Tabel 1. Oversigt over byrådsindstillinger fra Sundhed og Omsorg Budgetforslag B2015 B2016 B2017 B2018 1. Madtilbuddet i plejeboligerne 18,0* 9,0 9,0 9,0 2. Stigende udgifter til botilbud og bostøtte 17,7 23,4 27,3 31,2 3. Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 8,0 12,0 16,0 20,0 4. Indsatser i sundhedspolitikken 2015-2018, der ønskes henvist til budgetforhandlingerne 5,5 5,5 5,5 5,5 5. Videreførelse af hjerneskade team (med MSB) 2,5 2,5 2,5 2,5 6. Kvalitetsstandard 2015 4,0 4,0 4,0 4,0 I alt 55,7 56,4 64,3 72,2 * = heraf 9,0 mio. kr. i engangsinvestering i 2015 Tabel 2: Det nære sundhedsvæsen 2. Det nære sundhedsvæsen B2015 B2016 B2017 B2018 2.1. Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 8,0 12,0 16,0 20,0 2.2. Indsatser i sundhedspolitikken 2015-2018, der ønskes henvist til budgetforhandlingerne (3.2.1.-3.2.5.) 5,5 5,5 5,5 5,5 2.3. Samarbejde med praktiserende læger 2,0 2,0 2,0 2,0 2.4. Kvalitetsstandard 2015 med fokus på ensomhed 4,0 4,0 4,0 4,0 2.5. Akutrehabiliteringspladser 2,0 2,0 2,0 2,0 2.6. Sundhedspenge fra økonomiaftalen -20,3-20,3-20,3-20,3 2.7. Manglende finansiering 1,2 5,2 9,2 13,2 1
Tabel 3: Sundhedspolitikken Indsatser i sundhedspolitikken 2015-2018, der ønskes henvist til budgetforhandlingerne 4.1. Styrkelse af indsats til borgere med kronisk lungesygdom (bl.a. via telemedicin) B2015 B2016 B2017 B2018 1,0 1,0 1,0 1,0 4.2. Alkoholforebyggelse 1,0 1,0 1,0 1,0 4.3. Daginstitutioner i bevægelse 2,0 2,0 2,0 2,0 4.4. Kommunikation af tilbud til udsatte og sårbare grupper 1,0 1,0 1,0 1,0 4.5. Styrkelse af evalueringen 0,5 0,5 0,5 0,5 I alt 5,5 5,5 5,5 5,5 Tabel 4: Kvalitetsstandard 2015 6. Kvalitetsstandard 2015 med fokus på ensomhed B2015 B2016 B2017 B2018 6.1 Madborgerskab 1,0 1,0 1,0 1,0 6.2 Grib Fællesskabet 1,5 1,5 1,5 1,5 6.3 Indsatsen for efterladte ældre styrkes i samarbejde med forskellige organisationer i civilsamfundet 6.4 Udvikling af et borgeruddannelsestilbud til pårørende, naboer eller lign., der kan bidrage til at forebygge indlæggelser og uhensigtsmæssige genindlæggelser 1,0 1,0 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5 I alt 4,0 4,0 4,0 4,0 2
Tabel 5: Anlæg B2015-2018 Generationernes Hus 7,7 Velfærdsteknologi i resterende plejeboliger 280,0 I alt 287,7 Skema over indhold i indstillinger til forhandlingerne om budget 2015-2018 1. Madtilbuddet i plejeboligerne Det skal være lige så hyggeligt at spise i plejeboligerne som hjemme. Frisklavet varm mad hver aften. Må ikke gå ud over pleje og omsorg. Ansættes personale til at lave mad og deltage i måltid. Køkkenerne skal en del steder moderniseres. Muligheder for at sætte lokalt præg på maden. Indflydelse på menuvalget. Duft af mad, der stimulerer beboernes sanser og forventningerne til aftenens måltid. Behov for 9 mio. anlæg i 2015 Behov for 9 mio. kr. årligt til kostfagligt personale i plejeboligerne. Færre muligheder for at sætte lokalt præg på maden. Mindre indflydelse på menuvalget. Ingen duft af mad og stimulation af sanser og forventninger. 2. Stigende udgifter til botilbud og bostøtte Stigende udgiftspres. I 2013 var der merudgifter på 13,5 mio. Udgift blev finansieret af MSO via effektivisering. Kompensationsaftale på 2/3-del (fra MBA og MSB) ophører i 2014. MSO skal herefter betale det fulde beløb. I 2018 er forventning merudgifter på 44,7 mio. kr. MSO betaler botilbud og bostøtte til borgere på 67 og Budgetbehov: 17,7 mio. kr. i 2015; 23,4 mio. kr. i 2016; 27,3 mio. kr. i 2017 og 31,2 mio. kr. i 2018 Hvis udgifter ikke er stagneret i 2016 foreslås budgetreguleringsmodel, fra 2019 og 3 Nødvendigt at finde en løsning, hvis ikke pleje og omsorg til borgerne skal reduceres for at dække budgetbehovet. 31,2 mio. kr. svarer til 76 SOSUer.
derover. MSB visiterer dvs. ikke styrbart. frem 3.1. Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Hospitalerne skriver fortsat flere genoptræningsplaner (2007: 3000 planer, i 2013: 8000 planer). Siden 2012 stigende budgetproblem på 4 mio. kr. pr. år. 2012 og 2013 finansieret via effektivisering og omprioritering. Størst stigning i specialiseret træning, som udføres af hospital. Kun serviceniveau på almindelig ambulant genoptræning kan justeres. 3.2. Indsatser i sundhedspolitikken 2015-2018, der ønskes henvist til budgetforhandlingerne Mål at forbedre sundheden mere i Aarhus end i resten af landet via prioriteringer og inddragelse af lokale sundhedsudfordringer. Nye indsatser i sundhedspolitikken: 1. Styrkelse af indsats til borgere med kronisk lungesygdom (bl.a. via telemedicin) 2. Alkoholforebyggelse 3. Daginstitutioner i bevægelse 4. Kommunikation af tilbud til udsatte og sårbare grupper 5. Styrkelse af evalueringen 4. Videreførelse af hjerneskadeteam (med MSB) MSO og MSB har i 2011-2014 haft fælles hjerneskadeteam finansieret af projektmidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Løftet det faglige niveau og sikret bedre koordinering mellem kommunens enheder og med region. Kunsten er at sikre borgerne det rette tilbud på det rette tidspunkt i deres rehabiliteringsforløb. Hjerneskadeteamet har sikret: En indgang for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Budgetbehov: 2014=4 mio. kr., 2015=8 mio. kr., 2016=12 mio. kr. osv. Hvis ikke balance i 2016 foreslås budgetreguleringsmodel med virkning fra 2019. Budgetforslag: 1) Styrkelse af indsats til borgere med kronisk lungesygdom (bla. via telemedicin) = 1 mio. 2) Alkoholforebyggelse = 1 mio.) 3) Daginst. i bevægelse = 2. mio. 4) Kommunikation af tilbud til udsatte og sårbare grupper = 1 mio. 5) Styrkelse af evalueringen = 0,5 mio. I alt 5,5 mio. kr. årligt. Hjerneskadeteam videreføres i 2015-2018. Finansiering af de årlige udgifter på 2,5 mio. kr. henvises til budgetdrøftelserne for Budget 2015-2018 4 Lavere service i Sundhed og Omsorg, eller reduceret genoptræning til borgerne, dvs. fx langsommere tilbage til job og længere periode med forringet livskvalitet. Kan kun reducere serviceniveau på alm. ambulant genoptræning. Hospitaler fastsætter serviceniveau på specialiseret ambulant genoptræning. 12 mio. kr. svarer til knap 27 ergo- /fysioterapeuter. Sundhedspolitikken kan holdes indenfor nuværende ramme, men på de 5 områder med nye indsatser er der behov for en styrket indsats for at realisere visionen og målsætningerne i sundhedspolitikken. Koordinerings- og rådgivningsopgaven skal så varetages af nuværende medarbejdere i de to magistratsafdelinger. Der kan forventes, at tilbuddene til hjerneskadede i mindre grad koordineres og borgerne derfor kan opleve mindre sammenhængende forløb.
3.4. Kvalitetsstandard 2015 med fokus på ensomhed Serviceniveauet skal afspejle Kærlig Kommunes tre kerneværdier: Kærlighed, lighed og frihed. Kærlighed er udviklingen af relationer og venskaber. Ensomhed er årsag til mistrivsel, svækkelse og forringet livskvalitet og fører til hospitalsindlæggelser. Styrke med en række.. Serviceniveau kan fastholdes, hvis indstillinger vedr. stigende udgifter til botilbud og bostøtte samt stigende udgifter til genoptræning efter indlæggelse godkendes. 3. Sundhedspenge fra økonomiaftalen: 350 mio. kr. på landsplan Der er, som de foregående år, afsat midler til sundhedsområdet i KL og regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2015. Aarhus Kommune får 19/19,6 mio. kr. fra og med 2015. Sundhed og Omsorg foreslår en konkret udmøntning fordelt på 5 forslag: 1) Ambulant genoptræning, udækkede meromkostninger 2) Samarbejde med praktiserende læger 3) Tiltag i sundhedspolitikken 4) Kvalitetsstandarder med fokus på ensomhed 5) Akutrehabiliteringspladser Forslagene dækkes ikke fuldt ud af de afsatte midler (19/19,6 mio. kr.), og der resterer finansiering på 1,9 mio. kr. i 2015 og 13,9 mio. kr. i 2018. 1) Madborgerskab 1 mio. kr. årligt. 2) Grib Fællesskabet 1,5 mio. kr. årligt. 3) Indsatsen for efterladte ældre styrkes i samarbejde med forskellige organisationer i civilsamfundet. 1 mio. 4) Udvikling af et borgeruddannelsestilbud til pårørende, naboer eller lign., der kan bidrage til at forebygge indlæggelser og uhensigtsmæssige genindlæggelser 0,5 mio. kr. I alt: 4 mio. kr. årligt 1) Ambulant genoptræning, udækkede meromkostninger: 8 i 2015 stigende til 20 mio. kr. i 2018 2) Samarbejde med praktiserende læger: 2 mio. kr. årligt 3) Tiltag i sundhedspolitikken: 5,5 mio. kr. årligt 4) Kvalitetsstandarder med fokus på ensomhed: 4 mio. kr. årligt 5) Akutrehabiliteringspladser: 2 mio. kr. årligt 5 Hvis indsatsen mod ensomhed og følgerne heraf i form af mistrivsel, forringet livskvalitet og indlæggelser skal øges skal der tilføres midler. Serviceniveau kan fastholdes, hvis indstillinger vedr. stigende udgifter til botilbud og bostøtte samt budgetudfordringer på genoptræningsområdet godkendes. 1) Se Budgetudfordringer på genoptræningsområdet. 2) Mindre koordinering mellem sundhedsvæsenets sektorer, og fx færre udgående sygebesøg fra almen praksis, der ellers understøtter det nære sundhedsvæsen. 3) Mindre fokus på KOL-rehabilitering og telemedicin; mindre opsporende arbejde til forebyggelse af alkoholmisbrug; mindre målrettet arbejde med bevægelse i daginstitutioner; mindre gennemslagskraft for sundhedstilbud blandt udsatte og sårbare grupper; mindre evaluering af om sundhedstiltag virker. 4) Mere sundhedsskadelig ensomhed pga. manglende spisegrupper og mindre deltagelse i sociale fællesskaber også blandt efterladte ældre, og dårligere opsporing af sygdom. 5) At tilbuddet ikke bliver et reelt akuttilbud, bl.a. pga. manglende lægedækning og at der ikke er sundhedsfagligt specialistpersonale til stede hele døgnet.
5. Kvalitetsfondsmidler til Generationernes Hus og velfærdsteknologi i eksisterende plejeboliger Finansiering af manko på Generationernes Hus samt finansiering til installering af velfærdsteknologi via en af følgende tre mulige finansieringskilder: 1) 105,8 mio. kr. uudmøntede kvalitetsfondsmidler i 2018 (BAs reserve) 2) 72-75 mio. kr. årligt i bufferpulje 2018-2023 3) 10 mio. kr. årligt til bl.a. ældreboliger 2018-2023 Finansieringsmanko for MSO på 7,7 mio. kr. på Generationernes Hus. 1.400 plejeboliger mangler velfærdsteknologi. Investeringsbehov 200.000 kr. pr. bolig (fuld løsning 600.000 kr.), dvs. i alt 280 mio. kr. Generationernes Hus kan ikke gennemføres i samme omfang/der bliver færre pladser måske mindre generationsbrobrygning. Hvis ikke velfærdsteknologi installeres får borgerne færre frihedsgrader, og deres virke bliver mere afhængigt af personalet, som så skal bruge en større del af deres tid på dette frem for fx andre og mere relevante plejeomsorgsopgaver. 6