FOTO DØDBRINGENDE POPKULTUR Musik- og filmindustri for milliarder hylder Mexicos narkogangstere s.34 / UDVIKLING SKATTEJAGT I AFRIKA Danmark hjælper med at få flere skattekroner ud af afrikanerne s.22 / KULTUR HER ER DET SVÆRT AT VÆRE ANTIRACIST Racisme er mange steder i Sydøstasien så accepteret, at antiracister bliver forfulgt s.56 / DANMARKS GLOBALE MAGASIN - NR 2-2015 - MAJ - 42. ÅRGANG - TEMA FREMTIDENS BISTAND Siden år 2000 er det lykkedes at halvere fattigdommen i verden. Men aldrig før er der blevet brugt så mange penge på humanitær katastrofeindsats. Hvilke type bistand skal møde en verden, der er forandret? Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.
LÆR DANSK PÅ HERLUFSHOLM SOMMERSKOLE BLIV BEDRE TIL DANSK PRØV AT VÆRE KOSTELEV LÆR OM DANSK KULTUR OG SAMFUND MØD ANDRE UNGE FRA HELE VERDEN DRAMA, MUSIK OG SPORT SPÆNDENDE UDFLUGTER OG MEGET MERE Sommerskolen på Herlufsholm tilbyder et fagligt program med fokus på det danske sprog, et spændende fritidsprogram med udgangspunkt i sportslige og kreative aktiviteter samt kulturelle og sociale oplevelser. For børn og unge i alderen 13-15 år. 17. juli - 31. juli 2015. PROGRAM: Ankomst weekend Uge 1 Weekend Uge 2 Sidste dag Ice-breakers og team-building, udflugt samt forskellige lege og aktiviteter. 3 dansk timer pr. dag, drama, billedkunst, musik og sport. Les Lanciers,ekskursioner, m.m. Ekskursion til København. Hvis vejret tillader det tager vi om søndagen en tur på stranden. 3 dansk timer pr. dag, drama, billedkunst, musik og sport. Les Lanciers, disko, BBQ og udflugter. Eleverne fremviser sommerskolens kreative projekter. Herlufsholm Skole og Gods Herlufsholm Allé 170 4700 Næstved Tlf. 55 75 35 00 6.-10. KLASSE PREP-IB STX OG IB ROUND SQUARE www.herlufsholm.dk HERLUFSHOLM Grundlagt 1565
Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR 2 2015 MAJ 42. ÅRGANG Med på skattejagt s.22 / Thaierne bleger sig s.56 / UDVIKLING Vacciner stiger i pris s.4 / TEMA: Fremtidens bistand s.10 / Fem skarpe til Mogens Jensen s.17 / Vietnam er blevet for rigt til bistand s.26 / Ytringsfrihed i Syd og Nord til debat s.60 / ERHVERV Handel og udvikling går hånd i hånd s.18 / Medvind til vindmøllepark i Kenya s.30 / Private skal også betale klimaregningen s.33 / Dansk projekt i Myanmar droppes s.40 / Her handler den 3. verden s.42 / s.10 / TEMA: FREMTIDENS BISTAND Hvem skal betale fremtidens udvikling? 2015 er et skæbneår for verden, for nu vælges nye 2015 Mål. POLITIK Afrikanske lande går sammen mod Boko Haram s.8 / Bedre skatteopkrævning gavner udvikling s.21 / Foreign Affairs: Racens rolle i Latinamerika s.50 / Racisme gennemsyrer Sydøstasien s.56 / KULTUR Værker fra verden: Madams and maids s.6 / Fotoserie: Død og narko som popkultur s.34 / Sociale medier: Dem skal du følge s.41 / Kulturen kort: Diaspora på afrobeat s.48 / Nyt etiopisk madmirakel s.49 / s.34 / DØDBRINGENDE POPKULTUR I billeder: En milliardstor musik- og filmindustri dyrker og hylder Mexicos narkogangstere. Side 9-afgrøden: Gul og krum s.9 / FASTE SIDER Udviklings side 9-afgrøde går bananas s.9 / Navne: Dansker skal lede FN s mission i Mali s. 64 / 5 der rykker s.64 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 / IndVikling: Flygtninge taler ud om bistand s.66 / s.42 / VERDENS STØRSTE TIGERBUTIK Den tredje verdens hjem og butikker bliver fyldt med forbrugsvarer fra en bestemt plet i Kina.
AGENDA UDVIKLING Bønder bliver overset 4/ FOTOS: JØRGEN SCHYTTE/DANIDA Mens næsten 25 procent af skaderne fra tørker, orkaner og oversvømmelser i udviklingslande rammer landbruget, er under fem procent af den humanitære bistand rettet mod landenes bønder. Det fremgår af en ny undersøgelse fra FN s landbrugsorganisation, FAO. Undersøgelsen blev offentliggjort på en FN-konference om at minimere risikoen ved naturkatastrofer, der blev holdt i Japan i marts. Rapporten blev på dramatisk vis aktualiseret af, at stillehavsnationen Vanuatu samtidig blev hærget af en voldsom cyklon. FAO-rapporten er baseret på vurderinger af behovene efter naturkatastrofer i 48 udviklingslande. /RH Vacciner er blevet 68 gange dyrere Læger uden Grænser beskylder medicinalfirmaer for at tage overpris for livsvigtige vacciner til børn i fattige lande. AF REGNER HANSEN Det koster 68 gange så meget som i 2001 at foretage alle anbefalede vaccinationer af børn i en række fattige lande. Det fremgår af en nylig rapport The Right Shot fra Læger uden Grænser. Hjælpeorganisationen beskylder internationale medicinalfirmaer for at tage overpris for livsvigtige vacciner. Et komplet vaccinationsprogram beskytter mod 12 sygdomme, heriblandt lungebetændelse, diarrésygdomme og livmoderhalskræft. Læger uden Grænser langer især ud efter vaccinen mod pneumokok-bakterien, der sluger næsten halvdelen af de samlede udgifter til vaccination af børn i udviklingslande. At denne vaccine er afgørende, fremgår af, at en million ikke-vaccinerede børn dør af lungebetændelse hvert år. På grund af de astronomiske udgifter til nye vacciner står mange regeringer over for det vanskelige valg, hvilke dødbringende sygdomme de har råd til at beskytte deres børn imod, siger Kate Elder, der er Læger uden Grænsers rådgiver om vaccinepolitik. EKSTRA MILLIARDER Donorlande blev i januar bedt om at lægge yderligere 53 milliarder kroner på bordet i de kommende fem år på en stor konference i Berlin om bistand til vaccinationer i fattige lande. Over en tredjedel skal gå til pneumokokvaccinen. Tænk, hvor mange flere børn der kunne blive beskyttet, hvis vaccinen var billigere, indvender Læger uden Grænser. Hjælpeorganisationen mener, at pneumokok-vaccinen burde koste, hvad der svarer til 35 kroner, mens den virkelige pris typisk er 450-470 kroner. Langt størstedelen af pneumokok-vaccinerne produceres af GlaxoSmithKline og Pfizer. GlaxoSmithKline siger til kritikken, at mange vacciner er meget avancerede, og at det kræver store investeringer at udvikle dem.
Mange u-lande har betalt fædreorlov Det er ikke kun i Danmark og andre europæiske lande, at offentligt betalt barselsorlov til fædre har vundet indpas. Det familievenlige velfærdsgode, der skal være med til at give nyfødte en god start på livet, findes faktisk også i en række udviklingslande. Det gælder lande som Gambia, Togo, Laos, Mauritius, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Usbekistan, Ecuador og Venezuela. Det viser en ny rapport fra sundhedsfakultetet på University of California i Los Angeles (UCLA), der har undersøgt uligheder med hensyn til lovbestemte rettigheder til kvinder og piger verden over. Et afsnit handler om barselsorlov, herunder også orlov til mænd. 96 lande i verden har offentligt betalt fædreorlov, som enten er øremærket til fædre, eller det er orlov, som kan anvendes valgfrit af en af forældrene. Det vil sige orlov, der ligger ud over barselsorloven til moderen. Ordningerne giver mænd mulighed for at holde orlov fra to dage til 14 uger eller mere, afhængigt af land. USA har i øvrigt hverken offentligt betalt barsel til kvinder eller mænd. Her er spørgsmålet overladt til arbejdsgiveren. Jody Heymann, der er dekan på UCLA s sundhedsfakultet, udtaler til radiostationen National Public Radio, at forskning tyder på, at børn med engagerede fædre synes at have en bedre indlæring. /RH Menneskelige ekskrementer bliver til gødning og urin til lys Behov for at vække engagement Den direkte modstand blandt danskerne mod at yde udviklingsbistand er uændret på blot 12 procent. Alligevel giver en nylig meningsmåling, foretaget af analyseinstituttet Wilke for Udenrigsministeriet, anledning til eftertanke. For andelen af danskere, som erklærer at støtte den statslige udviklingsbistand, synes at være faldende. Målingen viser således, at den folkelige opbakning til bistanden var på 61 procent i 2014. Det er otte procentpoint færre end to år tidligere. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) tolker meningsmålingen sådan, at den internationale solidaritet er intakt, men at der er behov for at vække danskernes engagement. Han påpeger, at private udviklingsorganisationer også har en rolle her. /RH 5/ Der er potentiale i menneskelige efterladenskaber. Forskere fra Bangladesh ingeniørog teknologiuniversitet har fundet en metode til at forvandle ekskrementer fra mennesker til værdifuld gødning, som kan anvendes til afgrøder i landbruget. Tidligere blev indholdet fra toiletter tønder, som er nedsænket i jorden dumpet i et vandløb eller gravet ned. Nu bliver ekskrementerne som led i forskningsprojektet kørt til et centralt komposteringssted, og her bliver de tørret, blandet med risstrå og komøg for at højne næringsværdien og derpå lagret i flere måneder i en fugtig, varm dynge, der hyppigt vendes. Denne sidste proces slår sygdomskilder ihjel, således at gødningen er sundhedsmæssig sikker og lever op til WHO s krav. Slutteligt omdannes massen til gødningspiller, som er nemme at lagre og transportere. Dette sker, samtidig med at forskere fra universitetet UWE i Bristol i England i samarbejde med hjælpeorganisationen Oxfam har udviklet en teknologi, der kan omdanne urin til elektricitet til belysning. Opfindelsen er nyttig i for eksempel toilettelte i flygtningelejre, der ofte ellers er mørke, og hvor især kvinder derfor risikerer at blive udsat for overgreb. /RH FOTOS: TORBEN HUSS/SCANPIX & SØREN SKARBY/DANIDA (TH.)
VÆRKER FRA VERDEN TÆT PÅ LANGT FRA HINANDEN CLOSE DISTANCE 6/ AF JANNATUL MAWA, DHAKA FOTO: JANNATUL MAWA Traditionelt arbejder tjenestepiger i Bangladesh for blot to måltider om dagen. I arbejdet, hvor de hjælper middelklassehusmoderen, har de hverken fast arbejdstid eller løn. De betros at rede senge og støve sofaen af, men får aldrig selv lov til at sidde eller sove i dem. Jeg tror på fotografiets forandrende kraft. Jeg har taget portrætter af husmødre og tjenestepiger ved siden af hinanden i et forsøg på at skabe en ligebyrdig intimitet, som ikke eksisterer i deres virkelige dagligdag. Mit fotografi binder dem sammen et kort øjeblik. Jeg er klar over, at dette flygtige øjeblik ikke ændrer de eksisterende klasseskel, men jeg håber, det kan hjælpe os til at forestille os en bedre fremtid. Oversat af Jeppe Villadsen www.mawaspace.wordpress.com
7/
8/ FOTOS: HO/AFP/SCANPIX (NED. TV.), COLOURBOX (NED. TH.) & JOE PENNEY/REUTERS/SCANPIX (ØV.) AGENDA POLITIK Kvindelig kommandant Latinamerika er ikke længere så macho, så det gør noget, og får nu den første kvindelige general for kampstyrker. Det er den 53-årige bolivianer Gina Reque Terán, hvis far i øvrigt var med til at fange Che Guevara i 1967, og hvis mand er officer. Det oplyser nyhedstjenesten GlobalPost. Bolivia har desuden flere kvindelige oberster. Og i Brasilien udgjorde kvinder 34 procent af alle nye rekrutter i 2014. Kvindernes militære avancement i Latinamerika menes at kunne føres tilbage til 1970 erne og 1980 erne, da militæret i flere lande i regionen åbnede for kvindelige soldater. /RH Regionalt indgreb mod Boko Haram Fire lande i regionen slutter sig til Nigerias kamp mod Boko Haram, den militante islamiske gruppe, som forsøger at etablere et kalifat. Nabolandene frygter, at Boko Haram forsøger at udvide magtbasen ud over det nordøstlige Nigeria. Soldater fra Tchad og Niger har befriet flere nigerianske byer, som var under de militante islamisters kontrol, angivelig efter tilladelse fra Nigeria. Også Benin og Cameroun deltager i offensiven. Iransk styre strammer grebet Menneskerettighedsforholdene i Iran er stærkt forværret, siger FN s særlige Iran-rapportør, Ahmed Shaheed. Det sker, mens Iran forhandler med resten af verden om en atomaftale. Antallet af henrettelser stiger, og journalister og aktivister bliver smidt i fængsel, fastslår Shaheed i en ny rapport til FN s Menneskerettighedsråd. I 2014 blev over 750 men- Det regionale samarbejde er en nyhed og kan måske føre til etablering af en fælles styrke på næsten 9.000 mand i regi af Den Afrikanske Union. Nigeria har ellers historisk vogtet strengt over sin suverænitet. Samtidig har den nigerianske hær ny fremgang i kampen mod Boko Haram, efter at regeringen følte sig tvunget til at udsætte et planlagt præsident- og parlamentsvalg i februar på grund af den ustabilitet, som militsen forårsager. Det britiske dagblad The Independent citerer sikkerhedskilder og diplomater for at sige, at Nigeria har hyret flere hundrede lejesoldater til at rådgive og forstærke hæren. Præsidenten nøjes med at omtale bistanden som trænere og teknikere. Boko Haram, som hylder terrororganisationen IS i Irak og Syrien, indledte kampen for en islamisk stat i Vestafrika for seks år siden og har siden dræbt flere tusinde civile. /Regner Hansen nesker henrettet det højeste antal i Iran i 12 år og samtidig det højeste antal i noget land i verden. Desuden ser der ud til at være lovgivning på vej, der forværrer diskriminationen af kvinder og minoriteter. Forværringen går stik imod det håb om en opblødning, som fulgte med valget af den moderate Hassan Rouhani til Irans præsident i 2013. /RH
og spist lokalt. I Afrika anslås produktionen at være fordoblet de seneste 30 år. Ganske imponerende, for bananen er faktisk truet af både svamp, plantesygdomme og skadedyr, der æder sig ind på udbyttet, i et kapløb, hvor nye robuste og højtydende sorter samtidig forædles. EN GLOBAL AFGRØDE BANANER 24/7/365 Bananen er hele verdens mellemmåltid og hovedret ikke så få steder. Den er både nem at producere, transportere og konsumere. Portræt af frugten, der kan det hele. AF EBBE SCHIØLER Som de grønne bananer ligger stablet i meterhøje bakkelandskaber på forstavnen af skibet Victoria ved Victoriasøens bred, føler man sig overbevist: Det ligner mad til rigtig mange mennesker i rigtig lang tid. Men i Østafrika holder nogle ton bananer ikke så længe, som man kunne tro. Der konsumeres dagligt op til et kilo bananer per person i de østafrikanske lande. Tag en pænt stor DER DYRKES BANANER I MINDST 107 LANDE PÅ KLODEN banan fra Brugsen, og smid den på vægten, hvad skal vi sige? 125 gram. Så skal der sluges otte styk hver dag, året rundt for at holde sig på det daglige kilo. Ganske vist dampet og moset og forhåbentlig med lidt grønt og måske fisk til, men alligevel. Banandyrkningen er øget voldsomt i de seneste årtier mest i Asien med Indien i front. Hovedparten af bananerne, cirka 85 procent, bliver dyrket MERE END MAD I det globale billede er bananer ikke en af de allerstørste landbrugsafgrøder. Formentlig kun nummer ti på ranglisten over, hvad der brødføder verden. Men i de tropiske og subtropiske egne kommer bananen, især varianten kogebanan, ind med en høj placering. I særlig grad i de centrale dele af Afrika, hvor kogebananer indtager samme plads i dagligkosten, som kartofler gjorde her i landet gennem det meste af forrige århundrede. Ikke alene fylder bananer godt, de er også rimeligt lødige, omtrent som kartofler med vigtige mineraler og vitaminer. En anden afgørende kvalitet ved banandyrkningen er, at bananpalmen (som man kalder den, selv om den strengt botanisk set er en staude) producerer nye klaser løbende året rundt. Bananerne kan dermed udfylde perioderne mellem høsten af de andre basisafgrøder. Selve bananplanten har desuden mange forskellige anvendelsesmuligheder og giver dermed masser af arbejdspladser. Bladene kan for eksempel bruges som tækkemateriale og til emballage. I Asien bruges de friske bladstykker hyppigt som tallerken, så der skal høstes blade ofte. Planten skyder fra roden, og man bevarer et hovedskud, hvor klaserne modnes efter 18 måneder, og to sideskud, der gror til. Hovedskuddet skæres ned efter høst og kan bruges som brændsel. Endelig skal der holdes godt rent omkring planterne, da skadedyr ellers vil boltre sig i planteresterne. Der kan i det hele taget siges meget fordelagtigt om bananer: De giver et fornuftigt udbytte per hektar sammenlignet med kornafgrøder dog ikke så meget som rodfrugterne kartofler og kassava. Og det er en fin handelsvare, som giver småbønder adgang til kontanter. Hovedparten af bananerne i Østafrika dyrkes på småbrug, og et finmasket net af opkøbere sørger for transporten mod en passende avance, naturligvis. Det har altid været dyrt at være fattig. FOTO: COLOURBOX 9/
TEMA FREMTIDENS BISTAND 10/ Nye tider EN VERDEN I OPBRUD UDFORDRER BISTANDEN Størstedelen af verdens fattige ikke længere lever i de fattigste lande. Og verden sætter rekord i antallet af mennesker på flugt. Dette er blot to forhold, der sætter nye krav til fremtidens bistand. AF JESPER HELDGAARD ILLUSTRATION: FLEMMING DUPONT Verden er af lave. På den ene side proklamerer FN og Verdens Bedste Nyheder, at det siden 2000 er lykkedes at halvere fattigdommen, og at det allervigtigste 2015-mål dermed er nået. Endda fem år før tid. 700 millioner mennesker var i 2010 blevet løftet ud af fattigdom, siden verdens politiske ledere ved årtusindskiftet vedtog FN s mål for fattigdomsbekæmpelse og global udvikling. Et sådant spring er uden historisk fortilfælde. På den anden side blev 2014 af flere også handels- og udviklingsminister Mogens Jensen kaldt verdens værste år. Aldrig før har Danmark brugt så mange penge på humanitære katastrofeindsatser. 2,2 milliarder kroner er blevet fordelt i lande som Syrien og Somalia og til ebolaindsats i Vestafrika. De gode nyheder blander sig med de dårlige. De positive tendenser med de negative. Da den globale elite i januar i år mødtes på det seneste verdensøkonomiske topmøde i Davos, var optakten World Economic
Forums dystre rapport Global Risks. Den udpensler fem centrale risici, der vil præge verden de næste ti år, blandt dem klimaforandringer, stadig flere kriser og konflikter, skrøbelige og fejlslagne stater. Rapporten fremkaldte en prompte reaktion fra en gruppe, der blandt andet tæller FN s bæredygtighedsinitiativ UN Global Compact og danske Mandag Morgen. De udgav en Global Opportunity Report, der kortlægger de muligheder, som klodens største kriser åbner. At et par milliarder mennesker stadig mangler adgang til rent drikkevand, er således på én gang en trussel mod sundhed og sikkerhed, men også en mulighed for at gøre forretning og udvikle innovative løsninger. Men det kræver, understreger rapporten, helt nye former for samarbejde, ikke blot på tværs af sektorer, men også på tværs af lande, mellem offentlige og private og mellem udviklingsbistand og private investeringer. Det er den foranderlige verden og nogle af de komplekse udfordringer, det globale udviklingssamarbejde også det danske står overfor anno 2015. DER VAR ENGANG Verden virkede mere enkel i gamle dage. Der var dem og os. De rige og de fattige. De rige boede i i-landene, de fattige i u-landene. Udviklingsbistand var noget, rige lande som Danmark gav til fattige lande. Under stor offentlig og politisk bevågenhed valgte Danmark gennem årtier de udviklingslande, der skulle modtage dansk udviklingsbistand, de såkaldte programsamarbejdslande som Tanzania og Indien. Det foregik efter et sæt af kriterier vedtaget af Folketinget. Og det vigtigste kriterium var fattigdom. I dag er verden langt mere kompleks. Indien er trådt i karakter som en international stormagt, har sagt nej tak til at modtage bistand fra Danmark og en række andre donorlande og er nu selv blandt donorerne. Udviklingslandene under ét oplevede i perioden 2005-2012 årlige vækstrater på seks procent, hvor Danmark og andre rige lande under ét måtte tage til takke med en moderat årlig vækst på blot 1,2 procent. Vietnam er blevet for rigt til at modtage dansk udviklingsbistand. Det samme er ved at ske for Ghana, et af 31 tidligere lavindkomstlande, der siden 2001 er blevet mellemindkomstlande. Der er nu blot 34 lavindkomstlande tilbage. Og levevilkårene i udviklingslandene er forbedret markant, siden Danmark indledte sin udviklingsbistand i 1962. Dengang var den gennemsnitlige levealder i udviklingslandene omkring 45 år. I dag nærmer den sig de 70. STATUS FOR 2015 Målene er også overvejende positive: Verdensfattigdommen er halveret, langt flere er kommet i skole, flere har adgang til rent drikkevand osv. Det skyldes ganske vist ikke udviklingsbistand alene, men en forskel har den gjort. Hvor stor en forskel strides de lærde om. Men der er stadig masser at gøre, masser af unfinished business, som det hedder i bistands-jargon. Der er fortsat omkring en milliard mennesker, som må klare sig for mindre end 1,25 dollar om dagen. Og hundredvis af millioner mennesker har blot en smule mere end de 1,25 dollar om dagen og kategoriseres derfor ikke som absolut fattige, selv om de reelt er ludfattige. En særlig udfordring er, at størstedelen af verdens fattige ikke længere lever i de fattigste lande. Indien, der for flere år siden hoppede op i gruppen af mellemindkomstlande, er hjemsted for en tredjedel af verdens absolut fattige eller cirka 300 millioner. Og Kina er det land i verden, der rummer næstflest absolut fattige, nemlig omkring 100 millioner, på trods af Kinas rivende økonomiske vækst gennem flere årtier. Faktisk lever tre ud af fire af verdens fattige i dag i mellemindkomstlande. For blot 20 år siden levede ni ud af ti fattige i lavindkomstlande. Den udvikling stiller udviklingsbistanden over for et dilemma: Hvis bistanden, som den danske, har som hovedmål at mindske fattigdom, skal den så rettes mod fattige mennesker eller mod fattige lande? BROGET LANDEVALG I 2013-14 satte antallet af flygtninge på kloden ny rekord med over 50 millioner. Det fik FN s højkommissær for flygtninge, António Guterres, til at kalde flygtninge for et barometer for vold. Og sandt er det, at antallet af konfliktramte og skrøbelige stater stiger med foruroligende hast. De kan potentielt destabilisere nabolande og hele regioner og har de seneste år fået langt større bevågenhed i udviklingssamarbejdet. Også det danske. Det anslås, at to ud af tre af verdens fattige i 2018 vil bo i skrøbelige og konfliktramte lande. Indonesien og Pakistan er et par af de lande, der de seneste år er optaget i kredsen af prioritetslande for dansk udviklingssamarbejde. Det er begge mellemindkomstlande, men Pakistan har i årtier været et skrøbeligt land i en konfliktramt region, og Indonesien rummer trods vækst og fremgang omkring 30 millioner absolut fattige. At danske handels- og erhvervsinteresser også har spillet ind på landevalget, er tidligere i brede kredse betragtet som odiøst, men meldes nu åbent ud. Verden har forandret sig, siden Danmark udvalgte sine modtagerlande blandt den store gruppe af fattige lande og indrettede udviklingssamarbejdet derefter. De kommende år vil byde på endnu flere forandringer, og udviklingssamarbejdet har nok at se til for at følge med. 11/
TEMA FREMTIDENS BISTAND 12/ Finansiering HVEM SKAL FOTO: JEPPE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN/DANIDA NU BETALE? 2015 er blevet kaldt verdens vigtigste år. Her skal nemlig afvikles hele tre globale FN-topmøder, der bliver afgørende for vores fælles fremtid. Det første i juli handler om, hvem der skal betale fremtidens udvikling og med hvor meget. Og her er det ikke kun bistanden, der er i spil. AF JESPER HELDGAARD
Regningen må kunne få selv den mest forgyldte milliardær til at blegne. Tag bare tilpasning til klimaforandringerne, der anslås at ville koste udviklingslandene flere tusind milliarder dollar årligt. Hertil kommer helt nødvendige investeringer i infrastruktur, der alene løber op i 5.000-7.000 milliarder dollar årligt, og investeringer i sundhed, i uddannelse og så videre. Den slags regninger er det rart at være mange om at dele. Det er også vigtigt at få en klar, fair og realistisk aftale om, hvem der skal betale hvad. Og så er det helt nødvendigt at mobilisere alle ressourcer, både de gammelkendte og de nye, hver for sig og i samspil. Det er i grove træk den opgave, politiske ledere fra hele verden står overfor, når de i juli mødes i Addis Ababa i Etiopien til den tredje konference under overskriften finansiering af udvikling. Konferencen markerer for alvor startskuddet på dét, direktøren for FN s Udviklingsprogram, UNDP, Helen Clark, har kaldt vores generations enestående chance for at lave globale aftaler om at udrydde ekstrem fattigdom, skabe bæredygtig udvikling og mindske udledningen af drivhusgasser. Verdens Bedste Nyheder har kort og godt udråbt 2015 til verdens vigtigste år. Baggrunden er, at der i sidste halvår af 2015 afvikles hele tre globale FNtopmøder, der bliver afgørende for vores fælles fremtid: Finansieringstopmødet i juli, FN s generalforsamling i september, der med Mogens Lykketoft i formandsstolen skal vedtage de nye bæredygtige udviklingsmål som afløser for 2015 Målene. Og endelig klimatopmødet COP21 i december i Paris, der skal føre til en global klimaaftale, hvis ellers troen på, at klimakurven kan knækkes, skal genoprettes efter fiaskoen ved COP15 i København i 2009. Succes eller fiasko? Meget afhænger af, hvordan perlerækken af topmøder kommer fra start i juli. Er der politisk vilje til at nå til enighed om, hvordan regningen for de høje mål på de næste to topmøder skal fordeles, ja, så stiger den gensidige tillid og troen på, at også 13/ >
BILL OG MELINDA GATES, GRUNDLÆGGERNE AF BILL AND MELINDA GATES FOUNDATION, HAR DE SENERE ÅR DONERET MERE EN 40 MILLIARDER DOLLAR TIL UDVIKLINGSFORMÅL. 14/ FOTO: JEAN-CHRISTOPHE BOTT/EPA/SCANPIX de to næste topmøder vil føre til resultater. Hvis ikke, kan også de gå grueligt galt. PENGENE FREM I LYSET Finansiering af udvikling er meget andet end udviklingsbistand. Bistanden er stadig vigtig, men den er langtfra selv i stand til at betale de enorme regninger, der hober sig op. Andre pengestrømme til og fra udviklingslandene overstiger langt udviklingsbistanden. Så der er mange andre emner på tapetet til juli i Addis Ababa: Private investeringer, remitter, et stop for illegal kapitalflugt, afskaffelse af de enorme subsidier til fossile brændsler, af de rige landes landbrugsstøtte, en fair verdenshandel og udviklingslandenes egne muligheder for at skaffe sig flere indtægter i form af skatter og indtægter fra naturressourcer. Det er udviklingspolitik snarere end blot udviklingsbistand, der er på dagsordenen. A KLASSISK UDVIKLINGSBISTAND Den globale udviklingsbistand satte med 135 milliarder dollar ny rekord i 2013. Alligevel er betydningen af den klassiske udviklingsbistand vigende. I de fleste udviklingslande fylder den forholdsvis meget mindre end tidligere. Så sent som i 2002 udgjorde udviklingsbistanden 60 procent af DAC-landenes (dvs. donorlande, der er medlemmer af OECD s Komité for Udviklingsbistand) nettokapitalstrømme til udviklingslandene, mens private kapitalstrømme kun var 32 procent. Blot ti år senere var billedet lige omvendt: Udviklingsbistandens andel var faldet til 27 procent, de private kapitalstrømme steget til 60 procent. En anden udfordring er, at kun en lille del af bistanden, nemlig omkring en tredjedel, går til de mindst udviklede lande, der har allermest brug for den. Men i de fattigste udviklingslande er bistanden fortsat helt afgørende. I de værst stillede u-lande udgør bistanden 70 procent af pengene udefra. Uden bistand ville disse lande ikke være i nærheden af at kunne levere eksempelvis de allermest basale sundheds- og uddannelsesydelser. Selv om den samlede globale udviklingsbistand fra de 28 DAC-lande i 2013 nåede op på 135 milliarder dollar, er verdens rige lande langt fra FN-målet fra 1970 om at yde 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI). Rekordbistanden på 135 milliarder kroner svarer blot til 0,3 procent af DAC-landenes BNI. Danmark nåede 0,7-målet tilbage i 1978 og har ligget over de 0,7 procent siden i selskab med en lille gruppe lande: Norge, Sverige og Luxemburg. Holland hørte i mange år med til gruppen, men røg ud i 2013. Til gengæld kom Storbritannien samme år med i 0,7 procent-gruppen som den første stormagt. En anden udfordring er, at kun en lille del af bistanden, nemlig omkring en tredjedel, går til de mindst udviklede lande, der har allermest brug for den. DAC-landene har tidligere sat som mål at give 0,15-0,20 procent af deres BNI til de mindst udviklede lande. Men gennemsnittet for DAClandene var i årene 2010-12 på blot 0,1 procent i alt cirka 38 milliarder dollar. Danmark lå i øvrigt højest med 0,33 procent. B DE NYE DONORER Udviklingsbistand er ikke længere noget, som kun verdens rige lande i OECD-DAC giver. Især Kina fører sig frem og er på få år blevet en af verdens største donorer. Hvor stor bistanden fra Kina faktisk er, hersker der stor usikkerhed om. Den årlige kinesiske bistand anslås til alt mellem 3 (OECD-DAC s skøn) og 25 milliarder dollar. Til sammenligning ydede verdens største donor, USA, 31,5 milliarder dollar i 2013. Tallene for andre emerging donors er også usikre. AidData anslår
PENGENES VEJ Kapitalstrømme til udviklingslandene i 2013: A Officiel udviklingsbistand: 135 mia. dollar B Bistand fra nye donorer: 11-42 mia. dollar CIkke-statslig bistand: 60-70 mia. dollar D Remitter: 404 mia. dollar E Direkte udenlandske investeringer (FDI): 778 mia. dollar F Illegal kapitalflugt: -991 mia. dollar GSubsidier til fossile brændsler, primært i u-lande: 480 mia. dollar den samlede bistand fra 38 nye donorer til et sted mellem 11 og 42 milliarder dollar om året. Det er stadig langt under bistanden fra OECD- DAC-landene, men det hører med til historien, at mens bistanden fra de nye donorer siden 2000 vurderes at være tidoblet, er den samlede bistand fra OECD-DAC-landene kun vokset med omkring 50 procent. En ny verdensorden inden for udviklingsbistanden synes derfor på vej. Det blev for alvor markeret, da de såkaldte BRIKS-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, på et topmøde i Brasilien i juli sidste år lancerede en helt ny udviklingsbank, New Development Bank. Den nye bank skal med en startkapital på 100 milliarder dollar konkurrere med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Tænk i udvikling ikke i bistand. Udviklingsbistand spiller en stadig mindre rolle i den globale udvikling. De store udfordringer må løses gennem andre politiske initiativer, og det bliver stadig vigtigere for os selv at gøre noget ved dem. C GATES OG DE ANDRE FILATROPER Bill & Melinda Gates Foundation er verdens største private fond. Dens hovedformål er at fremme global sundhed og mindske fattigdom. Mest kendt er Gates-fondens milliard-bidrag til Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og til GAVI, Global Alliance for Vaccines and Immunisation. I alt har Gates-fonden donoret over 40 milliarder dollar til udviklingsformål de seneste årtier. Gates-fonden er blot en af flere private fonde, der donorer voksende beløb til udvikling. Verdensbanken anslår, at den samlede ikke-statslige bistand gennem blandt andet filantropiske fonde og ngo er udgjorde 60-70 milliarder dollar i 2013, eller næsten halvdelen af den statslige bistand fra DAC-landene. D REMITTER EKSPLODERER Remitter til udviklingslandene de penge, som millioner af migrantarbejdere verden over sender hjem anslås af Verdensbanken til svimlende 404 milliarder dollar i 2013. Det er ti gange så meget som i 1990, og tallet ventes at stige yderligere med den øgede globalisering. I adskillige udviklingslande som Nepal er remitter den største kilde til udenlandsk valuta. Næsten en tiendedel af beløbet, 8,4 procent, går imidlertid til SENIORFORSKER VED DIIS LARS ENGBERG-PEDERSEN, i blog på U-landsnyt.dk, 6. februar 2015 gebyrer for at få pengene overført. At få den omkostning nedbragt er et af emnerne for FN-topmødet om finansiering af udvikling. E PRIVATE INVESTERINGER Direkte udenlandske investeringer (FDI) til udviklingslandene løb i 2013 op i 778 milliarder dollar, og det er faktisk mere end de samlede udenlandske investeringer i de udviklede lande. Men de private investorer går efter bestemte lande. De mindst udviklede lande som der er mere end 40 af var mål for mindre end to procent af de 778 milliarder. FLERE SKATTER, MEN LANGT IGEN Udviklingslandene er blevet bedre til at kradse skatter ind. Fra 2002 til 2011 blev det samlede beløb, som udviklingslandene selv mobiliserede, mere end fordoblet. Tallene dækker dog over store forskelle: I lavindkomstlandene udgør skatterne blot 10-14 procent af BNP, i mellemindkomstlandene 15-20 procent, og i de rige lande over 20 procent. Til FN-topmødet om finansiering af udvikling er der forslag om at sætte mål for skatteinddri- 15/ FOTO: JEPPE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN/DANIDA
16/ FOTO: JEPPE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN/DANIDA velsen for 2025: At den skal udgøre mindst 18 procent af BNP i lavindkomstlandene og 20 procent i lavere mellemindkomstlande. Mere udviklingsbistand til at støtte skatteforvaltning og -lovgivning i Udviklingsbistandens andel af kapitalstrøm udefra (i procent) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 KILDE: OECD, 2014 6 Højere mellemindkomstlande 18 Lavere mellemindkomstlande udviklingslandene er også et tema på FN-topmødet om finansiering af udvikling. Denne type bistand har vist gode resultater, men udgør alligevel under én procent af den totale globale bistand. 27 Øvrige skrøbelige stater 75 Mindst udviklede lande ikkeskrøbelige 70 Mindst udviklede lande skrøbelige F ILLEGAL KAPITALFLUGT 991 milliarder dollar. Så svimlende er det beløb, udviklingslandene i 2012 gik glip af på grund af illegal kapitalflugt i form af blandt andet skattesnyd, korruption og kriminalitet. Det er mere end syv gange så meget som den samlede udviklingsbistand samme år, og tallet stiger med næsten 10 procent om året. Det fremgår af en rapport fra december 2014 fra Global Financial Integrity. G FOSSILE BRÆNDSLER FORGYLDES Det er lidt af et paradoks. Samtidig med at klimaforandringerne udgør en stadig større trussel, bruger verden 480 milliarder dollar om året på at subsidiere fossile brændsler. Langt de fleste subsidier sker i udviklingslandene, og selv om de officielt gives af hensyn til de mange fattige, kommer de mest mellem- og overklassen til gavn.
TEMA FREMTIDENS BISTAND Interview FEM SKARPE TIL MOGENS JENSEN AF JESPER HELDGAARD 1. Tre ud af fire af verdens fattige bor i mellemindkomstlande. Skal Danmark gøre mere for de mange fattige i de lande? Vores støtte til de fattigste lande skal også i fremtiden være det centrale. Men fattigdomsorienteringen bør ikke udelukke, at vi engagerer os i mellemindkomstlande. Det gør vi jo allerede lande som Brasilien, Sydafrika og Vietnam har fortsat store udviklingsudfordringer, for eksempel med at sikre bæredygtighed i udviklingen og den økonomiske vækst. Her skal vi ikke være til stede som Danida classic, men bruge erhvervsinstrumenter, myndigheds- og klimasamarbejde og så videre. 2. Danidas bemanding skæres ned, og det har medført kritik. Fortsætter de bebudede nedskæringer, eller er du parat til at genoverveje dem? Som alle andre ministerier har Udenrigsministeriet måttet bidrage til at sikre, at Danmark kommer på ret køl efter den økonomiske krise. Det har selvfølgelig været hårdt, men jeg er helt tryg ved, at vi er tilstrækkeligt bemandet til at fastholde det høje ambitionsniveau og kvaliteten i vores udviklingssamarbejde. Der er selvfølgelig grænser for, hvor dybt man kan skære, uden at det går ud over kvaliteten. Men lad mig lige minde om, at den amerikanske tænketank Center for Global Development igen har kåret Danmark som det land, der er allerbedst til udviklingssamarbejde. 3. Danmark øger indsatsen i skrøbelige stater, hvor risikoen er størst for at mislykkes og for, at vores bistand havner i de forkerte lommer. Hvorfor? Tyngden i vores udviklingssamarbejde skal ligge der, hvor vi kan gøre størst forskel, og hvor behovene er størst. Vi kan ikke vende det blinde øje til al-shabaab i Somalia, ISIL i Irak og Syrien, massive flygtningestrømme, humanitære kriser og terror i hjertet af Europa, som udgør en risiko for os alle. Vi skal være med til at fremme stabilitet og skabe det fundament, som en stærk og varig udvikling kan bygges på. 4. Det er vigtigt ikke bare at bekæmpe fattigdom, men også ulighed, siger flere og flere, og du har erklæret dig enig. Hvorfor? Ulighed og fattigdom er langt hen ad vejen to sider af samme sag. Så for at bekæmpe fattigdom er vi nødt til at bekæmpe den ekstreme ulighed, der findes mellem og inden for landene. Et globalt FN-mål om at bekæmpe ulighed vil synliggøre, at alle lande som udgangspunkt selv har ansvaret for at bekæmpe ulighed og ekstrem fattigdom. Ulighed er et nationalt fordelingsproblem, man ikke bare kan fikse med mere udviklingsbistand. 5. Er det effektiv fattigdomsbekæmpelse at bruge danske udviklingsmidler til at lønne en lille snes vækstrådgivere på danske ambassader i lande som Vietnam og Tanzania og Brasilien og Kina der blandt andet skal bane vejen for Danmark? Målet med det hele er at skabe konkrete udviklingsresultater i form af opkvalificering af arbejdsstyrken, flere og bedre job, mindre forurening og så videre. Resultater, der også vil komme den fattigste del af befolkningen i vores samarbejdslande til gode. Vækstrådgivernes primære opgave bliver at hjælpe myndighedssamarbejder i gang, hvor danske fagministerier tilbyder deres ekspertise og erfaring til lokale partnerministerier for at forbedre rammevilkår, lovgivning med mere. Og hvor danske virksomheder på kommercielle betingelser kan bidrage til at skabe yderligere udviklingsresultater, er det kun en fordel både for landets befolkning og for Danmark. 17/ FOTO: ULRIK JANTZEN/UM
TEMA FREMTIDENS BISTAND Som at bande i kirken HVOR DER HANDLES, DER UDVIKLES OG HVOR DER UDVIKLES, KAN DER HANDLES Dansk udviklingssamarbejde skal være smartere og tænkes bedre sammen med danske handels- og erhvervsinteresser, men det betyder ikke, at udviklingshensyn henvises til bagsædet, siger Danida-chef Martin Bille Hermann. 18/ AF JESPER HELDGAARD Der er sket ting og sager, siden statsminister Helle Thorning-Schmidt i februar sidste år annoncerede, at Mogens Jensen (S) skulle være ny minister. Ikke bare for udvikling, men også for handel. Det forbløffede mange. At kæde udvikling i verdens fattige lande så tæt, tydeligt og åbent sammen med danske handelsog erhvervsinteresser var nyt og kontroversielt. Næsten som at bande højlydt i kirken. Det vil, mente skeptikerne, gå ud over den fattigdomsorientering, der i mere end 50 år har været pejlemærket for den danske udviklingsbistand, hvis den nu skal spændes for danske virksomheders vogn. Men den nye minister stod fast: Det her handler ikke om, hvad danske virksomheder kan få ud af bistanden. Det handler om, hvad de kan bidrage med, og om, at udviklingslandene efterspørger de danske virksomheders kompetencer og erfaringer, slog han fast og tog fat på sit tætpakkede rejseprogram som dobbeltminister eller synergiminister, som han selv kalder det. Selv i fattige udviklingslande har interessen været mindst lige så stor for at møde den danske handelsminister som den danske udviklingsminister, siger Martin Bille Hermann, direktør for udviklingspolitik, og dermed chef for Danida, siden april 2014. Udviklingslandene er ikke kun interesserede i udviklingsbistand, men efterspørger også den viden og erfaring, som danske virksomheder, myndigheder, civilsamfund og forskning har oparbejdet gennem mange år. Her har Danmark noget at tilbyde. Og det skal vi da forsøge at gøre de steder, hvor det giver bedst mening også selvom det måske ikke er i de allerfattigste lande. MARITIM VÆKSTRÅDGIVNING En måned efter sin tiltrædelse var Mogens Jensen i Ghana. Han skulle lancere en ny dansk politik for det danske engagement i det vestafrikanske land, der de seneste år har haft årlige vækstrater på helt op til 15 procent. Den nye Ghana-politik lægger helt i tråd med synergitankegangen op til et mere strategisk funderet partnerskab med øget vægt på politisk og kommercielt samarbejde. Ghana er nået langt med at bekæmpe fattigdom og er i dag et demokratisk forbillede i Afrika, sagde handels- og udviklingsministeren under besøget. Med udnævnelsen af Mogens Jensen blev koblingen mellem handel og udvikling ligefrem gjort til en dyd Landet er en del af et nyt Afrika i vækst, der i stigende grad efterspørger handel og investeringer. Vi skal bruge vores mangeårige succesfulde udviklingssamarbejde og tætte bånd som afsæt til at skabe en god overgang fra udviklingssamarbejde til øget kommercielt samarbejde til gavn for vækst og beskæftigelse i Ghana, sagde Mogens Jensen og pegede på, at dan-
19/ DANSKE VÆKSTRÅDGIVERE SKAL STYRKE SAMARBEJDET MELLEM GHANA OG DANMARK INDEN FOR FISKERI OG SØFART. HER GHANESISKE FISKERBÅDE VED HAVNEN I BYEN CAPE COAST. ske virksomheder kan levere mange af de løsninger, Ghana har brug for på områder som klima, vand, sundhed og infrastruktur. Ghana bliver også arbejdsplads for en af de 17 danske vækstrådgivere, som i disse måneder sendes ud til en halv snes lande. De skal, i samarbejde med danske myndigheder, hjælpe de lokale myndigheder med at fremme social og miljømæssigt bæredygtig vækst og udvikling. I Ghana skal vækstrådgiveren arbejde inden for søfart og det maritime område og skabe rammerne for et dansk-ghanesisk myndighedssamarbejde på området. Men vækstrådgiveren skal også udbrede kendskabet i Ghana til dansk skibsfart og dansk maritim industri. Synergi og win-win i praksis. Samtidig fortsætter den mere traditionelle udviklingsbistand til Ghana inden for sundhed, privatsektorudvikling, god regeringsførelse og generel budgetstøtte. En gradvis udfasning af udviklingsbistanden skal dog efter planen ske fra 2017. INTERNATIONAL TENDENS Egentlig burde udnævnelsen af en dobbeltminister for handel og udvikling ikke være kommet bag på mange. For det første var samtænkningen godt i gang med at blive en international tendens. Lande som Australien, New Zealand, Irland, Canada og Holland havde allerede udnævnt dobbeltministre. For det andet var der forinden også i Danmark taget initiativer, der pegede i samme retning. Som da Udenrigsministeriet i januar 2014 lancerede den største reform af den danske udenrigstjeneste i nyere tid. Det skete under overskriften: Nye danske ambassader giver adgang til 300 millioner flere mennesker end hidtil. Her var fokus absolut på danske handelsinteresser, også i udviklingslande med åbningen af nye danske ambassader i Nigeria, Filippinerne, Colombia og Myanmar. Med udnævnelsen af Mogens Jensen blev koblingen mellem handel og udvikling ligefrem gjort til en dyd, og den er siden blevet fulgt op af en lang række initiativer. SMARTERE UDVIKLINGSBISTAND Som direktør for udviklingspolitik er det Martin Bille Hermanns opgave at sikre, at udviklingshensynet i udviklingssamarbejdet ikke taber til de danske erhvervs- og handelsinteresser. Han erkender åbent, at der er en potentiel konflikt, men mener, det er lykkedes at kombinere de to hensyn på forsvarlig vis og til gensidig gavn. Danmark er på ingen måde ved at opgive vores traditionelle udviklingssamarbejde. Vi er mere engagerede i skrøbelige stater end nogensinde før. Vores humanitære bistand satte ny rekord i 2014. Danmark er med til at sætte den internationale udviklingspolitiske dagsorden på vigtige områder som ligestilling og kvinders reproduktive sundhed og rettigheder, og vi er, og skal fortsat være, blandt de store og toneangivende donorer til FN og andre multilaterale organisationer, siger Martin Bille Hermann. Men også udviklingssamarbejdet skal udvikle sig, i takt med at der opstår nye udfordringer og nye muligheder, påpeger han. FOTO: JØRGEN SCHYTTE/DANIDA >
20/ Verden flytter og forandrer sig, og den traditionelle udviklingsbistand fylder for det første relativt mindre også selvom den fortsat fylder rigtig, rigtig meget og er afgørende vigtig i de allerfattigste lande. Derfor skal vi blive bedre til at bruge den smartere, og vi skal have flere ressourcer og flere aktører på banen, siger Martin Bille Hermann. Han fortsætter: Det er det, vi forsøger, når vi for eksempel hjælper Tanzania med at opbygge en mere effektiv lovgivning og forvaltning på skatteområdet, så de kan udnytte den vækst, landet heldigvis oplever, til at få flere skatteindtægter. Det er også det, vi forsøger, når vi opretter Klimainvesteringsfonden, der for relativt få bistandskroner er med til at finansiere en milliardinvestering i den enorme vindmøllepark Lake Turkana i Kenya. FØRERSÆDET ELLER BAGSÆDET? De mange nye tiltag i Danmark falder altså godt i tråd med den stigende internationale erkendelse af, at udviklingsbistand alene ikke redder verden. Den er en enkelt, men vigtig brik ud af mange, der tilsammen skal skabe en bæredygtig global udvikling. Skatteindtægter, private investeringer og en lang række andre kapitalstrømme skal også i spil, som de vil komme det ved FN-konferencen om finansiering og udvikling i Etiopien i juli. Andre politikområder er lige så vigtige: globale aftaler om klima, handel, landbrugsstøtte med mere. ØKOLOGISK PRODUKTION AF QUINOA I BOLIVIA MODTAGER BISTAND FRA DANMARK. Det store spørgsmål er både i Danmark og globalt om udviklingshensynet kommer i førersædet eller henvises til bagsædet, når det konfronteres med andre politikområder, hvor der er vægtige interesser på spil. Men beslutningen er taget: Udviklingsbistanden skal ikke (længere) kun være en sag for særligt udviklingsinteresserede. DANSKE PRIORITETSLANDE FOTO: ADRIAN JOACHIM/POLFOTO Danmark har 21 prioritetslande i 2015. Billedet er blevet en del mere broget de senere år, men landene kan med lidt god vilje inddeles i disse fire kategorier: Danida Classic -lande (3): Er betegnelsen for det klassiske modtagerland af dansk bistand: Et lavindkomstland, forholdsvis fredeligt og stabilt, så det er eller var muligt at indgå flerårige aftaler om bistandssamarbejdet. Men i dag lever kun tre prioritetslande op til den beskrivelse, nemlig Tanzania, Mozambique og Burkina Faso. Fredelige mellemindkomstlande (4): Ghana, Indonesien, Vietnam og Bolivia. Skrøbelige mellemindkomstlande (4): Kenya, Myanmar, Pakistan og Det Palæstinensiske Selvstyreområde. Skrøbelige lavindkomstlande (10): Etiopien, Mali, Niger, Somalia, Sydsudan, Uganda, Zimbabwe, Afghanistan, Bangladesh og Nepal. Billedet er endnu mere komplekst, end kategoriseringen antyder. For eksempel oplevede Burkina Faso, der ikke er kategoriseret som et skrøbeligt land, politiske optøjer i 2014, der endte med, at landets præsident igennem 27 år måtte gå af og blev afløst midlertidigt af landets hærchef. Eller tag et land som Kenya. Da et nyt landepolitikpapir blev fremlagt i starten af februar, blev Kenya beskrevet som en nation, der befinder sig i krydsfeltet mellem økonomisk vækst og skrøbelige stater. Med udenrigsminister Martin Lidegaards ord er Kenya både symbolet på det buldrende Afrika med vækst og optimisme, men samtidig et land med udfordringer og en strategisk partner i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme. Definitioner: Lavindkomstlande er lande med en BNI per indbygger under 1.045 dollar (i 2013), mellemindkomstlande er lande, der ligger over 1.045 dollar.
TEMA FREMTIDENS BISTAND Skatteopkrævning SKAT SKAL FINANSIERE UDVIKLING Nu skal der lukkes for skattehuller og illegal kapitaloverførsel Danmark skal hjælpe u-landene med en mere effektiv skatteinddrivelse. AF JESPER HELDGAARD Skat skal finansiere udvikling. Det blev slået fast i den seneste strategi for Danmarks udviklingssamarbejde fra 2012. Det er langtfra nyt, at Danmark skal hjælpe u-lande med en mere effektiv skatteinddrivelse. Men nu skal der lukkes skattehuller, illegale kapitaloverførsler skal bekæmpes, og en mere effektiv og retfærdig beskatning af udvinding af naturressourcer skal fremmes. I Mozambique har dansk støtte til en skattereform og mere effektiv beskatning bidraget til, at de offentlige indtægters andel af BNP steg fra 21,8 til 27,1 procent på blot to år fra 2011 til 2013. På et enkelt år fordobledes skattebetalingen fra udvindingen af naturressourcer i Mozambique. I Ghana støtter Danmark skattesystemet med 230 millioner kroner i perioden 2015-18. Også i Tanzania, Kenya, Bangladesh og Nepal støtter Danmark skatteområdet. Skat, udvikling og finansiel transparens er de seneste år blevet et fast punkt i alle danske landeprogrammer. AFRIKA SNYDT FOR MILLIARDER Private virksomheder snyder Afrikas fattigste nationer for milliarder af kroner. Det fastslog den amerikanske tænketank Global Financial Integrity i et Danida-finansieret studie i 2014. Fem danske prioritetslande Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda er ramt hårdt. De anslås tilsammen at være blevet snydt for ikke mindre end 350 milliarder kroner siden 2002 som følge af lyssky handelstransaktioner. Studiet skønner, at de samlede handelsrelaterede illegale pengestrømme ind og ud af landene udgjorde mellem 6,6 og 9,4 procent af de fem landes BNP over en periode på ti år. Danmark støtter også andre internationale initiativer, der arbejder for øget gennemsigtighed, såsom Extractive Industries Transparency Initiative og Financial Transparency Coalition, ligesom de danske organisationer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og IBIS får støtte til projekter om skat og CSRindsatser. Udviklingsbistand til at støtte skatteforvaltning og skattelovgivning har vist gode resultater. Alligevel udgør den samlede bistand til området under én procent af den totale globale bistand. 21/ KENYAS REGERING PRESSER PÅ FOR AT INDFØRE ELEKTRONISK BETALING I LANDETS MINIBUSSER (MATATUER) FOR BEDRE AT KUNNE BESKATTE DEM, MEN DE FLESTE MATATU-EJERE FORETRÆKKER KONTANTER. FOTO: SVEN TORFINN/PANOS PICTURES/POLFOTO
TEMA FREMTIDENS BISTAND 22/ Skatteopkrævning som bistand NU GÅR DEN VILDE SKATTEJAGT Tanzanierne bliver rigere, men det kniber med at få skat ud af dem. Nu skal dansk knowhow hjælpe med at hive penge til øget velfærd i statskassen i et samfund, hvor skat stadig er et ukendt begreb for mange, og hvor meget af skatteopkrævningen foregår fysisk. AF KARITTE LIND BEJER, ARUSHA Ready for the Urban Jungle. Det kæmpemæssige billboard tårner sig op i den fugtige luft langs en af Dar es Salaams store indfaldsveje. Det er Renaults nye firehjulstrækker the Duster der melder sig klar til storbyjunglen. Prisen starter ved 20.300 dollar på bilen, der ser ud, som de fleste tanzaniere mener, at en ny bil skal se ud: stor, skinnende og imposant. På den hede asfalt snegler Dar es Salaams berygtede myldretidstrafik sig af sted. Tempoet efterlader bilisterne rigelig tid til at læse avis, småhandle med unge mænd, der falbyder peanuts og fodbolde ind ad de nedrullede vinduer og ikke mindst tid til at studere de store bilreklamer og måske lade sig friste til at skifte den gamle model ud. Tanzania har i dag en af verdens 20 hurtigst voksende økonomier, bruttonationalproduktet er steget støt de seneste 15 år. Tilsvarende købekraften, der er vokset med 370 amerikanske dollar per person siden 2003. Og væksten ventes at fortsætte, ikke mindst fordi det østafrikanske land rummer store forekomster af ædelsten, gas og olie. Så det er alt sammen godt nyt. Der er bare et problem: Kun få af pengene ender i statskassen, hvor de kan blive brugt på at øge velfærden for den brede befolkning. Derfor har Tanzanias skattemyndigheder (TRA) indledt et samarbejde med de danske skattemyndigheder, som går ud på at dele knowhow om effektiv skatteadministration og skatteopkrævning. Selv om de tanzaniske skattemyndigheder var dobbelt så gode, ville landet stadig ikke have penge nok. Johnny Flentø, Danmarks ambassadør i Tanzania I dag har TRA meget svært ved at finde ud af, hvem der befinder sig fysisk hvor, hvad de arbejder med, om arbejdet skal beskattes, og hvor hårdt det i så fald skal beskattes, siger TRA s direktør for planlægning, Mary Maganga. TRA ønsker at implementere et brugervenligt og teknisk velfungerende digitalt skatteadministrationssystem, der i langt højere grad gør dem i stand til at registrere skatteyderne centralt og danne sig et overblik over den enkeltes samlede skatteforhold. En praksis, danske Skat har optimeret igennem mange år. Skatteindtægterne i Tanzania er dog allerede øget voldsomt. I perioden fra 1999 til 2013 voksede de med eksplosive 1.000 procent. Alligevel er der rigeligt at tage fat på ifølge Mary Maganga. Husk på, at vi helt bogstaveligt startede fra et nulpunkt. Så da TRA blev etableret i 1995, og vi året efter begyndte at opkræve skat, kunne det kun gå markant frem. I dag står vi over for to hovedudfordringer: at få identificeret skatteborgerne og at få antallet af skatte- og momsfritagelser bragt ned, siger hun. Når TRA har svært ved at få oplyst, hvordan en stor del af indbyggerne tjener deres penge, skyldes det ifølge Verdensbanken, at Tanzanias økonomi rummer en af de tre største