Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Øre-Næse-Hals Afdelingen., Nørrebrogade 44, bygning 10, 1.sal. 8000 Aarhus C. Afdeling H består at et sengeafsnit, og et endagsafsnit, benævnt H1. En operationsgang og et ambulatorium benævnt; H-amb/op. Der er desuden en audiologisk afdeling, som blandt andet varetager høreapparatbehandling. Afdelingen varetager undersøgelse og behandling af patienter med lidelser i øre, næse og halsregionen og har derudover landsdels- og landsfunktion for specielle lidelser i øre, næse og halsregionen. Afdelingen har 20 sengepladser. Ambulatoriet har 14.400 besøgende om året og modtager døgnet rundt akutte patienter, i alt ca. 3300 pr. år. Operationsgangen har 4 operationsstuer og gennemfører ca. 2200 indgreb om året. Det endagskirurgiske afsnit har 8 senge. Du kan læse mere om afdelingen via nedenstående link. http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/%c3%b8re-n%c3%a6se-halsafdeling+h Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejen i H-amb/op er korttidssygepleje. Mange af sygeplejerskerne på H- amb/op varetager både sygeplejen i ambulatoriet og operationssygeplejen, selvfølgelig ikke på samme tid. De arbejder tæt sammen med afdelingens læger, plejepersonalet på sengeafdelingen, sekretærer, audiologiassistenter og serviceassistenter. Sygeplejerskerne i H-ambulatorium og operationsgang er inddelt i tværfaglige teams: Et øreteam, et næseteam og et halsteam. Der er et nært samarbejde i teamene. Sygeplejerskerne har et tværfagligt samarbejde med personalet fra anæstesiologisk afdeling, onkologisk afdeling, patologisk afdeling og neuroradiologisk afdeling. Der samarbejde jævnligt med personalet på klinisk biokemisk afdeling og patienthotellet samt med hjemmesygeplejen. Patientkategorier/borgerkategorier På Modul 11 vil den studerende primært være i ambulatoriet, men også et par uger på operationsgangen. Ambulatoriet er geografisk delt over to etager. På første sal kommer der fortrinsvis patienter, som har en benign sygdom i øre, næse eller halsregionen, eller som har en akut lidelse fra øre, næse, halsregionen. Det kan eksempelvis være patienter: med polypper og infektion i ansigtets bihuler, som giver patienten konstant flåd fra næsen samt Side 1 af 8

hovedpine. med nedsat luftpassage i næsen på grund af slag mod næsen. med medfødte misdannelser i næsen, eksempelvis læbe- og ganespalte eller nyfødte som ikke har luftpassage gennem næsen. Læbe- og ganespalte giver patienterne kosmetiske gener og nyfødte kan ikke spise, hvis de ikke kan få luft gennem næsen. der kommer fra andre afdelinger og skal have lagt en nasogastrisk sonde. med Cholesteatom i øret, hvilket er en sygdom som destruerer knogle herunder øreknoglerne og kraniet. Patienten oplever talrige infektioner og flåd fra øret. med hul på trommehinden. der har mistet hørelse. Patienterne kan i nogle tilfælde tilbydes cochlear implant, hvorved de får en del af hørelsen tilbage. med svær svimmelhed. Patienten har svært ved at have et acceptabelt funktionsniveau. med nedsat hørelse på grund af forkalkninger i mellemøret. med sygdomme i skjoldbruskkirtelen, som giver stofskifteproblemer. med polypper på stemmebåndene, som bevirker at patienten konstant har en hæs stemme. med trachealkanyle. Patienter med trachealkanyle kommer til skift af kanylen hver 6. uge. Nogle har sekret- og hudproblemer omkring trachealkanylen. Nogle patienter er tilbageholdende med at deltage i sociale arrangementer på grund af sekretproblemer fra trachealkanylen. med abces ved tonsillerne, som giver patienten høj feber og stærke smerter. De forstørrede tonsiller bevirker at patienten kan have svært ved at trække vejret og spise. med traume mod larynx, og derfor skal patienten observeres for nedsat luftpassage i trachea. Det kan være patienter, der har været uheldige og fået et slag. Det kan være patienter, der har været udsat for kvælningsforsøg. Patienter, der har svært ved at få luft, er meget bange og opskræmte. med ætsningsskader i oesophagus som følge af indtagelse af diverse væsker. med fremmedlegemer i øre, næse, spiserør og luftrør. med manglende øre eller næse som følge af cancersygdom eller medfødt misdannelse. Disse patienter får lavet en silikoneprotese og opnår derved et positivt ændret bodyimage. På 3. sal ser vi patienter, som er i accelereret udrednings- og behandlingsforløb i forhold til deres cancersygdom. Vi har to sygeplejersker ansat som forløbskoordinatorer, og de modtager henvisninger fra praktiserende øre/næse/halslæger og andre hospitalsafdelinger. De giver patienten tid i ambulatoriet. Ved det første besøg planlægges patientens behandling i et samarbejde med læger og sygeplejersker fra relevante afdelinger som eksempelvis onkologisk, røntgen, plastikkirurgisk og patologisk afdeling. Behandlingen er operation og/eller kemo- og strålebehandling. Patienterne der kommer på 3. sal er ofte i eksistentiel krise på grund af deres nykonstaterede cancer. De ledsages af deres pårørende, som også er i krise. Cancer i hoved-halsregionen kan besværliggøre spisning og ofte også vejrtrækningen. Patienterne er i stor Side 2 af 8

ernæringsrisiko og har derfor brug for vejledning omkring ernæring og smertebehandling. På operationsgangen bliver patienterne opereret enten i et roligt planlagt forløb eller i et akut forløb. Operationerne varierer meget, både i forhold til tid og sværhedsgrad. Patienterne i H- ambulatoriet og på operationsgangen repræsenterer alle aldersgrupper. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Mennesker med sygdomme i øre, næse og halsområdet kan have svært ved eksempelvis at høre, tale, smage, lugte, spise, drikke eller trække vejret. Du vil som studerende komme til at arbejde med mange spændende og interessante sygeplejefaglige problemstillinger eksempelvis: Patienter med kommunikative problemer på grund af ingen/nedsat hørelse eller ingen/ændret stemme på grund af sygdom i larynx. Patienter med respirationsproblemer. Patienter med præ- og postoperative smerter. Patienter i ernæringsmæssig risiko. Patienter med ændret bodyimage. Patienter med diverse misbrugsproblematikker. Patienter med psykosociale problemer. Patienter i akut krise og i identitetskrise. Pårørende i akut krise. I H- amb/op vil du som studerende møde patienter, som er nervøse for den forestående operation og som har brug for information herom. Du vil møde patienter i eksistentiel krise på grund af deres sygdom, som har brug for råd og vejledning til at leve videre. Du vil møde patienter som på grund af et misbrug, rygning eller alkohol er i risiko for at udvikle en kræftsygdom, eller som allerede lever med en kræftsygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Der er en stor spændvidde i de sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger. Der er mange enkle og ukomplicerede patientforløb men også mere langvarige og komplekse. Nedenstående er der eksempler på typiske sygeplejehandlinger i H-amb/op: Omsorg for patienten. Assistere ved diverse undersøgelser af patienten. Koordinerende opgaver herunder bestilling af blodprøver, røntgenundersøgelser og booking af ambulante tider. Samarbejde med andre sygehusafdelinger og hjemmeplejen. Side 3 af 8

Vejlede patienten og pårørende angående sygdommen og de forholdsregler, som patienten skal til at efterleve. Præ- og postoperative observationer af patienten samt medicingivning. Dokumentation af sygeplejen. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienten henvises til ambulatoriet via praktiserende læge, egen otolog, skadestue, vagtlæge, anden sygehusafdeling. Eksempler på patientforløb Herunder følger eksempler på patientkategorier til forambulant (30 minutters) undersøgelse i H-ambulatoriet. Ved undersøgelsen bliver det besluttet, hvordan patienten skal behandles. En patient med problemer relateret til ørerne: Undersøgelse af 15 årig pige med hul i venstre trommehinde (perforation membrana tympani). Pigen er flere gange henvist fra egen otolog, med en anamnese som ørebarn og har haft sprunget trommehinden på venstre side. Nu har hun stor perforation på venstre side, hvorfra det i perioder flyder. Senest i behandling for mellemørebetændelse (otitis media) for 6 mdr. siden. Pigen er svømmer og svømmetræner og har derfor svært ved at holde øret tørt. Om 4 måneder skal hun starte på efterskole og kan i den forbindelse holde sig fra svømning. Hun ønsker derfor denne undersøgelse med henblik på vurdering af muligheden for lukning af hullet i trommehinden (myringoplasik). En patient med problemer relateret til næsen: 44 årig kvinde er henvist af otolog med henblik på kirurgisk intervention for bedring af bihulegener. Kvinden har ulidelige bihulegener, hvor den mindste forkølelse fører til én til to ugers sygdom med trykken og irritation i bihulerne. For tre år siden fik hun foretaget ballonåbning (ballon sinus dilation) med god effekt og var symptomfri i et par år herefter. Nu har hun igen været igennem en slem vinter med samme symptomer. Kvinden har nedsat hørelse på begge øre og har tidligere fået foretaget en høreforbedrende operation (tympanoplastik) på højre øre. En patient med problemer relateret til halsen: 49 årig kvinde er henvist med atoksisk struma (normal thyroideafunktion) med henblik på thyreoidektomi (fjernelse af skjoldbruskkirtlen). Kvinden er udredt november 2010 med scintigrafi, som viste varmt adenom (godartet knude). Kvinden er generet af sin struma og har fornemmelse af synkebesvær. Desuden er hun bekymret for malignitet. Der har ikke kunnet udføres radiojodbehandling, hvilket patienten har været til for to måneder siden (ikke sufficient jodoptagelse i kirtlen). Der findes derfor indikation for vurdering med henblik på thyreoidektomi, hvilket patienten er interesseret i. Side 4 af 8

Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen anvendes som den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Der anvendes forskellige screeningsredskaber til eksempelvis redskaber til vurdering af smerter, ernæring, KRAM (Kost Rygning Alkohol Motion) og TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner (findes i E-dok). Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes i afdelingen. Der er fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Der arbejdes med Den danske kvalitetsmodel og det elektroniske dokumentations redskab (E-dok). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Eksempler på udviklingsområder: Udvikling af sygeplejen i teamene. Etablering og opstart af et sygeplejeambulatorium. Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser på tværs af afdelingens afsnit. Implementering af klinisk retningslinie omkring kost til tonsillektomipatienter. Udarbejdelse af klinisk retningslinie omhandlende håndtering af trachealkanyler. Fokus på trachealkanylepatientens overgange mellem primær og sekundær sektor. Kontinuerlig udvikling af EPJ. Revision af standarder, instrukser og retningslinier i E-doc. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinisk praksis i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Tilknytningen til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. Side 5 af 8

Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen, i relation til praktiske færdigheder. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksion kan foregå alene eller sammen med den daglige vejleder/klinisk vejleder. E-Portfolio kan medvirke til at fremme den skriftlige refleksion. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan herunder læringsmål, som løbende justeres i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling Afdelingssygeplejerske: Sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted. Sikrer arbejdstidstilrettelæggelse således at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen. Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring. Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder: Tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet. Sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen. Sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan. Underviser og vejleder studerende. Gennemfører planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale. Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende. Deltager i afvikling af den studerendes seminar. Afvikler den interne prøve i Modul 11. Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejeuddannelsen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit. Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Sikrer de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske uddannelsessted. Vejleder og supervisere de kliniske vejledere og andre vejledere. Side 6 af 8

Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner og at de bliver fulgt. Ad hoc vejleder. Afdelingens sygeplejersker er ad hoc vejledere. Ad hoc vejlederen udfører vejlednings- og undervisningsopgaver tilrettelagt af den kliniske vejleder. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: Deltager ved seminar og intern klinisk prøve. Indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer. Planlagt og fastlagt studieaktivitet Planlagt studieaktivitet er seminar. Vi planlægger at afholde seminar med Modul 11 studerende fra plastickirurgisk- og øjenafdelingen. Fastlagt studieaktivitet, retter sig mod udvalgt klinisk metoder. Du vil ved start på de kliniske studier få udleveret kriterier til den fastlagte studieaktivitet. Tilstedeværelse Der er krav om 30 timers tilstedeværelse i praktikken. Det vil hovedsagligt være dagvagter. Gennem dialog med den kliniske vejleder er der mulighed for, at du kan få indflydelse på placering af studiedage og deltagelse i rådighedsvagter. Forventninger til den studerende Vi forventer at du som studerende: Er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode. Er til stede 30 timer pr. uge. Er deltagende i praksisfællesskabet. Er aktiv på eportfolio. Arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan. Er forberedt til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale. Er opmærksom på, at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver. Er forberedt og deltager i de planlagt og fastlagt studieaktivitet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder Lone Bjerregaard blev uddannet i 2005 og er professionsbachelor i sygepleje. Hun har det kliniske vejledermodul fra diplomuddannelsen samt eksaminatorkursus. Side 7 af 8

Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal derudover opgive 90-150 sider selvvalgt pensum. Pensum dokumenteres i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Pensum skal have relation til modulets indhold og/eller det kliniske felt. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: Deltaget i den daglige pleje af patienterne. Udarbejdet og fulgt op på den individuelle kliniske studieplan. Gennemført fastlagt studieaktivitet med fokus på en klinisk metode i sygepleje jævnfør lokale retningslinier herfor. Deltaget i planlagt studieaktivitet i form af seminarer. Forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale. Kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio. Dokumenteret selvvalgt pensum i eportfolio. Udarbejdet af:, Øre, næse, halsafdelingen maj 2013. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anette Damgaard. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, maj 2013 Side 8 af 8