Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret Hypnoterapeut Interessen for hypnose Klinisk hypnose har interesseret mennesker i ca. 225 år. Klinisk hypnose har været seriøst udforsket i ca. 100 år. De sidste 25-30 år har forskningen levet op til kravene om objektiv evidens. Hvad kendetegner hypnose? Hypnosefænomener (1) Indskrænket opmærksomhed Dissociation Bogstavelighed Trancelogik Forøget hukommelse Aldersregression og progression Amnesi Hypnosefænomener (2) Forøget indlæringsevne/suggestibilitet (Post)hypnotiske suggestioner Hallucination Ideomotoriske bevægelser Farve-og lyssyn Katalepsi Ændring af tidsopfattelsen Oplevelser i hypnotisk tilstand (1) Ulyst til bevægelse Besværligt at sige noget Følelse af tyngde Følelse af lethed Tunnelsyn Ændring i kropstemperatur Dele af kroppen forsvinder 1
Oplevelser i hypnotisk tilstand (2) Kroppen ændrer størrelse, orientering Følelse af på at være her og der Amnesi Tidsfornemmelse ændrer sig Drømmeagtige oplevelser Overraskende fænomener indenfor alle sanseretninger Klinisk arbejdsdefinition Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed Kendetegnet ved: opslugthed, dissociation, modtagelighed (suggestibilitet) 4 faktorer som påvirker den hypnotiske oplevelse Sociale faktorer (den samarbejdende klient); Hypnoterapeutensunikke færdigheder og personlige karakteristika og kvaliteten af hypnoterapeut- klient-relationen; Effektiviteten af induktionsproceduren; Graden af mening i de foreslåede idéer for klienten. (Barber, 2000). EEG-målinger af den elektriske aktivitet i hjernen Beta niveau 17-30 Hz = almindelig vågen tilstand Alfa niveau 8-13 Hz = afslappet tilstand med lukkede øjne, trancetilstand Thetaniveau 4-8 Hz = døsighed eller grænsen mellem vågen og søvn, dybere trance tilstand uden at falde i søvn. Delta niveau 0,5-4 Hz = dyb søvn. Hjernen er aktiv under hypnose Under hypnose er man afslappet, men har aktiv hjerne. Under afslappet tilstand søger hjernen aktivt efter den mening, der er for ham/ hende, med de suggestioner behandleren giver. Når vi forestiller os noget anderledes, så ER det også anderledes. Nye forestillinger, nye nervebaner (D. Spiegel, 2006). Vi kan foretage valg, fordi vi kan forudsige handlinger. Valg, vi levende kan forestille os, mens vores hjerne er i alfa-tilstand. Aktiv hjerne under hypnose Under hypnose foregår substantiel kognitiv indsats: Det giver kognitiv fleksibilitet. Dvs. at situationer kan opleves fra forskellige perspektiver. Klienten kan skifte fokus og opmærksomhed, har levende forestillingsevne og holistisk tænkning. Højt hypnotiserbare har større kognitiv fleksibilitet, mere fokuseret opmærksomhed involveret i det frontale opmærksomehdssystemog større kapacitet for følelsesmæssig arousal. 2
Hjernen i hypnose Hypnose er tilstand af øget opmærksomhed, som aktiverer et samspil mellem hjernebarken og dybereliggende dele af hjernen. Der sker et skift i bevidst opmærksomhed (muliggør f.eks. analgesi, hvor smerten forsvinder fra opmærksomheden). Højt hypnotiserbareer bedre til at fokusere og fastholde fokusset, og udelukke uvedkommende ydre stimuli under hypnose. Gyrussingularis (den midterste del af hjernen, der vedrører opmærksomhed og følelser) udviser større aktivitet hos dem sammenlignet med lavt hypnotiserbare). (H. J. Crawford, 2004) Hjernen i hypnose (2) Retningen og intensiteten af opmærksomhed og typen af mental aktivitet vil være afgørende for hvilket område af hjernen, der bliver aktiveret under hypnose. Der er derfor ikke konsistente fysiske ten, eller en unik lokationi hjernen for oplevelse af hypnose. fmriog PET-scanning viser at mange forskellige steder i hjernen aktiveres under hypnose, afhængig af typen af stillede forslag. Stroop effekten kan moduleres under hypnose Stroop effektens kliniske pointer Stroopforsøget viser at hypnotiserede er bedre til at håndtere konflikten ml. at læse ord og skelne farver. Under hypnose kan vi modulere vaneadfærd. Forsøget påviser effekten af posthypnotiske forslag i f.t. automatiske tankeprocesser. Det kan være behandlingsmæssigt nyttigt at kunne deautomatiseredårlige vaner og selvdestruktiv adfærd Neurovidenskabelig forskning Hjernens kapacitet kan forandre sig gennem processen kaldet neuroplacticitet. Gør terapeutisk relation vigtig. Rossi & Rossis forskning viser forandring i bevidsthed, spejlneuroner og hjerneplasticitet i terapeutisk hypnose. Den voksende evidens for hjerneplasticitet giver muligheder for at maximerehjernefunktioner med hypnose. Aktiveres under hypnose: frontal cortex og anterior cingulatecortex. (Gælder også meditation, men afhænger af meditationsaktivitet og koncentration). Neurovidenskaben bruger tilstanden til forskningsforsøg Forskere anvender den hypnotiske tilstand til at få bedre indsigt i hvordan hjernen fungerer. De kognitive fordele under hypnose er: Fokuseret opmærksomhed Bedre at kunne blive dybt opslugt Mere effektiv informationsbearbejdning Hurtigere reaktionstid Bedre forestillingsevner Bevidst tænkning de-aktiveres. Fx Jonas Lindeløv 3
Oplevelser i forskellig trancedybde Let trance: dyb fysisk afslapning, roligt dybt åndedræt, lethed/tyngde i kroppen. Ulyst til at tale, bevæge sig, tænke. Skærpelse af sanser. Øjenkatalepsi. Personen er ofte i tvivl om hvor dyb trancen er. Medium trance: pos. og neg. hallucinationer, anagesi, delvis hukommelsestab, delvis følelsesløshed i lemmer. Dyb trance: åbne øjnene uden det påvirker tranceniveauet, komplet følelsesløshed, forslag varer ved efter hypnosens ophør, mulighed for at glemme tidligere erindringer. Arons 6 trins dybdeskala Trin 1: naturalistisk trance. person der dagdrømmer eller koplerlidt fra. Oplevelse af normal muskelkontrol. Trin 2: mere afslappet, svækket kritisk sans, evt. lettere armkatalepsi og oplevelse af lettere søvn. Trin 3: oplevelse af hel el. delvis mangel på kontrol over muskelsystemer, hel el. delvis følelsesløshed. Sjældent nødvendigt med dybere trance end dette til behandling. Arons 6 trins dybdeskala (2) Trin 4: Amnesi, dvs. hypnotisør kan få personen til at glemme ting. Manglende oplevelse af smerte. Velegnet til smertebehandling. Trin 5: Anæstesi (bedøvelse). Pos. hallucinationer (se, føle el. høre ting der ikke er til stede). Trin 6: Somnambulisme. Neg. hallucinationer (undlade at se ting der er til stede). Skalaen bruges i den amerikanske hypnoseorganisation National Guildof Hypnotists. Hvad er hypnotiserbarhed? Kan alle hypnotiseres? Kan alle opleve en hypnotisk tilstand? Hypnotiserbarhed kan defineres som evnen til at respondere positivt over for foreslåede oplevelser... Typisk direkte forslag om visuelle, kinæstetiske, kropslige, sanselige oplevelser. Creative Imagination Scale (CIS). Undersøgelse af personers reaktion på suggestionerne: At armen føles tung At armen føles let og løfter sig At man forestiller sig og mærker, at den ene hånd og arm bliver lokalbedøvet og følelsesløs At man forestiller sig at drikke et glas køligt, frisk vand At man forestiller sig duften af en appelsin At man forestiller sig lyden af dejlig musik At man forestiller sig, at solen varmer ens hånd At man forestiller sig tiden går langsommere At man oplever at være lille og gå i skole At man forestiller sig at ligge afslappet i solen på en strand (Wilson & Barber, 1979) 4
Hypnotiserbarhed Hypnotisk respons (f.eks. grad af opslugthed, forventninger) er modificerbar. Den kan forbedres gennem information, individuel tilpasning af induktionsmetode og træning Forskel i hypnotiserbarhed Selv med størst mulig fleksibilitet i induktionsmetoderne og den bredest mulige definition på, hvad der kendetegner hypnosetilstanden, er konklusionen: ikke alle personer er lige hypnotiserbare! 2 typer tankeprocesser Bevidste tankeprocesser: dominant, verbal logisk, lineær, rationel, lettere tilgængelig Ikke-bevidste tankeprocesser: Non-verbale, mentale forestillinger, parallel, intuitiv, sværere tilgængelig. Troen på egne ressourcer Negative tanker kan forhindre en person i at kaste sig ud i nye udfordringer. Hvis omstændigheder presser personen til at kaste sig ud i udfordringen alligevel, erfarer han ofte, at han faktisk magtede udfordringen (dvs. at han magtede mere end han forventede). Betydningen af forventninger Hvis du tror på dine forventninger til dig selv ukritisk, bliver de til virkelighed (Kirsch, 1990) Hvis du forandrer dine forventninger, vokser dit billede af, hvad der er muligt. Hypnose kan arbejde på begge niveauer Styrke en bevidst vilje til at forandre sig selv Minimere ubevidst indblanding (unødvendige selv-begrænsende tanker og følelser) Dirigere og opsluge klientens bevidsthed, så der fremkaldes responsespå det ubevidste niveau 5
Kan man bagefter huske, hvad der skete under hypnose? Ikke alt, der opleves under hypnose, vil blive husket på det bevidst plan bagefter ( posthypnotisk hukommelsestab ) Personen har responser som han/hun ikke er bevidste om (smil, mimik, følelsesløshed i kropsdel) Personen kan alligevel følge et forslag givet under hypnosen, som han/hun ikke er klar over at have modtaget Hvordan kan hypnosen anvendes? Hvad kan den bidrage med? Er målet for behandling at reducere patologi eller at forbedre velvære? Bevidste og ubevidste mentale processer i hypnose Målet med hypnose er at rette klientens mentale ressourcer mod terapeutiske fremskridt. Nogle ressourcer er klienten bevidste om, andre er klienten ikke bevidste om. I hypnose bliver bevidste processer mere dybe/klare, og ubevidste processer mere tilgængelige (Kihlstrom, 1985, McConkey, 1991) Hypnose kan arbejde på begge niveauer Styrke en bevidst vilje til at forandre sig selv Minimere ubevidst indblanding (unødvendige selv-begrænsende tanker og følelser) Dirigere og opsluge klientens bevidsthed, så der fremkaldes responsespå det ubevidste niveau Fordele v. at inddrage hypnose (1) Kreativ metode (sprog, narrativ, metaforer) Individualiseret på unik måde Flere sansemodaliteter, forstærker subjektive oplevelser Selvhypnose, mental massage og effektivisering af behandling Pos. forventninger, forstærke placebo-effekter ( tro flytter bjerge ), give håb Nuancere neg. selvsnak : effektiv metode til at påvirke tanke-/føle-/adfærdsmønstre. Fordele v. at inddrage hypnose (2) Hypnose facilitererny læring og nye erfaringer. Hjælper klienten til at forestille sig nye måde at respondere på. Hypnose skaber ændringer af den indre virkelighed. Opløsning af traumer, nærme sig traumet trygt, nænsom bearbejdning Hypnose hjælper til at skærpe klientens fokus i forhold til terapimålene. 6
Hypnosens kliniske anvendelsmuligheder (1) At give klienten en god oplevelse. At skabe nye erfaringer Mentalt massage: At skabe indre r0 og umiddelbar lindring, Stress-, angst-reducerende, forbedret søvn Styrke ressourcer, forbedre selvtillid og selvværd, øge accept og selvmedfølelse At skabe håb Hypnosens kliniske anvendelsesmuligheder (2) At skabe nye tanker /forestillinger / kognitiv fleksibilitet Arbejde med basale antagelser/jeg tilstande (ego states) At fremme eksponering Forbedre udbyttet af psykoterapi, kan behandle nogle lidelser hurtigere (f.eks. fobier) Hypnosens kliniske anvendelsesmuligheder (3) Behandle eller lindre lidelser som klienten ikke har fået hjælp til gennem andre metoder Kan smertelindre, optimere heling af sår Kan naturligvis ikke leve op til alle (urealistiske) forventninger kan ikke hjælpe alle/ hjælpe mod alt! Andre anvendelsesmuligheder Indlæring (suggetopædi) Indøvelse af færdigheder (eksamensangst, fødselsforberedelse) Forbedring af præstationer (sport, mental træning) Symptombehandling (rygestop, smerter) Fysiske sygdomme (brandsår, forhøjet blodtryk, vorter) Bedøvelse (operationer, tandbehandlinger) Bedre udnyttelse af ressourcer Indre ressourcer (oplevelser af indre ro, styrke og mestring, fx. indre rådgiver ) Erfaringer fra ressource sit., aktiviteter du kan lide Erfaringer fra fortiden (glemte succesoplevelser, glemte ressourcepersoner) Visioner for fremtiden ( krystalkugle ) Oversete input og muligheder i situationer Virker hypnose? En række meta-analyser dokumenterer positive resultater med hypnoterapisammenlignet med andre behandlingsformer ved behandling af smerter, angst, depression og overvægt (Alladin, 2007; Allison& Faith,1996; Astinet al., 2003; Montgomery et al., 2002; Kirsch,1996; Kirsch, Montgomery & Sapirstein,1995; Montgomery, DuHamel& Redd, 2000; Zachariae, Jorgensen, Bjerring, & Svendsen, 2000). 7
Selvhypnose - formål Træning af trancetilstand (fremme terapeutisk arbejde) Skabe indre ro (stressreduktion, accept, nærvær, taknemmelighed, formål i lighed med meditation) Forbedret søvn Forbedre selvværd & egne problemløsningsevner Selvhypnose formål (2) Genkalde sig gode oplevelser (styrke positiv sindstilstand). Træning i at adskille sig fra negative tanker/ rumination/ bekymringstanker via metaforer (f.eks. tanker som buspassagerer). Mental træning: forberede sig på svære situationer/ præstationer (f.eks. forud for eksamen, jobsamtale, foredrag eller sportspræstationer) Selvhypnose formål (3) Angstreduktion (ændre negative selv-snak til positiv selv-hypnose) Træne selvbedøvelse (f.eks. ved tandbehandling eller operation) Træne smertelindring, takling af kroniske smerter Lettelse af allergi og astma Forbedring af hudproblemer (vorter, psoriasis, mv.) Metoder til at glide i trance (1) Åndedræt (dybe vejrtrækninger, 4-7-8 vejrtrækning, fokus på ind- og udåndingsluft) Progressiv muskelafspænding Øjen-fiktions-teknikker Tællemetoder Trappe- eller elevatormetoden Ændret kropsfornemmelse (håndløft/bevægelse, armlevitation) Metoder til at glide i trance (2) Visuelle /metaforer: F.eks. lukning af sindets øje, forestille sig gynge, dun gennem luften. Genkalde oplevelse af afslappet situation/vende tilbage til eget trygt sted Guided forestilling Selvhypnose til musik Konverserende induktion, verbale sammensætninger Elementer der kan indgå i en hypnosesession (1) Induktion (rette opmærksomheden indad, invitere til trance) Parkering af bevidstheden (forstyrrende, kritiske, logiske tanker) Fordybelse af trance (f.eks. tælle ned igen, forestille sig at være på et trygt sted). Ratificering af trance, overbevisning om sindets kraft (f.eks. øjenkatalepsi) Almene sandheder ( yes-set ) 8
Elementer der kan indgå i en hypnosesession (2) Kontakt til ressourcer /indre styrke Fokusering på problemstilling (kontakt til problem og evt. regression til problemets opståen) Nye muligheder og forandring Futurepacing (mental eksponering) Forankring (lade læring bundfælde sig) Vende tilbage Litteratur forslag Artikler fra hjemmeside: www.psykologhusetsdrpalae.dk. Harnum, Anne-Marie: Hypnose afmystificeret. Dansk Psykologisk Forlag.(2009) Gravesen, Jens-Jørgen, 3 bøger: Hypnose og Hypnoterapi (2004). Negativ Spontanhypnose (2012). Hypnoterapi i praksis (2012). KLIM. Bruun, Grethe og Nilsson, Per: Hypnose i terapi og supervision. (2012) Dansk Psykologisk Forlag. Yapko, Michael: Trancework. 4. ed. 2012. Brunner-Routledge. Mindfullness& hypnosis (2011). Alman, B. M. & Lambrou, P.T.: Self-Hypnosis. The Complete Guide to Better Health and Self-Change (2011). Souvenir press. 9