Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst



Relaterede dokumenter
Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Resultat af jordanalyser

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

- kræver gode sprøjtedyser

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Danske forskere tester sædskifter

Forord. Indholdsfortegnelse

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Afgrødernes næringsstofforsyning

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling

Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Spark afgrøden i gang!

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Opnå fordele som medlem i DLG

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Frø til græsmarken 2012

Hellere forebygge, end helbrede!

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg


Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Nye afgrøder fra mark til stald?

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer

Efterafgrøder (økologi)

Service & Energi Sjælland USF B

Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Fosfor det er noget vi mangler

Lars Vittrup-Pedersen

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro

DLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Transkript:

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed forarmer jordbunden. Jordens surhedsgrad/kalktilstand kan bestemmes i jordprøver og udtrykkes ved reaktionstallet (Rt). Et for lavt reaktionstal i forhold til jordtypen giver således en usikker plantedyrkning Et lavt reaktionstal kan betyde: Dårlig jordstruktur Forringet luftskifte i jorden Nedsat tilgængelighed af flere næringsstoffer Risiko for kålbrok og rodbrand Nedsat omsætning af husdyrgødning og organisk materiale Dårlig rodudvikling Manglende fleksibilitet i sædskiftet Direkte udbyttetab 2

Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbyttet. Hvornår har du sidst tilført kalk til din jord? Hvad skal reaktionstallet være? Jordtype JBnr. Reaktionstal Svær lerjord 8-10 7,5-8,0 Lerjord 7 7,0-7,5 Sandblandet lerjord 5-6 6,8-7,3 Lerblandet sandjord 3-4 5,8-6,6 Let sandjord 1-2 6,0-6,6 Humusrig sandjord 1-2 5,8-6,3 Humusjord 11 5,0-6,0 Er der generelle problemer med jordstrukturen tilstræbes det højeste reaktionstalsniveau. Hvor humusindholdet er relativt højt, og hvor afgrødevalget er primært tolerante middelfølsomme afgrøder kan det tilstræbte niveau være det lave for jordtypen. Afgrødernes tolerance Tolerante afgrøder Kartofler Vinterrug Havre Græs Middelfølsomme afgrøder Hvede Vinterbyg Majs Raps Triticale Kløver Lupin Følsomme afgrøder Vårbyg Sukkerroer Lucerne Ærter Sneglebælg Jordprøver Er de mere end 5 år gamle, bør der udtages nye prøver. Prøverne bør udtages så positionsbestemt tilførsel er mulig særlig aktuel ved stor jordbundsvariation. Kalk bør tilføres hyppigt og i mindre mængder (2 t pr. ha), hvor der er følsomme afgrøder i sædskiftet frem for sjældent og i store mængder. Ønsket Rt afhænger meget af jordtype og sædskifte. 3

Hvor meget kalk skal der tilføres? Det gennemsnitlige forbrug af kalk på landbrugsjorden er 600-1200 kg pr. ha pr. år. Hvor Rt ligger i det rigtige interval, tilføres der 2 t jordbrugskalk hvert 4.-6. år til vedligeholdelse. Hvor Rt er under det tilstræbte niveau, skal jorden opkalkes. En tommelfingerregel er, at der skal tilføres mellem 0,5-1,0 t kulsur kalk for at øge reaktionstallet med 0,1 enhed. Største mængde på lerjorde og humusjorde. Hvornår kan der kalkes? Kalk kan tilføres hele året. Kalk skader ikke voksende afgrøder. Optimalt og mest praktisk er det dog at tilføre kalk efter høst i efteråret eller i det tidlige forår før afgrødeetablering. Tilfør gerne kalk 2 år før den mest følsomme afgrøde i sædskiftet. Kalk påvirker andre næringsstoffers tilgængelighed 4

Kalktyper I Danmark sælges flere forskellige kalktyper. De deklareres ved deres neutraliserende evne. Den neutraliserende evne er et udtryk for kalkens indhold af calciumcarbonat. Ud over neutraliserende evne er det også vigtigt med en høj reaktivitet. Reaktiviteten er et udtryk for, hvor hurtigt kalken opløses og dermed virker. Hvor der er behov for at tilføre magnesium til jorden, kan der med fordel anvendes en magnesiumkalk, der er en blanding af jordbrugskalk og Dolomit. Aggersund Jordbrugskalk Neutraliserende evne: ca. 75 Reaktivitet: 72 Faxe kalk Neutraliserende evne: ca. 85 Reaktivitet: 71 Dolomitkalk Neutraliserende evne: ca. 85 Reaktivitet: 20-30 Magnesiumkalk 2,5 % Mg Neutraliserende evne: ca. 80 Reaktivitet: ca. 50 5

BAF Norgesvej 6 3700 Rønne Tlf. 33 68 44 00 FAF Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Tlf. 33 68 51 00 Himmerland Hjedsbækvej 69, Sørup 9530 Støvring Tlf. 33 68 76 00 Limfjord Ballerumvej 222, Hillerslev 7700 Thisted Tlf. 33 68 70 10 Midtjylland Havnevej 47 7800 Skive Tlf. 33 68 71 00 Nordvestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb Tlf. 33 68 72 50 Qvade Torvet 3 4930 Maribo Tlf. 33 68 43 00 Randers-Djursland Rapsgade 1 8900 Randers Tlf. 33 68 60 30 SAF Mjølsvej 60 6230 Rødekro Tlf. 33 68 53 00 SAK Åvej 10, Ballen 8305 Samsø Tlf. 33 68 61 50 Sjælland Nord Thorsvej 21 4100 Ringsted Tlf. 33 68 41 00 Sydsjælland-Møn Korndrevet 4 4720 Præstø Tlf. 33 68 42 00 Sydvestjylland Ladelundvej 32 6650 Brørup Tlf. 33 68 64 00 Vendsyssel Vester Ringvej 1 9760 Vrå Tlf. 33 68 75 00 Østjylland Blæsbjergvej 46 8722 Hedensted Tlf. 33 68 63 00 Tjørnehøj Mølle Tingstedvej 47 2640 Hedehusene Tlf. 33 68 37 70 Kommunikation & Marketing Juni 2010 Oplag 6.000 stk. Rosendahls Schultz Gratisk A/S