9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing. Alle tre faggrupper er en del af et modnet pensionssystem, eftersom alle har haft tjenestemandslignende ansættelsesforhold frem til indfasningen til et system med arbejdsmarkedspension. De tre faggrupper har pensionsformuer større end gennemsnittet for alle faggrupper. Mens pædagoger har en dækningsgrad på niveau med gennemsnittet for øvrige faggrupper, har lærere en dækningsgrad som er over gennemsnittet. Identifikation af pædagoger, lærere og socialpædagoger I denne analyse er pædagogerne, lærerne og socialpædagogerne defineret på baggrund af hhv. de beskæftigedes fagklassifikationer og deres højeste fuldførte uddannelse. Den højeste fuldførte uddannelse ændrer sig sjældent for personer tæt på pensionsalderen. Fagklassifikationer registreres derimod kun for personer i beskæftigelse, hvorfor registreringen vedrører personerne som 59-årige (år 2005) til at gruppere personerne som 65-årige folkepensionsalder i 2012. Opdelingen på beskæftigede er lavet ud fra erhvervsindkomsten som 59-årig. En person er beskæftiget, hvis erhvervsindkomsten er numerisk forskellig fra nul som 59-årig. Størstedelen af lærerne overgik til en overenskomst i 1993, hvor Lærernes Pensionskasse blev stiftet. Siden da har de indbetalt til arbejdsmarkedspension, og eftersom lærerne tidligere var tjenestemænd, betragtes lærerne derfor som tilhørende det modnede pensionssystem i dag. For pædagogerne skete overgangen fra tjenestemandspension til en opsparingsbaseret pensionsordning i 1978 da pædagogernes pensionskasse, PBU, fik sine første bidragsydende medlemmer. ne har siden 1964 haft en arbejdsmarkedspension i PKA. Pædagoger og læreres pensionsformuer For de 65-årige er pensionsformuen opgjort da de var 59,5 år i 2006. Formuerne er fremskrevet til 2012-lønkroner. I nedenstående tabeller sammenlignes pensionsformuer for lærere, pædagoger og socialpædagoger, samt pensionsformuer for øvrige faggrupper under ét. Tabel 1 viser de gennemsnitlige pensionsformuer. Pædagogerne har i gennemsnit opsparet ca. 2,0 mio. kr., mens lærerene i gennemsnit har opsparet ca. 4,2 mio. kr., socialpædagogerne ca. 2,3 mio. og andre faggrupper havde i gennemsnit opsparet 1,4 mio. kr. Pædagogernes formue er altså godt 0,6 mio. kr. højere end gennemsnittet for andre faggrupper, mens pædagogernes formue kun udgør halvdelen af lærernes. Størstedelen af pædagogernes opsparing sker gennem arbejdsmarkedspensioner, svarende til 92 pct. af deres samlede pensionsformue. Side 1
Tabel 1 Pensionsformuer for 59,5-årige i 2006 fremskrevet til 2012 Alle Lærere Pædagoger --- 2012 kr. --- Arbejdsmarkedspension 3.922.764 1.866.854 2.157.698 1.086.541 Privattegnet 301.042 167.196 160.860 327.020 Samlet 4.223.805 2.034.050 2.318.558 1.413.561 Antal obs. 3.224 1.768 554 65.928 Anm.: Pensionsformuen er opgjort for de 59,5-årige i 2006 og fremskrevet til 2012- lønkroner med DA s lønindeks for smalfortjenesten. I arbejdsmarkedspension indgår en beregnet depotværdi af tjenestemandspensionerne. Pensionsformuernes sammensætning ændrer sig ikke fra den generelle sammensætning, når der udelukkende ses på de ca. 90 pct. af de 59,5-årige som var beskæftigede i 2006, jf. tabel 2. Tabel 2 Beskæftigedes pensionsformuer, 59,5-årige i 2006 fremskrevet til 2012 Beskæftigede Lærere Pædagoger ----- 2012 kr. ----- Arbejdsmarkedspension 3.957.401 1.908.520 2.168.121 1.202.896 Privattegnet 305.987 175.258 159.225 349.346 Samlet 4.263.388 2.083.778 2.327.345 1.552.242 Antal obs. 2.970 1.500 543 52.465 Anm.: Pensionsformuen er opgjort for de 59,5-årige i 2006 og fremskrevet til 2012- lønkroner med DA s lønindeks for smalfortjenesten. I arbejdsmarkedspension indgår en beregnet depotværdi af tjenestemandspensionerne. Dækningsgrader Tabel 3 viser de beregnede dækningsgrader for henholdsvis pædagoger, lærere, socialpædagoger og andre faggrupper. Det første mål er nettodækningsgraden beregnet som forholdet mellem disponibel indkomst som folkepensionist og 59- årig, jf. boks 1. I det andet mål er indkomsterne justeret (ækvivalerede indkomster) for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele, jf. boks 1. Det tredje mål for nettodækningsgraden indeholder et beregnet forbrug Side 2
af nettoformuen, der er tillagt indkomsten som pensionist, og herefter ækvivaleret på husstandsniveau, jf. boks 1. Se i øvrigt Forsikring & Pension (2013). Nettodækningsgraden for pædagoger er på 80 pct., hvilket er 8 pct.point lavere end nettodækningsgraden for lærere, og 2 pct.point lavere end gennemsnittet for andre faggrupper. Den ækvivalerede nettodækningsgrad er 83 pct. blandt pædagogerne, hvilket er 6 pct.point lavere end for lærerne og på samme niveau som andre faggrupper. Forskellen er mindre, fordi ækvivaleringen indebærer en omfordeling af indkomst. Tabel 3 Dækningsgrader 65-årige, 2012 Alle Lærere Pædagoger ---- pct. ---- Nettodækningsgrad 88,0 80,0 78,0 82,0 Nettodækningsgrad (ækvivaleret) Nettodækningsgrad(inkl. net.formue, ækvivaleret) 89,0 83,0 82,0 83,0 106,0 96,0 94,0 99,0 Antal obs. 3.224 1.768 554 65.928 Anm.: Beregningen af nettodækningsgraderne er nærmere beskrevet i boks 1. Slutteligt fremgår udelukkende de beskæftigedes nettodækningsgrader af tabel 4. De beskæftigede læreres nettodækningsgrad er 9 pct.point højere end de beskæftigede pædagogers. Til sammenligning er de ledige læreres nettodækningsgrad 5 pct.point højere end de ledige pædagogers. Tabel 4 Dækningsgrader blandt beskæftigede 59-årige i 2006, 2012 Social- Beskæftigede Lærere Pædagoger pædagoger ---- pct. ---- Nettodækningsgrad 86,0 77,0 77,0 78,0 Nettodækningsgrad (ækvivaleret) Nettodækningsgrad (inkl. net.formue, ækvivaleret) 88,0 81,0 82,0 81,0 106,0 95,0 94,0 98,0 Antal obs. 2.970 1.500 543 52.465 Anm.: Beregningen af nettodækningsgraderne er nærmere beskrevet i boks 1. Side 3
Boks 1 Beregning af dækningsgrader En konsistent beregning af dækningsgrader kræver afgrænsninger af personkreds, indkomstbegreber samt overvejelser om korrektion for pris- og lønudviklingen. De valgte afgrænsninger i denne rapport er identiske med Forsikring & Pension (2011a). Afgrænsning af personkreds Dækningsgraden beregnes ved at sammenligne indkomsten for en person, som har været pensionist i et år, med personens indkomst som 59-årig. Der tages højde for, at pensionsalderen blev nedsat pr. 1/7 2004 fra 67 til 65 år. Personkredsen afgrænses til kun at omfatte personer med folkepensionist som socioøkonomisk status og med en erhvervsindkomst mindre end 5.000 kr. Ligeledes ekskluderes tjenestemænd, og personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark både som 59-årig og folkepensionist. Ingen personer frasorteres som 59-årige. Selvstændige og ledige 59-årige indgår for at få et bredt beregningsgrundlag. Afgrænsning af indkomstbegreber Dækningsgraden er beregnet for tre forskellige indkomstbegreber. Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med DA s lønindeks. 1. Disponible indkomster fradraget frivillige pensionsindbetalinger. 2. Som 1., ækvivaleret på husstandsniveau. 3. Som 2., men til pensionsindkomsten er tillagt et beregnet forbrug af formuen. Forbrug af formuen er positiv nettoformue målt i det første år som pensionist delt med forventet restlevetid. Side 4
Litteratur Forsikring & Pension (2011), Modning af pensionssystemet, Analyserapport 2011:3 Forsikring & Pension (2013), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 2013:2 Kontakt as Østergaard Nielsen, chefkonsulent, cand. polit, 4191 9129 aon@forsikringogpension.dk Mette Nyrup, konsulent, cand. polit, 4191 9130, mny@forsikringogpension.dk Søs Nielsen, student, stud. polit, 4191 9124 snl@forsikringogpension.dk Side 5