13 års forskel i Ålborg

Relaterede dokumenter
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom

Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel

Mænds sundhed kan det lade sig gøre

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Dagens program. Svend Aage Madsen

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater!

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Ensomhed og hjertesygdom

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Sygdomsbyrden i Danmark

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Hvorfor dør de mindst syge?

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Epidemiologiske mål Studiedesign

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Social ulighed i ældres sundhed

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Kræftepidemiologi. Figur 1

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Mænd som syge, mænd som patienter

Hvad siger evidensen?

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Bilag 1: Fakta om diabetes

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Transkript:

MÆNDS SUNDHED

Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig opsporing af sundhedsudfordringer hos midaldrende mænd i Aalborg Kommune. Mie Møller Nielsen, Forum for Mænds Sundhed: Kommunernes (manglende) indsats for mænds sundhed.

13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014.

Men 90 8 år 81 2 år 79 80 71 70 63 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014. Øst Mænd Kvinder Vest

Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år 90 80 79 70 63 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014. Øst Mænd Vest

Og 10 år mellem kvinderne 90 80 79 81 70 60 63 71 10 år 50 40 30 20 10 0 Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Øst Vest Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014. Mænd Kvinder

18 år! 90 80 18 år 70 60 50 40 30 20 10 0 Øst Mænd Vest Kvinder Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014.

Hvad skyldes og hvad er der at gøre ved at: det koster 14 % af kvinders liv at bo i Aalborg Øst, Men det koster 25 % af mænds liv Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca 4.000 borgere fra Aalborg Øst og 6.300 borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra 2005 2014.

Middellevetid i hundrede år

Økonomi og køn: 13 års forskel - næsten 20% af livet Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel-sen

Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrelsen

Uddannelse og restlevetid 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74,4 74 72 70 Lang Mellem Kort Kilde: Arbejderbevægelsens ErhvervsRåd, 2009

Det kønnede Damarkskort

Restlevetid fra 40 år Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009

Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse Kilde: Wahlbeck, K., Westman, J., Nordentoft, M. & Gissler, M. (2011) Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. The British Journal of Psychiatry199, 453 458.

Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), 1997 2012: http://www.diabetes.dk/media/11628164/3_nye-diabetikere-incidens-1997- -2012.xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/dar01/sider/tabel.aspx

Kræftforekomst i DK Mænd: 371 pr. 100.000 (aldersstandardiseret) Kvinder: 343 pr. 100.00 (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,08 Mænd i DK har 8 % større forekomst Kilde: NorCan 2016

Kræftdødsfald i Danmark Mænd: 306 pr. 100.000 (aldersstandardiseret) Kvinder: 224 pr. 100.00 (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,37 Mænd har 37% større dødelighed Kilde: NorCan 2016

Overdødelighed Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed

Opsamling Mænd dør for tidligt Mænd har for mange sygdomme Og for dårlig overlevelse af sygdomme Mænds fysisk og psykiske sygdomme er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling SVEND AAGE MADSEN

Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen Herefter fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long-term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow-up study. Diabetologia 59: 275. SVEND AAGE MADSEN

Det uopdagede køn Struktureret personlig diabetes pleje reducerer al mortalitet og dødsfald relateret til diabetes men kun hos kvinder. Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long-term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow-up study. Diabetologia 59: 275. SVEND AAGE MADSEN

De 6 udfordringer Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Forebyggelse af sygdomme 2. Viden om symptomer 3. Reaktion på symptomer 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 7. Rehabilitering Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur SVEND AAGE MADSEN

Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig opsporing af sundhedsudfordringer hos midaldrende mænd i Aalborg Kommune. Mie Møller Nielsen, Forum for Mænds Sundhed: Kommunernes (manglende) indsats for mænds sundhed. SVEND AAGE MADSEN