenører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Praktiserende Arkitekters Råd Procesevaluering Produktevaluering Totalfaktorproduktivitet Vurdering af produktionsprocessen. Procesevaluering ser bl.a. på arbejdsmiljøet under byggeriets udførelse, virksomhedernes indtjening, effektiviteten i styringen af logistik, datastrømme med mere. Vurdering af egenskaber ved det færdige produkt, f.eks. miljøbelastning set over bygningens livscyklus, indeklima, brugerværdi med mere. Evne til at skabe værdi i forhold til de indsatte produktionsfaktorer. Kan udtrykkes som en sektors bruttofaktorindkomst divideret med den samlede faktorindsats i form af arbejdskraft og realkapital. Viser den stigning i produktiviteten, der ikke kan tilskrives en øget faktorindsats, men i stedet tilskrives teknologiske fremskridt (bedre organisation, ny teknik) Forkortes ofte TFP. Årsagsfaktorer, årsagstal I dette notat bruges begrebet årsags-faktorer (i matematisk sprogbrug forklarende variable) om forhold, der påvirker byggesagens udfald, udtrykt ved resultattal (Key Performance Indicators). En årsagsfaktor kan f.eks. være vejrlig såsom isvinter, mens et resultattal kan være forsinkelse af et anlægsarbejde. 26
7. Referenceliste Kildehenvisning [Byggeriets Evaluerings Center, 2002] [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(a)] [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(b)] [EU, 2001] [Regeringen, 2003] Bøger Byggeriets nøgletalssystem Byggeriets Evaluerings Center 2002, Byggeriets Evaluerings Center ISBN 87-91363-00-4 Nomenklatur for begreber og variable i Byggeriets nøgletals-system Byggeriets Evaluerings Center 2003, Byggeriets Evaluerings Center ISBN 87-91363-01-2 Byggeriets Evaluerings Center Interessent-analyse for nøgletalssystemet Curt Liliegreen, 10. februar 2003 Internt notat. Final Report of the Benchmarking Pilot Study FIEC I samarbejde med the Construction Benchmarking Centre at the Building Research Establishment (BRE), 2001 http://europa.eu.int/comm/enterprise/construction/ bench/benchbody.htm Staten som bygherre Regeringen, august 2003 ISBN 87-91143-84-5 27
Bilag 1: Design af spørgeskemaer Dette bilag udgør nogle rent praktiske overvejelser vedrørende spørgeskemaernes design og indhold. For de læsere, der udelukkende ønsker at kende den overordnede struktur for spørgeskemaerne, er det ikke nødvendigt at læse bilaget. Der er fokuseret på, at spørgeskemaerne og vejledningerne skal være umiddelbart forståelige for personer, der ikke på forhånd kender Byggeriets nøgletalssystem. Byggeriets Evaluerings Center har indledt et samarbejde med Danmarks Statistik om at opnå den mest brugervenlige skemaform. Oplysningerne anføres i tydeligt markerede rubrikker. Det er besluttet at holde oplysningerne i Gruppe 1 og 2 adskilt ved at lave separate spørgeskemaer for hver gruppe. I hver rubrik skrives nummeret 14 på den pågældende faktor med små typer, hvilket skal kunne genfindes i vejledningen til spørgeskemaet. Dette vil endvidere gøre det lettere at vejlede respondenter, der ringer til Byggeriets Evaluerings Center for at få hjælp til udfyldningen af spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne trykkes på kraftigt papir (eksempelvis 190 gr./m 2 ). For at adskille spørgeskemaerne visuelt benyttes en farvekode til de forskellige parter. Farverne kunne eksempelvis være: Spørgeskemaer til kunden: hvide i alt 4 stk. Spørgeskemaer til rådgivere: svagt grå i alt 3 stk. Spørgeskemaer til udførende: svagt sandfarvede i alt 18 stk. Fælles oplysninger på alle spørgeskemaer Der er en række oplysninger/felter, der skal fremgå som standard på alle skemaer, jf. Figur 3, side 30: - Byggeriets Evaluerings Centers logo - Feltet modtaget i Byggeriets Evaluerings Center, hvori Byggeriet Evaluerings Center selv anfører registreringsnummer, projektnavn og dato for modtagelse. - Feltet Udførende navneoplysninger, hvori respondenten anfører virksomhedens navn og CVR. nummer. - Feltet Bemærkninger til oplysningerne, hvori respondenten kan skrive eventuelle supplerende oplysninger o. lign. Der skal være mulighed for at fortsætte bemærkningerne på bagsiden af spørgeskemaet. - Feltet Ansvarlig for udfyldelse af skema hvori respondenten skriver sit navn, stilling, tlf. nr., e-mail adresse, underskrift og dato for udfyldelse. - Kontaktoplysninger til Byggeriets Evaluerings Center. Dvs. en rubrik, hvori der kan anføres navn på kontaktperson (ikke fortrykt) og oplysning om, hvortil det udfyldte skema skal sendes. 14 I henhold til [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(a)] Bilag 2 28
- Skemanummer. Den tilhørende vejledning har samme nummer. - En erklæring om, at de afgivne oplysninger er korrekte og bindende. Byggeriets Evaluering Center vil kvalitetssikre oplysningerne ved blandt andet at udføre stikprøvekontrol. Endvidere består kvalitetssikringen i at sende data til høring hos byggesagens øvrige parter. Det er dog ikke praktisk muligt, at kontrollere alle oplysninger 100 %, hvorfor respondenten / virksomheden har ansvaret for, at de afgivne oplysninger er korrekte og sandfærdige, så vidt det har været praktisk muligt at afgive oplysningerne. I Figur 3 ses et foreløbigt udkast til udformningen af spørgeskema nr. 15.0. Det endelige design ligger ikke fast pr. juli 2003. Det overvejes blandt andet at lave en forside til hvert spørgeskema, hvor nogle af de fælles oplysninger, der tidligere er nævnt, bliver samlet for at øge overskueligheden. Endelig vil der til hvert spørgeskema blive udarbejdet en vejledning, hvori respondenterne kan finde en forholdsvis kortfattet hjælp til at udfylde hver enkelt rubrik. Bilag 2 29
Figur 3 Eksempel på spørgeskema Skema nr.: 15.0 - Regnskabsfunktion Modtaget i Byggeriets Evaluerings Center (Udfyldes af BEC) BEC nr. Projektnavn Modtagelsesdato Udførende - Navneoplysninger Virksomhed Evt. Afdeling CVR-nr. Omsætning Realiseret entreprisesum (t.kr.) Vejledning 17.0 side xx (Beløbet angives ekskl. moms) 401B Omkostninger (Alle beløb angives ekskl. moms) Omkostninger til køb af tjenesteydelser (t.kr.) Vejledning 17.0 side xx Materialeomkostninger (Incl. Præfabrikerede materialer) (t.kr.) Vejledning 17.0 side xx Omkostninger til materiel (t.kr.) Vejledning 17.0 side xx Oplysningerne nedenfor om prisniveau og indeks anføres kun hvis de specifikt kendes for omkostningerne. Er det ikke tilfældet, udfyldes denne rubrik ikke, og Byggeriets Evaluerings Center fastsætter en dato. Enten Dato for det benyttede prisniveau 407 501 521 Dato Eller (Sæt ét X) Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Evt. navn på delindeks Indeksværdi Bemærkninger til oplysningerne Udfyldes om nødvendigt. Fortsæt eventuelt på bagsiden. Ansvarlig for udfyldning af skema Undertegnede indestår for rigtigheden af de afgivne oplysninger, så vidt det har været praktisk muligt at registrere dem. Navn Stilling E-mail Telefon Underskrift Dato Kontaktperson i Byggeriets Evaluerings Center:, tlf. 3264 1440 Skemaet sendes til: Byggeriets Evaluerings Center, Strandgade 27B, plan 5, 1401 København K Bilag 2 30
Bilag 2: Oplysninger i spørgeskemaer Oplysninger i kursiv er i Gruppe 2, mens resten er i Gruppe 1. Bemærk, at flere af oplysningerne i 900-gruppen ikke skal anføres på spørgeskemaet, men oplyses til Byggeriets Evaluerings Center ved eksempelvis at fremsende kopi af oplysningsblad til BBR. Skema 1.0 100, Faktisk påbegyndelsesdato 101, Planlagt afleveringsdato 400, Forventet projektpris 801, Engangs- eller flergangsbygherre 802, Udbudsform 814, Udbudsgrundlag 950, Ejerforhold/bygherre 951, Byggesagens parter Skema 2.0 102, Faktisk Afleveringsdato 103, Ændringer aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra kommende forhold 219, Antal registrerede mangler ved aflevering 401, Faktisk projektpris 804, Samarbejdsform 811, Transportforhold 813, Prisform 900, Bygnings anvendelse 901, Samlet etageareal 902, Samlet rumfang 903, Kommune 904, Antal etager 905, BBR Tagdækningsmateriale 906, Ydervægsmateriale 907, Råhussystem 908, Opvarmningsform 909, Ventilation 910, Bygningsidentifikation i BBR 930, Økologiske tiltag Skema 3.0 203, Arbejdstimer brugt til udbedring af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem Skema 4.0 407, Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 811, Transportforhold Skema 5.0 203, Arbejdstimer brugt til udbedring af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem Bilag 2 31
Skema 6.0 803, Entrepriseform Skema 6.1 100, Faktisk påbegyndelsesdato 101, Planlagt afleveringsdato 400, Forventet projektpris og forventet entreprisesum 801, Bygherrens professionalisme 802, Udbudsform 803, Entrepriseform 814, Udbudsgrundlag 950, Ejerforhold/bygherre 951, Byggesagens parter Skema 7.0: 404, Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren 811, Transportforhold Skema 7.1 102, Faktisk Afleveringsdato 103, Ændringer aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra kommende forhold 219, Antal registrerede mangler ved aflevering 401, Faktisk projektpris og realiseret entreprisesum 404, Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren 804, Samarbejdsform 811, Transportforhold 813, Prisform 900, Bygnings anvendelse 901, Samlet etageareal 902, Samlet rumfang 903, Kommune 904, Antal etager 905, BBR Tagdækningsmateriale 906, Ydervægsmateriale 907, Råhussystem 908, Opvarmningsform 909, Ventilation 910, Bygningsidentifikation i BBR 930, Økologiske tiltag Skema 8.0 203, Arbejdstimer brugt til udbedring af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem Skema 9.0 216, Anmeldte arbejdsulykker Skema 10.0 404, Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren 811, Transportforhold Bilag 2 32
Skema 11.0 203, Arbejdstimer brugt til udbedring af mangler konstateret på afleveringsdato og 1 år frem Skema 12.0 400, Forventet entreprisesum Skema 13.0 200B, Arbejdstimer for funktionærer før påbegyndelse af arbejdet på byggepladsen Skema 14.0 200AC, Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (timelønnede) 517, Realiserede gageomkostninger 519, Realiserede lønomkostninger Skema 15.0 401, Realiseret entreprisesum 407, Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 501, Realiserede materialeomkostninger 521, Realiserede materielomkostninger Skema 16.0 402, Ændringer aftalt med bygherre eller forårsaget af udefra kommende forhold Skema 17.0 217, Samlet antal arbejdstimer hos parter udenfor sektor 4500 Skema 18.0 806, Trimmet Udførelse Skema 19.0 202, Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl inden afleveringsdato 211, Tabt arbejdstid Skema 20.0 205, Forventet antal overtimer 406, Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 500, Forventede materialeomkostninger 510, Forventet timelønsomkostning 516, Forventede gageomkostninger 518, Forventede lønomkostninger 520, Forventede materielomkostninger 530, Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 532, Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser Bilag 2 33
Skema 21.0 206, Faktisk antal overtimer 209, Fravær grundet ulykker 210, Fravær grundet sygdom 808, Arbejdskraftens anciennitet 809, Arbejdskraftens uddannelse Skema 22.0 531, Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 533, Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 812, Præfabrikationsgrad Skema 23.0 402, Ændringer aftalt med bygherre eller forårsaget af udefra kommende forhold Bilag 2 34