1 RG Grindsted Kirke 24/9-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - NOW Præludium: Du regerer (se en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=d7a6gxbgmzi) Velkomst v. Steen - mulighed for bøn nævnes (bøn kun til Gud / bøn til oplæsning) Indgangsbøn Sang: Bryd ud i tak og jubelkor hilse på hinanden (med musik fra klaver (+ band)) Video: http://forkyndelse.dk/index.php/videosamlingen/video/509- fyldtkrukke Trosbekendelse siges Sang: Ja, vi tror Prædiken tekst: Matt 6,24-34 Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd
2 end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«jeg står her med nogle blade eller reklamer. Nogle af dem handler om mad, hvad man kan købe for at få noget godt mad. Andre handler om, hvad man kan købe for at få noget godt at køre i, eller købe en masse ting til sit hjem, sin campingvogn, sin båd. Måske får nogle af jer også sådanne ting ind af brevsprækken. Jeg har ikke en derhjemme, som handler om kroppen, hvad man kan gøre for sin krop, for at komme til at se lidt bedre ud. Det har jeg opgivet at gøre noget ved. Men I kan tro, man kan få blade om det: Om at tabe sig, om at bruge den rigtige creme, deodorant og neglelak osv. Der er virkelig meget, man kan købe af alle mulige forskellige ting, og man kan godt spørge, hvor meget vi egentlig har brug for, når det kommer til stykket. Tænk, hvis man skulle købe alle disse ting,
3 bare hos Fleggaard. 3 kasser sodavand, føj da. Toms skildpadder, uf. Måske har I det ligesom mig, at det faktisk ser ret spændende ud. Man kan blive helt betaget af alle de ting, man kan købe, og her har vi så også problemet med Mammon, som Jesus taler om. Man kan blive optaget af alt det, man kan købe, så det stjæler billedet fra en. Man kan tale om, at man kan blive besat af det. I dag hører vi Jesus tale om at søge Gud og om at holde sig til Gud. Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Ups. Vi kan ikke tjene to herrer. Hvis vi vil være Guds børn, så kan vi ikke tjene pengeguden. Pengeguden er ikke pengene i sig selv, men den gud, som får os til at være optaget af pengene. Optaget af, hvad jeg nu kan købe, optaget af, at pengene er dem, der giver mig tryghed og sikkerhed og gør, at jeg nok skal klare mig gennem livet. Så det gælder også omvendt: Tjener jeg Mammon, så kan jeg ikke tjene Gud. Der er også mange andre guder, vi kan tjene: Image-guden, statusguden eller prestige-guden, der handler om status, udseendeguden eller -gudinden, der får os til at gå overdrevent op i, hvordan vi ser ud eller tager os ud i forhold til andre, karakterguden, der siger, at vores fremtid afhænger af vores karakterer i skolen, klogskabs-guden, sex-guden, der mener, at lykken ligger i det seksuelle, i at se porno eller score andre mennesker, arbejdsguden, der får os til at løbe stærkt og arbejde mere, bekymringsguden, som Jesus taler om, der overbebyrder os med
4 bekymringer, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Der er mange guder på markedet, og mange af dem er fristende at tjene. Og nu skal jeg sige jer, hvad problemet er med disse guder: De er hårde ved os. De lader sig tjene. De er strenge guder, og det er hårdt at skulle leve op til deres standarder. Det ser vi med skræmmende tydelighed blandt unge, der skærer i sig selv eller lever med konstant dårligt selvværd, fordi de skal leve op til deres gud. Jeg kan sige dig: Du får et hårdt liv, hvis du tjener en eller flere af disse guder. Jesus Kristus siger et andet sted, at i forhold til ham er det fuldstændig modsat. Jeg er ikke kommet for at lade mig tjene, men for selv at tjene og give mit liv som en løsesum for mange. Læg mærke til, hvor modsat det er. I modsætning til alle disse guder, som kræver vores tjeneste, og som man kan knække halsen på at arbejde for, så er Jesus kommet for at tjene os og give sit liv for os. Det var det, der skete på korset. Han gav sit liv for os for at tjene os. Jeg bliver udfordret, når jeg hører Jesus sige: Ingen kan tjene to herrer. For jeg ved godt, at jeg er optaget af mange andre ting end Gud, og mange gange gør eller tænker jeg ting, som er direkte imod, hvad Gud ønsker for mig. Og det ved Jesus godt. Det vidste han også dengang, han sagde det til disciplene. Hvorfor siger han det så? Er det bare for at slå os i hovedet? Næh, det gør han, for at vi skal søge hen til ham, til ham, der har tilgivelse. Vi skal helt konkret sige til Jesus: Jesus, jeg har søgt alt andet end dig, også i dag. Tilgiv mig. Jeg kan slet ikke udtrykke i ord, hvilken glæde det er at komme til Jesus med alt det, som blev forkert, og så vide, at han vil tilgive. Her er også muligheden for at aflevere sine
5 bekymringer til ham. Jo, for Gud sørger for os, ligesom han sørger for fuglene i luften og græsset og blomsterne på jorden. Det kommer jeg ikke til at tale om i dag. Temaet i dag er: Guds rige nu. Vi synger sange om, at Gud regerer, at Gud er konge, at Gud har et rige i verden, og det er det rige, jeg lige har snakket om, hvor Jesus er og møder os, hvor han tilgiver os alt det, vi har gjort forkert. Det er ikke kirken, der er Guds rige, det er heller ikke præsterne eller mennesker. Guds rige er en kraft, et herredømme, han kan udøve over os, hvor han tjener os, tilgiver os, møder os med sin fred. Det er det rige, det herredømme, Jesus vil vende os hen imod. Det er et alternativ til alle andre guder, vi søger. Det eneste alternativ til at være slaver af andre guder, vel at mærke, det er derfor, der er så stor frihed i det. Jesus siger: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Jesus deler det i to: Søg først Guds rige. Det er egentlig noget meget konkret og betyder, at vi søger over alt andet, at Guds rige må komme til flere og flere mennesker, der omvender sig og tror på Jesus. Det betyder også, at de, der tager imod Jesus, mere og mere lader deres liv komme under Guds herredømme, som jo er kærlighedens herredømme, frihedens herredømme. Når vi søger Guds rige først, så bliver mere og mere af vores liv farvet af Jesus, af kærligheden: Vores liv derhjemme, vores liv ude blandt andre, i skole, i arbejde, i ægteskabet, i økonomien, i fritiden, i venskaber osv. Hvad sker der, hvis Guds rige får lov at farve vores forbrug af TV, fx? Eller computeren? Vores Facebook-profil? At søge Guds rige først betyder, at mere og mere af vores liv kommer ind i Guds rige, ind under Guds frelsende herredømme, at Guds kærlighed i
6 Jesus må skinne ind over alt i vores liv. Og det er et mål for os alle sammen. Søg først Guds rige. og hans retfærdighed. Søg Guds retfærdighed. Disse ord er måske de allerstørste i vores tekst. Søg Guds retfærdighed. Det betyder: Søg Guds tilgivelse. Paulus siger i Romerbrevet om os alle sammen: alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, dvs. det helt klare, at vi alle sammen har gjort ting, der er forkerte men så fortsætter han: og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. De gøres retfærdige. Det kan godt være, at noget af det, jeg har sagt i dag, lyder som noget, vi selv skal gøre. Det handler fx noget om prioriteringer. At søge Guds rige først betyder noget i vores hverdag. Men Guds retfærdighed er ikke noget, vi kan gøre. Det er heller ikke noget, vi skal søge efter i vores eget hjerte eller forsøge at nå frem til, for det kan vi kun finde hos Gud. Og det er kun noget, vi kan tage imod som en gave fra Gud. Det er ufortjent. Der er forskel på at få en gave, man har arbejdet for eller kæmpet for, og så at få en, som man ikke har gjort noget for at få. Søg Guds retfærdighed. Derfor: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Amen! Sange: - Komme dit rige iblandt os (med tilføjelsen fra PULS) - FS3 167: Vi vil så kærlighed Nadver, ritual a.
7 Herunder synges: - Søg først Guds rige - Indtag - Nåde Efter bortsendelsesord DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte Oplæsning af bønner Velsignelse FS3 74: Herren velsigne dig Sang: Build your Kingdom here Udgangsbøn Postludium: Luk vore øjne op