Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141



Relaterede dokumenter
Vestbyskolen Tlf.: Fax:

Nim Skole og Børnehus

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [ ]

Integrationspolitikkens Handleplan bruttokatalog

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner

FTF dokumentation nr Viden i praksis. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave kl til kl

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Synopsis for handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

Ernst & Youngs oversigt over administrative effektiviseringsforslag til Nyborg kommune

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

Bilag 6: Økonometriske

Langmarkskolen Tlf:

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Fra patient til patient: Tidlig prostatakræft hvad nu? Aktiv overvågning, operation, bestråling?

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kunsten at leve livet

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

OPI virksomhedsinvolvering:

Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr Marts Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

Transkript:

Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder... 10 Udfordrnger... 12 Resultater... 13 Udvdet skoledag... 13 Læseresultater... 15 Tabeller... 16 Rammebetngelser... 16 Resultater... 18 Kommentar Skolebeskrvelsen består af flere elementer: Samlet vurderng af skolen er skrevet af chefen for undervsnngsområdet s. 2-12 er bortset fra afsnttet Samlet vurderng af skolen skrevet af skolen s. 13-24 er opsamlnger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysnnger fra skolen og fra de centrale systemer Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hjemmesde: www.hovedgaard-skole.dk E-mal: hovedgaard-skole@horsens.dk Skoleleder: Bente Lundgaard Vceskolenspektør: Bjarne Hermansen Afdelngsleder specalklasser: Anne Mayoh SFO leder: Brtta Pedersen Hovedgård Skole er belggende den nordlge del af Horsens Kommune ved den gamle hovedlandevej mellem Århus og Horsens ca. 13 km fra Horsens by. Hovedgård lgger tæt på naturområder, og byen rummer mange faclteter som børnehave, drætshal, svømmesal og et meget udvklet musklv. Hovedgård Skole er to tre sporet fra 0. tl 9. årgang. SFO er opdelt to afdelnger, hvoraf den ene afdelng er placeret ca. 500 meter fra skolen på adressen Skolebakken 3. Ved skoleårets start var der tlmeldt 95 børn SFO1 og 5 SFO2. Der er desuden 6 specalklasser, som dækker alle årgange. Tl specalklasserne er knyttet specal-sfo. Der er ndskolngen 198 elever fordelt på 9 klasser. På mellemtrnnet er der 146 elever fordelt på 7 klasser og overbygnngen 178 elever fordelt på 9 klasser, alt 522 elever 25 klasser. Hovedgård Skole rummer også en specalklasserække med 37 elever fordelt på 6 klasser. Elever alt: 559. Samlet vurderng af skolen Hovedgård Skole arbejder målrettet med udvklngen forhold tl de forskellge ndsatsområder. Skolen har 1 2

både fokus på udvklngen af undervsnngen, nkluson og værdgrundlaget. Skolen bruger SMTTE-modellen forhold tl opfølgnng på ndsatsområderne og får på denne måde også mulghed for at gøre brug af evaluernger og vurdernger forhold tl fremadrettede planer. I forhold tl folkeskolens afgangsprøve lgger skolens resultater gennemgående over gennemsnttet for Horsens Kommune. Hovedgård Skoles læseresultater ndskolngen vser en svag underrepræsentaton af hurtge og skre læsere og en overrepræsentaton af uskre læsere. Læseudvklngen bør følges nøje, og skolen har gang en række ntatver på området. Den udvdede skoledag har skolen udnyttet tl fokus på læsnng og på mussk/kreatve og socale aktvteter. Der er et godt samarbejde mellem de to faggrupper, hvor de respektve udnyttes bedst mulgt samarbejdet om klassen og det enkelte barn. Hovedgård Skoles overgangsfrekvens tl ungdomsuddannelserne lgger under gennemsnttet for Horsens Skolevæsen, men der er kke tale om en generel tendens. Lærernes uddannelsesnveau forhold tl de opgaver, de blver sat tl at løse, udvser på flere områder en stgnng fra 2007 tl. Undtaget herfra er geograf og bolog, hvor der er tale om en tlbagegang forhold tl sdste år. SFO s dæknngsgrad faldt som en konsekvens af Udvdet skoledag fra 2007 tl 2008, og det ser ud som om tallet har stablseret sg på dette nveau. Fravær pr. elev lgger på Hovedgård Skole på 9,1 dage gennemsnt pr. elev, og det drejer sg først og fremmest om fravær på grund af sygdom. Elevtal pr. nyere pc er på 8,83, hvor gennemsnttet kommunen er på 4,2. Der er behov for en fælleskommunal ndsats på området. Klassekvotenten på Hovedgård Skole er gennemsnt 21,6, og selv om skolen svnger ldt mellem to og tre spor, er der ngen klasser med lave klassekvotenter. Tlvæksten området er p.t. stor. Udgften pr. elev svarer nogenlunde tl mddeltallet kommunen. Vurderngen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvaltetsrapportens forskellge data, svar på spørgeskema, dalogmøder med skolen og skolens selvevaluerng. Rammebetngelser Budget Løn: 25.964.733 kr. (derudover forventes en justerng af løn tl specalklasserne yderlgere tldelng på ca. 2 mlloner kr.) Øvrg drft: 8.133.963 kr. Personaletal Ledere: 3 Lærere: 54 Pædagoger SFO: 8 Pædagoger centerklasser: 10 Sekretærer: 3 Servcemedarbejdere: 3 Kantne 1 I alt: 82 En sekretær og en servcemedarbejder deles med børnehaverne området. 3 4

Pædagogske processer Indsatsområder og resultater Rummelghed folkeskolen Med henblk på at rumme elever med AKT og andre vanskelgheder klasserne, uden at belastnngen for øvrge elever og personale blver for svær, blev der fra skoleårets start 2008/09 oprettet et Pusterum for elever, der har akut behov for hjælp forhold tl adfærd, kontakt, trvsel eller andre vanskelgheder, samt for elever, der forhndrer eller forstyrrer undervsnngen. Målene var at lave en forebyggende ndsats over for børn med obs på at støtte elever, der har svært ved at honorere skolens krav at skabe ro klassen at rådgve og vejlede lærere/pædagoger, så også børn med vanskelgheder kan rummes klasserne Der er etableret et lokale Pusterummet med en ndretnng, som tager hensyn tl den anderledes undervsnng/aktvtet, der foregår. I skoleåret 2008/09 har der været afsat 20 tmer, som læses af to lærere, som begge har erfarng og uddannelse at undervse børn med vanskelgheder. Efter en langsom start, hvor lærerne skulle vænne sg tl at bruge Pusterummet med de mulgheder, det ndebærer, har ndsatsen tl fulde opfyldt målsætnngen. Den almndelge specalundervsnng er dette skoleår kke blevet afbrudt, ford tmerne skulle bruges tl støtte for elever med akutte problemer. Lærerne føler, de får hjælp og vejlednng deres arbejde med at rumme elever med vanskelgheder, og at de har flere handlemulgheder forhold tl dsse børn. For en del elever har der været tale om et pusterum bogstavelg forstand de har brugt det som en mulghed for at holde pause fra stuatoner, de har haft svært ved at honorere klassen, og de har oplevet at komme vdere efter en samtale/ndvduel undervsnng Pusterummet. Enkelte elever har haft længere forløb, hvor de det meste af skoledagen er blevet undervst Pusterummet efter ndvduelt tlrettelagte forløb. Det har betydet ro for eleven og for klassen. Desuden har det på den måde været mulgt at skabe td tl afdæknng af elevens vanskelgheder og lave handleplaner, uden at problemerne klassen og for den enkelte elev har vokset sg større. Næste skoleår skal den forebyggende ndsats udvkles, lgesom det har været et stort ønske, at Pusterummet kan holde åbent hele skoledagen. Det er der pt. kke ressourcer tl, men det er en problematk, som skal undersøges nærmere. Den røde tråd førskolegrupper Arbejdet med den røde tråd har stået på snart mange år Hovedgård-området. Der er et tæt samarbejde mellem børnehaver, skole og SFO. Ledelserne samarbejder gennem månedlge møder, børnehaver og børnehaveklasser har fælles skovture, børnehaverne benytter skolens bblotek og sproglaboratorum, og skolens og SFO s personale deltager forældremøde børnehaven for børnehavebørn, der skal starte skolen. Der er desuden udarbejdet fælles pjecer tl forældre for førskolebørn. Arbejdet med førskolegrupper har stået på tre år og fungerer godt. 5 6

I god td, nden førskolegrupperne starter, afholder personalegruppen (SFO personale og børnehavepersonale), som skal arbejde med førskolegrupperne, en arbejdsdag, hvor mål, forventnnger og handleplaner for førskolestarten aftales. Evaluerngen har vst, at det er vgtgt, at de to forskellge personalegrupper får afstemt forventnnger tl hnanden og tl målsætnngerne for arbejdet med førskolebørn. Det er lgeledes vgtgt, at børnehavepersonalet kke blot føler sg som gæster SFO, men er lgeværdge arbejdspartnere med SFO s personale. Dsse problematkker er der arbejdet mere med dette forår, og det er ndtrykket, at samarbejdet er foregået mere lgeværdgt år. En følge af førskolearbejdet på skolen har været, at klassedannelsen kan foregå tdlgere end før, hvor v dannede klasser omkrng efterårsferen. Nu foretages klassedannelsen på baggrund af førskolearbejdet, og klasserne er således dannet tl skoleårets start - dog kan der stadg ændres frem tl efterårsferen. Klassedannelsen sker et samarbejde mellem personale fra børnehaver, skole (børnehaveklasselederne) og SFO. Elevplaner Hovedgård skole har ndtl dette skoleår brugt programmet E-planer. Med Horsens Kommunes beslutnng om kun at anvende lærerntra tl elevplaner, blev det nødvendgt at gangsætte et udvklngsarbejde skoleåret 2008/09, så alle lærere kunne blve klædt på tl den nye opgave. Nogle lærere deltog et plotprojekt på skolen, hvor de brugte lærerntra. Deres opgave var at lave oplæg tl resten af skolen om elevplaner på ntranettet. Erfarngerne blev fremlagt på et pædagogsk rådsmøde, og efterfølgende deltog alle et nternt kursus om elevplaner. Fløjene har endvdere udvklet på elevplanerne med fokus på netop deres årgange. I skoleåret 2008/09 har alle benyttet elevplanerne på ntranettet. En foreløbg evaluerng vser, at der er større tlfredshed med arbejdet med elevplanerne dette program end den tdlgere anvendte både hos forældre og personale. Arbejdet fortsættes og udvkles næste skoleår med henblk på, at elevplanerne blver et godt redskab dalogen mellem skole og hjem og lærernes arbejde med at udarbejde målsætnnger, handleplaner og evaluerng for den enkelte elev. Opfølgnng og nye ndsatsområder Naturfagsprojekt Der er afholdt naturfaglg uge på skolen, hvor alle elever arbejdede med Klmaforandrnger, klma og menneskets forbrug af ressourcer. For at understøtte koordnatoren for naturfag er der nedsat en naturfagsudvklngsgruppe, som bl.a. har været styregruppe for planlægnng af naturfagsugen og andre ntatver naturfagene. Desuden skal de understøtte koordnatorens arbejde med at udvkle naturfagene på Hovedgård Skole. Udvklngsgruppen fortsætter (mnmum) de næste to skoleår for fortsat at sætte fokus på fagene og følge fagenes udvklng på skolen, kommunalt og natonalt. Desuden deltager Hovedgård Skole forskellge kommunale ntatver både med klasser og med personale forskellge arbejdsgrupper. Fagudvalgsarbejde forsøges sammen med andre fag styrket skoleåret /10 ved på forhånd at fastlægge årets møder, så alle kan deltage. Der er desuden løbet af de sdste år nvesteret kraftgt nye bøger, så bogbestanden naturfagene er helt up to date. Alt sammen tltag, der skrer fokus på naturfagene og forhåbent- 7 8

lg kvalfcerer undervsnngen og dermed øger elevernes udbytte. Der er endnu kke foretaget andre evaluernger end eksamen for 9. årgang. Her ser det ud tl uden at der dog er lavet en eksakt sammenlgnng med andre år - at eleverne har klaret sg meget fnt Fokus /10 kunne være at lave en kompetenceplan/undervsnngsplan for naturfagene på Hovedgård Skole. Læsnng Målsætnng for læsendsatsen på skolen V vl: gve eleverne lyst tl at læse og skrve, gve dem gode læsestrateger og gode læsevaner, som kan føre tl vden og gode oplevelser udvkle og kvalfcere læseundervsnngen arbejde hen mod at eleverne kommer tdlgere gang med at læse, og hurtgt blver skre læsere, som kan bruge læsnng både tl oplevelse (lyst) og tl lærng og tlegnelse af ny vden sætte særlgt fokus på den faglge læsnng Der er gennemført forskellge tltag for at understøtte ndsatsen vedrørende læsnng. Allerede børnehaverne arbejdes med sprogstmulerng. Skolen stller lokale og undervsnngsmdler tl rådghed, og bbloteket er en aktv medspller denne aktvtet. I børnehaveklaserne arbejdes vdere med sprogstmulerngen, lgesom det for en del år sden blev gennemført, at kommende dansklærere 1. klasse har børnehaveklasserne en tme hver dag. I forbndelse med udvdet skoledag Horsens Kommune blev der ndført læsebånd ndskolngen. Der er læsekurser 3. klasse og desuden faglgt læsekursus 4. klasse, hvor der arbejdes med at gøre eleverne fortrolge med læsnng af fagbøger. Der foretages regelmæssgt læsetest gennem hele skoleforløbet. 9 Ud over dsse tltag arbejder skolen med tdlg læsestart (Readng Recovery). Dette henvender sg tl børn ndskolngen, som har brug for "en ekstra chance for at komme gang med at læse. Også bbloteket har værksat adskllge ntatver for at fremme elevernes læselyst og for at gve gode læseoplevelser. Udvklng/nye tltag - 2011 Udarbejdelse af forældrelæsefolder med bbloteket som tovholder. Udvkle nye deer tl aktvteter læsebånd (makkerlæsnng, større børn læser for mndre, temalæsnng, højtlæsnng på bedsteforældredag, dalogsk læsnng osv.) Holddannelse forhold tl elevernes læsenveau. Fokus på og udvklng af aktvteter tl styrkelse af faglg læsnng prmært på mellemtrnnet. Årgangsteamet/klasseteam skal planlægge fælles aktvteter for en kontnuerlg ndsats for den faglge læsnng de enkelte fags tekster og fagområder. Klasselæreren er tovholder. Evt. læsebånd hver dag ndskolng og på mellemtrn. Styrke og udvkle de faglge læsekurser på 4. årgang. Afholdelse af pædagogsk arrangement med læsekonsulent med henblk på at klæde alle på forhold tl faglg læsnng. ndsatsområder IT fokus I forbndelse med Horsens Kommunes valg af ITplatform har skolen måttet nvestere nye maskner. I denne forbndelse er der lavet en plan for fremtdge nvesternger og ny IT handleplan for skolen. Denne skal mplementeres og justeres det kommende skoleår. 10

Der er ndkøbt 3 IT-rygsække efteråret 2008. De blver alle ledge efter sommerferen. V påregner at ndkøbe et par IT-rygsække mere. Der er afsat td tl 2 spotkurser pr. ansat + fortsat fokus på/udvklng af lærerntra og Junor PC-kørekort det kommende skoleår. Forslag om, at klasserne på mellemtrnnet alle får mplementeret elev-ntra. Cd-ord vejleder (K2 vejleder): I løbet af de næste 3 skoleår, skal alle undervsere præsenteres for brugen af CD ord almenundervsnngen Horsens Kommune. Der skal uddannes 3-4 vejledere på Hovedgård Skole, som skal vejlede de øvrge undervsere på skolen. Fokus på matematk Faglg læsnng matematk. Udvklng af f.eks matematk kursus for de små årgange. Matematkvejleder uddannet Arbejdsgruppe nedsat skal sammen med matematkvejlederen stå for det vdere arbejde med ndsatsområdet. Værdgrundlag ansvarlghed og respekt Med baggrund skolens/horsens Kommunes værdgrundlag sættes fokus på ansvarlghed/respekt skoleåret /10. Der opleves en stgende tendens tl uansvarlghed forhold tl materaler, regler og oprydnng. Også mangel på ansvarlghed og respekt over for hnanden og lærere ses som et større problem end tdlgere. skal etableres med henblk på at (gen)skabe ansvarlgheden hos alle. Desuden skal der fokus på anerkendende pædagogk, så den negatve spral med flere og flere regler og restrktoner forhåbentlg kan ændres tl en postv tlgang tl at påtage sg fælles ansvar. Der planlægges endvdere med temadage for eleverne om ansvarlghed. Udfordrnger Udbygnng og renoverng af skolen. En kapactetsudvdelse blver stadg mere nødvendg. Det gælder både klasselokaler, grupperum, personalerum, admnstraton og bblotek. Tltag, som gør det mulgt at rumme elever med specelt adfærdsmæssge vanskelgheder klasserne. At få læsepoltkken mplementeret, så det kke kun er dansklærerne, der har ansvaret for elevernes læseudvklng. Fortsat fokus på og udvklng af pædagogk og struktur centerklasserne. Herunder udvkle et kontnuerlgt samarbejde med Højvangsskolens centerklasser. Tl stadghed at arbejde med og at mplementere skolens egne og Horsens Kommunes værder hele skolens hverdag En stadg opfølgnng på og opmærksomhed omkrng det psykske arbejdsmljø og personalepleje øvrgt. På sgt kunne en nedskrevet trvselspoltk være et godt tltag. En handle- og evaluerngsplan er under udarbejdelse et samarbejde mellem elevråd og koordnatonsudvalg/pædagogsk råd. Desuden er der planlagt et pædagogsk arrangement, hvor fælles retnngslner og aftaler 11 12

Resultater Udvdet skoledag I forhold tl udvdet skoledag er der taget udgangspunkt de poltske mål vedrørende øget faglghed fleksbltet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn tl øget faglghed har Hovedgård Skole bl.a. sat fokus på dansk/læsnng og bevægelse. På en skala fra 1 tl 5, hvor 5 er det optmale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Målopfyldelse 1 2 3 4 5 Med hensyn tl fleksbltet vurderer skolen, at 11 20 % af undervsnngen er organseret anderledes med f.eks. holddelng. 0 10 % 11 20 % 21 30 % 31 40 % 41 50 % I forhold tl samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelngen mellem lærer og pædagogressourcer ndskolngen og desuden vurderet på samarbejdets ntenstet mellem lærere og pædagoger ndskolngen. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet form af fre trn, hvor Hovedgård Skole vurderer, at de deres samarbejde er på trn 4. Hovedgård Skole 4 Samarbejder om socale og faglge mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksbel tlrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder st ansvar. 3 Samarbejder omkrng koordnerng og planlægnng af forløb. Deler planlægnng og gennemførsel, men hver enkelt beholder st ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trvsel, årgangens/klassens socale lv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler deer omkrng forløb/elevernes trvsel. Udveksler nformaton om den enkelte elev. Lærerressourcer Pædagogressourcer 13 14

Læseresultater Ifølge læsetest ved hjælp af en ordlæsetest placerer 64 % af eleverne på 2. klassetrn sg kategoren skre læsere, 20 % er kategoren skre, men langsomme læsere, og 15 % er kategoren uskre læsere. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% OS120 A1 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Hovedgård Skole Gnsnt. Horsens Kommune I en mere omfattende læsetest på 6. klassetrn lgger Hovedgård Skole over landsgennemsnttet, når det gælder den ldt sværere ndholdslæsnng, men på eller under gennemsnttet forhold tl ntensv læsnng og punktlæsnng. Tabeller Rammebetngelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysnnger for Hovedgård Skole Elevtal Klassetal Særlge opgaver 2008/09 556 24 6 specalklasser (0.-7. klasse) 2007/08 563 25 4 specalklasser (0.-7. klasse) 2006/07 536 25 4 specalklasser (0.-7. klasse) Datagrundlag: KMD Elev 5.9.2008 samt ndberetnnger fra skolerne Horsens Kommune, maj-august Tabel 4.12 Elevoplysnnger for Hovedgård Skole Elevtal per Elevtal per klasse* lærer Fravær tmer per elev 2008/09 17,2 11 9,1 2007/08 21,4 11,5 8 2006/07 20 13,6 5,7 Datagrundlag: KMD Elev. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever normalklasser og er således ekskl. elever specalklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angver antal elever pr. fuldtdsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetd og ledernes undervsnngstd fratrukket undervsnngstd specalklasser for begge personalekategorer. På elevsden ndgår elever specalklasser kke. Klassetrn 0.-9. klassetrn 0.-9. klassetrn 0.-9. klassetrn 15 16

Tabel 4.13 Læreroplysnnger for Hovedgård Skole Lærernes Lærernes Lektoner pr. undervsnngstd undervsnngs- uge procent pr. td tmer pr. år år 2008/09 34,4 661 22,0 2007/08 36,1 694 23,1 2006/07 677 22,6 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september 2008. Undervsnngstden er denne opgørelse set forhold tl nettotmetallet på 1924. Tallet sger kke noget om, hvor meget den enkelte lærer undervser, det ledelse, læsevejledere, skolebblotekarer, frkøbte lærere m.v. også ndgår opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervsnngstd tmer pr. år og er beregnet ud fra oplysnnger fra UNI-C på baggrund af skolernes ndberetnnger pr. 5. september 2007. Således er den samlede undervsnngstd dvderet med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetd delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C nddeler lærernes td 5 kategorer: 1. Undervsnng, 2. Ikke undervsnng, 3. Indvduel td, 4. Ledelsestd og 5. Fere. Tabel 4.14 Oplysnnger om IT og undervsnngsmdler for Hovedgård Skole Elevantal per nyere (under 5 år) pc med nternetopkoblng Regnskabsudgfter tl undervsnngsmdler med IT pr. elev Regnskabsudgfter tl undervsnngsmdler uden IT pr. elev 2008/09 8,83 2342 2112 2007/08 8,9 2.130 1.861 2006/07 7,7 1.820 1.721 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetnnger fra skolerne Horsens Kommune pr. 31. december 2007. Øvrge oplysnnger er ndberettet af skolerne maj-august 2008 og vedrører skoleåret 2007/2008. Dansk læsnng Dansk retstavnng Tabel 4.15 Økonomoplysnnger for Hovedgård Skole Gennmesntlg Nettoudgfter elevudgft kr. nkl. specalklasser *Budget tl specalklasser, enkeltntegrerede og hold Budget tl modtagelsesklasser og hold kr. 2008/09 0 0 kr. 0 0 2007/08 50.877 28.745.353 2.055.597 50.410 2006/07 43.403 0 1.789.240 0 Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomsystemet Axapta. Elevudgfter for skoleåret 2008/09 opgøres som skolens R2008 udgfter. Budgettet tl specalklasser, enkeltntegrerede og hold samt budgettet tl modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tldelt personaleressource, lønudgfter. **Justeret beregnng forhold tl 2007/2008 specalklasseomregnng, vkardæknng og ledelsestd er medregnet. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse skoleåret 2008/09 for Hovedgård Skole Dansk skrftlg Dansk orden Dansk mundtlg Matematk færdghedsregnng Matematk, problemløsnng 5 5,27 6,48 5,1 7,02 8,31 8,15 6,65 6,65 2 4,2 7,9 8,2 6,6 6,5 6,2 2008 7,23 6,68 7,98 7,5 6,54 7,39 6,98 7,79 6,05 Datagrundlag: Undervsnngsmnsteret, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2008/09 Engelsk mundtlg Fysk/kem Engelsk skrftlg Tysk mundtlg Bolog skrftlg Geograf skrftlg Hstore Samfundsfag Oblgatorsk projektopgave 17 18

Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse skoleåret 2006/07 for Hovedgård Skole Dansk, skrftlgt Dansk mundtlgt Matematk Fysk / kem, problemløsnng skrftlgt Engelsk mundtlgt 2007 8,2 8 8 8,3 Datagrundlag: Undervsnngsmnsteret, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Tabel 6.2 9. klassernes overgangsfrekvenser for Hovedgård Skole Ungdomsuddannelse 10. klasse tlbud Øvrgt 60 0 0 2008 60 36 4 2007 56 35 9 Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejlednng for skoleåret 2008/09 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte tmer på Hovedgård Skole Antal planlagte tmer Faktske tal Gennemførte tmer Planlagte tmer som planlagt gennemført med ekstern løs vkar Faktske Andel Faktske Andel Faktske pct. pct. tal tal tal Aflyste tmer Andel pct. 2008/ 8.040 7.529 93,6 361 4,5 150,5 1,9 2007/2008 20.443 20.319 99 43 0 81 0 2006/2007 Datagrundlag: Indberetnnger fra skolerne Horsens Kommune, jun fra 1.kl. tl 10.kl. (begge nkl.) Omlagte tmer betragtes som gennemførte tmer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler realteten aflyser under 1 pct. af tmerne Lærernes uddannelsesnveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng dansk på Hovedgård Skole Dansk Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 23 39% 61% 0% 2007/2008 23 37% 57% 0% 2006/2007 22 50% 50% 0% Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng matematk på Hovedgård Skole Matematk Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 23 65% 35% 0% 2007/2008 23 52% 43% 4% 2006/2007 22 77% 18% 5% Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng engelsk på Hovedgård Skole Engelsk Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 18 100% 0% 0% 2007/2008 18 100% 0% 0% 2006/2007 17 100% 0% 0% 19 20

Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng natur / teknk på Hovedgård Skole Natur/teknk Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 14 43% 43% 14% 2007/2008 14 36% 64% 0% 2006/2007 13 23% 38% 38% Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng geograf på Hovedgård Skole Geograf Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 9 22% 44% 33% 2007/2008 9 56% 44% 0% 2006/2007 9 33% 44% 22% Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng bolog på Hovedgård Skole Bolog Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 9 56% 44% 0% 2007/2008 9 100% 0% 0% 2006/2007 9 56% 44% 0% Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng fysk/kem på Hovedgård Skole Fysk/kem Antal klasser Undervsnng varetaget af lærere med Lnjefagsuddannelse 2008/ 9 89% 11% 0% 2007/2008 9 89% 11% 0% 2006/2007 9 100% 0% 0% Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesnveau for undervsnng af børn med specelle behov Antal klasser/ lærere Undervsnng varetaget af lærere med Specalpædagogk Lnjefagskompetence 16* 50 % 50% 2008 4** 0% 75% 25% 2007 4** 50% 50% 0% * antal lærere ** antal klasser Mdler tl efteruddannelse Tabel 8.11 Mdler anvendt tl lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvklng nden for fagområdet dansk Kursustmer Årsværk Andel / fuldtdsstllng 595 0,36 0,83% 2008 635 0,38 0,78% 2007 625 0,37 21 22

Tabel 8.12 Mdler anvendt tl lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvklng nden for fagområdet naturfag Kursustmer Årsværk Andel / fuldtdsstllng 190 0,11 0,26% 2008 172 0,1 0,21% 2007 101 0,06 Tabel 8.13 Mdler anvendt tl lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvklng nden for fagområdet specalpædagogk Kursustmer Årsværk Andel / fuldtdsstllng 542 0,32 0,76% 2008 529 0,31 0,65% 2007 373 0,22 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetngelser for Hovedgård Skole Antal klassetrn Spor / klassetrn Elevtal Antal specalelever 0-9 2 556 0 2008 0-9 2,5 563 24 2007 0-9 2,5 537 24 Datagrundlag: KMD Elev 5.9.2008 samt ndberetnnger fra skolerne Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.16 SFO andelen på Hovedgård Skole skoleåret 2008 / 09 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 39 87% 26 55% 18 32% 5 10% 2008 40 87% 35 59% 18 37% 10 17% 2007 55 92% 40 83% 46 78% 24 57% Tabel 8.14 Mdler anvendt tl lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvklng nden for øvrge fagområder Kursustmer Årsværk Andel / fuldtdsstllng 547 0,33 0,76% 2008 596 0,35 0,73% 2007 243 0,14 23 24