Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Afslag på akkreditering Akkrediteringsrådet har 2. november 2012 truffet afgørelse om afslag på akkreditering for masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 5 1. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet samt Aalborg Universitets høringssvar og brev til Akkrediteringsrådet af 31. oktober 2012. ACE Denmark har udarbejdet akkrediteringsrapporten ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar 2012. Afslaget betyder, at uddannelsen ikke kan godkendes, jf. akkrediteringslovens 10. Akkrediteringsrådets afgørelse er en konsekvens af rådets faglige helhedsvurdering. Rådet finder, at akkrediteringsrapporten overbevisende har påvist, at universitetets proces med udvikling af uddannelsen har været mangelfuld, og derfor ikke har medvirket til at sandsynliggøre et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Akkrediteringsrådet 9. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12-002474-56 Rådet konstaterer, at Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget en kortlægning, der påpeger, at der er et generelt behov for en uddannelse indenfor området. Rådet bemærker imidlertid, at den proces som universitetet har tilrettelagt, ikke har givet aftagerne mulighed for at forholde sig til den ansøgte uddannelses konkrete indhold og kompetenceprofil. Aftagerne har derfor ikke haft mulighed for at forholde sig til om den uddannelse, som universitetet efterfølgende udvikler på baggrund af de meget generelle til- 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3
kendegivelser om et behov for uddannelse på området. Rådet konstaterer desuden, at den ansøgte uddannelses kompetenceprofil er meget bredt, hvilket afspejles i et erhvervssigte, der ikke fremstår tydeligt. Rådet vurderer derfor, at universitetets proces ikke har sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse er svaret på det behov, som er udtrykt. Rådet bemærker derudover, at forskningsproduktionen for det forskningsmiljø, der står bag uddannelsen, ikke er så høj, som man kan forvente af et forskningsmiljø af denne størrelse. Akkrediteringsrådet baserer således afgørelsen på en samlet vurdering af, at Aalborg Universitet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et behov for en ny uddannelse på området. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Klagevejledning Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. 3 Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ui@ui.dk 3 Jf. akkrediteringslovens 14. Side 2/3
I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: acedenmark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3
Masteruddannelse i vidensbaseret praksis i socialt arbejde Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012
Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 12 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 24 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 29 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem... 30 Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering... 37 Særlige forhold... 39 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde består af: Kernefaglig ekspert Professor Kerstin Svensson, Socialhögskolan Lunds Universitet Kerstin Svensson är professor i socialt arbete och ledare för Socialhögskolan vid samhällsvetenskaplig fakultet, Lunds universitet. Hon har tidigare varit verksam som socialarbetare och arbetar sedan 1994 vid Lunds universitet där hon 2001 tog doktorsexamen och sedan 2010 är professor. Hon har undervisat på alla nivåer i socialt arbete och författat läroböcker i socialt arbete. Hennes forskningsområden handlar framför allt om organisering av socialt arbete och om socialt arbete som profession, praktik och kunskapsområde. Aftagerrepræsentant Chef for socialområdet Mette Heidemann, Vejle Kommune Mette Heidemann er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet samt har Diploma in Systemic Leadership fra University of Bedfordshire. Hun har bestredet chefstillinger på det sociale område i amter og kommuner siden 2003 og har siden 2010 været chef for socialområdet i Vejle Kommune. Derudover er hun medlem af VISO s faglige bestyrelse. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 30. maj 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - respondenter i aftagerundersøgelsen - sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil - mangler i studieordningen, herunder regler om skriftlige opgaver, masterprojektets resumé og uddannelsens censorkorps (ny studieordning er fremsendt) 15. juni 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - ledelsens involvering i udviklingen af uddannelsen - antallet af forskningspublikationer, herunder en opgørelse for forskningsmiljøet FoSo 27. juni 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. afviklingen af undervisningen i Aalborg og København 15. august 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for masteruddannelser, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129034#b2 (bilag 2) 17. august 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. 5
- Metropols rolle i forhold til uddannelsen, herunder dens afvikling - den fysiske placering af undervisningen i København 30. august 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. forskningspublikationer. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 17. september 2012 Høringssvar modtaget 28. september 2012 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var uklart, hvordan universitetet ville sikre, at de studerende kunne indfri læringsmålene i de enkelte moduler. Det var på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet ikke havde sandsynliggjort, at de studerende kunne indfri kompetenceprofilen, og dermed vurderedes det ligeledes, at niveauet for masteruddannelser i kvalifikationsrammen ikke kunne nås. Vurderingen er ændret, idet universitetet har fremsendt en uddybende redegørelse samt en konkret undervisningsplan, der viser, hvor mange lektioner der er afsat til hvert af fagfelterne, og dermed hvordan det sikres, at de studerende kan indfri modulernes læringsmål og nå niveauet for masteruddannelser. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Masteruddannelsen er indstillet til afslag på akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 18. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november 2012 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde på Aalborg Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, ikke er så høj kvalitet, som det kunne forventes i lyset af miljøets størrelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetets proces med at inddrage aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen ikke har været tilstrækkelig solid til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen og vurdering af det samfundsmæssige behov samt af uddannelsen opbygning. Universitetets proces med at inddrage aftagere i udviklingen af uddannelsen har ikke været tilstrækkelig solid til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Aftagerinddragelsen er foregået ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og uden de eksisterende aftagerpaneler tilknyttet kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen skulle blandt andet afdække aftagernes behov for henholdsvis en bred eller en snæver kompetenceprofil. Imidlertid var spørgsmålene primært rettet mod behovet for uddannelsen og kun indirekte dens indhold, og aftagerne blev ikke bedt om at forholde sig til kompetenceprofilen. Undersøgelsen har dermed ikke afklaret kommunernes og organisationernes behov for henholdsvis en bred eller en snæver kompetenceprofil. Universitetet har efterfølgende valgt at udforme en bred kompetenceprofil, men denne bredde betyder, at det konkrete erhvervssigte med uddannelsen bliver uklart. Universitetet har ikke haft en opfølgende dialog med aftagere om deres behov for uddannelsen på grundlag af denne kompetenceprofil, og aftagerinddragelsen har derfor ikke kunnet hjælpe universitetet til at afklare, hvilken kompetenceprofil der er brug for på arbejdsmarkedet, og hvilket erhvervssigte uddannelsen skal have. Endvidere har universitetet ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til respondenternes kommentarer i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, og endelig er kvaliteten af det bagvedliggende forskningsmiljø ikke så høj, som det kunne forventes i lyset af miljøets størrelse. Samlet set vurderes det, at ovenstående problemstillinger er af en sådan karakter, at ansøgningen ikke kan imødekommes. Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at der ikke er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. 7
Grundoplysninger Udbudssted Aalborg og København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25-30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. februar 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8
Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde er en forskningsbaseret videregående uddannelse, der henvender sig til medarbejdere, der udfører socialt arbejde inden for forskellige områder i såvel offentligt som privat og frivilligt regi. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udvikle og styrke egen såvel som arbejdspladsens videns og forskningsbaserede praksis samt til løbende at gennemføre og formidle praksisnære faglige udviklings- og forandringsprocesser på et vidensbaseret grundlag. Uddannelsens kompetenceprofil Studerende vil under uddannelsen opnå Viden om - socialt arbejdes praksis, dets kompleksitet og uforudsigelighed - socialt arbejdes teorier og metoder - sociale problemer samt deres årsager, udtryksformer og virkninger i det sociale arbejde - borgernes, brugerne, beboernes eller klienternes erfaringer, perspektiver, viden og behov - den organisatoriske, lovgivnings- og samfundsmæssige kontekst for socialt arbejdes praksis samt organisatoriske forandringsprocesser - udviklingen i forskellige sociale indsatsområder samt forholdet og samarbejdet mellem offentlige, private og frivillige aktører på det sociale område i en dansk og international kontekst - vidensformer herunder forskellige teoretiske og forskningsmæssige tilgange til forståelsen og udviklingen af vidensbaseret praksis i socialt arbejde - de individuelle, sociale, faglige og organisatoriske læringsmæssige forudsætninger for forandringer i og udvikling af vidensbaseret praksis i socialt arbejde - evaluerings-, undersøgelses og forskningsmetoder, der er relevante for undersøgelse, udvikling og opstilling af nye løsningsmodeller til at fremme vidensbaseret praksis i socialt arbejde - problembaseret læring og projektarbejde - individuelle, gruppe- og organisationsbaserede læreprocesser - formidling og dialog, herunder udviklings- og løsningsorienterede teorier og redskaber til brug i såvel det nære faglige miljø som i større organisatoriske sammenhænge Færdigheder i at - gennemføre analyser af socialt arbejdes komplekse og uforudsigelige praksis samt dets teorier og metoder - at arbejde problembaseret med viden og udvikling i socialt arbejdes praksis - at tilrettelægge udviklingsprojekter og at gennemføre forandringsprocesser i socialt arbejdes praksis med brug af forskellige former for viden - gennemføre evalueringer og undersøgelser, der er relevante for udviklingen af vidensbaseret praksis i socialt arbejde på et forskningsmetodisk grundlag - kunne opstille, formidle og afprøve nye løsningsmodeller. - identificere, analysere og reflektere over de faglige, sociale, læringsmæssige, organisatoriske og politiske barrierer og muligheder for at udvikle og styrke socialt arbejdes praksis og at anvende denne viden i problemløsning - identificere, analysere og reflektere over sociale problemer, således som de kommer til udtryk i socialt arbejdes praksis og at anvende denne viden i problemløsning - identificere, analysere og reflektere over borgernes, brugernes, beboernes eller klienternes erfaringer, perspektiver, viden og behov og at anvende denne viden i problemløsning - identificere, analysere og reflektere over organisatoriske, lovgivnings- og samfundsmæssige forandringsprocesser, og deres betydning for barrierer og muligheder for at udvikle og styrke vidensbaseret sociale arbejde 9
- identificere, analysere og reflektere over udviklingen i sociale indsatser og i samarbejdet mellem offentlige, private og frivillige aktører i Danmark og i et internationalt perspektiv med afsæt i forskningsbaseret viden - identificere, analyserer og reflektere selvstændigt over egen, andres og organisationens viden, færdigheder og kompetencer samt behovet for at tilegne sig og udvikle ny viden - identificere, analysere og reflektere over barrierer og muligheder for at etablere og fremme individuelle, sociale, faglige og organisatoriske samarbejds- og læringsprocesser og at kunne tilrettelægge samarbejds- og læringsprocesser. - formidle ny viden gennem fremstilling, dialog og refleksion, herunder brug af udviklings- og løsningsorienterede teorier og redskaber i såvel det nære faglige miljø som i større organisatoriske sammenhænge Kompetencer til at - udvikle og styrke en faglig og tværfaglig vidensbaseret praksis i socialt arbejde baseret på anvendelsen af forskningsbaseret teoretisk og empirisk viden - iværksætte, gennemføre, evaluere og kvalitetssikre praksisnære, komplekse og derfor ofte uforudsigelige udviklings-, lærings- og forandringsprocesser på et analytisk og reflekteret vidensbaseret grundlag - inddrage og anvende viden om borgernes, brugernes, beboernes eller klienternes erfaringer, perspektiver, viden og behov i udviklings-, lærings og forandringsprocesser i praksis - inddrage viden om sociale problemer, socialt arbejdes metoder, den organisatoriske, lovgivnings- og samfundsmæssige kontekst, samt viden om organisatoriske forandringsprocesser i udviklings-, lærings- og forandringsprocesser i praksis - inddrage viden om udviklingen i sociale indsatser og samarbejdet mellem private, offentlige og frivillige aktører i Danmark og i et internationalt perspektiv i udviklings-, lærings- og forandringsprocesser i praksis - gennemføre undersøgelser og evalueringer, der er relevante for udviklingen af praksis i socialt arbejde, selvstændigt og på et forskningsmetodisk grundlag - opstille, formidle og afprøve nye løsningsmodeller, der fremmer viden og kvalitet i socialt arbejdes praksis - etablere og fremme faglige og tværfaglige samarbejds- og læringsprocesser ved selvstændigt og systematisk at påtage sig et professionelt ansvar - formidle viden, problemstillinger, analyser og løsningsmodeller til fagfæller, andre faggrupper, samarbejdspartnere, samt borgere, brugere, beboere eller klienter som led i at udvikle og styrke fagligt og tværfagligt socialt arbejde - omstille og forny sig i forhold til de løbende behov for udvikling af vidensbaseret praksis socialt arbejde (Studieordning, s. 2ff) 10
Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 11) 11
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet anfører, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde har erfaret et stigende behov for en uddannelse inden for vidensbaseret socialt arbejde, som blandt andet er kommet til udtryk i Danmarks Evalueringsinstituts Analyse af behov og relevans af professionsmasteruddannelser fra november 2011 (Ansøgning, s. 5; Høringssvar, 28. september 2012). For at imødekomme dette behov har universitetets direktion i december 2011 godkendt, at der blev arbejdet videre med udviklingen af den ansøgte masteruddannelse. Den samfundsvidenskabelige dekan, skolelederen for Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde og institutlederen for Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af fire af instituttets lektorer og en AC-fuldmægtig (Ansøgning, s. 5). Denne arbejdsgruppe har haft ansvaret for at udvikle uddannelsens faglige indhold, sikre dens faglige kvalitet og relevans samt formulere akkrediteringsansøgningen i samarbejde med uddannelsens fagansvarlige, og arbejdsgruppen har også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt interessenter og potentielle aftagere af uddannelsens dimittender. Institutledelsen har haft ansvar for de formelle institutionelle rammer og forudsætninger for uddannelsen, mens skoleledelsen har fungeret som faglig sparringspartner for arbejdsgruppen om formuleringen af akkrediteringsansøgningen (Supplerende dokumentation, 15. juni 2012). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet anfører, at uddannelsen retter sig mod alle typer af socialt arbejde ( ) [og den] vægter ( ) en generel styrkelse af vidensbaseret praksis og udvikling af praksis. (Ansøgning, s. 3). Det præciseres, at universitetet ønsker at etablere en uddannelse, der ikke i udgangspunktet er afgrænset til bestemte sektorer, indsatsområder eller målgrupper, men er i stand til at omfatte den kompleksitet, som er karakteristisk for socialt arbejde. (Høringssvar, 28. september 2012). I ansøgningen er der udarbejdet en omfattende redegørelse for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og dens erhvervssigte, hvor også uddannelsens målgruppe identificeres. Efter akkrediteringspanelet opfattelse opsummeres erhvervssigtet og målgruppen på denne måde: [Uddannelsen vil] kvalificere de ansatte, som er i den daglige kontakt med borgere, brugere, beboere og klienter, til at udvikle og udvide forståelsen af eksisterende praksiserfaringer, undersøgelses- og forskningsresultater, beskrevne teorier og metoder og anvende denne viden til at styrke den aktuelle praksis samt parallelt hermed indsætte denne viden i læreprocesser med henblik på forandringer af daglig praksis i socialt arbejde. (Ansøgning, s. 5). Desuden anfører universitetet, at den tværfaglige tilgang i uddannelsen styrker de studerendes kvalifikationer til at se mindre udviklings- og forandringsprocesser i et større perspektiv og for at kunne indgå i udviklings- og forandringsprocesser, som går på tværs af eksempelvis afdelinger og forvaltninger. (Ansøgning, s. 5). Universitetet opsummerer, at erhvervssigtet er afgrænset til professionelle, der har kendskab til, arbejder med og kan forventes at bidrage til udvikling af det praktiske sociale arbejde. (Høringssvar, 28. september 2012). Ifølge uddannelsens kompetenceprofil, som både omfatter en overordnet kompetencebeskrivelse og opdelingen i viden, færdigheder og kompetencer (Studieordning, s. 1ff), vil dimittender blandt andet opnå viden om socialt arbejdes praksis, dets kompleksitet og uforudsigelighed samt færdigheder i at tilrettelægge udviklingsprojekter og at gennemføre forandringsprocesser i socialt arbejde med brug af forskellige former for viden (Studieordning, s. 2f). 12
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet har beskrevet uddannelsens erhvervssigte, og at det står klart, at universitetet tilstræber, at uddannelsen skal være bred og omfatte alle typer af socialt arbejde. Imidlertid vurderer panelet, at denne bredde betyder, at uddannelsens kompetenceprofil ikke i samme udstrækning præciserer, hvad der kan forventes af en dimittend. Samlet set er det derfor panelets vurdering, af uddannelsen har så bred en kompetenceprofil, at det bliver uklart, hvad det konkrete erhvervssigte er. Beslægtede uddannelser Det fremgår i ansøgningen, at beslægtede uddannelser til den ansøgte masteruddannelse omfatter masteruddannelsen i udsatte børn og unge, en række diplomuddannelser inden for det sociale felt og kandidatuddannelsen i socialt arbejde (Ansøgning, s. 10). Vurderingen af forskelle og ligheder er foretaget af arbejdsgruppen bag uddannelsen, og heraf fremgår det blandt andet, at masteruddannelsen i udsatte børn og unge sigter på at specialisere ledere inden for et afgrænset område, hvorimod den ansøgte uddannelse har et bredt sigte på det sociale arbejde (Ansøgning, s. 10). Desuden fremhæves det, at undervisningen på diplomuddannelserne ikke er forskningsbaseret, ligesom disse uddannelser har til formål at specialisere de studerende inden for områder, som de allerede beskæftiger sig med. Den ansøgte uddannelse afgrænser sig ikke til de studerendes nuværende arbejdsfelt eller specialer (Ansøgning, s. 10). Endelig anfører universitetet, at sigtet med kandidatuddannelsen i socialt arbejde i høj grad er at uddanne til administrative funktioner, mens den ansøgte masteruddannelse retter sig mod ansatte, der har daglig kontakt med klienter. Masteruddannelsen vægter koblingen af teori og praksis ved at fokusere på en tæt tilknytning til praksis, hvorimod kandidatuddannelsen på 120 ECTS-point giver langt større mulighed for akademisk fordybelse (Ansøgning, s. 10). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Involvering af interessenter Som beskrevet ovenfor er der foregået en intern proces på universitetet, som har ledt frem til ansøgningen om masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde. Det fremgår, at universitetets forskellige ledelsesniveauer løbende har været involveret i udviklingsprocessen, hvor særligt studieleder og dekanat har været gennemgående fra oktober 2011 til maj 2012. Universitetets direktion og rektorat har i december 2011 godkendt, at der blev arbejdet videre med udviklingen af masteruddannelsen, og derudover har rektoratet i maj 2012 forholdt sig til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden, samt at uddannelsen stemte overens med universitetets overordnede strategi. (Høringssvar, 28. september 2012). Universitetet beskriver videre, at ansvaret for uddannelsen har været fordelt mellem arbejdsgruppen, skoleledelsen og institutledelsen, og det er således arbejdsgruppen, der har været ansvarlig for den konkrete udvikling af uddannelsens faglige indhold, sikring af dens faglige kvalitet og relevans samt formuleringen af akkrediteringsansøgningen i samarbejde med uddannelsens fagansvarlige. Institutledelsen har haft ansvar for de formelle institutionelle rammer og forudsætninger for uddannelsen, mens skoleledelsen har ydet afsluttende faglig sparring for arbejdsgruppen om akkrediteringsansøgningen (Supplerende dokumentation, 15. juni 2012). Universitetet anfører, at rollefordelingen i forbindelse med udviklingen af uddannelsen...har bidraget til, 1) at arbejdsgruppen har haft udstrakt faglig autonomi i forhold til at udvikle uddannelsens faglige indhold, 2) at det er sikret, at uddannelsens indhold er realiserbart i forhold til de institutionelle rammer, og 3) at skolens viden om akkrediteringsansøgninger er blevet udnyttet. (Supplerende dokumentation, 15. juni 2012). 13
Arbejdsgruppen bag uddannelsen har involveret aftagere i udviklingen af uddannelsen via en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i marts 2012 blandt 20 organisationer og 26 kommuner. Det fremgår af ansøgningen, at der i udvælgelsen er...lagt væk på såvel store, mellemstore som mindre kommuner samt på en geografisk differentiering, idet uddannelsens potentielle aftagere omfatter alle typer kommuner. Organisationerne er udvalgt med henblik på at dække et bredt felt af frivillige og private organisationer, som opererer inden for det sociale felt f.eks. fagforbund, brugerorganisationer og viden centre. Der er i udvalget af organisationer lagt vægt på, at nogle primært vil være interessenter, mens andre både vil være interessenter og potentielle aftagere. (Ansøgning, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af listen over de udvalgte kommuner og organisationer i bilag 1.4, at de er relevante i forhold til at vurdere det samfundsmæssige behov for uddannelsen. Det fremgår, at der i alt er blevet udsendt 74 spørgeskemaer, og der er kommet 36 besvarelser retur (Ansøgning, s. 6; Bilag 1.4). Universitetet oplyser, at besvarelsen af spørgeskemaet er foregået anonymt,...og det er derfor ikke muligt præcist at uddrage respondenternes tilhørsforhold herunder hverken, om der er responderet fra en organisation eller om flere fra samme kommune har responderet. Man kan dog ud fra besvarelserne, gengivet i bilag 1.5, udlede, at der er tale om besvarelser fra såvel organisationer som en variation af kommuner... (Supplerende dokumentation, 30. maj 2012). De udvalgte kommuner og organisationer har fået tilsendt en kort beskrivelse af uddannelsen, herunder dens formål og indholdet i de fire moduler (Bilag 1.2), sammen med disse fem spørgsmål: 1) Vurderer du, at der er et samfundsmæssigt behov for en masteruddannelse i vidensbaseret praksis i socialt arbejde? 2) Det sociale område kritiseres ofte for at være for lidt vidensbaseret. Vurderer du, at en sådan uddannelse vil styrke niveauet og kvaliteten af det vidensbaseret sociale arbejde i din organisation? 3) Vurderer du, at en sådan uddannelse vil styrke medarbejdernes faglige kvalifikationer? 4) Hvis der fandtes denne uddannelse rettet mod medarbejdere, ville du tilbyde uddannelsen til udvalgte medarbejdere? 5) Vurderer du, at dine medarbejdere/medlemmer vil benytte sig af uddannelsen? (Bilag 1.3) Spørgeskemaet indeholdt svarkategorierne ja, nej og ved ikke, og i spørgsmål 4 kunne der endvidere svares ikke relevant. Respondenterne har også fået mulighed for at give uddybende kommentarer til hvert spørgsmål og generelt kommentere indholdet i uddannelsen (Ansøgning, s. 5ff). Universitetet anfører, at formålet med aftagerundersøgelsen dels var at supplere den eksisterende viden om aftagere og behov, blandt andet identificeret i den tidligere omtalte rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, og dels at undersøge det samfundsmæssige og det lokale behov for en uddannelse med fokus på vidensbaseret socialt arbejde (Høringssvar, 28. september 2012). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet sammen med spørgsmålene har fremsendt en kort beskrivelse af uddannelsen, og at uddannelsens kompetenceprofil ikke indgik i materialet. Ifølge universitetet var analysekriteriet for aftagerundersøgelsen at undersøge det samfundsmæssige og lokale behov. Kriteriet for inddragelse af aftagerkommentarer var således, at de bidrog til inspiration til udarbejdelsen af uddannelsens kompetenceprofil herunder viden om de fordele og ulemper, der måtte være ved at lave en snæver henholdsvis en bred kompetenceprofil. (Høringssvar, 28. september 2012). Panelet vurderer, at det er uklart, hvordan aftagerundersøgelsen bidrager til dette, da spørgsmålene efter panelets opfattelse er formuleret, så de primært retter sig mod behovet for mere vidensbaseret uddannelse inden for socialt arbejde og kun indirekte mod uddannelsens indhold. Respondenterne er således ikke blevet bedt om at forholde sig til strukturen i uddannelsen og dens fagelementer, herunder om de ønskede ændringer eller andre prioriteringer i uddannelsen. Panelet bemærker i særlig grad, at respondenterne ikke er blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt en bred eller en snæver kompetenceprofil bedst ville imødekomme deres behov. Jævnfør ovenfor vurderes kompetenceprofilen at afspejle uddannelsens bredde, men panelet vurderer, at det er uklart, hvorfor universitetet har valgt at udforme en bred kompetenceprofil for uddannelsen med ud- 14
gangspunkt i aftagerundersøgelsen. Endvidere bemærker panelet kritisk, at universitetet ikke har haft en opfølgende dialog med aftagere på baggrund af denne brede kompetenceprofil, hvor aftagerne ville have haft mulighed for at udtrykke deres behov for uddannelsen på et mere konkret grundlag. Akkrediteringspanelet vurderer, at den gennemførte aftagerundersøgelse ikke giver universitetet svar på, om der er behov for en snæver eller bred kompetenceprofil. Desuden har universitetet ikke systematisk indsamlet information om aftagernes ønsker til uddannelsens indhold. Aftagerundersøgelsen har dermed ikke kunnet hjælpe universitetet til at afklare, hvilken kompetenceprofil der er brug for på arbejdsmarkedet, og hvilket erhvervssigte uddannelsen skal have. Det er på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerne ikke er blevet inddraget i processen med at udvikle uddannelsen på en måde, hvor de har kunnet sikre dens kvalitet og relevans. Angående ændringer foretaget som følge af respondenternes kommentarer giver universitetet i ansøgningen to eksempler. Det ene omhandler respondenternes påpegning af, at socialt arbejde ikke udelukkende er klientarbejde, og de efterlyser mere vægt på det forebyggende arbejde. Til dette anfører universitetet: Selvom der i det sociale arbejde er et markant element af klientrettede aktiviteter, som uddannelsen skal afspejle, er den indholdsmæssige beskrivelse af uddannelsen, på baggrund af ovennævnte kommentarer, gennemgået med henblik på at markere, at der ikke alene er tale om videnskvalificering for medarbejdere i direkte klientrettede funktioner. (Ansøgning, s. 9). Panelet bemærker, at uddannelsens målgruppe er defineret som socialarbejdere, der udfører socialt arbejde i forhold til personer og/eller lokalsamfund, imens de er indskrevet på uddannelsen, jf. ovenfor. Der er dermed ikke fuldt ud overensstemmelse mellem den definerede målgruppe og universitetets ændring som følge af denne kommentar fra aftagerundersøgelsen. I det andet eksempel anfører universitetet, at respondenterne har efterlyst et øget fokus på socialpædagogik. Det har ifølge ansøgningen ført til en tydeliggørelse af, at uddannelsens fokusområder og indholdsbeskrivelser retter sig mod socialt arbejde bredt, herunder også socialpædagogik (Ansøgning, s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker, at dette ikke genfindes i uddannelsens studieordning, og panelet vurderer på den baggrund, at det er uklart, hvorledes det socialpædagogiske element er tydeliggjort i uddannelsen. På den baggrund vurderer panelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til respondenternes kommentarer i forhold til at udvikle uddannelsen og sikre dens kvalitet og relevans. Det ene eksempel på ændringer, som ifølge universitetet er foretaget på baggrund af kommentarerne, er ikke fuldt ud i overensstemmelse med den definerede målgruppe for uddannelsen, mens det andet eksempel ikke fremtræder tydeligt i studieordningen. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen konkluderer universitetet, at...der eksisterer et klart behov for master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, at uddannelsen forventes at kunne kvalificere og udvikle det sociale arbejdes praksis, at en stor gruppe aftagere vil sende udvalgte medarbejdere på uddannelsen, og at et markant flertal finder, at udvalgte medarbejdere vil benytte sig af uddannelsen. (Ansøgning, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i nogen grad er belæg for disse konklusioner. Det skyldes for det første, at universitetets inddragelse af aftagere kun omfatter den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. I den forbindelse bemærker panelet kritisk, at universitetet ikke har inddraget de eksisterende aftagerpaneler tilknyttet kandidatuddannelsen i socialt arbejde i både Aalborg og København. For det andet er aftagerne ikke blevet inddraget i processen med at udvikle uddannelsen på en måde, hvor de har kunnet sikre dens kvalitet og relevans. Universitetet anfører, at aftagerundersøgelsen har haft som formål at afklare, om der er behov for en snæver eller bred kompetenceprofil, men respondenterne er primært blevet bedt om at forholde sig til behovet for uddannelsen og kun indirekte dens indhold. Det er derfor uklart, hvorfor universitetet har valgt en bred kompetenceprofil. Endvidere har universitetet ikke haft en opfølgende dialog med aftagere på baggrund af den brede kompetenceprofil, og aftagerundersøgelsen har dermed ikke kunnet hjælpe universitetet til at afklare, hvilken kompetenceprofil der er brug for på arbejdsmarkedet, og hvilket erhvervssigte uddannelsen skal have. 15
For det tredje har universitetet ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til respondenternes kommentarer i forhold til at udvikle uddannelsen og sikre dens kvalitet og relevans, da universitetets eksempler på ændringer ikke er fuldt ud i overensstemmelse med den definerede målgruppe for uddannelsen og ikke fremgår tydeligt af studieordningen. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har inddraget relevante aftagere i forhold til at afklare, om der er behov for uddannelsen, idet en række kommuner og organisationer har fået tilsendt et spørgeskema. Det er imidlertid panelets vurdering, at inddragelsesprocessen ikke har været tilstrækkelig til sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Endvidere er de eksisterende aftagerpaneler for kandidatuddannelsen i socialt arbejde ikke blevet inddraget. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Masteruddannelsen er blevet udviklet som følge af, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde har oplevet et stigende behov for vidensbaseret praksis i socialt arbejde. I processen har universitetets forskellige ledelsesniveauer løbende forholdt sig til udviklingen af uddannelsen og det samfundsmæssige behov for den. For at afklare behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet har universitetet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 26 kommuner og 20 organisationer. Denne undersøgelse udgør den eneste kontakt til aftagere, idet de eksisterende aftagerpaneler tilknyttet kandidatuddannelsen i socialt arbejde ikke har været inddraget. De adspurgte kommuner og organisationer vurderes at være relevante i forhold til at afklare, om der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Ifølge universitetet var formålet med undersøgelsen at afklare, hvorvidt uddannelsens kompetenceprofil skulle være bred eller snæver. Spørgsmålene i undersøgelsen rettede sig imidlertid primært mod behovet for uddannelsen og kun indirekte mod dens indhold, og kommunerne og organisationerne blev ikke bedt om at forholde sig til kompetenceprofilen. Undersøgelsen har dermed ikke afklaret kommunernes og organisationers behov for henholdsvis en bred eller en snæver kompetenceprofil. Bredden i uddannelsens kompetenceprofil betyder, at det konkrete erhvervssigte er uklart. Det er derfor kritisk, at undersøgelsen ikke har bidraget til at afklare kommunernes og organisationernes holdning til dette, og at universitetet ikke har haft en opfølgende dialog om behovet for den brede kompetenceprofil. Derfor har aftagerundersøgelsen ikke kunnet hjælpe universitetet til at afklare, hvilken kompetenceprofil der er brug for på arbejdsmarkedet, og hvilket erhvervssigte uddannelsen skal have. Samlet set vurderes det, at universitetets udviklingsproces ikke i tilstrækkelig grad har inddraget aftagerne og dermed ikke har sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse med den valgte brede kompetenceprofil er svaret på et behov for en uddannelse inden for socialt arbejde. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet universitetets proces med at inddrage aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen ikke har været tilstrækkelig solid til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse og relevante aftagere har været inddraget i udviklingen af uddannelsen, og at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Dokumentation Ansøgning, s. 3-11 Bilag 1.2. Kortfattet beskrivelse af uddannelsens formål Bilag 1.3. Spørgeskema 16
Bilag 1.4. Samlet liste over modtagere Bilag 1.5. Samlet svar på spørgeskemaundersøgelsen Supplerende dokumentation af 30. maj 2012 og 15. juni 2012 Høringssvar af 28. september 2012 17
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har beskrevet de ni forskningsmiljøer, som vil blive knyttet til uddannelsen, herunder Forskningscenter for Socialt Arbejde der hører under Professionshøjskolen Metropol. Jævnfør bilag 2.1 er der indgået en rammeaftale mellem Aalborg Universitet og Professionshøjskolen Metropol om et forpligtende samarbejde mellem de to institutioner, og der arbejdes på en partnerskabsaftale vedrørende udvikling og gennemførsel af den ansøgte masteruddannelse (Ansøgning, s. 12). Om årsagen til samarbejdet med Metropol om uddannelsen anfører universitetet, at de udvalgte fagansvarlige på Metropol ( ) kan bidrage med specialiseret viden inden for bestemte fagfelter på uddannelsen ( ) [og] har desuden erfaring med udvikling og gennemførsel af praksisnær undervisning i socialt arbejde. (Supplerende dokumentation, 17. august 2012). Et af de ni forskningsmiljøer bag uddannelsen er Forskning i Socialt Arbejde (FoSo), som 8 ud af 15 fagansvarlige er tilknyttet, jf. nedenfor. FoSo er et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt forskningsnetværk ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ( ) Et særkende ved FoSo er, at miljøets forskning generelt er orienteret mod udforskningen af og/eller udviklingen af socialt arbejdes praksis (Ansøgning, s. 13). Det fremgår videre, at forskerne ved FoSo generelt set også er tilknyttet andre forskningsmiljøer for at sikre tværfagligheden (Ansøgning, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Ifølge ansøgningen har 15 VIP er udviklet og tilrettelagt uddannelsen, herunder de fire lektorer i arbejdsgruppen nævnt i kriterium 1 (Ansøgning, s. 17). De 15 VIP er er alle tilknyttet et af de ovenfor nævnte forskningsmiljøer og indgår som fagansvarlige på uddannelsen. Uddannelsen er opbygget med fire moduler og 10 fagfelter (jf. uddannelsens struktur på side 11), og hvert af fagfelterne har tilknyttet to af VIP erne som fagansvarlige. De fagansvarlige fra Metropol indgår i denne sammenhæng som yderligere fagansvarlige, og fagfelterne 1, 5, 8 og 10 har således tre eller fire fagansvarlige tilknyttet. I bilag 2.2 er henvisninger til VIP ernes CV er og forskningsmæssige aktiviteter vedlagt. Universitetet anfører, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde vil have det primære ansvar for undervisningen på uddannelsen, og undervisere til de enkelte moduler vil blive rekrutteret i et samarbejde mellem de fagansvarlige, studielederen og skolelederen for Sociologi og Socialt Arbejde (Ansøgning, s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er I uddannelsesoplysningerne i ansøgningen fremgår det, at der forventes et optag på 25-30 studerende (Uddannelsesoplysninger, s. 65). Ifølge universitetet er det realistisk at tilrettelægge og gennemføre undervisning på masteruddannelsen i vidensbaseret praksis i socialt arbejde ved hjælp af VIP-personale. (Ansøgning, s. 18). 18
Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen skal udbydes både i Aalborg og i København (Ansøgning, s. 18). I hvert modul vil der minimum være fire undervisningsblokke, som hver består af tre sammenhængende undervisningsdage (Supplerende dokumentation, 27. juni 2012). Undervisningen i henholdsvis Aalborg og København vil blive placeret forskudt, så de samme personer kan varetage undervisningen begge steder. Universitetet understreger, at tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen i Aalborg og København varetages af de samme personer, og at alle studerende dermed får samme indhold og kvalitet i uddannelsen (Supplerende dokumentation, 27. juni 2012). Hovedparten af VIP erne har base i Aalborg, men universitetet anfører, at der er tradition for en tæt kontakt mellem studerende og undervisere gennem projektvejledning, internetbaserede dialogværktøjer (mailsystemer, undervisnings- og konferenceplatforme, Skype mv.) og en åben undervisningskultur, hvor de studerende kan kontakte underviserne for spontan sparring ud over aftalte vejledninger (Ansøgning, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Tabel 2.1. nedenfor viser forskningspublikationer i perioden 2009-2011 for de 15 fagansvarlige på uddannelsen, for de 8 fagansvarlige på uddannelsen, som er tilknyttet forskningsmiljøet FoSo samt for hele FoSo, der består af ca. 25 forskere og 7 ph.d.-studerende (Supplerende dokumentation, 15. juni 2012). Tallene for FoSo er medtaget, fordi over halvdelen af uddannelsens fagansvarlige er tilknyttet dette miljø. Universitetet fremhæver, at de 8 fagansvarlige tilknyttet FoSo har stået for en væsentlig andel af den samlede mængde publikationer ved FoSo i den opgjorte periode (Supplerende dokumentation, 15. juni 2012). 19
Tabel 2.1. Forskningspublikationer for de fagansvarlige og hele FoSo i perioden 2009-2011. 2009 2010 2011 Fagansvarlige (15 VIP) Fagansvarlige (15 VIP) Fagansvarlige (15 VIP) Fagansvarlige tilknyttet FoSo (8 VIP) FoSo i alt (25 VIP, 7 ph.d.) Fagansvarlige tilknyttet FoSo (8 VIP) FoSo i alt (25 VIP, 7 ph.d.) Fagansvarlige tilknyttet FoSo (8 VIP) FoSo i alt (25 VIP, 7 ph.d.) Peer review - tidsskrift - - - 1 5 3 4 1-1 niveau 2 Peer review - tidsskrift - 5 1 1 7 2 5 9 7 8 niveau 1 Peer review - tidsskrift - 1 - - - - 1 1 - - andre Andet 16 4 10 11 5 16 20 10 19 - Heraf peer Ikke Ikke Ikke - 1 2 2 review oplyst oplyst oplyst 8 13 Publikationer i alt 22 5 12 23 10 26 31 17 28 Note 1: Andet -kategorien omfatter bog, tidsskrift, bidrag til bog/antologi, rapport, faglig redegørelse og konferenceartikel i proceeding. Peer reviewed publikationer inden for denne kategori fremgår for de otte fagansvarlige fra FoSo og for FoSo samlet. Note 2: Tallene i tabellen stammer fra supplerende dokumentation af 30. august 2012. Der er ikke fuldt ud overensstemmelse mellem de oplyste tal og de fremsendte oversigter over publikationer. Kilde: Supplerende dokumentation, 15. juni 2012; Supplerende dokumentation, 30. august 2012 Akkrediteringspanelet konstaterer, at der ikke fuldt ud er overensstemmelse mellem de oplyste tal og publikationsoversigterne for henholdsvis de 8 fagansvarlige på uddannelsen, som er tilknyttet FoSo og hele FoSo. Oversigten over de 8 fagansvarliges publikationer indeholder således publikationer, som ikke fremgår af publikationsoversigten for hele FoSo. Dette gør sig gældende for publikationer i alle de tre opgjorte år. Ifølge universitetet skyldes misforholdet en teknisk fejl i registreringen hos enkelte medlemmer af FoSo. Disse medlemmer har tidligere været ansat et andet sted, men er i perioden 2009-2011 blevet ansat på AAU og tilknyttet FoSo. Deres publiceringer er således blevet registreret, men fejlagtigt ikke som en del af forskningsgruppen FoSo. (Supplerende dokumentation, 30. august 2012). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har korrigeret tallene, jf. tabel 2.1, men at den tekniske fejl endnu ikke er rettet, når publikationslisterne udtrækkes. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der internationalt set er en særlig tradition for forskning inden for socialt arbejde, idet forskere inden for dette område udover de traditionelle videnskabelige publikationskanaler i høj grad publicerer til praktikere igennem ikke-videnskabelige kanaler. Sammenlignet med andre forskningsområder vil der derfor være en tendens til færre peer reviewed publikationer inden for socialt arbejde. Set i et internationalt perspektiv er det imidlertid panelets vurdering, at publikationsraten ikke er så høj, som det kunne forventes i lyset af FoSo s størrelse. Samtidig bemærker panelet dog positivt, at antallet af peer reviewed publikationer for både de fagansvarlige tilknyttet masteruddannelsen og for FoSo samlet set ifølge tabel 2.1 er steget i perioden 2009 til 2011. Ligeledes bemærkes det positivt, at universitetet har igangsat en række tiltag med henblik på at styrke det bagvedliggende forskningsmiljø. Blandt andet nævnes det, at FoSo har fået kvalificeret og ansat to professorer i socialt arbejde, samt at der i henhold til instituttets stillingsplan vil blive ansat yderligere en adjunkt og fire lektorer med fuld forskningsforpligtigelse inden for feltet socialt arbejde i løbet af 2012-2013 (Høringssvar, 28. september 2012). 20
Universitetet anfører, at årsagerne til, at der er flere publikationer i kategorien Andet end artikler i peerreviewed tidsskrifter, er, at der findes få peer-reviewed tidsskrifter inden for forskning i socialt arbejde, herunder i en nordisk kontekst, og at forskning inden for socialt arbejde er stærkt orienteret mod formidling af forskning til praksis og til undervisning af praktikere (Ansøgning, s. 19). Dog fremhæver universitetet, at flere af uddannelsens fagansvarlige sidder i redaktionen og/eller fungerer som reviewer for Nordic Journal of Social Work Research, der første gang udkom som engelsksproget peer reviewed tidsskrift i 2011 (Høringssvar, 28. september 2012). Det påpeges ligeledes, at de fagansvarlige på uddannelsen er aktive formidlere af deres forskning og bidrager til at udvikle vidensbaseret praksis i socialt arbejde, samt at de ofte bruges som keynote speakers på konferencer og workshops på det sociale område (Ansøgning, s. 19). Eksempelvis fremhæver universitetet, at flere af de fagansvarlige deltog i den første europæiske konference i forskning i socialt arbejde i Oxford i 2010, og at International Conference on Sociology and Social Work skal afholdes på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i 2013 (Høringssvar, 28. september 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, ikke er så høj kvalitet, som det kunne forventes i lyset af miljøets størrelse. Panelet bemærker dog positivt, at andelen af peer-reviewed publikationer er stigende i den opgjorte periode, og at der er iværksat en række tiltag med henblik på at forbedre publikationsraten yderligere. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, ikke er af så høj kvalitet, som det kunne forventes i lyset af miljøets størrelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer, og at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er. Endvidere vurderer panelet, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er, og at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Dokumentation Ansøgning, s. 12-19 Studieordning for masteruddannelsen (2. udkast, jf. supplerende dokumentation af 30. maj 2012) Bilag 2.2. Oversigt over CV er og forskningsmæssige aktiviteter på fagansvarlige Supplerende dokumentation af 15. juni 2012, af 17. august 2012 og af 30. august 2012 Høringssvar af 28. september 2012 21