6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen Jesper von Seelen Adjunkt - Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd. Cand.scient i idræt og sundhed, SDU. Tidligere fuldtidssvømmetræner på både klub- og landsholdsniveau. Foto: Åge Jacobsen, KVIK Kastrup Indledning Svømning er ofte et fag som størstedelen af eleverne ser frem til. Timerne åbner op for aktiviteter og lege der er helt anderledes end noget andet eleverne møder i deres skolegang. Denne glæde, entusiasme og energi kan bruges til at skabe en undervisning med masser af udfordringer og godt humør. Svømning i folkeskolen er et fag, hvor mange af eleverne endnu ikke har udviklet de helt basale færdigheder, der kræves, for at blive god til at svømme eller blot at blive fortrolig med vandet. Arbejdet med disse færdigheder giver underviseren muligheder for at tænke svømning lidt bredere end blot de fire kendte stilarter: butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl. Måske burde man i stedet for svømning kalde timerne for vandaktiviteter. Svømmeundervisning falder ofte inden for to kategorier. Enten bliver der arbejdet teknisk med at lære en af stilarterne eller også bliver der arbejdet med en af de grundlæggende færdigheder. Dette kapitel handler om, hvordan du på en kreativ og fantasifuld måde kan planlægge og gennemføre svømmeundervisningen med fokus på de grundlæggende færdigheder. Valget at beskrive arbejdet med de grundlæggende færdigheder skal ikke ses som et argument for at arbejdet med stilarterne ikke er vigtigt, men omfanget af denne artikel tillader ikke at sætte fokus på begge områder. Den meget målrettede forældre vil efter den indledning sikkert argumentere: Jamen de skal da lære at svømme ikke lege. Og svaret er meget simpelt: Ja lige præcis. De grundlæggende færdigheder som denne artikel beskriver, er forudsætningerne for at svømme. Inden disse forudsætninger har nået et vist niveau, vil man som underviser opleve, at indlæringen hos eleverne er begrænset, og eleverne vil blot opleve en række opgaver, de ikke kan løse. Arbejdet med de grundlæggende færdigheder sigter efter følgende trinmål: at eleverne efter 5. klasetrin skal udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner. Pædagogiske overvejelser Når man underviser i svømning i folkeskolen, er der forhold, der gør sig særligt gældende, man bør være opmærksom på. De pædagogiske overvejelser, der ligger forud for en almindelig idrætstime, er ikke dækkende for de udfordringer, man som underviser står overfor i svømmeundervisningen. Ud over at gøre sig sine sædvanlige overvejelser, skal man huske at: Tryghed spiller en endnu større rolle i svømmeundervisningen end i de fleste andre undervisnings situationer. Læs mere om tryghed senere. Der er ofte meget dårlig akustik i svømmehallen en fløjte er derfor en rigtig god ide. Stemmeføring og organisering af undervisningen bliver afgørende for at undgå at skulle råbe en stor svømmehal op. Det er koldt. Eleverne bliver hurtigt kolde og når først kulden har sat ind, er indlæringen stærkt nedsat. Planlægningen bør således sikre et højt aktivitetsniveau uden lange pauser. Mange af de bevægelser, der indgår i undervisningen, er bevægelser som eleverne ikke er vant til at lave. Det er derfor ofte en god ide at fremvise bevægelserne, samtidig med at man forklarer, hvad der skal ske. 48
De grundlæggende færdigheder Med grundlæggende færdigheder menes de færdigheder eleverne skal tilegne sig for at få gode forudsætninger for at lære at svømme. I svømmeundervisningen er det en god ide, at opdele de grundlæggende færdigheder i tre kategorier: Tryghed/vejrtrækning. Balance. Bevægelse Arbejdet med disse færdigheder er helt afgørende, da de er forudsætningerne for at arbejdet med fx en af stilarterne eller bjærgning kan lykkedes. Går man i gang med at arbejde med stilarterne uden at stimulere og udvikle de grundlæggende færdigheder, svarer det lidt til at forsøge at undervise i digtanalyse uden først at lære alfabetet. Tryghed skal forstås bredt. Dvs. at tryghed ikke blot handler om at turde springe på hovedet. Tryghed handler om tryghed ved underviseren, klassekammeraterne, de stillede opgaver, men OGSÅ om tryghed ved at være i og under vandoverfladen. Det er vigtigt, at man som underviser i svømning gør sig klart, at tryghed er en forudsætning for at kunne lære noget som helst. Vandet, larmen, de uvante omgivelser og kulden kan alt sammen være med til at hæve angstniveauet og det er derfor underviserens vigtigste opgave at skabe et miljø, hvor eleverne kan føle sig trygge. Alle svømmere kan blive udfordret på deres tryghed. For nogen vil det være udfordrende bare at sidde på kanten og 49
50
få vand i ansigtet. For andre børn findes udfordringen måske i at få hovedet under vand eller i forskellige dykkerlege. Selv meget dygtige elever kan udfordres på trygheden det er blot et spørgsmål om fx, hvor mange dykkerringe der skal hentes op fra bunden, eller om hvor langt der skal dykkes på dykkerbanen. Konsekvensen af en utryg elev er en meget nedsat eller ingen effekt af den indlæring, man forsøger at opnå. Det er således nemt at forstå, hvorfor tryghed bør prioriteres højt. Tæt forbundet med elevernes tryghed er evnen til at lave en rolig og kontrolleret vejrtrækning. Hjernen prioriterer per refleks vejrtrækningen højere end noget andet og ethvert forsøg på læring i en situation, hvor vejrtrækningen ikke er afslappet, vil give et dårligt resultat. Når hjernen registrerer, at vejrtrækningen ikke fungere som ventet, bliver alle andre informationer ind og ud af hjernen kortsluttet, og kroppens eneste mål bliver at få luft ned i lungerne hurtigst muligt. Enhver information man forsøger at give et barn, der endnu ikke har styr på vejrtrækningen, er således spildte kræfter. Eleverne skal stimuleres, så de udvikler så meget fortrolighed ved vandet, at de afslappet kan trække vejret tæt på overfladen, uden at hjernens åndedrætscenter overtager styringen. Først i det øjeblik eleven har opnået denne tryghed og afslappede vejrtrækning, er det realistisk at opnå gode resultater med indlæringen af stilarterne, bjærgning eller andre mere teknisk krævende elementer. Tryghed og vejrtrækning er så tæt knyttede egenskaber, at man i planlægningen af undervisningen roligt kan betragte de to færdigheder som en samlet færdighed. Balancen er afgørende for, at de bevægelser børnene laver, er rolige og giver en afslappet og fremadrettet svømning uden for mange uhensigtsmæssige bevægelser. En krop, der er i ubalance, vil per refleks bøje i knæene, bøje albuerne, skyde hovedet frem og krumme ryggen for at opretholde balancen. Dette er en refleks, vi ikke bevidst kan gøre noget ved. En krop, der skal bevæge sig gennem vandet med bøjede arme, bøjede ben, hovedet skudt frem og med krum ryg, vil yde en stor modstand og således give en meget uøkonomisk svømning. En krop i balance vil derimod give optimale forhold for at yde en lille modstand og en stor fremadrettet kraft med en stor fremadrettet fart som resultat. Bevægelse er forudsætningen for al idræt, og det er vigtigt at give eleverne så mange relevante bevægelseserfaringer som muligt. I svømning er mange bevægelser helt nye foreleverne, og der er kun meget få, eller ingen, af bevægelserne der er automatiserede. Når vi fx spiller fodbold, er mange af de helt grundlæggende bevægelser, som at løbe og sparke, automatiserede. Det samme gør sig ikkegældende i svømning. Her er alle bevægelser helt nye for de fleste elever, og selv simple øvelser og bevægelser kan være udfordrende. Der er således et stort krav om også at blive stimuleret til masser af forskellige bevægelser. Der er en funktionel sammenhæng mellem de tre grundlæggende færdigheder, og de påvirker gensidigt hinanden kraftigt. Fx bliver det lettere at lave en rolig vejrtrækning, hvis man er tryg ved vandet. Det er samtidig nemmere at opnå tryghed ved vandet, hvis man er i stand til at lave en afslappet vejrtrækning. Det er altså svært at udvikle én grundlæggende færdighed uden samtidig at udvikle de to andre. Mange aktiviteter vil udvikle mere end én af de grundlæggende færdigheder. Det betyder ikke, at valget af aktiviteter bliver uvæsentligt. De tre elementer vægtes forskelligt, og det er derfor vigtigt, at man vælger nogle aktiviteter, der stimulerer netop den grundlæggende færdighed, som man har besluttet sig for at arbejde med. Eksempler på aktiviteter Du kan her se eksempler på aktiviteter der passer fint til svømmeundervisningen i folkeskolen. Alle aktiviteterne er eksempler på, hvordan man kan arbejde med de grundlæggende færdigheder. Disse aktiviteter bør kombineres med indlæring af stilarterne. Leg med luft En god måde at stimulere elevernes tryghed omkring det at puste luft ud under vandet, er at lave forskellige lege med luften. Mulighederne er utallige, og når først man kommer i gang, er det let at udvikle legen, så den passer til eleverne niveau. Legene er skrevet op, så eleverne vil blive udfordret mere, jo længere ned på listen man kommer. Eleven holder ansigtet ned under overfladen og puster bobler op i ansigtet på sig selv. Øvelsen kan udvikles, ved at hovedet skal dybere og dybere ned. Eleven sidder på bunden og puster luften langsomt ud. Eleven må komme op til overfladen, når den øverste boble når overfladen. Eleven sidder på bunden og puster en stor boble ud. Eleven skal overhale boblen på vej op til overfladen. Elverne er sammen to og to. Den ene elev sidder på bunden og puster en boble ud. Den anden elev ligger i overfladen og skal fange boblen inden den rammer overfalden. Måske skal boblen slås i stykker eller fanges i en badehat. Legen kan udvikles yderligere ved fx at udlevere en saftkande. Hvis eleverne fylder saftkanden med vand og så skiftes til at svømme ind under kanden og puste luft op i kanden, vil den langsomt blive fyldt med luft. 51
Eleven folder sig sammen til en kugle og ligger og flyder i overfladen som en korkprop. Når eleven ligger, stille puster hun alt luften ud, og de fleste børn vil efterfølgende begynde at synke. Når man rammer bunden, må man rejse sig op/svømme op til overfladen. Øvelsen kræver stor tryghed. Det er ikke let at synke ned imod bunden uden luft i lungerne, uden at panikken griber en. Kommer man hertil, har eleven gode forudsætninger for at lære at svømme med rolige vejrtrækninger. 52
Krokodille vejrtrækning er en anden god aktivitet til at stimulere elevernes tryghed under vejrtrækning tæt på overfladen. Eleverne skal stå i vandet og placere munden i overfladen, således at munden er halvt fyldt med vand. Med en lille smule øvelse er det muligt at trække vejret, selvom halvdelen af munden er under overfladen. Når eleverne er blevet dygtigere, kan aktiviteten udvikles, fx ved at læreren laver små bølger eller beder eleverne spille en tennisbold rundt imellem sig, imens de fortsætter krokodillevejrtrækningen. Det er en god ide at lave krokodillevejr-trækningen med hovedet liggende på siden (ligesom vejrtrækningen i crawl). Øvelsen er på denne måde væsentlig sværere. Gæt og grimasser er en leg, som de fleste børn i 3.-4. klasser synes, er sjov. Legen kan fint leges under vand, og således være med til at stimulere trygheden ved at have hovedet under vand. En elev skal vise en person en ting eller en begivenhed under vand. Når eleven ikke har mere luft, skal de andre elever prøve at gætte, hvad eleven forestillede. En anden mulighed for at tage almindelige lege med under vandet, kunne være sten-saks-papir. Helt almindelige sten-saks-papir regler, blot under vand. Omvendte dykkerlege er også altid et hit. De fleste kender adskillige dykkerlege, hvor det gælder om at hente forskellige ting på bunden. Dykkerlegen kan også laves omvendt hvor det gælder om at svømme ned på bunden med noget, der flyder. Her arbejdes der både med tryghed, vejtrækning og ofte også balance. Eleverne prøver at svømme små eller mellemstore bolde ned på bunden. Først på det lave, senere på det dybe. Eleverne kan være sammen i par eller mindre grupper, hvor de sammen skal svømme noget ned på bunden. Eleverne er sammen i små grupper og har en flydende genstand på holdet fx en lille bold. Bolden skal holdes nede på bunden i to minutter. Eleverne skiftes således til at holde bolden nede på bunden. Når den, der har bolden i hånden, ikke har mere luft, skal han hurtigt afløses af en af de andre. En elev svømmer en lille bold ned på bunden. Alle andre elever er i overfladen. Når eleven slipper bolden og den suser imod overfladen, gælder det om ikke at blive ramt af torpedoen. Eleverne er sammen to tog to. Den ene elev svømmer en lille bold ned på bunden. Den anden elev skal gribe bolden, inden den når op til overfladen. Hvor mange bælter kan man have på og stadig svømme ned til bunden? Leg med små plader 1 er et godt udgangspunkt for arbejdet med balancen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan pladerne kan bruges. Eleverne skal sidde på pladen og svømme rundt. De kan eventuelt kaste en bold imellem sig eller udfordres på balancen på andre måder. Eleverne står på pladen. Når de har balancen, skal de tage armene ned langs siden og holde balancen uden at bruge armene. Prøv samme øvelse med lukkede øjne. Eleverne står på hænder på pladen. Eleverne ligger på ryggen med pladen i lænden. De skal holde balancen med fødderne samlet og hænderne samlet over hovedet. Når de har balancen, skal de flytte den ene hånd langsomt ned på hoften og tilbage igen uden at vælte af pladen. Hvor mange plader kan man balancere på? Eleverne står i en rundkreds tæt på hinanden. Først skal alle elever op at stå på en plade, hvorefter eleverne skal forsøge at gå i rundkreds, hvor de hele tiden træder videre til den næste plade. Udspring under vand er en god måde at stimulere til kontrollerede bevægelser. Aktiviteten går ud på at udnytte de langsomme bevægelser under vand til at udføre spring, som eleverne ikke kan udføre fra kanten eller vippen. Kan eleverne lave en salto med afsæt fra bassinet side eller bund? Hvad med en baglæns salto? Kan de samme spring laves med lukkede øjne? Kan eleverne sætte af fra bunden, lave en salto og lande på bunden igen? En udvikling kan være at sætte af fra kanten (over overfladen) og så lave en salto eller andet umiddelbart efter man kommer under overfladen. Øvelserne kan laves to og to med hinanden i hånden. 1 I næsten alle svømmehaller findes små plader, der ofte bruges til at holde i, når man skal svømme med benene. De kan dog bruges til mange andre og mere opfindsomme ting. 53
Brug fantasiuniverser Det kan ofte bidrage til elevernes engagement, glæde og motivation at pakke undervisningen med de grundlæggende færdigheder ind i en fantasiverden. Fx kan et eventyr eller en skattejagt hurtigt blive omdrejningspunktet for en række aktiviteter, der alle har stimuleringen af de grundlæggende færdigheder til fælles. Et andet efterprøvet og velfungerende fantasiunivers er svømmedetektiv prøven. Her får eleverne at vide, at de hen over de kommende 4-8 uger kan erhverve sig en svømmedetektivprøve, hvis man består en række prøver. Svømmedetektiver er vigtige hjælpere for politiet, når der skal opklares sager i svømmehallen eller ved stranden. Det er fx vigtigt at svømmedetektiver kan springe i fra kanten, svømme ned til bunden (her er der naturligvis både dybtvandsdetektiver og lavtvandsdetektiver, så alle kan være med), finde ting i vandet, bjærge en bevidstløs person og sejle på plader. Det er let at planlægge svømmedetektivprøven, således at man får stimuleret eleverne med præcist de grundlæggende færdigheder man ønsker ofte uden at eleverne opdager, at de er midt i en godt planlagt undervisning. Det er jo bare leg. Når eleverne har bestået, får de naturligvis et flot svømmedetektivbevis. Afsluttende bemærkninger Det er en vigtig pointe, at argumentet for at bruge meget tid på de grundlæggende færdigheder er BÅDE at det er sjovt, OG at det i sidste ende giver børn, der er gode til at bevæge sig. De fleste undervisere oplever, at det er i arbejdet med de grundlæggende færdigheder, at det er lettest at være kreativ. Når man arbejder med stilarterne, bliver undervisningen ofte af en mere repetitiv karakter. Efterhånden som du forsøger dig med de nævnte og andre aktiviteter, vil du opdage at det er meget let at regulere aktiviteterne, så de passer til eleverne. Måder at ændre på aktiviteten kunne være: Alt hvad der kan laves forlæns kan også laves baglæns. Brug og skift hjælpemidler (bolde, plader, vinger, dykkerringe). Indfør nye regler. Kan aktiviteten laves i små eller større grupper? Kan aktiviteten ændres ved at skifte banens størrelse? Tiden eller antallet af gentagelser kan ændres. Kan aktiviteten flyttes fra det lave til det dybe eller omvendt? Kan konkurrenceelementet tilføre noget til aktiviteten? Stimuleringen af de nævnte grundlæggende færdigheder bør ikke stå alene. Undervisningen bør være en konstant vekselvirkning mellem undervisningen i de fire stilarter og stimuleringen af de grundlæggende færdigheder. Arbejdet med stilarterne falder uden for omfanget af denne artikel, men god inspiration kan findes bl.a. i Moderne Svømning. Den vigtigste pointe er dog, at svømning tilbyder nogle enestående muligheder for at stimulere eleverne med nogle indtryk, de ikke kan få andre steder. Som underviser står du med en fremragende mulighed for at stimulere og udvikle børnene på en sjov og anderledes måde. God fornøjelse! Relevant litteratur Christiansen, Thomas (2004). Gode råd til undervisere i svømning og vandaktiviteter. Focus tidsskrift for idræt. nr. 1. Meyer, Hilbet (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Moderne Svømning. (2005). Farum: Dansk Svømmeunion. von Seelen, Jesper (2008). Kombinationen af teknisk træning og færdighedstræning i svømmeundervisningen. Focus tidsskrift for idræt. nr. 1. 54