Hej Fredrikssund kommune

Oprindelig meddelelse Fra: Toke Emil Panduro Petersen [mailto:tepp@life.ku.dk] Sendt: 1. august 2011 10:20 Til: Plan og Udvikling (Funktionspostkasse) Emne: hej Fredrikssund kommune Hej Fredrikssund kommune Jeg mener at der i strategien bør være fokus på at udvide byzonen eller lave nye byzoner i land områderne i kommunen for at sikrer fortsat udvikling specielt på hornherred som godt kan virke noget "udkants" ramt. Jeg mener at strategien bør fokusere mere på vindmøller og muligheden for at opsætte dem i landområderne i kommunen. Det skal være nemt at få tilladelse til at opsætte vindmøller. Jeg mener at tilpasning til ekstrem regn også bør være en del af fredrikssund kommunes tilpasningstrategi. Ekstrem regn er ikke noget der forekommer i greve eller i indre københavn. VH toke

Frederikssund afdeling Formand: Ole G. Norden Andersen, Store Rørbækvej 55, 3600 Frederikssund Telefon: 47 10 05 60, e-mail: luscus@mail.dk Frederikssund Kommune Plan og Udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund planogudvikling@frederikssund.dk 12. september 2011 Vedr.: Plan- og Agenda 21- strategi Danmarks Naturfrednings Forening Frederikssund afdeling har med stor interesse studeret kommunens debatoplæg til Plan- og Agenda 21-strategi 2011. I forordet definerer Borgmesteren bæredygtighed som omtanke for de miljømæssige, sociale og økonomiske problemstillinger, og at disse værdier skal være retningsgivende for kommunens udvikling. Da begrebet bæredygtighed næsten er indeholdt på alle sider af oplægget (et godt plusord), burde udkastet definere begrebet således, at vægtningen af de tre problemstillinger, (ofte vil være modsatrettede), klargøres. Det kunne ske på side 10 under de tre fokusområder, som følger: - Udvikling af boligområder - der tilføjes: Miljø og sociale problemstillinger har prioritet. - Udvikling af erhvervsområder der tilføjes: Miljø og økonomiske problemstillinger har prioritet. - Kommunens landskaber - der tilføjes: Miljømæssige problemstillinger har prioritet. - Bæredygtighed dvs. afvejning af miljømæssige, sociale og økonomiske problemstillinger skal være gennemgående i alle planer. Der skal sikres en udvikling, der er fremtidssikret og har omtanke for klimaudviklingen samt tilgodeser lokale værdier. Til strategien generelt har vi følgende bemærkninger: Side 11, værdiskema: Skema for landskab udvides som følger: Rubrik landskab/landskab sårbar overfor udvikling tilføjes og hvordan sikres og forbedres biodiversitet? Rubrik bæredygtighed/landskab benyttelse og beskyttelse, tilføjes herunder naturpleje? Side 12, 6. afsnit linje to gode forhold for cyklister og fodgængere, der tilføjes - det er kommunens strategi at udbygge det kommunale stisystem Side 12, 6. afsnit linje seks sikkert og lækkert at cykle, der tilføjes -med en målsætning om at der anlægges 10 km sti årligt. Side 13, Bemærkning: Af skemaet fremgår, at der er udviklingsmulighed til ca. 2500 boliger eksklusiv Ny By. dvs. at de næste 10 års udbygning kan rummes heri.

På side 15 står, at første tilflytning af Ny By forventes i 2014. Hvis det er erhvervsudbygningen, der tænkes på, skal det fremgå på side 15. Side 14, 8.afsnit (lige før A21) særlige kvaliteter. Tilføjelse Arbejdet med bevarende byplaner for alle landsbyer fortsættes i samråd med de lokale Bylaug. Side 14 A21, 2. afsnit, linje to opfordres til skal erstattes af sikres en. Endvidere tilføjes efter bæredygtigt byggeri, -dvs. +energibyggeri. Nedbørshåndteringen skal fremtidssikres ved indarbejdelse af åbne vandløb og vandreservoir, således at afvandingen indgår som et attraktivt tiltag i området. Etablering af grønne tage skal også indgå i overvejelserne. Side 14, sidste A21 fremtidens cykelfinger. Der tilføjes Endvidere at etablere cykelsti i eget tracé langs øvrige trafikerede veje i kommunen. Side 15, 1. afsnit linje fire for bæredygtig byudvikling erstattes af for miljørigtig byudvikling. Side 15, 5. afsnit linje seks giver denne mulighed. Der tilføjes -Kommunen vil sikre sig, at skiltning og flagning bliver begrænset, samt at lysforureningen bliver minimeret. Side 15, 5. afsnit sidste linje Frederikssund bymidte. Der tilføjes Hotel for servicering af byen og de nye virksomheder bør indgå i bymidten. Side 15, 6. afsnit linje to den nye station, der tilføjes og Frederikssund. Side 15, 6. afsnit linje tre skal tilgodeses, der tilføjes i nødvendigt omfang. Side 15, 7. afsnit første linje tilflytning i 2014. Se bemærkningen under side 13. Side 15, 7. afsnit linje to fleksibilitet og helhed, der tilføjes med vægt på en varieret bebyggelse (ejer, andel og leje) samt tiltag til sikring af fremtidige klimaudfordringer, herunder især krav til nedbørshåndtering og energiforbrug. Side 15, sidste A21 udformning og byggeri, der tilføjes Byggeri udføres som +energibyggeri. Nedbørshåndtering skal fremtidssikres ved indarbejdelse af åbne vandløb og vandreservoir, således at afvandingen indgår som et attraktivt tiltag i området. Side 15, der tilføjes et 4. og 5. A21 punkt som følger: A21 - Som Byens vartegn søges opstillet et par effektive vindmøller mod omfartsvejen i det nordlige industriområde. A21 - Jordvarme eller solfangeranlæg bør indgå som centralt varmeforsyningssystem. Side 17, første A21 afsnit Cleantech erhvervsområde. Dette A21 punkt bør udgå da bemærkningerne ikke er omfattet af A21 (jævnfør Topsil projektet). Side 17, sidste linje bør udgå. Side 18, sidste afsnit linje tre kommunens landskab. Den efterfølgende tekst erstattes af Værdifulde områder beskyttes, plejes og vedligeholdes, således at

biodiversiteten bedres. Fredede områder og 3 områder sikres pleje og tilsyn. (og fortsætter herefter uændret). Det er netop disse områder etc. Side 19, 1. afsnit linje to opleve landskaberne, der tilføjes -gennem et udbygget stisystem. Side 19, første A21 sætning skal beskyttes, der tilføjes og vedligeholdes. Tilsyn med fortidsminder skal organiseres. Disse værdier er store aktiver etc. Side 19, anden A21 afsnittet skal udgå, da det ikke har med A21 at gøre. Side 19, sidste A21 langs Sillebro Å, der tilføjes tilsvarende projekter forventes for Jørlunde og Græse Å. Side 21, afsnit om fokus på energiforbruget linje fem samt en opgørelse, bør være årlig opgørelse Side 21, anden A21 Kommunale bygninger, der tilføjes og ved kravspecifikation til Ny By. Med ovenstående bemærkninger er det vores opfattelse, at udkastet kan udgøre en værdig ramme for den næste kommuneplanrevision. Vi mener dog at strategien generelt benytter begrebet bæredygtig i alt for mange sammenhænge. Med venlig hilsen Ole G. Norden Andersen DN-Frederikssund

Kommentar til Frederikssund Kommunes Plan- og Agenda 21-strategi 2011 ved Morten Ledet, repræsentant for Dansk Cyklist Forbund 13. september 2011 Overordnet (cykel-)trafikmålsætning Kommunens trafiksystemer skal give alle borgere mulighed for at føre et aktivt liv ved at give dem mulighed for at komme til og fra hjem, arbejde, institutioner, indkøb, besøg og oplevelser ved at gøre det attraktivt at bruge de mindst plads- og resurcekrævende transportmidler. Den hidtidige generelle prioritering af personbilen i byplanlægning, infrastruktur og arealudlæg har ikke begunstiget fremkommelighed og adgang for personer uden adgang til bil herunder børn og det har givet en skæv fordeling af mobiliteten. Målsætningen må være at fremme muligheden for at bruge de sunde og billige transportmidler som gåben, cykler og kollektiv transport ved pendling til og fra arbejde og oplevelser m.m. både ved den korte pendling (internt i byer og opland) og den fjernere pendling mellem byer. En central del af en sådan nyorientering af trafikpolitikken er cyklen som det transportmiddel den har mange af bilens fordele med hensyn til uafhængighed, fleksibilitet og hastighed, men overgår den på flere måder med hensyn til sundhedsfremme, bæredygtighed og miljøvenlighed. Dansk Cyklist Forbund opfordrer kommunerne til at lave cykelhandlingsplaner, så cykeltrafikken medtages systematisk i by-, trafik- og anden relevant planlægning. Hvis man som eksempel på forholdene for den korte og mellemlange pendling tager adgangen mellem Frederikssund by og oplandet og nabobyerne mod nord-øst-syd, så udgør blandt andet Frederikssundsvej en barriere. Her burde man fra den ene ende til den anden tjekke forbindelserne på tværs og lægge en plan for gode cykelforbindelser mellem by og opland/nabobyer: - Græse Standvej Havelse Mølle (upræcis anvisning af cykelkrydsning) - Græse Strandvej Sigerslevvestervej (OK) - Byvej Græse Bygade (sti- og tunnelforbindelse ikke attraktiv) - J.F.Willumsens Vej Hørup Skovvej (*) - Ågade/Bonderupvej Sundbylillevej (helt håbløs) - Strandvangen (en stiløsning via Sillebro Ådal på vej, men den tilgodeser ikke det sydligste Frederikssund og heller ikke adgangen vest og øst fra til genbrugspladsen) - Roskildevej/cykelsti Dalvejen/Store Rørbækvej (OK) * Rundkørslen J.F.Willumsensvej/Hørup Skovvej/Frederikssundsvej er nu anlagt som den er, og jeg gider ikke gentage cyklistargumenterne imod udformningen, men vil blot gøre opmærksom på mulighederne for at gøre enkeltrettede cykelstier dobbeltrettede hvis det betyder at færre cyklister skal krydse vejen på strækningen. Altså gør som minimum cykelstierne på nordsiden af J.F.Willumsensvej og Hørup Skovvej dobbeltrettede fra Askelundskrydset til Hørupvej, så undgår østkørende cyklister at skulle krydse landevejen tre gange i uregulerede kryds. Der skal være plads til cyklerne Der skal generelt være adgang for og plads til cykler. Og herefter bliver det hurtigt meget bredt og teknisk, men der kan alle steder findes løsninger som øger fremkommelighed, tryghed og sikkerhed for cyklister. By- og boligområder skal indrettes på en måde, så bilernes hastighed sænkes, og forholdene bliver sikrere, tryggere og mere tiltrækkende for cyklister og fodgængere. Også cykling på landet fra by til by og mellem by og opland kan gøres mere tryg, sikker og tiltrækkende.

I større byer her Frederikssund bør der tænkes i ruter for pendlercyklister som giver gode og direkte forbindelser mellem periferi og bymidte og andre knudepunkter som fx trafikterminaler. Her har Frederikssund by et problem på nord-syd-ruten hvis naturlige forløb er afbrudt gennem bymidten i det meste af dagtiden. Let tilgængelig, god og tilstrækkelig cykelparkering gør det lettere og mere tiltrækkende at cykle end at færdes motoriseret på korte og mellemlange distancer til og fra store trafikale mål (trafikterminaler, indkøb, arbejdspladser, institutioner). Også her vil det føre for vidt at komme ind på de mange måder det kan og bør gøres på men de findes. Med hensyn til trafikterminaler drejer det ikke kun om Frederikssund station, men også de mange små terminaler ved busstoppesteder ikke mindst for R- og S-busserne. Og med hensyn til fx indkøbscentret Sillebroen bør centerledelsen opfordres til at invitere cyklister (ikke mindst børnefamilier) indenfor i tørlæ sammen med bilerne i parkeringshuset. Gennem kommune- og lokalplaner bør der sikres ordentlig cykeladgang og cykelparkering ved nyanlæg af boliger, trafikterminaler, arbejdspladser og butikscentre og ved omlægning af trafikanlæg samme steder og ved omlægning af gå- og servicegader, vejkryds/rundkørsler m.v. Fx: Da Frederikssund ny Stogstation i sin tid blev anlagt, blev der tænkt på cykelparkering, men ikke på cykeltrafik ind og ud af toget. Detaljerne er vigtige: En cykelvenlig infrastruktur betyder at cyklernes forhold er taget med i betragtning, således at cykelruter så vidt muligt forløber ad den korteste vej og starter og slutter med parkering af cyklen. Forholdene skal være i orden fra start til slut hvis flere skal vælge at cykle, og hvis de der allerede cykler, skal blive ved med det. Tryghed, sikkerhed og komfort Der er mange forhold der spiller ind med hensyn til at gøre cykeltrafik attraktiv. Blandt andet trygheden og sikkerheden, men dette område er jo genstand for en særlig kommunal trafiksikkerhedsplan/politik, så det vil jeg ikke tage op her. Det samme gælder komforten som jeg ikke vil tage op i detaljer, men her ved jeg ikke om der findes en kommunal plan. Komfort handler også om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed, men ikke mindst om teknisk standard. Her kunne en kommunal plan omfatte tilbagevendende tjek af renhold og vedligehold og en meget restriktiv kontrol af kvaliteten af asfaltreparationer efter ledningsarbejder. Fx er cykelstien på nordsiden af Frederiksborgvej i Frederikssund nærmest et vaskebræt det ville man ikke byde bilister. Cyklen er også et rekreativt transportmiddel Der er i Danmark en mangeårig tradition for at bruge cyklen til ferier og udflugter, og her spiller de nationale, regionale og lokale cykelruter en stor rolle. Cykelturismen omfatter ikke kun voksne bikere, men også familier med cykelanhængere og børn der selv cykler, så derfor skal man ikke se alt for vikingeagtigt på forholdene. På disse kanter spiller blandt andet Fjordstien en stor rolle, og hvis der ikke allerede er det, bør der være et program for udvikling, kontrol og vedligehold af skiltning, ruteføring, belægning og fremkommelighed. Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundfingeren Det meste af ovenstående er allerede indeholdt og formuleret i Bycirklens oplæg om fremtiden cykeltrafik i Frederikssundfingeren. Her har de fire samarbejdende kommuner formuleret en vision om at det skal være naturligt, oplagt, sikkert og lækkert at cykle. Og derfor skal der opbygges et sikkert og effektivt rutenet for cykler, det skal være nemmere at cykle mellem station og

arbejdsplads, og der skal laves bedre cykelparkering ved stationer og busstoppesteder for at nævne planens vigtigste punkter. Rutenettet skal (ifølge Bycirkel-pjecen fra februar 2011) forbinde byer og boligområder med stationer og centrale busstoppesteder, bycentre, større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladskoncentrationer samt fritids- og naturområder. Et element i ruteplanen er den såkaldte hurtigrute eller supercykelsti langs Stogslinjen mellem København (Herlev) og Frederikssund. Det er fint med supercykelstier som tilgodeser supercykelpendlerne, men stien er jo også et godt tilbud til de langt mere talrige kort- og mellemlangt-pendlende (fx til og fra Frederikssund, Vinge, Store Rørbæk og Ølstykke) og til de langt-pendlende som alt efter vejr, vind og lyst udskifter en del at togturen med en cykeltur mellem nogle af stationerne. Dette sagt for at pointere at de store gevinster sundhedsmæssigt og resurse- og miljømæssigt hentes ved at fremme den korte og mellemlange cykelpendling og ved at styrke sammenhængen mellem kollektiv trafik og cykling. Supercykelstien er jo spektakulær den skal nok blive indviet med rød snor og det hele men den skal betragtes som en af flere R/S-cykelruter hvis potentiale bedst udnyttes i sammenhæng med et godt net af A-cykelstier hvor de mange små, men vigtige forbedringer nok ikke hver for sig trækker så stor bevågenhed. --- Som man måske bemærker, er de konkrete eksempler og forslag, som er skrevet i kursiv, alle hentet fra Frederikssund by, men det skyldes altså bare mit bedre personlige kendskab til detaljerne dér. Se i øvrigt Dansk Cyklist Forbunds cykelpolitik 2011 http://dcf.dk/composite-191.htm

BENT ROHDE, AKITEKT, SØGAARD, OREBJERGVEJ 5, 3630 JÆGERSPRIS, Frederikssund Kommune PLAN OG UDVIKLING, Torvet 2, 3600 Frederikssund Jægerspris, den 11. september 2011 Vedr: Seniorlandsby i Jægerspris I forslaget til plan- og agenda 21-strategi 2011 er et af underpunkterne i By og Bolig : Slangerup, Jægerspris og Skibby skal videreudvikles som attraktive bosætningsbyer med forskellige erhvervsmuligheder. Den 25. marts 2010 fremsendte undertegnede Forslag til Seniorlandsby i Jægerspris. Såfremt man i Frederikssund Kommune ønsker at tilgodese en ældre del af befolkningen, som stadig kan klare dagligdagen, vil en sådan bebyggelse i et kulturelt og indkøbsvenligt område som Jægerspris være et oplagt sted at opføre en privat seniorlandsby som ikke kræver hverken bro- eller tunneladgang. Den kan samtidig skabe arbejdspladser både under opførelse og færdigopført, da alle faciliteter kræver beskæftigelse. Jeg vil derfor foreslå at undertegnedes forslag til seniorlandsby kommer med i den ovenfor nævnte agenda. Med venlig hilsen Bent Rohde

Høring Plan og Agenda 21 strategi 2011 Handicaprådet henleder opmærksomheden på, at det er hensigtsmæssigt allerede i planlægningsfasen af den nye by Vinge at tænke tilgængelighed ind, således at bebyggelsen kommer til at opfylde reglerne i FNs Handicapkonvention. Handicaprådet stiller sig gerne til rådighed med planlægningen. Venlig hilsen Bodil Egelund Formand Handicaprådet

FREDERIKSSUND VANDRÅD BEMÆRKNINGER TIL DEBATOPLÆGGET En gennemlæsning af debatoplægget viser, at drikkevand og grundvand slet ikke indgår som emner, som kommunen vil sætte i fokus i en kommende kommuneplan fra 2013. De politiske ambitioner om befolkningsvækst i de kommende år i Frederikssund kommune betyder også flere vandforbrugere. Kommunen har i dag tilstrækkeligt med rent drikkevand, men ressourcerne er ikke uendelige. Desuden tyder alt på, at de kommende statslige vandplaner og den efterfølgende kommunale handlingsplan, der skal danne grundlag for kommunens vandforsyningsplanlægning, vil medføre restriktioner i vandindvindingen indenfor kommunen. Dette burde umiddelbart betyde, at der var endnu større behov for, at kommunen opprioriterede indsatsen for beskyttelse af grundvandet mod forurening samt at sikre grundvandsdannelsen, således at der skabes mulighed for en fremtidig bæredygtig forsyning af drikkevand til kommunens borgere. Det er derfor afgørende, at de nu kendte indvindingsområder i kommunen sikres ved at beskytte grundvandsdannelsen samt at beskyttelsen mod forurening skærpes. Beskyttelsen af grundvandet kan ske via indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt i forbindelse med en konkret lokalplanlægning. I tvivlstilfælde anvendes forsigtighedsprincippet, så hensynet til grundvandet burde vejer tungest. Nye byvækstområder bør som hovedprincip placeres uden for kildepladszoner og områder med særlige drikkevandsinteresser, der er sårbare. Sikring af grundvandsressourcer kan også ske gennem skovrejsning. De nye skove placeres så vidt muligt oven på sårbare vigtige drikkevandsområder. Skovrejsningen vil således på samme tid beskytte grundvandet, skabe nye friluftsmuligheder, forbedre naturindholdet og binde CO2. I tilknytning til både de eksisterende og kommende byområder burde det således være intentionen at etablere større sammenhængende skov- og naturområder til sikring af drikkevandskvaliteten samt styrkelse af de rekreative muligheder for borgerne. Mulighederne for at sikre tilstrækkelige mængder rent grundvand til fremtidens kommune afhænger endvidere af udviklingen i vandforbruget. Forbrugerne bør opfordres til at spare på vandet, og vandværkerne til at mindske vandtabet fra utætte forsyningsledninger. Aktiviteter, der er uforenelige med særlige drikkevandsinteresser bør således som hovedregel placeres uden for følsomme grundvandsområder. Sikring af rent drikkevand bør være i fokus. Vores drikkevand er af god kvalitet, men det er ingen selvfølgelighed. Med venlig hilsen Ole Green, formand for Vandrådet i Frederikssund

Fra: Carsten Cederholm [mailto:byplanlaegger@hotmail.com] Sendt: 12. september 2011 21:10 Til: Plan og Udvikling (Funktionspostkasse) Emne: Høringssvar til planstrategien: Vedr. grønne lokalplaner Frederikssund Kommune 12. september 2011 Plan og Udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund Høringssvar vedr. grønne lokalplaner Miljøministeren har lagt op til, at der i fremtiden skal være bedre mulighed for at formulere miljøkrav i lokalplanlægningen, de såkaldte grønne lokalplaner. Ambitionerne bliver sikker ikke mindre, hvis der kommer en ny regering efter folketingsvalget. Indtil videre er der mulighed for at stille krav til energiforbrug, opsamling af tagvand til tøjletskyl og tøjvask, anvendelse af permeable belægninger samt hvilke udvendige byggematerialer, der må anvendes (f.eks. at der ikke må anvendes trykimprægneret træ eller tagrender af zink). Vil man gå videre kræver det, at kommunen indgår partnerskaber eller selv ejer jorden. Det kan dog være svært at stille krav, i forbindelse med lokalplanlægningen, hvis ikke kravene er formuleret, i forbindelse med den overordnede planlægning i planstrategien eller kommuneplanen. Bygherre vil altid have argumenter for, at for det ikke skal gælde i deres område og henvise til at det ikke gælder i naboområderne, hvis ikke der stilles overordnede krav i kommuneplanlægningen. De fleste kommuner i hovedstadsområdet har skrevet ind i deres kommuneplan eller planstrategi, at alle lokalplaner skal stille krav om, at bygeriet skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser til lavenergibyggeri. I Frederikssund kommuneplan 2009 skal der først stilles krav om energiklasse 1 fra 2012. Energiklasse 1 er allerede forældet og stiller betydeligt ringere krav end energiklasse 2015, der nu er den laveste lavenergiklasse. Efter de seneste ændringer af bygningsreglementet er det blevet uproblematisk at stille energikrav til erhvervsbyggeri, da der nu kan gives tillæg til energiforbruget, hvis virksomheden f.eks. har produktionshaller med højt til loftet eller særlige energibehov i forbindelse med køling, som man kender der fra detailbutikker. Planstrategien bør som minimum rette op på den nuværende kommuneplans efterslæb og stille krav om at alt byggeri i kommunen skal opfylde bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri (som lige nu minimum betyder energiklasse 2015). Det er muligt at stille krav om opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og tøjvalg, i forbindelse med lokalplanlægningen. Hillerød og Herlev har formuleret generel krav kommuneplanerne om opsamling af tagvand. Egedal Kommune har tidligere opført et stort nyt boligområde, Stenløse Syd, hvor der er formuleret krav om opsamling af regnvand. Flere kommuner i hovedstadsområdet ser nu ud til nu at ville stille krav om opsamling af regnvand, i forbindelse med de kommende kommuneplaner. Frederikssund Kommune kan vælge at være en af de kommuner, der går foran og stiller krav om opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og tøjvask, i forbindelse med planstrategien, inden de andre kommuner får det skrevet ind i deres kommuneplaner. Høringssvar vedr. Ny By ved Store Rørbæk Det er positivt, at der nu er formuleret nogle visioner, om bl.a. Clean-techn-virksomheder, i den ny by ved St. Rørbæk. For at det skal blive en succes, er det vigtigt, at det følges op af en visionær planlægning, hvor man ikke er bange for at stille krav og prøve nye løsninger.

Den ny by bør være rent spildevandskloakeret (dvs. at regnvand ikke skal i kloakken, men i stedet håndteres lokalt). Der findes i dag regnvandsløsninger til at håndtere overfladevandet, så det ikke behøver at komme i kloakken (LAR). På den måde vil der også være mange millioner at spare, men det kræver, at man tænker det ind fra starten. Derfor bør det stå ret utvetydigt i planstrategien, kommuneplanen og spildevandsplanen, at regnvand ikke må ledes til kloakken, ellers vil forsyningen være tilbøjelig til at fastholde området en forældet og dyr planlægning med rør og forsinkelsesbassiner. Alt byggeri i den ny by bør være plusenergibyggeri. Planloven har lige fået en ny miljøklasse 2020, der er meget tæt på energineutralt byggeri, men det er ikke helt nok. Derfor bør man se lidt på hvordan f.eks. tidligere Stenløse kommune stillede krav til byggeriet i forbindelse med planlægningen af Stenløse syd (tinglysning og udbudsaftaler), indtil der er de nødvendige planmæssige redskaber. På Lolland er man ved at teste et nyt plus-energi boligområde, hvor der anvendes brændselsceller til at lagre solenergien, indtil den skal anvendes i boligerne. Det er vigtigt at fokusere på en effektiv energiinfrastruktur, hvor f.eks. spildevand kan anvendes som en kilde til energi. Også her er Lolland på forkant med anlæg, der effektiviserer energiudnyttelse, bl.a. ved at anvende alger, frem for blot at biogasse spildevandet. Rensningsanlæg og fjernvarmeanlæg, skal placeres samme sted, ellers risikerer vi, at ødelægge muligheden for en effektiv udnyttelse af spildevandet i fremtiden, det samme med affald. I fremtiden vil vores affald og spildevand forsyne os med den energi vi behøver til transport og el til boliger og virksomheder. Det der i dag ses som en en udgift vil være penge værd i fremtiden. Det er vigtigt, at have transporten med i planlægning, hvis man ønsker at skabe en plusenergiby eller bare en CO 2 -neutral by. Her kan en bilfri bymidte (eller by) kunne bidrage, hvor man kan parkere et centralt sted, inden man går eller cykler til boligen og arbejdspladsen. Parkeringspladser bør være forsynet med mulighed for at oplade elbiler, som kan udnytte byens overproduktion af energi. Så skal der bygges tættest ved den kommende station, så flest muligt benytter den kollektive transport. Ambitionerne for den ny by ved St. Rørbæk bør være tilstrækkeligt høje til, at det bliver nødvendigt at udvikle nye løsninger, f.eks. gennem OPI-samarbejder (Offentlig-Private Innovationspartnerskaber) hvor planlæggere, forsyning og private virksomheder samarbejder om at udvikle nye løsninger. Samarbejderne finansieres typisk gennem statslige eller internationale puljer. På den måde kan vi gøre den ny by til et demonstratorium for nye løsninger på klimaområdet, hvor folk fra hele verden kommer, for at se nye innovative løsninger til håndtering af vand og energi. Jeg er klar over, at der er lagt op til, at planstrategien skal formuleres overordnet og først konkretiseres, i forbindelse med kommuneplanlægningen, men de helt overordnede visioner for miljø og klima, i forbindelse med den ny by, bør indskrives allerede nu og så arbejdes ind i den kommende kommuneplan, spildevandsplan osv. Allerede i plan- og Agenda21-strategien bør indgå ord som: OPI, plus-energi-by og spildevandskloakkering, som så kan konkretiseres senere. Høringssvar vedr. byudviklingen ved Frederikssund Hospital På side 14 står der, at kommunen vil arbejde for at sikre brede muligheder for områdets udnyttelse ved Frederikssund Hospital (når det lukker). Det vil bestemt være i Region Hovedsstadens interesse, som ejer området. På den måde får de gode muligheder for at tjene penge på salget af bygningerne, efter de har valgt at lukke hospitalet; men er det også i Frederikssund Kommunes interesse? Frederikssund Kommune skal da gøre hvad man kan, får at få indflydelse på hvad bygningerne skal anvendes til. Kommunen har jo ingen interesse i, f.eks. at få arbejdskraftintensive kontorarbejdspladser langt fra stationen, der vil bidrage til den stigende biltrafik. Det vil derimod være i kommunens interesse, så tidligt som muligt, at sætte nogle rammer for hvad man ønsker i området og planlægge for det, alt andet vil være at gå regionens ærende på bekostning af borgerne.

Høringssvar vedr. den overordnede byudvikling I skal være opmærksomme på, at en planstrategi ikke kun er et internt planredskab, der kan bruges i høringsprocessen, forud for formuleringen af en kommuneplan. Der er også nogle formelle spørgsmål, som skal/kan tages op. f.eks. giver planloven nu mulighed for at planlægge for en eller flere store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 i bymidten, i en af kommunens byer med mere end 3.000 indbyggere, men det kan kun ske, hvis det indgår i planstrategien. Derfor er det en god idé, at være lidt mere konkret på den helt overordnede byudvikling. Med venlig hilsen Carsten Cederholm Kongensgade 17P, 3550 Slangerup

Frederikssund Kommune Plan og Udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund planogudvikling@frederikssund.dk September 2011 Kommentarer til Plan og Agenda 21 strategi 2011 Friluftsrådet Nordsjælland har med interesse læst den udsendte "Strategi 2011 for Frederikssund Kommune". Vi har med stor glæde noteret os, at flere af de forslag, som Friluftsrådet Nordsjælland tidligere har fremsendt, indgår i kommunens visioner for den fremtidige udvikling. Vi vil gerne bidrage med følgende bemærkninger til strategien. Adgang til naturområder Friluftsrådet ønsker at fremme tilgængeligheden for borgerne til de rekreative områder i byen, i byens randzoner, naturområder og det åbne land. Det kan i Frederikssund ske ved: - at forbedre stinettet mellem by og land, samt skabe et net af ridestier - at forbedre den offentlige transport mellem byen og de rekreative områder - at gå i dialog med private lodsejere om offentlig adgang på deres jorder. - at rette opmærksomheden mod ulovlig skiltning på private jorder og sikre strandadgangsretten langs kyster, hvor der er bebyggelse - at sikre gode parkeringsforhold ved rekreative områder - at forbedre forhold for handicappede i såvel det åbne land som på strande med større tilgængelighed end i dag Rekreative stier Friluftsrådet har i foråret 2011 udgivet bogen Stier inspiration til planlægning og forvaltning. Det var vort mål at lave en publikation, der kunne inspirere kommunerne i den fremtidige planlægning af stier. Vi mener også, at det er vigtigt at inddrage de lokale organisationer i dette arbejde. Dette kan blandt andet gøres i regi af Grønt Forum. Bogen kan rekvireres gratis hos Friluftsrådet på tlf. 33790079. c:\documents and settings\slckn\lokale indstillinger\temporary internet files\content.outlook\tw1j5laz\planstrategi 2011 frederikssund.docx

En cykelsti langs Kulhusvejen står højt på ønskelisten for cyklister, som er meget udsatte på denne stækning. Fjordstien For nylig var der indvielse af endnu en strækning af Fjordstien. Det var et udmærket arrangement med meget stor deltagelse. Vi ser frem til at resten af Fjordstien bliver færdiggjort. Desværre bliver de foldere vedrørende cykelstier, som oprindeligt blev udgivet af amtet, ikke trykt mere. Turistinformationen henviser med beklagelse til nettet. Vil man have turister til at benytte for eksempel Fjordstien, skal man kunne udlevere en folder. Det er muligt at turister har deres PC med på ferien, men hvor mange har en printer med? Med de gamle foldere kunne man stå midt i landskabet og læse om, hvad der var værd at se. Kløverstier Friluftsrådet er i øjeblikket i gang med at udvikle et nyt stikoncept til motion, friluftsliv og oplevelser. Konceptet hedder Kløverstier, og landets første stier indvies fredag den 14. oktober 2011 i 10 pilotkommuner landet over. Fra 2012 skal konceptet udbredes til resten af landet, og Friluftsrådet Nordsjælland håber, at Frederikssund vil være med og give kommunens borgere og turister nye muligheder for at kombinere bevægelse, frisk luft og oplevelser. Der medfølger et økonomisk tilskud og en manual, der gør det lettilgængeligt. Projektet er finansieret af Nordea fonden og Tips og Lottomidlerne til Friluftsliv. Læs meget mere på www.kløversti.dk. Blå Flag En forøgelse af antallet af Blå Flag i kommunen vil også kunne tiltrække flere turister. Læs mere på http://www.blaaflag.dk/. Kulhuse bør igen have et blåt flag. Derudover kan vi for eksempel foreslå Frederikssund Lystbådehavn, Frederikssund Syd og Dalby Strand. Lav en friluftspolitik For at sætte fokus på friluftsliv kan der laves en friluftspolitik. Med en friluftspolitik kan kommunen få formuleret overordnede visioner og målsætninger og få konkretiseret, hvad er skal prioriteres. En friluftspolitik kan tage udgangspunkt i en analyse af lokale ønsker og behov, dialog med borgere og lokale foreninger samt en registrering af eksisterende tilbud og faciliteter. Frederikssund kommune vil, som andre kommuner, gerne være en kommune med øget bosætning og med en styrkelse af erhvervslivet. En fornuftig friluftspolitik i kommunen kan være med til at bane vejen for øget bosætning. Nye undersøgelser har igen bekræftet, at adgangen til naturområder tæt ved boligen er en vigtig parameter, når folk vælger, hvor de skal bo. Ydermere vil forbedrede rekreationsmulig Side 2 C:\Documents and Settings\slckn\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\TW1J5LAZ\Planstrategi 2011 Frederikssund.docx

heder og adgangsforhold, også til det åbne land, skov og kyst, have en positiv indflydelse ved valg af bolig og afstand til erhverv. Det er bl.a. nogle af de parametre, som såvel danske som udenlandske virksomheder finder væsentlig, når en virksomhed skal etablere sig i dag. Friluftsrådet Nordsjælland stiller sig til rådighed for yderligere sparring og medspil når det handler om friluftsliv i kommunen. Med venlig hilsen Bjørn Prassé Repræsentant for Friluftsrådet Nordsjælland Side 3 C:\Documents and Settings\slckn\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\TW1J5LAZ\Planstrategi 2011 Frederikssund.docx

Synspunkter på den overordnede udvikling i kommunen. Agenda 21 Alment Jeg som skriver dette hedder Berit Hed. Er svensk og samlever med en mand i Venslev Huse. I Sverige har jag haft stor glæde af at arbejde med landbyudvikling gennem Agenda 21. Jeg har læst Venslev bylaugs høringssvar og denne skrivelse skal ses som et tilføjelse efter at jag snakket med en række naboer. Når jag læser kommunens materiale på Internettet synes det mere at dreje sig om tidligere Frederikssunds kommune tilføjet nogle rimeligt venlige ord om øvrige kommunedele. I kommunens Agenda21-grundlag er f. eks aldersspredningsmaterialet ikke delt op på de forskellige kommunedelene. Dette gør det umuligt, at lave en god lokal analyse. Boliger I dag virker det, som om en lammende hånd ligger over boligmulighederne i min del av kommunen. Gamle dårlige huse må ikke erstattes med nye, energirigtige og moderne boliger på grund af at der tæt på findes forskellige fredninger. Men fredningerne er her så mange at næsten alt bliver umuligt. I gamle gårde, som ikke ens mere har marker at dyrke må ikke gode udhuse laves om til boliger. Det er generelt godt med fredninger men de må ikke få som resultat at dagens samfund stille dør. Jeg ved godt at kommunen ikke har besluttningsret på disse områder, men I er tættere på dem som kan ændre love og disses fortolkninger. I praksis har mange huse udefter fjordstranden udviklet sig til huse for fast beboelse. Jeg ønsker at kommunen tillader permanentbeboelse på de huse som er beliggende på de gamle fra begyndelsen gårdknuttne strandparcellerne fra 1700-tallet på vestsiden udefter Venslev strandvej. Eftersom disse ligger i en samlet række ned imod vandet og i tæt på forhåndenværende beboelser vore det også rimeligt at hæve den strandbeskyttelse (OBS! Ikke fredet.) som et fåtal parceller belastes af. Samme beslutninger ser vi gerne også gerne for lignende parceller i hele kommunen. Mange af de, der ønsker at bosætte sig på landet er forældre som vil give sine barn grønne, rolige forhold specielt under den tidlige opvækst (til sådan 10 års alder). Derfor er det ekstra vigtigt med at bevare skole, dagligstuer etc. Som I ved er dette en gruppe i befolkningen, som er meget mobil det gæller virkelig om at tilbyde det de søger. Vi som bor her er bevidste om at vi ikke kan ha storbyens kommunikationer men det rabalder det var sidste vinter frabeder vi os. Jeres besluttninger om bustrafikken drev frem avisskriverier som skræmte tænkbare nye kommunebeboere langt væk. Landbrug og erhverv Egnet her er mest opdyrkede marker. Udviklingen går i den retning, at hvert landbrug må dyrke alt større arealer for at være lønsomt. Den som dyrker konkurrerer med hele denne det danske marked. Derfor bliver det samme problematik med driftsbygningerne som med boligerne. Fredningerne lægger en lammende hånd. Dagens landbrug kræver mange og enormt store maskiner. Til disse maskiner kræves meget store maskinehaller. Til dem får man ikke byggetilladelse. På en del gårde som ikke mere kan leve af deres landbrug udvikles nye næringer. Til disse har man også brug for nye magasiner etc. Igen kommer denne lammende hånd. Nævnes skal også værdien av et aktivt liv med bl.a. cykelstier. Fjordstien passerer her. Det er godt men den skal vedligeholdes. På visse strækninger er den i meget dårligt stand. Afslut Personlig har jag erfarenhed af at vores kommune skulle ha meget stor glæde og nytte af et større og mere omfattende samarbejde med lokale grupper type vores bylaug for at sikre en god, grøn udvikling i HELE kommunen. Insent via e-mail den 12 september 2011 Berit Hed Venslev Huse 14, Skibby e-mail: hed@mail.dk

Frederikssund Klimaforening Dyrlægegårds Allé 162 DK 3600 Frederikssund Tlf. : +45 2065 3940 Til Frederikssund d. 10.9.2011 Frederikssund Kommune Plan og Udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund Frederikssund Klimaforening har med glæde set, at der sættes fokus på bæredygtighed, herunder klima og energi, i Frederikssund Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi 2011 som grundlag for den næste kommuneplan. Vi har nogle kommentarer i denne forbindelse. Hvis kommunen vil leve op til og være medansvarlig for at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 og gøre en effektiv indsats for at imødegå den globale opvarmning, så skal der foretages nogle meget målrettede og gennemtænkte tiltag. Disse skal i første omgang rettes mod kommunens egen virksomhed, men skal efter vores mening også udbredes til andre områder inden for kommunen, nemlig: Boliger både eksisterende og nye Virksomheder Transport Energiforsyning For at få en målrettet, veldefineret og koordineret indsats foreslår vi: 1) at kommunen snarest får lavet en udførlig og gennemarbejdet klimaplan (som også mange andre kommuner udarbejder), hvor alle fire ovenstående områder inddrages. 2) at der oprettes et klimasekretariat i lighed med en hel del andre kommuner, hvis opgave det bliver at planlægge, igangsætte og koordinere CO2-reducerende aktiviteter samt implementere kommunens klimaplan. Der skal sættes delmål for nedsættelsen af CO2-udledningen, så det er overskueligt og Realistisk samt bindende. 3) at der oprettes et klimaråd, som sammensættes af repræsentanter for relevante erhverv, vand- og energiforsyninger, uddannelsesinstitutioner, foreninger, fagbevægelser, beboerorganisationer m.v Rådet skal fungere som ideskaber og sparringspartner for kommunen samt som forum for samarbejde på tværs om CO2-reducerende aktiviteter. 4) at der udarbejdes en plan for borgerinddragelse, herunder incitamenter og motivering for energirenoveringer i de private boliger. Ovenstående fire forslag mener vi skal vedtages og igangsættes hurtigst muligt, eller i hvert fald medtages i det nye kommuneplanforslag.

Herudover har vi kommentarer til: Side 15, nederste linje vedr. Vinge: Bæredygtighed skal indgå som grundprincip i byens udformning og byggeri det skal præciseres, hvordan bæredygtighed her skal forstås ved eksempler. Vores forslag er +energibyggeri. Side 20, nederste linje:.vedvarende energi i form af solenergi og jordvarme. Der skal tilføjes geotermi medmindre det er inkluderet i jordvarme. Med venlig hilsen Ida Nielsen Formand for Frederikssund Klimaforening mail@frederikssundklimaforening.dk

Frederikssund Landsbyråd v/ sekr. Hanne Normann Hansen, Østergade 41, Skuldelev, 4050 Skibby ( fremsendt på mail til Frederikssund Kommune, planogudvikling@frederikssund.dk ) Den 12. september 2011. Høringssvar til kommunens forslag til Plan- og Agenda 21-strategi med Landsbyrådets tilhørende Tillæg: forslag til Landdistriktspolitik for Frederikssund Kommune Baggrund og afsæt for Rådets høringssvar med Tillæg Landsbyrådet har gennem de senere år fulgt udviklingen i bred forstand i kommunens landsbyer. Rådet har kontakt til godt og vel halvdelen af kommunens fungerende bylaug og til grundejerforeninger, der varetager betydende fælles interesser for beboere i landsbyerne. Trods de kendte vanskeligheder for alle borgere med at finde og afsætte tid og kræfter i hverdagen til at arbejde frivilligt for mere og bedre udvikling i landsbyer og landområder, kan Rådet mærke et tydeligt og stigende behov for en langt mere borgervenlig og ansvarlig kommunalpolitisk styring af udviklingen. At dette behov, der kalder på at blive tilgodeset og varetaget af Frederikssund Byråd, tidsmæssigt falder sammen med tidens øgede krav til kommunens generelle økonomiske styring og ressurse-planlægning, må efter Rådets opfattelse ikke føre til nedprioritering af udviklingen i landområderne. Men derimod tror vi på, at situationen kan og vil føre til øget politisk nytænkning og ny planlægningsmæssig opfindsomhed. Flere af de aktuelt folkevalgte politikere har erkendt, at det af hensyn til fremtidens almene velfærd og indre sammenhængskraft i kommunen med mere livskraftig udfoldelse i alle lokale egne er nødvendigt at finde flertal for en gennemgribende indsats for udvikling i kommunens landsbyer og landområder. Behovet udgør ikke en særinteresse for en begrænset gruppe borgere. Over 40 procent af kommunens befolkning har deres bolig og hjem og i nogle tilfælde også deres erhverv - ude i kommunens landdistrikter. Spørgsmålene er da: - Ønsker vi herude/derude at forstærke soveby-tilstande med kortvarig pendling ind og ud, morgen og aften til Sjællands store bysamfund? - Ønsker vi virkelig, at oplevelsen af liv fremover kun vil være at finde i Frederikssund, Slangerup, Skibby, Jægerspris og i ganske få andre større landsbyer her i kommunen?

Hvis ja, vil vi opleve, at vore landdistrikter hurtigt bliver udpinte og helt mister deres attraktion som muligt bosætningssted og/eller som lokaliteter for nye iværksættere og nye små virksomheder. Turisme-erhvervene og Borgerservice i kommunen - vil da alene kunne fremhæve områdernes skønne natur, når de modtager målrettede og interesserede henvendelser om enten besøg eller om forespørgsel til varig bosætning og/eller indretning til mindre erhvervsformål. Eller: - Ønsker vi at bevare og gennem ny plan-udvikling at udbygge til mere reelt liv i vore landsbyer til glæde for nuværende beboere og som reelt attraktivt potentiale for ny bosætning og nye små-erhverv? Det er Rådets klare opfattelse, at en langsigtet udvikling i landdistrikterne fra nu af vil udgøre en økonomisk og velfærdsmæssig gevinst for Frederikssund Kommune. Udviklingen er ikke i sig selv udgifts-krævende. Men forudsætningen er, at Byrådet kan se det værdifulde potentiale i en ændret og mere imødekommende planlægning for kommunens landområder og landsbyer. Det er eksempelvis en alt for ureflekteret beslutning at lukke en landsbyskole med det formål at bruge de samme midler til at udvide en byskole. Thi ved en sådan kortsigtet beslutning lukker kommunens politikere ned for meget andet og mere i landsbyen end budgettets rene skoleudgift. Bosætningsretningen og trafikken kan vi vende en del af begge? Se det for jer: Der er i myldretiden på hverdagsmorgener virkelig langt mellem køretøjerne i retning fra Frederikssund mod eksempelvis Hornsherreds mange landsbyer, mens de mange biler i den modsatte kørebane må nøjes med at køre i 1. eller 2. gear. Kunne det være lidt anderledes? Hvert køretøj, der på denne totalt overbelastede gennemfartsvej kunne vendes 180 grader og køre i modsat retning til en arbejdsplads i en lille virksomhed eller hos en god, idérig og travl iværksætter i et af kommunens landområder, ville aflaste kommunens største og stigende trafikproblem omkring Frederikssund gennem de formentlig mindst ti år, der endnu vil gå, inden vi har en ny fjordforbindelse. Og når vi så har fået den ny forbindelse til hovedstadsområdet, da vil vi i Frederikssund Kommune have fået nyt blomstrende liv i vore landsbyer forudsat at Byrådet fra nu af planlægger ny bosætning og nye småerhverv. En i en vis forstand provokerende ja, en anelse romantisk men dog en mulig vision om spredt udvikling i de eksisterende småby-miljøer - endda helt uden udlæg af nye arealer med byggemodning osv. Hvorfor ikke? I alt for høj grad virker det for os i Rådet som om, kommunens politikere og planlæggere næsten blindt adlyder de overliggende myndigheders henstillinger om kun at udbygge langs med byfinger-strukturen og næsten ikke ser eller ikke ønsker at se? - de muligheder, der faktisk ved nytænkning kan findes ude i landområderne.

Ny spredt bosætning i den eksisterende bygningsmasse Her gælder det om eksempelvis at udnytte de ikke længere benyttede landbrugsbygninger til kommunalt bifaldet og godkendt modernisering og indretning til nye og betalelige boliger for familier og til indretning af værksteder, lager og kontor for mindre håndværk og iværksættere med succes bl.a. indenfor IT, energi-teknologi og anden ikke voldsomt forurenende virksomhed. Både potentielle bosættere og nye iværksættere ønsker overkommelig husleje, fredfyldte miljøer i smukke landskabelige omgivelser og bevarelse af kommunal service i form af dagpleje, institutioner, skoler og rimelig god infrastruktur, inklusiv velfungerende og hurtigt bredbånd overalt. Med vanlige miljøkrav som forudsætning for byggetilladelse og for bygningernes anvendelse til mindre virksomheder vil sådan ny udvikling i landsbyerne kunne sameksistere med og tilmed understøtte landsbyernes aktuelle beboere i alles bedre trivsel, hverdagsliv og fælles udfoldelse. Det udgør efter Rådets opfattelse ikke noget u-overstigeligt problem at planlægge med dette mål for øje: Den lovgivningsmæssige adgang hertil dvs. Planloven og andre regelsæt må afprøves med optimisme og opfindsomhed. I enkelte tilfælde må kommunens nye planer påregnes at skulle prøves ved klagenævn. I en lang række jyske kommuner har man kunnet klare at komme igennem med sådan planlægning og udvikling. Lad os tage fat på en tilsvarende udvikling her i Frederikssunds landsbyer! Lad os hilse nye udflyttere velkomne i vore landområder De nyeste tal for udflytningstendensen fra hovedstadsområdet viser, at den kilometermæssigt lange udflytning til Sydsjælland og Lolland-Falster nu stort set er ophørt. I de kommende år giver dette en god anledning for Frederikssund Kommune til at tiltrække erhvervsaktive udflyttere til nye bolig- og iværksættermiljøer i renoverings-tilladte landbrugsejendomme. Logisk må kommunen da også indstille sig på at godkende udbygning hos disse nye iværksættere i landområder og landsbyer, når de klarer sig godt. Forslaget til Planstrategi side 9 imødekommer i nogen grad ønsket om indretning af familieboliger dog kun en enkelt - i eksisterende længer til ikke anvendte landbrugsejendomme. Men situationen er ofte den, at resten af ejendommen gennem flere år henstår ubenyttet til den eneste tilladte anvendelse (landbrug), og det forekommer da ganske urimeligt, at kommunen ikke kan godkende mere en enkelt ny bolig på matriklen. Side 17 i forslaget til Planstrategi, sidens nederste halvdel: Vi finder behov for mere tydeligt at præcisere sikringen af erhvervsudviklingen i landsbyerne. 2. pind i afsnittet Byrådets strategi for udviklingen kan udbygges, så den direkte taler om udvikling af lokale erhverv på landet. Det må i sammenhæng hermed desuden indarbejdes i Planstrategien, at kommunen i sin nytænkning vil støtte alle eksisterende og kommende fælles samlingssteder og samlingselementer i kommunens landsbyer, dvs.

skoler, institutioner, steder for indkøb af dagligvarer, småbutikker samt forsamlingsmuligheder med nye, gerne lokalt prægede kultur-tilbud. I naturlig sammenhæng med sådan ny planlægning for bosætning og småerhverv i kommunens landsbyer hører, at kommunen lader sin nyttige Landsbystøttepulje fra 2010 og 2011 fortsætte i de kommende år som velbegrundet del af den vedtagne Planstrategi eller af Budget 2012-15. Det tager flere år for potentielle udviklingsorienterede foreninger og enkelt-personer at se og omsætte de nye muligheder, fordi de gennem mange år har indstillet sig på tidligere tiders mere begrænsede rammer for udfoldelse og traditionelle former for fællesskab. En Landdistriktspolitik støttet af alle partier Tre medlemmer af Landsbyrådets bestyrelse repræsenterede Rådet ved borgermødet om Planstrategien den 23. august 2011. Her blev Rådets varme anbefaling til kommunen fremført om at indarbejde en egentlig Landdistriktspolitik i kommunens overordnede planlægning. Ved samme møde udtrykte borgmester Ole Find Jensen, at han godt kunne se behovet for en landdistriktspolitik indført her i kommunen. Vi har derfor i dette høringssvar inkluderet et Tillæg, der gengiver Landsbyrådets gennem længere tid udarbejdede forslag til Landdistriktspolitik for Frederikssund Kommune. Tillæggets indhold er på samme måde som kommentarerne på de første fire sider del af Rådets samlede høringssvar. Planstrategien i aktivt samspil med overliggende planer og muligheder I forlængelse af ovenstående anbefalinger for udvikling af kommunens landsbyer og landområder opfordrer Landsbyrådet til, at Frederikssund Kommune aktivt deltager i de kommende nye bestræbelser for samme slags udvikling forestået af Folketingsflertallets besluttede oprettelse efter folketingsvalget af et nyt nationalt fast Landdistriktsudvalg i Folketinget. Frederikssund Kommune kan i sine yderområder se de principielt samme negative udviklingstendenser og problemer, som i landets øvrige regioner. I disse kan man gennem det lovbefalede Landdistriktsråd søge midler til lokal udvikling fra den EU-finansierede Landdistriktspulje, hvilket i dag ikke er muligt for Frederikssund som kommune placeret i hovedstadsområdet. Derfor opfordrer Landsbyrådet Frederikssund Kommune til bevidst og målrettet gennem repræsentation i overliggende myndigheder at arbejde på og virke for en geografisk udvidelse af virkeområdet for EU s strukturfonde for landdistriktsudvikling, så disse også kommer til at omfatte kommunens udkantsområder, der formelt set hører ind under hovedstadsområdet. Med venlig hilsen, Bestyrelsen for Frederikssund Landsbyråd - Tillæg: Rådets forslag til Landdistriktspolitik med Idékatalog

Frederikssund Landsbyråd September 2011 Tillæg til Høringssvar Planstrategi Landsbyrådets forslag til Landdistriktspolitik for Frederikssund Kommune Vision og mål Indhold: Forord Visionen for landdistrikterne i Frederikssund Kommune Netværk og foreninger Idræt, kultur og samlingssteder Børn og skole Ældre og sundhed Boliger og byudvikling Erhvervsudvikling og turisme Trafik og transport Bæredygtighed og natur Idékatalog: Udover landdistriktspolitikforslaget har vi udarbejdet et idékatalog, gengivet til sidst, som har til formål at fungere som et planlægnings- og prioriteringsværktøj. Idékataloget findes også på Landsbyrådets hjemmeside under Landdistriktspolitik www.frederikssundlandsbyraad.dk Dette Forslag til Landdistriktspolitik er udarbejdet af Frederikssund Landsbyråd 2010-2011.