Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget yverbetændelse, ved at undgå at koens patter og yver bliver forurenet med gødning først og fremmest ved at sørge for et rent og tørt leje og et godt staldklima. Køer med en hygiejne-score på 4 har store områder med gødning og skorpedannelse på ben og yver. Antallet af nye tilfælde af yverbetændelse afhænger nemlig af, hvor rene dine køer er. Hvad er for beskidt? Du kan nemt vurdere, om dine køer er rene ved at give køerne en hygiejne-score fra 1 til 4, afhængig af hvor beskidt yver og ben er. Hvis andelen af hygiejne-score 3 og 4 stiger fra 5 til 30% kan andelen af nyinfektioner fordobles fra 10 til 20%. Du bør derfor ikke have mere end 15% køer med hygiejne-score 3 og 4. Beskidte køer hvad er galt? Yver yveret kan blive beskidt foran fra beskidte ben, når koen ligger ned og/eller beskidt bagpå fra halen og/eller fra et beskidt leje. Bagben beskidte bagben er et tegn på beskidte gangarealer. Du kan vurdere, om dine køer er rene, ved at give dem en hygiejne-score fra 1-4. Lår og flanke beskidte lår og flanker kommer oftest fra gødning på haler. Beskidte lår er tegn på, at lejet er beskidt.
Tjek selv Er køerne rene ved malkning? A) Hvis andelen af køer med en yverhygiejne-score på 3 og 4 er mere end 15%, er køerne ikke rene nok. B) Hvis mere end 10% af køerne har gødningsrester siddende på en eller flere patter, er køerne ikke rene nok. Bruger du mere end 20 sekunder pr. ko på at gøre patterne rene inden malkning? Hvis det er tilfældet, kan det være et tegn på, at køerne ikke er rene, når de kommer til malkeren. Er der gødningsklatter i mere end hver femte bås, når du skraber ned? Hvis det er tilfældet, kan det være tegn på, at båsen er dimensioneret forkert. Er koens leje omkring yveret rent og tørt? Et rent, tørt og velstrøet leje er det ideelle for en malkeko. Mange bakterier i køernes lejer giver mange bakterier på patterne og derved større risiko for yverbetændelse. Bliver køernes lejer rengjort mindst to gange dagligt? Den daglige pasning er afgørende for at nedsætte mængden af bakterier i koens nærmiljø. Anvender du 500 gram strøelse pr. bås pr. dag? Der skal altid anvendes strøelse uanset lejebelægning. Som strøelse anbefales halm, savsmuld eller spåner. Er køernes haler rene og klippede? Gødning fra koens hale kan forurene yveret. om køerne er rene ved malkning, eller om der er noget, der kan gøres bedre. Er gangarealerne rene? Gangarealernes renhed har stor indflydelse på yversundheden. Spaltegulve skal også renholdes. Undgår du, at køerne lægger sig den første halve time efter malkning? En halv time efter malkning er pattekanalen åben, og derved også åben for at bakterier kan trænge ind. Er der plads nok? Der skal være en sengebås pr. ko. På dybstrøelse skal der være mindst 6,5 m 2 pr. ko af stor race eller 5 m 2 for Jersey. Alle køer skal kunne ligge ned på samme tid. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på hygiejnen.
Malkning en afgørende del af yversundheden Med aftørring og formalkning har du de bedste muligheder for at starte en god malkning men også en risiko for at begå de største synder Rene bomuldsklude er bedst til aftørring af patterne. Aftørring Aftørringsmetoden inden malkning er afgørende for antallet af bakterier på pattehuden efter aftørring. Malkeren har et stort ansvar i den forbindelse. Det er metoden mere end midlet, der er afgørende for, hvor mange bakterier der sidder tilbage på pattehuden efter aftørring. Kogevaskede og centrifugerede bomuldsklude er den bedste løsning. Brug et rent hjørne til hver patte. Vend kluden, så der er et rent stykke til aftørring af hver pattespids. Brug ca. 20 sekunder til aftørring. En grundig, men nænsom aftørring stimulerer koen til malkning. Er der indtørret jord eller gødning på en eller flere patter, kan der med fordel sprayes eller dyppes med et godkendt snavsopløsende middel. To til tre stråler udmalkes i kontrolmål. Formalkning 2-3 stråler udmalkes i kontrolmål. Den første mælk indeholder flest bakterier. Luk derfor godt af ved patteroden, så du ikke presser mælk tilbage i yveret. Kontroller mælken inden påsætning af malkesæt. Fra forberedelse til påsætning Den optimale tid er 30 90 sekunder. Højtydende køer, der står væsentlig længere end 2 minutter, kan være vanskelige at malke rene, og malketiden bliver forlænget. Påsætning af malkesæt Et let knæk på slangen forhindrer luftindslip. Brug en fri finger til at styre patten ned i pattekoppen. Let og elegant påsætning uden luftindslip, og uden at der byttes hænder, kendetegner en dygtig malker. Brug en fri finger til at styre patten ned i pattekoppen. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om malkningen fungerer godt i din besætning! Bruger du et rent hjørne af kluden til hver patte? Ved at bruge et rent hjørne undgår du at flytte bakterier fra én patte til en anden. Bruger du 20 sekunder til aftørring? En grundig, men nænsom aftørring stimulerer koen til malkning og fjerner eventuelle bakterier. Bruger du et godkendt snavsopløsende middel til meget beskidte patter? Hårdhændet aftørring af køer med indtørret jord eller gødning giver urolige køer. Kontrollerer du formælken? Formalkning i et kontrolmål er en god måde at følge den enkelte kos yversundhed. Reagerer du med det samme på pattekopslubren? Slubren giver de absolut største variationer i vakuum på pattespidsen. Malker du med tørre hænder? Hvis hænderne er våde af inficeret mælk, er det en smittekilde. Skyller du hænderne under malkningen? En spand med lunkent vand tilsat et desinfektionsmiddel til at skylle hænderne i under malkningen kan nedsætte smitteoverførsel. Er du opmærksom på en kirtel, der føles eller ser unormal ud? Hvis en kirtel føles eller ser unormal ud, skal den malkes ud og undersøges med CMT. Koordinerer du malkerutiner med eventuelle andre malkere? Hvis der er flere malkere, skal malkerutiner koordineres. Det sikrer en ensartet kvalitet i arbejdet. Er hårene på yveret klippede? Lange hår ved patteroden gør det vanskeligere at holde patter og yvere rene og øger risikoen for, at urenheder smutter med i mælken. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på malkning og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Styr på fodring og celletal Fodringen har indflydelse på køernes yversundhed og celletal Foderrationen skal være afbalanceret. En sund ko har et stærkt immunforsvar Med et velfungerende immunforsvar kan koen effektivt bekæmpe yverinfektioner. Sunde køer får du kun, hvis foderrationen er afbalanceret med energi, næringsstoffer, fylde og struktur. Du skal især sikre, at køerne ikke kommer i for stort energiunderskud, at vommiljøet har det godt, og at de er velforsynede med vitaminer og mineraler. Køerne skal fodres efter ædelyst. Foderet skal vække koens appetit Foderet skal være appetitligt, og du skal sikre, at den enkelte ko får den ration, den var tiltænkt. Hvis du fodrer med fuldfoder, skal blandingen være godt blandet, uden at strukturen er ødelagt. Du skal udfodre blandingen efter ædelyst, og køerne må ikke kunne sortere i den. Kig på gødningen Gødningen afspejler, hvordan koens vom og tarmsystem fungerer. Gødningens konsistens har stor betydning for hygiejnen i staldmiljøet og dermed smittetrykket i stalden. Tynd gødning giver et fugtigt miljø og forurening af leje og yver. Årsager til tynd gødning kan være for lidt struktur i foderrationen eller overforsyning med sukker, stivelse eller protein. Gødningens konsistens har betydning for hygiejnen. Foto: Dansk Kvæg Pas på koen omkring kælvning Der er tre vigtige perioder i koens liv, når det gælder fodring og celletal: Kælvekviens overgang til laktation Goldperioden Koens start på ny laktation. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om du har styr på fodringens indflydelse på celletallet. OK? Er ensilagen og fuldfoderblandingen fri for varmedannelse og svampevækst? Hvis foderet varmer bliver det uappetitligt, og køerne æder mindre. Det giver også stor risiko for vækst af sundhedsskadelige mikroorganismer. Forurenet foder er en belastning for koens vommiljø og dermed koens immunforsvar. Er grovfoderets fysiske struktur i orden? Det er ikke nok, at foderplanen viser tilstrækkelig tyggetid. Grovfoderet skal også have en tilstrækkelig fysisk struktur (partikelstørrelse og træstof). Er der fri adgang for alle køer til foderbordet mindst 20 timer i døgnet? Fri adgang til foderbordet og én ædeplads pr. ko giver mindre konkurrence mellem køerne. Det får køerne til at æde flere små måltider, hvilket er bedre end få store. Fodrer du køerne efter ædelyst? Fodring efter ædelyst med ensilage eller fuldfoder giver den mest stabile fodring. Undgår du, at køerne sorterer i fuldfoderblandingen på foderbordet? Hvis køerne sorterer i blandingen, vil nogle køer få en energirig og strukturfattig ration, mens andre køer vil få en fyldende og energifattig ration. Er køernes gødningskonsistens i orden? Hvis mange af køerne har tynd gødning, tyder det på ubalance i fodringen. Tynd gødning giver et fugtigt og uhygiejnisk miljø i stalden. Undgår du, at køerne har for stort huldtab efter kælvning? Huldtab på mere end 1,25 point, 8 12 uger efter kælvning, øger risikoen for sundhedsproblemer. Huldtabet belaster køernes immunforsvar, og evnen til at bekæmpe infektioner bliver mindre. Bliver kælvekvierne tilvænnet de malkende køers staldsystem og foderration før kælvning? Kælvekvierne har behov for at lære de malkende køers opstaldningssystem og fodring at kende før kælvning. Derved sikrer du kælvekvien en mindre stressende overgang til laktationen. Bliver goldkøerne optrappet og tilvænnet produktionsfoder inden kælvning? Goldkøerne har behov for 2 3 uger til at vænne sig til produktionsfoderet. Husk at goldkøerne har et specielt mineral- og vitaminbehov. Kontrollerer du jævnligt køernes fodring og produktion? Foderrationens sammensætning bør kontrolleres med max. 1 2 måneders mellemrum. Endags foderkontrol og ydelseskontrol er vigtige og gode hjælperedskaber. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på fodring og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Hold malkeanlægget i orden og cellerne væk! Malkeanlægget skal altid fungere perfekt. Vakuumsvingninger, for eksempel, kan være årsag til, at der trænger bakterier direkte op i pattekanalen. Der er tre væsentlige punkter, du skal være opmærksom på som daglig bruger af malkeanlægget: Tjek regelmæssigt malkesættet for utætheder og revner 1. Er anlæggets vakuumniveau indstillet korrekt til din besætning? Det korrekte niveau er individuelt og afhænger blandt andet af besætningens ydelsesniveau, malkerutine, automatisk aftager og malkesættets vægt og pattegummiets størrelse. 2. Er den automatiske aftager indstillet til korrekt aftagningstidspunkt? For sen aftagning betyder: For megen overmalkning Unødvendig lang malketid Udkrængning af pattekanal og øget risiko for at bakterier trænger ind Flere tilfælde af yverbetændelse. Malkesættet skal sidde korrekt uden skvævvridning. 3. Hænger malkesættet korrekt uden skævvridning? Hos køer med fire velplacerede kirtler i ens højde, skal malkesættet hænge vandret. Hvis der ikke er ens vægtfordeling vil det betyde: Længere malketid Dårligere renmalkning Øget patteslupren Øget arbejde med at sætte pattekop på plads Flere tilfælde af yverbetændelse.
Tjek selv 1. Er pattespidsvakuum korrekt? Et korrekt pattespidsvakuum ligger på 32-40 kpa under mælkeflow. 2. Ser du ofte udkrængning af pattekanalen? Hvis det er tilfældet, er pattespidsvakuum for højt. om malkeanlægget fungerer perfekt i din besætning, eller om der er noget, der kan gøres bedre. 3. Er der ofte pattekopslip? Hvis der er pattekopslip, kan det betyde, at pattespidsvakuum er for lavt. 4. Er pattekopgummiet i orden og fri for belægning? Pattgummiet skal udskiftes med passende intervaller, ellers bliver det ru og uelastisk og vanskeligt at holde rent. 5. Skal du ofte sætte pattekop på plads? Hvis det er tilfældet, sidder malkesættet forkert i forhold til pattestillingen. 6. Sidder pattekopperne parellelt med yverbunden? Skævvridning / skævtræk vil altid have en negativ indflydelse på malkningen. 7. Er der for megen overmalkning? Hvis der er tomgangsmalkning på alle kirtler, er omkoblingsniveau på den automatiske aftager indstillet for lavt. 8. Er luftindtaget i mælkecentralen rent og i orden? Hvis luftindtaget er tilstoppet, eller hvis luftindtaget er for stort, bliver pattespidsvakuum ustabilt. 9. Er pulsatorluftslanger uden revner og utætheder? Utætte luftslanger har samme negative indflydelse på malkningen som dårlig pulsatorfunktion. 10. Suser vakuumregulatoren hele tiden under malkningen? Hvis der ikke er tilstrækkelig luftreservekapacitet, vil vakuum være ustabilt under malkningen. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på malkeanlæg. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Hold mælkens kvalitet i top og tjen flere penge! Dårlig mælkekvalitet giver lavere indtjening. For det første bliver den leverede mælk ikke afregnet til den højst mulige pris. Dernæst skal mælk af dårlig kvalitet holdes tilbage og sidst, men ikke mindst, giver køer med højt celletal og / eller mastitis mindre mælk Tabel 1. Manglende kvalitetstillæg og påførte fradrag kan betyde meget for bedriftens økonomi. Klasse Celletal / ml Ant. Mælk, kg. Kval.till./-frad., Kr., mistet uger leveret % af råv.værdi mælkeindt. 1E <200.000 7 211.933 2% 0 201.000-300.000 35 1.041.100 1% 21.335 1B 301.000-400.000 10 283.473 0% 12.040 2 401.000-500.000-4% 3 >500.000-15% Tot. 52 1.536.506 33.375 Tabel 2. Sæt kr. og øre på hvor meget det koster at holde mælk tilbage. Produceret mælk, kg A Nødvendigt mælkeforbrug til kalve, kg Ant. kalve x mælkeperiode, dage B x mælkeforbrug pr. kalv pr. dag Mælkeforbrug i husholdningen, kg C Maximal leverancemulighed, kg A-B-C Leveret mælk til mejeriet, kg D Mistet mælkeindtægt pga. uudnyttet leverancemulighed, kg (A-C) x mælkeprisen, kr. pr. kg E Sparede omk. til kalvefoder, kr.: ((A-C) / 4,21 kg pr. FE) x 2 kr. pr. FE* F Mistet indtjening fordi mælk holdes tilbage, kr. E-F * Prisen pr. FE kalveblanding Kvalitetsfradrag og -tillæg Brug mejeriafregningerne til at fortælle hvor meget du har mistet i mælkeindtægt de seneste 12 måneder som følge af dårlig mælkekvalitet. Tabel 1 giver et eksempel på hvor mange penge, det kan dreje sig om. Tjek selv hvad det koster at holde mælk tilbage Kig på din mælkeproduktionsopgørelse. Den viser, hvor meget mælk du har produceret de seneste 12 måneder, og hvor meget mælk du har leveret til mejeriet i samme periode. Kig dernæst på din nøgletalsudskrift. Den viser, hvor mange kalve der er født i din besætning de seneste 12 måneder. Når du kender disse tal, kan du lave regnestykket vist i tabel 2. Sænk celletallet og producer mere Køer med højt celletal giver mindre mælk. Det fremgår af mange undersøgelser. Figur 1 viser en undersøgelse fra 1999, hvor 1. kalvs køer med over 400.000 celler / ml ydede 350 kg EKM mindre end køer med under 25.000 celler pr. ml. Samtidig havde førstnævnte gruppe køer knapt 10 procent større risiko for at blive sat ud. Tab i koens 305 d. mælkeyd., kg EKM 400 350 300 250 200 150 100 50 0 <25.000 Mælkeydelsen Udskiftningsprocent 25-50.000 50-75.000 75-100.000 100-300.000 300-400.000 >400.000 10 8 6 4 2 0-2 Ændring i udskiftningsprocent Celletal Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om indtjeningen på mælken er optimal i din besætning! Har du i løbet af de seneste 12 måneder mistet kvalitetstillæg og / eller fået kvalitetsfradrag for den leverede mælk? Hvis det er tilfældet har du ikke opnået den højst mulige mælkeindtægt under den nuværende afregningsmodel. Ja? Er dit tankcelletal ofte over 200.000 celler pr. ml? Vær opmærksom på, at du efter den 1. oktober 2003 får: ca. 2 øre mindre pr. kg for mælk med mellem 200.000 og 300.000 celler pr. ml. ca. 8 øre mindre pr. kg for mælk med mellem 400.000 og 500.000 celler pr. ml ca 20 øre mindre pr. kg for mælk med over 500.000 celler pr. ml. Den ændrede mælkeafregning kan betyde, at din indtjening falder i forhold til nu, hvis ikke du forbedrer yversundheden og demed mælkens kvalitet. Holder du mere mælk tilbage end kalvene har behov for? Hvis du holder mere mælk tilbage end kalvene har behov for, har du mulighed for at øge indtjeningen på din bedrift ved at forbedre yversundheden og dermed mælkens kvalitet. Har en stor andel af dine køer et celletal over det normale? Se på celetalsopgørelsen. Har en stor andel af dine køer et celletal på over det normale? Er andelen høj, kan du med stor sandsynlighed øge køernes mælkeydelse og dermed bedriftens indtjening ved at forbedre yversundheden. Sætter du mange køer ud på grund af et højet celletal? Hvis du sætter mange køer ud på grund af et højet celletal, kan du mindske udsætteromkostningerne ved at forbedre yversundheden. Udsætteromkostningerne svarer til forskellen mellem værdien af en kælvekvie og en udsætterko. Hvis du har svaret ja på et eller flere af spørgsmålene, kan du med stor sandsynlighed øge indtjeningen ved at forbedre yversundheden! Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på økonomi og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Undgå varme stress og hold celletallet nede Søger køerne overbrusning? I varme perioder og især i lummer varme kan køerne lide af varmestress. I sådanne perioder kan køerne afgive op til 30 liter sved pr. døgn og op til 4 liter spyt pr. time. Allerede ved forholdsvis lave temperaturer (22-23 o ) kombineret med høj luftfugtighed (over 80-85%), begynder højtydende malkekøer (over 30 kg mælk) og goldkøer 1-2 uger før kælvning at lide af mild varmestress Synlige tegn på varmestress Kan strøelsen opsuge køernes sved? Ændret adfærd hos køerne: Bliver dovne og dvaske Søger skygge, også inde i stalden Søger brise Søger overbrusning (evt. fra vandingsanlæg) Drikker luft i portåbninger og lignende Hurtig vejrtrækning, over 60 pr. minut Taber spyt og mister herved natrium-bikarbonat og salt. Følgesymptomer på varmestress Er der 10 cm drikkekar pr. ko? Fotos: Jens Tønnesen, Landsbladet Foderoptagelsen falder Fedtprocenten falder Dagsydelsen falder Celletallet stiger Flere tilfælde af yverbetændelse Svagere brunsttegn og hyppigere omløbninger Færre besøg/malkninger ved AMS. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om køerne kan undgå varmestress! OK? 1. Drikkevand Er der rigeligt med rent drikkevand, max. 8 grader? Er der 10 cm frit vandkar med en bredde på minimum 40 cm pr. ko? Er der under 200 meter til nærmeste drikkested på græs? Kan køerne gå direkte til drikkested efter malkning? Lugter vandet frisk? 2. Afkøling Køernes lejer Kan strøelsen opsuge køernes sved? Overbrusning (med dråber og ikke forstøvning) Kan køerne overbruses ved indgang fra mark til stald? Kan køerne overbruses på opsamlingspladsen? Kan køerne overbruses ved indgang og udgang fra malkestald? Ventilation Har du stort luftindtag i stalden / malkestalden? Er eventuelt vindbrydende net rent eller fjernet? Er eventuelt gardin indstillet til maksimalt luftindtag? Kan det mekaniske ventilationsanlæg yde minimum 350 m 3 pr. ko pr. time? Kan du skabe mekanisk luftcirkulation i vindstille vejr? Opsamlingsplads Opdeler du køerne ved malkning, så kun halvdelen af køerne står på opsamlingspladsen ad gangen? 3. Foder Tildeler du foderet på de køligste tidspunkter af døgnet? Natafgræsning eller udfodring efter kl. 21.00 og inden kl. 6.00 Blander og udfodrer du to gange i døgnet? Kompenserer du for tab af salte? Især Na-bikarbonat og salt (NaCl) Kompenserer du for større træk på immunsystemet? Især E-vitamin Fastholder du energioptagelsen? Du kan opnå højere energikoncentration ved at øge andelen af lettere fordøjelige cellevægge eller mættet fedt, hvis køerne fodres med fuldfoder og rationen kan bære det. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på varmestress og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Udvælg de rigtige køer til behandling og få valuta for pengene! En nyinfektion i yveret ender ofte som en kronisk tilstand, hvis den ikke bliver behandlet rigtigt og i tide. Det er svært at komme under 3-5% nyinfektioner om måneden. Det er den naturlige, biologiske baggrundsstøj i næsten alle besætninger. Nyinfektionsprocent Nyinfektionsprocenten viser de køer, der stiger fra celletalsværdi 1 til et højere niveau. I gruppen af køer med Akut forhøjet celletal på udskriften Celletalsopgørelse medtages alle dyr, der stiger 2 celletalværdier (CTV) altså også de køer, der stiger fra 3 til 5. Akut forhøjet celletal er derfor højere end nyinfektionsprocenten. Hvis en ko har en celletalsværdi på 2 over længere tid, er det ofte allerede en kronisk infektion, og behandling med antibiotika kan være nytteløs. Behandling bør følge nyinfektionsprocenten Du bør ikke behandle alle køer med akut forhøjet celletal. Når du udvælger nyinficerede køer, som har haft et lavt forudgående celletal, til yverbetændelsesbehandling, målretter du indsatsen mod de rigtige køer. Undersøg behandlet yverbetændelse Dyrlægens dyrkninger af alle behandlede tilfælde, udgør besætningens bakteriologiske profil af synlige yverbetændelser. Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, om det er den rigtige medicin, der bliver anvendt i de enkelte tilfælde. Men det er vigtigere at beskrive, hvilken type bakterier, der hyppigt er årsag til yverbetændelse i din besætning. På den måde kan du fastsætte den rigtige strategi til forebyggelse. Undersøg også kronisk yverbetændelse Køer, der har forhøjet celletal over længere tid (kronisk yverbetændelse), har ofte en anden type bakterier i yveret end de køer, der angribes af akut, klinisk yverbetændelse. Det er vigtigt at finde årsagerne til et højt tankcelletal, da der ofte ligger mange kroniske tilfælde bag. Du kan finde ud af hvilke bakterier, der er skyld i de kroniske tilfælde ved at udtage og undersøge mælkeprøver af et passende, repræsentativt udsnit af dine køer. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om din besætnings behandlingsstrategi er den rigtige! Ved du hvilke køer, der bidrager til den sorte søjle på celletalsopgørelsen? Der bør være få unge dyr i gruppen. Ofte opnås det bedste resultat ved at behandle de køer, der stiger fra celletalsværdi 1 til et højere niveau. Ja? Er det behandlingsegnede dyr, der bidrager til den sorte søjle? Hvis ikke, er det ofte udtryk for et problem med kronisk yverbetændelse. Kælver dine kvier og køer med et rask yver? Du bør ikke kunne finde nykælvede kvier eller køer i gruppen af Akut forhøjet celletal på celletalsopgørelsen. Ved du hvilke bakterier, der er årsag til yverbetændelse i din besætning? Strategien for at forebygge yverbetændelse i din besætning bør være baseret på dyrkninger af behandlede tilfælde. Kender du årsagen til de kroniske yverbetændelser i din besætning? Ofte er Staf. aureus skyld i kroniske, skjulte tilfælde af yverbetændelse. Får dine køer yverbetændelse på grund af bakterier fra miljøet? eller er det de smitsomme former for bakterier, der huserer i din besætning? En bakteriologisk profil kan give dig svaret. Afspejler behandlingen de bakteriologiske forhold i din besætning? Strategien i din besætning bør afspejle de bakteriologiske forhold. Bliver de behandlede dyr helbredte? Den behandlede ko bør senest 21 dage efter behandling have en lavere celletalsværdi end før. Vurderer du den enkelte kos forhistorie inden den bliver behandlet? En række forudgående celletalsværdier på 3, 4 og 5 hos køer, som behandles, tyder på, at du udvælger de forkerte dyr til behandling. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på behandlingsstrategi og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
God komfort i sengebåsen betaler sig og hjælper køerne på vej til bedre yversundhed Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier God kokomfort i sengebåsen har betydning for yversundheden. Hvis koen ligger blødt og tørt og kan rejse og lægge sig uhindret, har den de bedste betingelser for en god yversundhed Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Bredde *, min., m 1,10 1,20 Totallængde (for række mod væg), min., m 2,40 2,60 Totallængde (for række mod række)**, min., m 2,25 2,45 Nederste frontrør, højde over leje: -enten, min., m 0,70 0,80 -eller, maks., m 0,10 0,10 Brystplanke fra bagkant***, ±0,05 m 1,65 1,75 Nakkebom fra bagkant, ±0,05 m 1,60 1,70 Nakkebom højde, ±0,05 m 1,05 1,10 Fald på sengebåseleje, %, ±1% 5 5 Lejets højde over gulv i gangareal****, m 0,20-0,25 * = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10%. ** = Forudsætter to rækker imod hinanden uden generende adskillelse. *** = Kan være nødvendig ved fald på lejet under 4%. **** = Angiver højde over gulv på lejet inklusive eventuel måtte eller madras. Komfort i sengebåsen kan nemt vurderes Du kan nemt se om komforten er god i sengebåsestalden. Gå en tur i stalden en time før malkning og tæl de køer, der står op i sengebåsen. Sæt tallet ind i formelen for sengebås indekset: Sengebås indeks Antal køer, der står op i sengebåsen eller halvt oppe x 100 Antal køer i sengebåse i alt Tallet må ikke være over 15%. Optimering af sengebåsen Lejet skal forme sig efter koen. Overfladen i sengebåsen skal være blød, tør og skridsikker. 15 cm sand eller tykke madrasser er gode løsninger. Båsen skal være tilstrækkelig stor. Målene skal opfylde anbefalingerne vist i tabellen. Koen skal kunne rejse og lægge sig uden gener Når en ko rejser sig, har den en fremadrettet bevægelse Jersey Stor race med hovedet på 60-90 cm. Hvis der ikke er plads nok foran koen, skal der være plads til siden. Der må ikke være forhindringer i området 10 til 80 cm over underlaget. Nakkebommen skal sikre, at båsen holdes ren og placeres som vist i tabellen. Rigtig placering får koen til at træde et skridt tilbage, når hun rejser sig for at gøde, derved undgås klatter i lejet. Blankslidte rør er tegn på forkert placering! Passende højde på båsens bagkant forhindrer gødning og ajle i at sprøjte op i lejet og forhindrer, at køerne bakker ind i båsene. Sengebåse skal skrabes ned og strøes dagligt for at holde køer og lejer tørre og rene. Find mere information om emnet på www.lr.dk/yversundhed
Tjek selv om du har styr på kokomforten i sengebåsestalden! Ligger køerne godt? Mere end 80% af køerne i hvileområdet skal ligge i sengene, når der er ro i stalden (Kokomfort indeks). Ja? Har mere end 10% af køerne trykninger på haserne? Trykninger på haserne er tegn på for hårdt underlag i sengebåsene. Tages sengebåsen i brug inden for fem minutter efter koen er trådt op i sengen? Går der længere tid tyder det på, at sengen forhindrer koen i at lægge sig uden gener. Kan køerne rejse og lægge sig naturligt? Køerne skal uhindret kunne rejse og lægge sig i én glidende og sammenhængende bevægelse. Hvis ikke er sengebåsenes størrelse eller indretning forkert. Er der blankslidt inventar? Blankslidt inventar er tegn på, at køerne går imod, fordi inventaret sidder forkert. Er lejet rent, blødt og velstrøet? Der skal skrabes ned to gange dagligt og strøes med 500 gram pr. bås pr. dag. Er der mindst 5% fald i lejet? Hvis der er mindre end 4% fald, vil koen, når hun ligger i båsen, glide fremad og efterfølgende have for lidt plads foran sig til at rejse sig naturligt. Ligger mere end hver femte ko på skrå i sengebåsen? Hvis det er tilfældet, kan det skyldes nakkebommens placering og / eller sengebøjlernes udformning. Er lejet blødt nok? Check med en knætest. Lad dig falde på knæ i sengebåsen gør det ondt, er lejet for hårdt! Har du redt sand-sengen i dag? Båse med sand skal jævnes dagligt med fald mod bagkanten og efterfyldes efter behov. Har sengebåsene en god komfort? Maks. 15% af det samlede antal køer i sengebåsene må stå op eller halvt oppe i båsene en time før malkning (Sengebås indeks). Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på kokomfort og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003
Goldning og kælvning Pas godt på køerne i perioden det er vigtigt for yversundheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Problemer med yverbetændelse opstår ofte når miljø og staldsystem giver bakterier frit lejde. Risikoen er størst i perioden omkring goldning og kælvning, hvor køerne skifter miljø, fodring og opstaldning Nyinfektionsraten Goldning Kælvning Goldperide Laktation Goldning Risiko for en infektion i yveret er størst i perioden omkring goldning og kælvning. Gode forhold for køer omkring goldning og kælvning er: opstaldning af goldkøer i to grupper, så køerne kan få foder og mineraler i forhold til kælvningstidspunkt og huld en separat kælveboks, så koen/kvien får ro omkring kælvningen. Smittepresset er også væsentligt mindre for såvel ko som kalv. et tørt og hygiejnisk miljø, der giver lav bakterievækst og rent yver og patter uden overbelægning, som både giver stress og dårligere hygiejne. Brug pattedyp og pattesalve omkring goldning og kælvning Når koen er gold, går der 7 til 16 dage før pattekanalen er lukket af en keratinprop. Brug af desinficerende pattedypningsmidler i perioden forhindrer bakterier i at trænge ind i pattekanalen. Pattehuden på nykælvere er ofte sart og gødningstilsmudset, og der kan let opstå små revner med risiko for infektion. Brug pattesalve en gang dagligt eller pattedypning 1-2 gange dagligt med en god hudplejende effekt i de sidste 1-2 uger før kælvningen og indtil yverødemet er væk. Udvælg kun egnede køer til goldbehandling Du bør udvælge egnede køer sammen med dyrlægen, for eksempel: Køer med celletalsværdi over 3 de seneste laktationer Yverbetændelse inden for de seneste 3 måneder. Bakteriologisk positive kirtler / køer. Køer efter klinisk vurdering ved goldningstidspunktet. Goldbehandling har ingen effekt på nyinfektioner omkring kælvningen. Brug af pattedyp har en positiv effekt på yversundheden. Foto: Dansk Kvæg God malkning / malkningsprocedure omkring kælvningen er: Malkning med en rengjort spandemaskine Hvis spandemaskinen / separatmalkeren også anvendes til mastitiskøer, skal den rengøres imellem malkningerne. Malk med skånsomt vakuumniveau og undgå overmalkning. Anvend et pattegummi, der tilgodeser pattehuden hos nykælvere Udmalk køer, som har mælkeløb før kælvningen. Find mere information om emnet på www.landscentret.dk/yversundhed
Tjek selv om du har styr på perioden omkring goldning og kælvning! Er der mange yverinfektioner i goldperioden og blandt nykælvere? Hvis det er tilfældet bør du kigge nærmere på opstaldning, fodring og management af goldkøer og køer omkring kælvning. Opstalder du goldkøerne i to hold (vedligehold og optrapning)? Goldkøer skal tildeles foder og mineraler i forhold til kælvningstidspunktet og huld Kælver køer i kælvningsboks? Kælvningen bør altid foregå i en ren kælvningsboks, der ikke også anvendes til syge dyr. Er hygiejnen i goldkoafsnit og kælvningsboks god? Hygiejne skal være så god, at køernes yver og patter altid er rene så undgår køerne yverinfektioner fra miljøet. Holder du øje med goldkoens yver 1-2 gange dagligt især i de første 1-2 uger efter goldning og den sidste uge før kælvning? Opsyn er vigtigt, hvis du skal opdage en eventuel infektion i tide. Anvender du pattedypningsmidler i perioden omkring goldning og efterfølgende 1-2 uger? Pattedypningsmidler nedsætter antallet af bakterier på pattehuden og ved pattekanalen så infektionspresset bliver mindre. Anvender du pattedypningsmidler / salve fra den sidste uge før kælvning? Nykælvende køer har ofte yverødem og sart hud, som skal beskyttes, desinficeres og holdes intakt. Har du diskuteret en goldbehandlingsstrategi sammen med dyrlægen? Det er vigtigt at vælge de rigtige køer til goldbehandling og følge op på de rutiner, der foretages i besætningen. Malker du nykælvere med en rengjort spandemaskine / separatmalker? Malkning med rengjort spandemaskine / separatmalker giver en mere skånsom malkning og lille infektionsrisiko. Rengør du spandemaskinen / separatmalkeren, hvis du bruger den til køer med yverbetændelse? Hvis du bruger den samme spandemaskine uden at rengøre den, kan du risikere at smitte nykælvende køer. Ja? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på goldning, kælvning og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003