1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld graver. Der var ingen, der skulle komme og sige ham noget på om hans arbejde på kirkegården. For det var i orden. Han var samtidig en af den slags vestjyder, der rummer mere, end man sådan lige først fornemmer. Hans arbejde på kirkegården gav ham nok den særlige eftertænksomhed, som kan præge mennesker, der i hverdagen lever helt tæt på døden. Jeg stod i lære som præst dengang, og graveren måtte jo ofte lærer mig både det ene og det andet. Han gjorde det altid lidt ydmygt, men med absolut selvbevidsthed. Han sagde en dag det halve af det, der skal siges om dagens prædiketekst: Hvad er der ved at være den rigeste på kirkegården? Han var ordensmand. Han havde styr på alt ikke bare på kirkegården, men også derhjemme i hus og have. 1
Han var i allerbedste forstand en ordentlig arbejdsmand en hædersmand. Hvad er der ved at være den rigeste på kirkegården? Han hånede ikke den pengerigdom, som han aldrig selv fik, skønt han selv måtte være yderst påpasselig for at få det til at gå rundt. Men han sagde noget væsentligt: Hvad er der ved at være den rigeste på kirkegården? Og så havde han mig lært noget andet, som jeg aldrig selv var stødt på før, skønt det er meget gammelt. Det kom til at stå på den gravsten, der blev sat på et tre-plads-gravsted, da hans datter mistede et spædbarn. Det var et tre-plads-gravsted, fordi de to forældre jo engang om mange år skulle ligge der ved siden af deres døde barn. Graverens livserfaring blev hugget i barnebarnets gravsten: Betænk livets korthed, dødens vished, evighedens længde. Se, den slags livsvisdom er ikke sortseeri, eller livsfornægteri. Det er bare gammel folkevisdom blandt mennesker, hvis tilværelse er præger af, at livet ikke er en selvfølge. Hvad er det ved at være den rigeste på kirkegården! Det er den ene halvdel af det, der skal siges i dag i anledning af Jesu lignelse om den rige bonde, som sagde til sig selv: Spis, drik og være glad! Han måtte høre Gud sige: Tåbe, i nat kræves din sjæl af dig! Den anden halvdel af det, der skal siges i dag, er det, som ligger i udtrykket at være rig hos Gud. Det er noget mere end at være rig på jordisk gods. Det er at kunne leve uden at gøre alt til afhængighed af jordisk gods. 2
At være rig hos Gud er at kunne tage imod morgenlyset og takke Gud for det. At være rig hos Gud er at kunne takke Gud for gode kår også i vanskelige tider. At være rig hos Gud er at være salt og lys i verden. At være rig hos Gud takke Gud for dagligt brød. Martin Luther siger om det daglige brød, at Det er alt, hvad der er brug for til liv og legeme, mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende. At være rig hos Gud er at turde leve, om vi end dør. At være rig hos Gud er at turde kaste sig ud i gode og varige venskaber og leve i kærlighed, selvom det er så helt sikkert, at venskaber og kærlighed til sidst ender med at føre til tab af venner og kærlighed. Vi var forleden på besøg hos sygehuspræsten ved Thisted Sygehus. Hun læste af Johannes Møllehave, at den største lykke ender ulykkeligt fordi den største kærlighed altid ender med sorg. Hvad enten du skilles fra din kære ved skilsmisse, ved sygdom eller død, så fører kærligheden til tab og sorg. At være rig hos Gud er at turde løbe livets risiko. At være rig hos Gud udelukker ikke, at du ved dit virke kan tjene penge endda mange penge. At være rig hos Gud fører blot til stor ansvarlighed med penge. 3
At være rig hos Gud er at kunne se andre mennesker som en gave til dig og dit liv. At være rig hos Gud er at flytte centrum i livet væk fra mig selv og se mine medmennesker som målet for mit liv. At være rig hos Gud er at have at andet fokus end mig selv. At være rig hos Gud er med et udtryk, som den gamle graver også kunne have brugt: Det er at følge Jesus! For Jesus levede drevet af Guds kærlighed for andre mennesker. Han gav sit liv og sin kærlighed til de foragtede, udstødte, fattige, syge, tolderne og skøgerne alle som turde se livets rigdom i andet end det, som ikke er noget værd på kirkegården. Lev derfor det korte liv i kærlighed til Gud og til din næsten. Vær god ved dine allernærmeste. I Kristi menighed kalder vi det diakoni. Vi åbner væresteder. Vi tjener penge gennem genbrugsbutikker, så andre kan få glæde af det, som penge kan skaffe. Og skulle du træffe en fuld mand på din vej, så sæt dig bare ned hos ham og tal med ham måske på Rødekors s samtalebænk i sognets gågade. Betænk livets korthed, dødens vished, evighedens længde. Lev i tak til Gud og i glæde med dine kære også selvom der er tab og sorg. Jo, du skal dø. Men Kristus venter. Krist stod op af døde, i Himlens vi ham møde. Evighedens længde. 4
Hør lige: Evigheden ikke er et uendeligt tidsforløb i fortabelse eller herlighed. Det evige liv er at være rig hos Gud. Det evige liv er at kende Gud og hans søn Jesus Kristus. Er du rig på penge eller fattig på penge så gælder det, som graveren sagde det: Hvad er der ved at være den rigeste på kirkegården? Er du rig hos Gud, så gælder det som Jesus sagde: I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. AMEN 5