Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk Landbrugsrådgivning, LandboNord, Hedens og Fjordens Landbrugscenter). Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA. Et konstateret angreb af rodfiltsvamp i marken kan udover et almindeligt angreb af rodfiltsvamp være: - Angreb af fritlevende nematoder - Angreb af rodfiltsvamp som følge forekomst af fritlevende nematoder I 2003 kunne der for eksempel konstateres kraftige angreb af rattlevirus i pletter i marker, hvor der var kraftige angreb af rodfiltsvamp, og rattlevirus bliver netop spredt af den fritlevende nematode Trichodorus. Trichodoruskrølle Med baggrund i dette har AKV i efteråret 2003 og foråret 2004 udtaget 50 jordprøver, som er sendt til analyse for forekomst af forskellige fritlevende nematoder. Der er undersøgt for i alt 15 arter, og resultaterne for de væsentligste arter er: Art Gennemsnitlig forekomst (stk/100 ml jord) Højst fundne antal (stk/100 ml jord) Skadetærskel iflg. BLGG *) (stk/100 ml jord) Antal prøver over skadetærskel Trichodorus- 35 230 50 8 25 gruppe Pratylenchus 80 315 100 10 300 Penetrans Meloidogyne 10 594 100 1 5 Hapla *) : Laboratorium i Holland Forekomst i forsøg (stk/100 ml jord) 1
Jordprøverne vurderes at være behæftet med en ret stor usikkerhed for Trichodorus. Forsøg 2004 Formålet med forsøgene i 2004 er at belyse indflydelsen af fritlevende nematoder ved at foretage en bekæmpelse af disse. Denne er foretaget med de to midler Vydate (led 2) og Nematorin (led 3). Til kontrol er anvendt bekæmpelse med Amistar (led 4), som fra bl.a. England er afprøvet til jordbekæmpelse af rodfiltsvamp. Foreløbig er der foretaget opgravning for bedømmelse af rodfiltsvamp. Her har der ikke været væsentligt udslag ved nematodebekæmpelse, men stor reduktion af angrebene ved anvendelse af Amistar. Behandling Dosering Angrebs-Index Ubehandlet 57,8 Vydate 30 kg / ha 47,2 Nematorin 30 kg / ha 66,1 Amistar 6 l / ha 17,8 Sortsforsøg med mel- og pulverkartofler Af, Michael Flø, KMC. Melkartofler: I takt med at kartoffelavlernes optagere bliver større, er arealerne med tidlige sorter faldet. Sorten Oleva må dog fortsat siges at være et godt bud på en sort til de første leveringer, dog kan mere sildige sorter ved korrekt gødskning også give gode udbytter primo september. Til de senere leveringer kan et kommende bud på sortsvalget være enten Aviala eller Valiant. Begge sorter har klaret opgaven med at give udbytter, der kan matche Kuras, som sammen med Oleva er målesort. Pulverkartofler: Pulverforsøget består af 4 sorter: Saturna (målesort), Panda, Liva og Fontane. Sidste års resultater viser, at udbyttemæssigt ligger Fontane klart foran de tre andre sorter. Ved sammenligning af knoldkvaliteten mht. afregning skiller Fontane sig igen ud ved at have betydeligt færre deforme og grønne knolde end de andre sorter. Rustindholdet var generelt lavt i Saturna, Liva og Fontane, mens Panda havde omkring 10 12 % rust (% knolde med rust). Placeret gødskning kontra nitrifikationshæmmer Af, Lars Møller, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. For at øge nyttevirkningen af det kvælstof kartoflerne gødskes med samt minimere risikoen for udvaskning af kvælstof, kan man placere gødning samtidig med lægning af kartofler. Herved sikres kartoflerne lettilgængeligt gødning nær rodsystemet samtidig med at gødningen beskyttes mod udvaskning inden i kartoffelkammen. En anden mulighed er at anvende ammoniak inden lægning af kartofler. Ammoniak omdannes hurtigt i jordvæsken til ammonium der er en positivt ladet ion. Ammonium er ikke nær så udsat for udvaskning som nitrat. En tredje mulighed er at anvendes ammoniumholdige gødninger tilsat nitrifikationhæmmer. Før planterne optager kvælstof skal ammonium først omdannes bakterielt til nitrat. Denne proces kaldes nitrifikation. Ved at tilsætte nitrifikationshæmmeren DMPP til den ammoniumholdige gødning hæmmes den bakterielle nitrifikation i en periode af 4-10 uger efter gødskning. DMPP 2
kan tilsættes de fleste typer ammoniumholdige gødninger granuleret, flydende såvel som husdyrgødning (Pasda 2004, Planteproduktion 2004). I 2003 og 2004 gennemføres forsøg med afprøvning af ENTEC NS 26-13 der er en kvælstofgødning tilsat nitrifikationshæmmer. P.g.a. store nedbørsmængder i foråret 2003 var der i flere områder behov for eftergødskning af kartofler. Af den årsag lykkedes det også i forsøgene at opnå samme udbytte med en reduceret mængde ENTEC NS 26-13 i forhold til NS 26-13 uden nitrifikationshæmmer. Merudbyttet for at anvende ENTEC var dog lille og langt fra signifikant (Oversigten 2003, s. 249). Gødningen lægge 5 cm under og 5 cm forskudt for kartoflerne. I 2004 gennemføres forsøgene som trefaktor forsøg med afprøvning af 1. NS 26-13 med og uden DMPP 2. stigende mængde N 3. med og uden placeret gødskning I perioden fra gødskning/lægning og frem til midt juni faldt der de fleste steder kun meget lidt nedbør i 2004. Af den årsag forventes der heller ikke forskelle af betydning for nyttevirkningen mellem de forskellige gødskningsstrategier. I forsøgene har vi søgt at fremprovokere overskudsnedbør ved at vande intensivt og herved konstant holde jordfugtigheden omkring markkapaciteten. Gødskning med Mg og Mn. Af, Anette Møller Sørensen, Midtjysk Landbrugsrådgivning. I 2003 blev der startet forsøg op med tildeling af stigende mængder magnesium til fabrikskartofler; fra 0 og op til 50 kg tilført i form af Kieserit. Der blev i 2003 i 4 forsøg ikke opnået merudbytte for at tildele ekstra magnesium, tværtimod sås en tendens til faldende stivelsesindhold ved gødskning med mere end 35 kg/ha magnesium Resultaterne bekræfter tidligere forsøg fra 3
1988, hvor der heller ikke blev målt højere udbytter ved tildeling af stigende mængder magnesium. En normaltydende kartoffelafgrøde fjerner ca. 10 kg/ha magnesium og med et Mg-tal på ca. 3, som er normalt på grovsandede jorde, følges hidtidig praksis med at tildele omkring 15 20 kg/ha magnesium. Forsøgene kører videre her i 2004, dog med den forskel, at i år er Kieserit en placeret og så sammenlignet med et led, hvor det er bredspredt. I forsøgene i Grindsted er der endnu ikke konstateret farveforskel eller magnesiummangel mellem forsøgsbehandlingerne. I 2002 startede forsøg med bladgødskning med EPSO Microtop (som indeholder mangan) og mangansulfat til fabriksskartofler. Både 2 x tilførsel af EPSA Micro- top og mangansulfat gav et merudbytte og forsøgsleddet med tilførsel af EPSO Top viste en tendens til stigende stivelsespro- cent. Om det var mangan eller nogle af de øvrige næringsstoffer (Mg, S, B og Mn) i Bittersalten, der gav udslag er lidt usikkert, men noget tyder på, at det var mangan. I tilsvarende forsøg i 2003 var der ik- ke udslag for at tilføre hverken EPSO Microtop eller mangansulfat. Forsøgene kører videre her i 2004. I praksis anbefales det ofte at tilføre ekstra mangan i starten af vækstsæsonen, især på lettere jordtyper, på jorde hvor man erfaringsvis ved, at der kan opstå manganmangel i korn, samt hvor der udelukkende anvendes Shirlan til skimmelsprøjtninger. Normalt er symptomer på manganmangel ikke tydelig i kartofler, men forsøgene tyder på, at i visse år vil man få betaling for at give ekstra mangan, selv om det er en skjult mangel. Billedet viser symptomer på magnesiummangel. Læggekartoflers kvalitet Af, Jørgen Christiansen, Poul Erik Lærke og Henning Thomsen, Danmarks JordbrugsForskning; Henrik Pedersen, AKV-Langholt, og Christian Feder KMC. Finansiering: Kartoffelafgiftsfonden I praksis observeres store forskelle mellem læggekartoffelpartiers udbyttegivende egenskaber, selvom partierne opfylder de nuværende minimumskrav til læggekartoflers kvalitet krav som primært omfatter sygdomsmæssige aspekter. Læggematerialets fysiologiske tilstand/-alder er ikke omfattet af de nuværende kvalitetskrav, selvom den fysiologiske tilstand afgørende for læggekartoflers fremspiringshastighed, antal fremspirende hovedstængler, kartoffeltoppens udviklings-mønster og hastighed, samt udbytteprofil. De produktionsmæssige fordele, som kendskab til og styring af læggematerialets fysiologiske alder indebærer, udnyttes ikke tilstrækkeligt i praksis. Disse forhold, samt en ofte uhensigtsmæssig håndtering af læggematerialet umiddel- 4
bart før og efter udlevering, er nogle af de væsentligste årsager til de i praksis observerede udbytteforskelle. Projektets overordnede formål er at forbedre kvaliteten af dansk producerede læggekartofler. I projektet dokumenteres spredningen i udbyttegivende egenskaber mellem forskellige læggekartoffelpartier og relateres til forskelle i partiernes sundhed og fysiologiske alder. I alt 32 læggekartoffelpartier dyrket og lagret i praksis, 8 partier af hhv. Kuras, Kardal, Oleva og Fontane, karakteriseres mht. sundhedsmæssig kvalitet, varighed af spirehvile, fremspiringshastighed, stængelantal/top, vækstkraft, topudvikling og udbytte ved høst. Endvidere karakteriseres kartoffelsorter, der repræsenterer forskellige vækst-/lagringstyper og produktionsgrene, mht. effekt af læggeknoldstørrelse, samt deres følsomhed og specifikke reaktioner på fysiologisk ældning. Forsøgsmark På Tryhedegård vises forskelle mellem de 32 læggekartoffelpartier, baseret på registreringer og opgravning i maj-juli 2004. Endvidere omtales delprojekter på DJF s Forsøgsstation i Jyndevad. Sølvskurv og Black Dot i kartofler Af, Ove Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Sølvskurv er en lagersygdom, som ofte overses ved optagning, men som ved oplagring under fugtige forhold og høj temperatur udvikles, opformeres og spredes på lageret. Symptomer ses som sølvgrå svagt indsunkne runde pletter op overfladen af knolden. Sølvfarvningen skyldes, at svampen angriber et tyndt hudlag umiddelbart under det yderste hudlag. Herved opstår et tyndt hulrum under huden. Optimale betingelser for udvikling af sølvskurv på kartoffelknoldene er 20 C og 90-100 % rel. luftfugtighed. Sølvskurv kan være årsag til betydelig kvalitetsforringelse under oplagring. Sølvskurv er primært en kosmetisk kvalitetsfejl, men kan ved meget stærk angreb også forårsage vægttab og forringet spireevne. Black dot kan angribe alle kartoflens underjordiske plantedele. Det gælder både knolde, udløbere, rødder og den underjordiske del af stænglen. Angreb på knolde ses som overfladiske sølvagtige plamager, hvori der senere udvikles sklerodier. Sklerodierne ses som små sorte prikker, hvori sporene udvikles let med Sølvskurv. Sølvskurv har et mere sølvagtigt skær og er skarpt 5
afgrænset, mens Black dot er mere brunt og med uskarp afgrænsning. Sølvskurv på knolde producere ikke sklerodier. Black dot spredes med læggekartofler og kan overvintre i jorden i mange år. Sølvskurv. Black dot. I 2004 er der anlagt et lille pilotforsøg med sølvskurv/black dot s betydning for kartoflers fremspiring. Et parti læggekartofler med angreb er sorteret i tre angrebsgrader og lagt umiddelbart herefter. Se foreløbige resultater i tabel 1. Det kunne være interessant at undersøge udbredelsen af Black dot i danske spisekartofler. Tabel 1 Fremspiring af læggekartofler med angreb af sølvskurv/black dot, 2004. Pct. sølvskurv/black dot på læggeknolde Dato for fremspiring Pct. fremspiret planter Plantehøjde 2 uger efter fremspiring Pct. sølvskurv/black dot på læggeknolde 2 uger efter fremspiring. 0-10 % 20. maj 96 13 40,0 10-30 % 21. maj 97 11 66,7 30-70 % 22. maj 93 9 100,0 Planteafstand ved dyrkning af Fontane Af, Peter Klemmensen og Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA. Baggrund Markedet for spisekartofler har i de senere år ændret sig, således at der er en større efterspørgsel efter små kartofler. Anvendelsen af de små kartofler er både til salg af vaskede kartofler og hurtig tilberedning, men ikke mindst er der gode afsætningsmuligheder til industrien. Den gunstige afsætning for små kartofler gør, at der ofte er en økonomisk gevinst for kartoffelavleren ved at have en stor andel af kartofler under 40 mm. Forsøget For at se, hvilken indflydelse planteafstanden har på andelen af små kartofler, er der i 2003 og 2004 lavet forsøg med sorten Fontane, der er lagt med 30, 25, 20 og 15 cm s planteafstand. Fontane er valgt til dette forsøg, idet sorten har interesse både for konsummarkedet og i særdeleshed til industriel forarbejdning. 6
Planteafstand Udbytte i hkg pr. ha Procent I alt 28-40mm 40< mm 28-40 mm 30 cm 427 73 353 17% 25 cm 436 92 344 21% 20 cm 446 109 337 24% 15 cm 464 122 342 26% Forsøg ved LandboNord 2003 Resultatet af sidste års forsøg viser, at det totale udbytte er steget, jo tættere kartoflerne er lagt, og mens hkg pr. ha i sorteringen 40 til 60 mm er uforandret, stiger mængden af knolde under 40mm med stigende plantetal. Forsøg med forskellige fungicider efter varslingsmodel Af. Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Forsøgsplan Led Behandling dosis Type Model Nr 1 Ubehandlet 2 Shirlan 0,3 l/ha Routine 3 Skimmelstyring Model 1 4 Dithane NT 2,0 kg/ha F2 Model 2 5 Shirlan 0,4 l/ha F1 Model 2 6 Ranman 0,2 l/ha F1 Model 2 Additiv til Ranman 0,15 l/ha (F1) Model 2 7 Sereno 1,25 kg/ha F2 Model 2 8 Tanos 0,7 kg/ha F2 Model 2 Shirlan 0,4 l/ha F1 Model 2 Ranman 0,2 l/ha F1 Model 2 Additiv til Ranman 0,15 l/ha (F1) Model 2 9 Acrobat WG 2,0 kg/ha F1 Model 2 10 Electis 1,8 kg/ha F2 Model 2 11 Plant Plus Model 3 Led 10-11 kun Flakkebjerg I strategiforsøget vil forskellige modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel blive afprøvet. Led 3 er rutinebehandling med 0,3 l Shirlan og MODEL 1 er skimmelstyring på Planteinfo med tilretning. Der startes her ved rækkelukning med 0,2 l Shirlan og 5 døgns beskyttelsesperiode. MODEL 2 er Ugemodellen (Nordjyske model) hvor der sprøjtes hver uge, men hvor doseringen varierer fra ¼ til hel dosis afhængig af smittetryk og fungicidtype. Risikoværdier aflæses på skimmelstyring. Det er ikke alle fungicider, som kan tåle at få reduceret dosis lige meget. Produkterne er derfor delt i to typer, hvor gruppen med højt dosis potentiale følger Shirlan (Højt dosis potentiale F1: Shirlan og Ranman). I den anden gruppe følger fungiciderne Dithane NT (Lavt dosis potentiale F2: Dithane NT, Electis, Tanos, Sereno, Acrobat WG). Plant Plus og Electis indgår kun i forsøget på Flakkebjerg. 7
Midler til ukrudtsbekæmpelse i kartofler. Af, Jens Marius Thomsen, Hedens og Fjordens Landbrugscenter. Formål: at belyse effekten af forskellige strategier til bekæmpelse af ukrudt i kartofler. Behandlingstider: 27/5 og 17/6 Midler: 10-20 gr.titus WSB, 0,75-1,5 l Fenix, 0,125-0,25 l Command, 1,5 l Roundup Bio. Registrering: i ubehandlet er der 14 dage efter sidste behandling 20 græsukrudt/m2 og 82 tokimbl./m2. Resultat: effekten i dette forsøg OK i alle ledene, hvor der har været 2 behandlingstider 20 gr. Titus WSB. Problemukrudt ved kun 1 behandling med Titus WSB, Fenix eller Roundup Bio i forskellige kombinationer er: hanekro, agerstedmoder, tvetand, enårig rapgræs og til dels også mælder og pileurt. Konklusion: i dette forsøg er den bedste ukrudtseffekt opnået ved 2 behandlinger. Da ukrudtet spirer frem over en lang periode, er det vigtigt at få hyppet færdig umiddelbart efter lægning, så hovedparten af ukrudtet kan fjernes ved første sprøjtning inden kartoflerne spirer frem. Her er større mulighed for at afpasse dosis og middelvalg. Behandling med Roundup Bio, der er billigere, har også løst ukrudtsproblemet. Insektbekæmpelse i kartofler Af, Ruth Madsen, Midtjysk Landbrugsrådgivning og Lars Møller, Dansk Landbrugsrådgivning. Der findes flere forskellige typer insekter, som kan skade kartofler knoporm, gåsebiller, coloradobiller, smældere, tæger, cikader og bladlus. Insektforsøgene i 2004 fokuseres primært på afprøvning af bekæmpelsesstrategier med cikader og bladlus. Bladlus er sjældent årsag til udbyttetab i kartofler. Skaden sker primært fordi visse arter af bladlus kan sprede virussmitte i læggekartofler. I 2003 blev der gennemført forsøg med udsprøjtning og bejdsning med insekticid. Forsøgene blev gennemført i læggekartofler som var fri for virus og hvor der blev lagt virusinficerede kartofler i smitterækker omkring forsøgsparcellerne. Det lykkedes i 2003 ikke at vise nogen effekt af de to strategier overfor spredning af virus. Forsøgene gentages i 2004. Cikader kan være årsag til betydelige udbyttetab i melkartofler. Der er dog nogen variation mellem lokaliteter og år, hvor vi endnu kender for lidt til årsagssammenhængen. I 2001 opnåede vi i 2 forsøg merudbytte på op til 2.700 kr. pr. ha i melkartofler. I 2002 opnåede vi i to forsøg ikke merudbytte for insektbekæmpelse. I 2003 blev merudbyttet i 3 forsøg på ca. 800 kr. pr. ha. Det er helt klart, at der er marker med stort behov for bekæmpelse og marker med lille behov. Vores store problemer er, at vi ikke har nogen gode skadestærskler for bekæmpelse af cikader. I 2003 gennemførte KVL-studerende Torben Rasmussen markundersøgelser som viste at de voksne cikader samt 1. og 2. nymfestadie næppe påføre kartoflerne skader af udbyttemæssig betydning først når cikaderne når 3., 4. og 5. nymfestadie skades kartoflerne. Optimal bekæmpelse bør således foretages på et så tidligt tidspunkt at cikader endnu er for små til at landmanden kan se dem. I forsøgene 2004 undersøges bl.a. behandlingstidspunkt og dosering har betyd- 8
ning for effekten. Kan man ved at sprøjte 3 gange med 1/3 dosering i juni måned opnå samme eller bedre effekt end ved at sprøjte 1 gang med fuld dosering sidst i juni måned? I forsøgenes smitterækker kan man se symptomerne af virus i læggekartofler. Som tommelfingerregel siges at for hver 1% virus syge plante i marken medføre dette udbytte tab på 0,5% plus kvalitetsforringelse. Virus Y ses som mosaik, rynkesyge eller som stregsyge. Symptomerne skal kunne ses på både de yngre og ældre blade, da virus er systemisk i planten. 9. Bladrullevirus ses som planter hvor de nederste blade ruller og bliver sprøde. Bladene skal stritte opad. Ranman til bekæmpelse af kartoffelskimmel Af, Martin Andersen, LandboNord og Lars Møller, Dansk Landbrugsrådgivning. I 2004 udføres forsøg med Ranman til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Ranman er et nyt middel godkendt med 0,2 l/ha Ranman + 0,15 l/ha additiv til Ranman. Ranman har i anerkendelsesforsøgene vist: at Ranman i meget modtagelige sorter og ved højt smittetryk virker fuldt på højde med Shirlan at Ranman i både halv og kvart dosering stadig har god virkning mod kartoffelskimmel. Forsøgene er anlagt i relativt tidlige sorter som Bintje og Oleva. Herved opnås, at kartoffelplanterne kan holdes fri for kartoffelskimmel med max. 7 behandlinger. For også at overholde etikettens ordlyd om, at Ramnan maksimalt må anvendes 6 gange i løbet af en sæson og maksimalt 3 gange i træk og senest 7 dage før høst, er forsøgene designet således, at der anvendes Ranmam tre gange i træk. Herefter sprøjtes hele forsøget inklusive ubehandlet med 0,3 l Shirlan. Dernæst sprøjtes igen med 3 gange Ranman. Da den midterste sprøjtning udføres med samme middel i alle forsøgsled, vil man kunne sammenligne effekt af Ranman-strategierne og se bort fra den midterste behandling. Ranman er pålagt anvendelsesbegrænsningerne med 3 og 6 behandlinger for at forebygge udviklingen af resistens. Begrænsningerne i antallet af behandling er uanset doseringen, og uanset om man f.eks. blander halv dosis Ranman med halv dosis Dithane NT. I forsøgene undersøges virkningen af at blande Ranman med Dithane. Kan man ved at blande Ranman og Dithane opnå bedre virkning end fuld dosering Dithane? Kan man ved at blande Ranman og Dithane nedsætte risikoen for resistens udvikling? Kan man ved at blande alt afhængig af risikoen for angreb af kartoffelskimmel skifte mellem: 0,2 l Ranman når det er skimmelvejr 9
0,1 l Ranman + 1 kg Dithane når det måske er skimmelvejr og 2 kg Dithane når der er lille risiko for skimmelvejr, og stadig opnå samme virksning som fuld dosering Ranman hele sæsonen? Ovenstående søges belyst i forsøgene. Sprøjteskader i kartofler Af, Kenn Lindholm, Forsøgsvirksomheden Ytteborg og Lars Møller, Dansk Landbrugsrådgivning. I 2003 og 2003 har en lang række sprøjtemidler evne til at fremkalde skader i kartoler være belyst med det formål at beskrive symptomerne i ord og billeder. Skader på kartoffeltop og datterknolde efter udsprøjtning af Starane. Symptomerne er meget forskellige alt efter aktivstoffets virkemåde i planterne. Nogle midler fremkalder stærke skader i skudspidser og vækstpunkter. Det vil typisk være midler, hvis aktivstof hæmmer celledeling i planterne. Det gælder f.eks. metsulfuronmethyl (Ally), tribenuron-methyl (Express), tribenuron-methyl + thifen-sulfuron-methyl (Harmony Plus), idosulfuron (Hussar), triflusulfuron-methyl (Safari), pendimethalin (Stomp), triasulfuron (Synergy 63 WG) og rimsulfuron (Titus). Midler der giver skader på ældre blade. Det er typisk midler som hæmmer fotosyntesen, feks.: bentazon (Basagran), clomazon (Command CS), aclonifen (Fenix), terbuthylazin og pyridat (Lido 410 SC), ioxynil og bromoxynil (Oxitril CM), metribuzin (Sencor WG), propaquizafop (Agil 100 EC). Midler der giver deformiteter eller vanskabte blade. Det er typisk midler hvor aktivstoffet har hormonlignede effekt. clopyralid (Matrigon), MCPA, glyphosat (Roundup), fluroxypyr (Starane 180 S) og dicamba (Synergy 63 WG). 10
Midler der skader datterknoldenes spireevne, typisk fordi midlerne transporteres systemisk rund i planten. Det gælder f.eks. glyphosat (Roundup), fluroxypyr (Starane 180 S) og glufosinat-ammonium (Basta). De fleste midler medfører udbyttetab og mindre knolde. Når disse kartoffelknolde lægges året efter, bliver planterne også mindre, men uden synlige symptomer. Kun glyphosat, fluroxypyr og clopyralid fremkalder synlige skader på de fremspirende planter året efter. I 2004 er datterknolde fra de sprøjteskadede kartoffelplanter lagt ud i demonstrationsparceller. Læg her mærke til effekten af Starane. Starane, som har været udsprøjtet på store kartoffelplanter før rækkelukning, gav i 2003 stærke skader på kartoffeltoppen og i 2004 næsten ingen skader på fremspiringen af datterknoldene. Starane, som har været udsprøjtet efter rækkelukning, gav i 2003 næsten ingen skade på kartoffeltoppen men i 2004 stærke skade på datterknoldenes spireevne. Bejdsning af læggekartofler med Monceren Extra Af, Lars Vising Pedersen, LandboNord og Lars Møller, Dansk Landbrugsrådgivning. Bejdsning af læggekartofler i forbindelse med lægning udføres traditionelt med enten flydende eller pulverbejdse. Da der med pulverbejdsning kan være problemer med dosering og arbejdsmiljø, anbefales generelt anvendelse af flydende bejdsemidler til kartofler. Flydende bejdsning udføres normalt med traditionelt Hardi-anlæg, hvor dyserne er monteret på læggeskæret og hvor kartoflerne bejdses, når de falder ned gennem strålet. Dyserne rettes skråt ned mod jorden, således at den væske der ikke rammer knoldene udnyttes ved at behandle jorden i læggerillen. Monceren Extra er et nyt bejdsemiddel som også indeholder insekticid. Ifølge producenten er effekten over for bladlus og cikader af insekticid-delen i Monceren Ekstra mere følsom over for korrekt dosering end effekten af fungicid-delen mod rodfiltsvamp. Desuden forventes prisen for Monceren Ekstra at blive væsentlig højere end Monceren. Af den årsag er der behov for at undersøge om en forbedret bejdseteknik med større nyttevirkning/dækningsgrad af bejdsemidlet kan øge effekten. Viby-bejdseanlæg til kartoffellæggere er en ny type bejdseanlæg, som monteres oppe i kartoffellæggeren, der hvor kartoflerne ruller rundt, når kopperne trækker knolde op (se fotos). Anlægget søges afprøvet i forsøg i 2004 og sammenlignet med traditionelt bejdseanlæg. Foreløbige opgørelse af rodfiltsvampangreb på fremspirende planter fremgår af tabellen. Forsøg med bejdsning af læggekartofler 2004 foreløbige resultater. Led Bejdseanlæg Middel Angreb af rodfiltsvamppå fremspriende planter, index Try Grove Hoven Gns. 1 Ubehandlet 23,9 11,8 1 12 2 Bejdset med Hardi anlæg 0,6 l Monceren Extra FS 6,7 10,4 0,5 6 370 3 Bejdset med Viby anlæg 0,6 l Monceren Extra FS 370 12,2 16,1 0,8 10 Viby-bejdseanlæg fås også som rullebord og rotationsdyser til central bejdsning. Fordelen ved dette anlæg er at knoldene behandles ensartet på alle sider når de ruller over bordet og at bejdsning kan ske med en væskemængde på blot 1 liter sprøjtevækse pr. ton knolde. 11
Forsøg med bejdsning. Viby bejdseanlæg på kartoffellægger. I baggrunden ses beholder med sprøjtevæske og doseringsanlæg. Dysen sidder over kopperne. Bekæmpelse af gengroninger i sædskiftet. Af, Kim Madsen, Produktionschef, DANESPO A/S. Formål: at belyse effekten af forskellige kemiske strategier til bekæmpelse af gengroninger/spildkartofler i sædskiftet. Der er i læggekartoffelproduktionen stigende problemer med gengroninger i sædskiftet. Hvis der er gengroninger i arealerne med læggekartofler under officiel marksyn, kasseres marken af tilsynet, og det kan jo af gode grunde ikke lade sig gøre at bekæmpe gengroningerne læggekartoffelmarken. Derfor er det meget vigtigt, at gengroninger kartofler forebygges og bekæmpes i de afgrøder, som er inde i sædskiftet imellem læggekartoffelafgrøden. Problemet med gengroninger er som nævnt et stigende problem, og dette skyldes sandsynligvis, at der bruges mindre mængde ukrudtsmidler i kornafgrøderne, her tænkes specielt på hormonmidlerne og at de sidste tre vintre har været forholdsvise milde. Derfor har udføres i 2004 markforsøg med forskellige kemiske løsninger til bekæmpelse af gengroninger i sædskiftet. Der behandles både i kornafgrøden midt sommer med forskellige midler, før høst og til sidst efter høst. Behandlinger om sommeren er med de gængse kornherbicider og de sidste to behandlinger er med Round Up. Der bedømmes nedvisningsgrad, genvækst og knoldenes spiringsevne. 12
Da 2004 er første år med dette forsøg og da forsøget ikke er tilendebragt på nuværende tidspunkt, er det svært at lave den helt store konklusion. Dog kan der nu konkluderes, at nogle af behandlingerne viser gode effekt og at det er muligt at slå kartoflerne ned i kornafgrøden. Om datterknoldene kan spire efter denne behandling vil også blive belyst i forsøgene. August 2004 13