Parodontitis TEMA: Nr. 2 / 2012. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se

www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se Nr. 2 / 2012 Nye funn av periodontale bakterier ved revmatiske sykdommer, side 3 Parodontit symptom på systemsjukdom?, side 5 Status på regenerativ parodontal behandling, side 8 TEMA: Parodontitis professional dental care

2 Her træffes zendium i 2012/2013 20-21. september Barntandvårdsdagarna, Halmstad 28. september Tandplejernes Fagkonference, Roskilde 5. oktober De offentlige Tandlægers Udviklingsdag 11-13. oktober NORDENTAL Den norske Tannlegeforening, Lillestrøm 25. oktober Zendium-prisen, Aarhus 15-17. november Swedental, Göteborg 7-8. februar Yrkeskonferens, Sveriges Tandsköterskeförbund, Stockholm Indhold Nye funn av periodontale bakterier ved revmatiske sykdommer...3 Parodontit - symptom på systemsjukdom?...5 Status på regenerativ parodontalbehandling...8 Forord Kære læser, Scannews har med jævne mellemrum haft fokus på parodontit og denne gang er ingen undtagelse. Det er atter redaktionens håb, at læsningen kan bidrage til at opdatere væsentlig faglig viden. Desuden vil vi gerne henlede opmærksomheden på flere produktnyheder, der er omtalt andetsteds i magasinet. Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Sidst, men ikke mindst, er der i nær fremtid overrækkelse af zendium-prisen. I Norge på Nordental og i Danmark ved et særligt arrangement på Aarhus Kunstmuseum ARoS. Se på bagsiden af dette Scannews, hvordan du tilmelder dig det danske arrangement. God læselyst! Med venlig hilsen Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen og Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care Layout og produktion: liat hansen reklame

Nye funn av periodontale bakterier ved revmatiske sykdommer, Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no 3 Munnhulen en del av kroppen : Nye funn av periodontale bakterier ved revmatiske sykdommer Etter mange år og et stort antall epidemiologiske studier er det vist sammenheng mellom periodontitt og kardiovaskulære sykdommer. Nå er det også funnet sammenheng mellom periodontitt (dansk: paradentose) hos pasienter med revmatiske sykdommer. Tilfeldig? Neppe, mener dr.med. Piotr Mydel ved Broegelmanns forskningslaboratorium ved Gades institutt, Universitetet i Bergen. Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no Under doktorgradsarbeidet mitt i Polen kom jeg i kontakt med en professor ved Universitetet i Göteborg, og jeg begynte å forske på revmatisme. På denne tiden var fokuset innen leddgiktforskning på en proteinmodifisering (citrullinering*) som er sterkt forbundet med bakterier som forårsaker periodontitt. Nå har jeg vært et halvt år ved Universitetet i Bergen, og forskningen er konsentrert om å se nærmere på hvordan disse sykdommene henger sammen, forklarer Piotr Mydel. Det røde kompleks Periodontitt er den vanligste betennelsessykdommen hos mennesker; ca 30% av befolkningen har sykdommen, og ca 8% opplever tap av tann som følge av tannløsningssykdommen. Det er nå allmenn aksept for at tre bakterier (P.gingivalis, T.denticola og T.forsythia) også omtalt som det røde kompleks er viktige for utvikling av en patologisk tilstand i tannkjøttlommen. Dette er anaerobe, Gramnegative bakterier som finnes i biofilmen på tannoverflaten, og som kan gjøre stor skade dersom de får utvikle seg subgingivalt. I tannkjøttlommen kan det røde komplekset forårsake en inflammasjon som etter flere år kan føre til at tannfestet brytes ned. Tegn på sykdommen er synlig lokalt, men med blodprøver kan en også påpeke inflammasjon i tannkjøttlommen ved indikatorer fra kroppens immunsystem. Bakterier og antistoff transporteres gjennom kroppens blodsystem, og dette kan være forklaringen på hvorfor det er identifisert periodontale antistoffer i aterosklerotisk plakk. Samme bakterier Revmatoid artritt (RA) rammer 0,5-1% av befolkningen og er en omfattende autoimmun sykdom hvor pasientene lider av kronisk betennelse i leddene. RA gir pasienten smerte, redusert mobilitet og kan gi redusert livslengde. Forekomst av revmatoid faktor er påvist hele 22 år før symptomstart hos pasienter med revmatoid artritt.(1) Det er et meget interessant faktum at man ved kliniske studier av RA og periodontitt har vist stor sannsynlighet for at det er en signifikant sammenheng mellom de to sykdommene. Pasienter med langvarig aktiv RA har signifikant økt sannsynlighet for også å ha periodontitt om en sammenlikner med en gjennomsnittlig populasjon. Men også vice versa: Prevalens for pasienter med periodontitt som utvikler RA er signifikant større enn for pasienter uten periodontitt. Det er grunn til å anta at en bakteriedrevet betennelsesreaksjon som avgir endogene og eksogene faresignaler, kan trigge en antistoff-respons som i sin tur initierer en autoimmun ødeleggende reaksjon, forklarer Mydel. Pasienter med autoimmune sykdommer utvikler antistoff som skal uskadeliggjøre de proteinene som blir forandret i sykdommen (citrullinering*). Det som er underlig er at immunsystemet produserer antistoff mot disse proteinene allerede før sykdommen bryter ut. Et av målene våre er å finne indikatorer som kan si noe om hvordan vi kan påvirke og hvor raskt sykdommen kan eller vil bryte ut. Omfattende studie Studien som nå er i gang, skal kartlegge den rolle P.gingivalis spiller i patogenesen ved RA og periodontitt. En rekke forskjellige mistenkelige faktorer skal kartlegges genetisk, epidemiologisk, og molekylærimmunologisk. Siktemålet er å avsløre etiologiske mønstre i begge sykdommer. I neste fase skal ulike inhibitorer testes ut som mulige, nye behandlingsstrategier for begge sykdommer. Vi samarbeider tett med 12 forskningsgrupper i 8-9 land i Europa gjennom forskningsprosjektet Gums and Joints. Det er meget kompliserte studier, men kunnskapen vi får ut av dette kan være av svært stor betydning også for å forstå

4 Nye funn av periodontale bakterier ved revmatiske sykdommer, Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no andre system-sykdommer som Kols og kardiovaskulære sykdommer. Man kan ha periodontitt i 40 år uten at sykdommen fører til tap av tannfeste. Men ved en slik tilstand med periodontitt er kroppens immunforsvar likevel mobilisert og kan gi feile reaksjoner andre steder i kroppen og føre til som for eksempel RA. Av disse årsaker er det interessant å se om vi i blodprøver kan identifisere faktorer som kan si oss noe om prognosen for at en pasient med periodontitt vil utvikle RA, sier Mydel som koordinerer forskningsprosjektene i dette store EU-prosjektet. Mer informasjon: www.gumsandjoints.com Litteratur: 1. C Nikolaisen E Besada J C Nossent: Nye kriterier for revmatoid artritt, Tidsskr Nor Legeforen 2012; 132:175-7 * Ved citrullinering endres aminosyren arginin til citrulline, og peptidet endrer struktur og funksjon. Ser sammenheng: Piotr Mydel mener at sammenhengen mellom periodontitt og revmatoid artritt (RA) vil kunne kaste lys over begge sykdommene og si noe om prognosen for at pasienter med periodontitt vil utvikle RA. HUMANITÆRT ARBEJDE I NOGLE AF VERDENS FATTIGSTE LANDE Tandsundhed uden Grænser arbejder for at forbedre tandsundheden i verdens fattigste lande. Gennem skolebaserede tandbørstningsprojekter lærer børn, forældre og lærere at passe på deres tænder. Det betyder ikke bare et liv uden smerter for de børn og voksne, som Tandsundhed Uden Grænser hjælper, det bidrager også til at løse de samfundsøkonomiske problemer i udviklingslande, da dem, der bliver hjulpet, kan passe deres skole og arbejde. Hvert år sender TUG frivillige skandinaviske tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og studerende af sted på dental missioner til flere af vores projekter i ulande. Hvordan du kan rejse ud med TUG og hjælpe smilet på vej hos verdens fattigste TUG arrangerer hver sommer og vinter dental missioner til vores samarbejdslande af 1-2 ugers varighed. For tiden omfatter det følgende lande: Rwanda, Peru, Cambodja og Vietnam. For at kunne udsendes kræves det, at man er uddannet tandlæge, tandlægestuderende bestået 8. semester, tandplejer, tandplejerstuderende bestået 4. semester eller færdiguddannet klinikassistent. TUG er en nonprofit humanitær organisation, der er drevet af fonde samt vores partnere og medlemmers støtte. Derfor må man som udsendt dække alle rejseudgifter selv. TUG sørger til gengæld for sponsorering af udstyr samt udgifter til lokaltransport, der er direkte forbundet med projekterne. Rejs ud med Tandsundhed uden Grænser for at hjælpe smilet på vej hos verdens fattigste og få en oplevelse for livet! Har du lyst til at vide mere eller vil med på en dental mission, så skriv eller ring til TUG. Tandsundhed uden Grænser Amaliegade 17 1256 København K Danmark Telefon: +45 33 48 77 03 E-mail: tug@tug-dk.org www.tug-dk.org Støt TUG Vær med til at støtte TUGs arbejde. Læs mere om hvad du kan gøre for at sikre tandsundhed blandt verdens fattigste: www.tug-dk.org/givetbidrag

Parodontit symptom på systemsjukdom?, av Birgitta Söder, professor i odontologisk profylaktik Karolinska Institutet, Stockholm 5 Parodontit symptom på systemsjukdom? Parodontit är en infektionssjukdom som drabbar tandens stödjevävnader vilket gör att tanden förlorar sitt fäste i käkbenet. Parodontal sjukdom initieras av en biofilm av bakterier på tänderna, vilka initierar ett immun-inflammatorisk svar i omkringliggande vävnader. Den låggradiga och långvariga inflammation som parodontiten utgör kan hos vissa mer känsliga individer utlösa ett kraftigt inflammationssvar i vävnaderna som resulterar i en allmän inflammation i kroppen. Då vävnaden runt tanden förstörs läcker såväl bakterier som inflammationsämnen ut i blodet och sprids till andra vävnader i kroppen. Kvarstår den bakteriella belastningen under längre tid kan den medverka till förloppet av vissa sjukdomar där kronisk inflammation är en viktig faktor. Bild 1 Bakterier Birgitta Söder, professor i odontologisk profylaktik Karolinska Institutet, Stockholm Kronisk inflammation är en viktig orsak till många systemsjukdomar som exempelvis parodontit, hjärtkärlsjukdomar, olika former av cancer och vissa sjukdomar i magtarmkanalen. Hjärtkärlsjukdom och cancer är vanliga dödsorsaker. Ungefär 20% av samtliga cancerfall härleds till kroniska inflammationer. Parodontit drabbar över 20% av den vuxna befolkningen. Hjärtkärlsjukdom är den vanligaste dödsorsaken i världen. Ett antal välkända faktorer som hög ålder, högt blodtryck, kolsterolnivå, diabetes och rökning bidrar till uppkomst av hjärtkärlsjukdom. På senare tid har även kroniska infektioner adderats till listan av riskfaktorer för hjärtkärlsjukdom och det är nu känt att inflammation medverkar i uppkomst av atheroscleros. Dessa inflammationsreaktioner kan mätas och följas genom analyser av serumkomponenter som t.ex. C-reactive protein (CRP) och tumor necrosis factoralpha (TNF-α). Parodontit är en av de mest förekommande kroniska infektionerna bland mänskligheten. Inflammation i de parodontala vävnaderna drabbar upp till 90 % av världens befolkning. Till exempel, mer än 100 milijoner människor i USA har sjukdomen. Det finns evidens som tyder på att infektioner från vissa parodontala bakterier påverkar inflammations reaktionerna utanför den lokala vävnaden i munnen och predisponerar för atheroscleros och därmed för hjärtkärlsjukdom. Parodontiten ökar systemiska nivåer av inflammationsmediatorer och bidrar därmed till den inflammations-associerade atherosclerotiska processen. Oavsett det stora antalet identifierade bakterier, mer än 750 i munnen, har endast ett fåtal associerats till parodontit; Porphyromonas gingivalis är den bakterie som vanligtvis förknippas med vuxen parodontit (Socransky et al. 2002). Denna bakterie tycks kunna invadera endotel celler i hjärtats artärer och där öka nedbrytningen av endotel cell proteiner och följaktligen orsaka skada av kärlen, där calcium från serum kan avlagras och atheroscleros uppstår. Den ökade risken för hjärtkärl sjukdom orsakad av parodontit har i en meta-analys beräknats till 19% (Janket et al. 2003). Ett stort antal studier visar att det finns ett samband mellan orala inflammationer och andra systemsjukdomar med inflammatorisk bakgrund. Men exakt hur det sambandet ser ut är ännu oklart. Att försöka ta reda på det är en av de forskningslinjer som professor Birgitta Söder konsekvent driver. För drygt tjugo år sedan startade den forskargrupp som Birgitta leder den s k Stockholmsundersökningen, en stor epidemiologisk studie av 3 273 slumpmässigt utvalda 30-40-åringar bosatta i Stockholm (Söder et al. 1994, 1995). Ungefär hälften av dem, 1 676 personer, undersöktes kliniskt, d.v.s. vi gjorde en noggrann genomgång av tänder och Birgitta Söder March 6, 2008 1

6 Parodontit symptom på systemsjukdom?, av Birgitta Söder, professor i odontologisk profylaktik Karolinska Institutet, Stockholm munhåla. Det visade sig att drygt 17 procent av dem hade parodontit. Vi har sedan följt dessa personer under tjugo år och undersökt vilka sjukdomar de drabbats av och, om personen avlidit, dödsorsaken. Stockholmsundersökningen är den första studien i sitt slag där man undersökt den orala ohälsan i en befolkning och sedan under en lång följd av år undersökt eventuella samband till annan ohälsa. Uppgifter har hämtats in från patientregistret, hjärtinfarktregistret, dödsorsaksregistret och cancerregistret. Resultaten, som i våras publicerades i den amerikanska tidskriften Journal of Periodontal Research, (Söder et al. 2007), visar på tydliga samband mellan orala inflammationer och vissa systemsjukdomar. Personer med tandlossning och som hade förlorat kindtänder hade en nästan fyrdubblad risk att dö i cancer, hjärtkärlsjukdomar eller sjukdomar i mag/ tarmkanalen efter justering för faktorer som t.ex. rökning, utbildning, kön. Dessutom var medelåldern bland dem som avlidit bara 47 år. Forskargruppen har även i studier visat att personer med parodontit och utan tidigare känd hjärtkärlsjukdom visade tydliga atherosclerotiska förändringar i halspulsådrorna jämfört med en grupp personer från samma urvalsgrupp men med friska parodontala vävnader. Resultaten tyder på att den parodontala inflammationen utgör en riskmarkör för hjärtkärlsjukdom. Studien är publicerad i den internationella tidskriften Stoke, (Söder et al. 2006). Anxiety, Exhaustion and Stress related Depression S T R E S S Bild Stress Genco et al. Annals of periodontology 1998;3:1 Birgitta Söder March 6, 2008 2 Även om det nu finns ännu starkare stöd för ett samband mellan oral ohälsa och vissa systemsjukdomar kvarstår fortfarande att identifiera olika orsaksfaktorer. Birgitta Söder och hennes forskargrupp har flera studier på gång där de bl.a. Undersöker förekomst och omfattning av olika typer av bakterier och, via kemisk blodanalys, hur dessa medverkar till att frisätta olika inflammationsmarkörer (Söder et al. 2007). De har bl.a sett att det hos hjärtpatienter och patienter med parodontit finns vissa typer av inflammationsmarkörer, leukotriener, som är gemensamma (Atherosclerosis Bäck et al. 2006). Kanske finns det andra liknande mönster. Ett annat perspektiv är om det finns könsskillnader när det gäller samband mellan oral ohälsa och systemsjukdomar. En studie gäller kvinnor med inflammation i tandköttet och/eller tandlossning men utan kliniska tecken på hjärtkärlsjukdom. Hos flera av dem upptäcktes tidiga förändringar i kärlväggen i vänster halspulsåder, ett förstadium till allvarligare hjärtkärlproblem. Förändringarna var nästan fem gånger så vanliga hos kvinnor med tandköttsinflammation som hos kvinnor med god munhälsa (Int. J Dent Hygiene, Söder et al. 2007). Hypothalamus Adrenal glant Cortisol depressed Stressbetingad ohälsa, i synnerhet psykiska utmattningssyndrom Sedan 1997 har antalet långtidssjukskrivna i Sverige ökat dramatiskt. Det finns belägg för att ökningen framförallt är stressbetingad ohälsa, i synnerhet psykiska utmattningssyndrom (utbrändhet). Det finns iakttagelser som antyder att tandlossningssjukdomen kan förvärras av och eventuellt utlösas av psykosocial stress. Forskargruppen har studerat stressbetingad ohälsa hos 1676 personer, randomiserade från folkbokföringsregistret i Stockholm, 838 män och 838 kvinnor, 30-40 år gamla. Resultaten visade att risken att drabbas av parodontal ohälsa Immunesystem IL-1,IL-6,TNF, MMP IgG, Saliv IgA + PMN - impaired function Infection i form av gingival inflammation ökar hos personer med upplevda livskriser/psykosocial stress liksom ängslan, stress och psykiska utmattningssyndrom. Satsa på profylax Birgitta Söder hoppas att hennes forskning ska bidra till att kunna fastslå orsakssambanden mellan parodontit och flera av våra stora systemsjukdomarr. Med ökade kunskaper om hur dessa samband ser ut blir det möjligt att identifiera riskpatienter och kunna erbjuda en mer individinriktad profylax. Det är viktigt att satsa mer på förebyggande tandvård. Och det ska börja tidigt, helst redan på dagis. Det skulle minska mycket personligt lidande och dessutom vara samhällsekonomiskt lönsamt. Denne artikel har tidligere været publiceret i Scannews.

7 Nyhet Naturligt vita tänder + motverkar ilningar enzymer och protein som stärker munnens eget försvar kaliumnitrat som minskar känsligheten och skyddar mot ilningar fluor som stärker tandemaljen och skyddar mot karies xylitol som reducerar tillväxten av bakterier milt slipmedel som motverkar missfärgningar och skonar tandemaljen milt skummedel Stärker munnens eget försvar Lanceringstidpunkt i Skandinavien kan variere.

8 Status på regenerativ parodontalbehandling, ved Andreas Stavropoulos, tandlæge, phd, dr.odont og Lektor, Sektion for Parodontologi, Tandlægeskole, Health, Aarhus Universitet Status på regenerativ parodontalbehandling Ved Andreas Stavropoulos, tandlæge, phd, dr.odont og Lektor, Sektion for Parodontologi, Tandlægeskole, Health, Aarhus Universitet Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af infektionen i parodontiet, forårsaget af den orale bakterielle biofilm, og dermed ophør af fæstetab samt forebyggelse af yderligere sygdomsprogression. Dvs. at klinisk ses der efter behandling et reduceret antal sites ideelt set ingen sites med blødning ved pochemåling (BOP), lav pochedybde (PD), klinisk fæstegevinst (CAL), radiologisk konstateret knoglenydannelse, og dentogingivale forhold, der muliggør effektiv mundhygiejne. Histologisk resulterer konventionel parodontalbehandling i dannelsen af et langt epitelialt fæste på størstedelen af den beskadigede og instrumenterede rodoverflade. Imidlertid, ideelt set, bør målet med behandlingen være regeneration af den tabte del af tændernes støttevæv. Det betyder, at sårheling efter parodontalbehandling er karakteriseret ved dannelsen af ny cement med funktionelt orienterede indlejrede kollagene fibre på den tidligere eksponerede del af roden, samt dannelse af ny alveoleknogle, og et parodontalligament med fysiologisk bredde og sammensætning. Generelt resulterer både ikke-kirurgisk og konventionel kirurgisk parodontalbehandling i pochedybdereduktion og klinisk fæstegevinst. Mindre gunstige resultater er dog opnået for dybe intraossøse defekter og furkaturinvolverede molarer. Dybe pocher hos behandlede patienter er en risikoindikator for progression af parodontitis. Desuden har dybe pocher, og i særdeleshed tilstedeværelsen af intraossøse defekter eller furkaturinvolveringer, været stærkt forbundet med øget risiko for tandtab. Derimod anses fravær af fordybede pocher for at være en udmærket indikator for stabile parodontale forhold. Fx i en retrospektiv undersøgelse af parodontitis patienter, der havde fulgt et individuelt tilpasset forebyggende vedligeholdelsesprogram (SPT) siden udskrivningen efter aktiv parodontalbehandling gennemsnitlig i 11 år, var tilstedeværelse af ét site med PD 6 mm eller 9 sites med PD 5 mm signifikante risikofaktorer for sygdomsprogression. Ligeledes, udgjorde tilstedeværelse af en parodontal poche på 5 mm eller 6 mm henholdsvis en ca. 6 til 8 gange og 9 til 11 gange højere risiko for tandtab i forhold til pocher på 3 mm. Tilstedeværelse af en dyb furkaturinvolvering (klasse II eller III) mellem 5 og 12 gange forhøjet risiko for tandtab sammenlignet med risikoen i tandsæt uden furkaturinvolveringer. Således er reduktion ideelt set eliminering af antallet af fordybede pocher et optimalt klinisk mål for parodontalbehandling. Kongletransplantater og knogleerstatningsmaterialer Brugen af knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer har været en almindelig procedure til behandling af intraossøse parodontale defekter. Denne praksis var baseret på den udbredte opfattelse, at stimulering af alveoleknoglens gendannelse også ville fremme dannelsen af nyt parodontalt fæste og dermed parodontal regeneration. Selvom at implantation af sådanne materialer kan resultere i større pochereduktion og fæstegevinst sammenlignet med almindelig lapoperation i klinikken, har en lang række undersøgelser konstateret, at implantation af forskellige former for knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer i parodontale defekter, sædvanligvis ikke har en gavnlig effekt på parodontal regeneration. Det er desuden nu anerkendt, at knogle ikke indeholder celler, der har potentiale til at regenerere parodontiet. Styret vævsregeneration GTR Et gennemprøvet behandlingskoncept, som under de rette omstændigheder kan resultere i parodontal regeneration, er styret vævsregeneration (GTR). Teknikken indebærer kirurgisk indførelse af en fysisk barriere i form af en bio-absorberbar membran (typisk fremstillet af type 1 bovin eller porcin kollagen eller poly-α-hydroxysyre) under den eleverede gingivalevævslap. Når gingiva afslutningsvis er tilbageplaceret og sutureret, isolerer membranen rodens overflade fra kontakt med gingivalt bindevæv og epitel. Samtidig skaber membranen et afgrænset rum, som giver plads til celler fra parodontalligamentet med kapacitet til at regenerere tandens støttevæv. Fra dyreforsøg og fra humane histologiske undersøgelser findes der talrige beviser for, at de kliniske forbedringer, opnået ved GTR-behandling, i høj grad afspejler sand parodontal regeneration. Resultaterne af systematiske oversigtsartikler om effekten af GTR-behandling i intraossøse- og furkatur klasse II-defekter har vist statistisk, signifikant større, klinisk forbedring efter GTR (dvs. større CAL-gevinster, PD-reduktioner og mindre gingival retraktion (REC) end efter almindelig lapoperation. I en analyse af GTR-behandling med bio-absorberbare membraner i intraossøse defekter var det beregnede vægtede gennemsnit i CAL gevinst og rest pochedybde henholdsvis 3,2 mm og 3,8 mm; desuden viste ca. 40% af disse sites, en klinisk relevant

Status på regenerativ parodontalbehandling, ved Andreas Stavropoulos, tandlæge, phd, dr.odont og Lektor, Sektion for Parodontologi, Tandlægeskole, Health, Aarhus Universitet 9 fæstegevinst på 4 mm, mens ca. 20% viste en fæstegevinst på 6 mm efter behandling. En anden nyere meta-analyse viste, at GTR-behandlede sites havde ca. 40% mindre chancer for ikke at vinde 2 mm i CAL sammenlignet med sites, der blev behandlet med lapoperation. Vedr. behandling af klasse II-furkaturdefekter i under- og overkæbens molarer, GTR resulterer til 1-1,5 mm større horisontale CAL-gevinst og horisontale knoglegendannelse, end hvad der opnås efter almindelig lapoperation. Derved kan et større antal klasse II-furkaturer ændres til klasse I efter GTR-behandling sammenlignet med konventionel behandling. Dette anses for et vigtigt resultat, da det er påvist, at tænder med klasse I furkaturinvolvering har en glimrende overlevelse på langt sigt, svarende til tænder uden furkaturinvolvering. Generelt ses der bedre resultater efter GTR i klasse II-furkaturinvolveringer i underkæbemolarer og bukkale furkaturer på overkæbemolarer end ved approximale furkaturer. GTR-behandling af klasse III-furkaturinvolveringer og ved horisontalt knogletab er kontraindiceret. Emaljematrixproteiner En anden veldokumenteret behandlingsprotokol, som kan fremme parodontal regeneration i forbindelse med parodontalkirurgi, er anvendelse af emaljematrixproteiner i form af en gel, som påføres en curetteret, EDTA behandlet, skyllet, og derefter tørlagt rodoverflade forud for repositionering af gingiva og suturering. Proteinerne i emaljematrix består af cirka 90% amelogeniner, cirka 10% af en mere divergerende gruppe af proteiner (kaldet non-amelogeniner) og af forskellige enzymer. Udover amelogeniners funktion i emaljedannelsen, deponeres disse også på rodoverfladen under udformning før cementdannelsen; således har amelogeniner betydning for dannelsen af alle dentale væv. Desuden er det dokumenteret, at EMD påvirker direkte eller indirekte en række processer på cellulært og ekstracellulært niveau, som er forbundet med parodontal sårheling og regeneration, såsom celleproliferation, vedhæftning, differentiering, biosyntese af ekstracellulær matrix, angiogenese, og mineralisering af cement og alveoleknogle. Fx har både in vitro og in vivo undersøgelser vist, at proliferation af epitelceller hæmmes af EMD. Netop hæmningen af epitelial nedvækst kan således være en essentiel mekanisme, hvormed EMD fremmer parodontal regeneration. Udover ovenstående synes EMD at bidrage til parodontal sårheling indirekte via en mindre antimikrobiel og antiinflammatorisk effekt under sårhelingen. I en nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel vedr. EMD behandling af intraossøse defekter blev den beregnede vægtede gennemsnitlige CAL gevinst og restpochedybden henholdsvis 4,1 mm og 4,2 mm. Imidlertid findes der kun få studier, der har evalueret EMD s effektivitet i forbindelse med behandling af klasse II-furkaturinvolveringer. På underkæbemolarer og i approksimale furkaturer på overkæbens molarer resulterede EMD behandling i ca. 70% af tilfældene positiv ændring af furkaturens klassificering. I lighed med GTR, har EMD heller ikke på forudsigelig vis medført betydelige forbedringer af prognosen for tænder med klasse III-furkaturinvolvering eller horisontalt fæstetab. Samlet er de opnåede kliniske forbedringer meget ens, når EMD sammenlignes med GTR i behandlingen af intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Yderligere er der betydeligt færre postoperative komplikationer forbundet med EMD-behandling i forhold til GTR. Kombinationer til at fremme resultatet af regenerativ parodontalkirurgi Sikring af plads under den mukoperiostale lap og i defekten er essentiel for, at regeneration kan finde sted. Parodontaldefektens dimension og morfologi dikterer gingivallappens evne til at understøtte og sikre opretholdelsen af dette rum. I store/brede defekter og/eller defekter med få knoglevægge er der derfor stor risiko for, at lappen kollaberer under helingen med reduktion eller eliminering af det tilgængelige rum til regeneration til følge. Da hverken de tilgængelige bioabsorberbare membraner eller EMD er i stand til at forhindre kollaps af lapperne, kan kombinationen af GTR eller EMD med et knogletransplantat eller knogleerstatningsmateriale i disse tilfælde forbedre behandlingsresultatet på grund af de mekaniske egenskaber, som disse materialer tilbyder. Forskellige former af knoglebiomaterialer, såsom autolog knogle (AB), frysetørret eller demineraliseret frysetørret knogleallograft (FDBA eller DFDBA), deproteiniseret bovin knogle (DDB), beta-tricalciumphosphat (β-tcp), eller en bifasisk calciumphosphat (BCP) er blevet kombineret med GTR eller EMD. Derimod, i små/smalle defekter og/eller defekter med flere knoglevægge, er risikoen for at pladsen forsvinder betydeligt mindre og yderlige anvendelse af en knoglebiomateriale anses ikke nødvendigt. Vækstfaktorer Platelet Derived Growth Factor (PDGF) Fornylig blev et produkt, bestående af PDGF-BB og β-tcp-partikler, som bærer for vækstfaktoren, kommercielt tilgængeligt i USA. PDGF produceres primært fra blodpladerne, men også af en række andre celler. PDGF-familien omfatter fire isoformer (A, B, C og D), som altid optræder i dimerisk form, og alle har en række biologiske aktiviteter og spiller en vigtig rolle for vækst, overlevelse og funktion af flere forskellige typer bindevævsceller, herunder knogleceller. Desuden bidrager PDGF i sårhelingsprocesser især i angiogenesen. Af de fire eksisterede PDGFisoformer, er PDGF-B tilsyneladende den mest effektive isoform, og data fra in vitro- og in vivo- undersøgelser tyder på, at denne vækstfaktor kan påvirke forskellige aspekter, relevante for sårheling og regeneration af parodontiet. I en række dyreforsøg har kirurgisk PDGF-applikation i akutte og kroniske parodontale defekter vist sig at øge parodontal regeneration sammenlignet med kontrolbehandlinger. I en stor multicenterundersøgelse af patienter med dybe intraossøse defekter, opnåede behandling med PDGF-BB/β-TCP væsentligt større klinisk fæstegevinst end tilsvarende defekter, som kun behandledes med β-tcp. Dog var den gennemsnitlige effekt begrænset (3,8 mm versus 3,3 mm), og forskellen mellem grupperne 6 måneder efter behandling var ikke statistisk signifikant længere (3,8 mm versus 3,5 mm). Ikke desto mindre blev der observeret signifikant større radiologisk bedømt knoglegendannelse i PDGF-BB/β- TCP behandlede defekter, sammenlignet med kontroldefekter (2,6 mm versus 0,9 mm). De forholdsvis begrænsede kliniske forbedringer, observeret i den ovennævnte undersøgelse, sætter spørgsmålstegn ved potentialet af denne behandlingsmetode i klinikken.

10 Status på regenerativ parodontalbehandling, ved Andreas Stavropoulos, tandlæge, phd, dr.odont og Lektor, Sektion for Parodontologi, Tandlægeskole, Health, Aarhus Universitet Forhold der påvirker resultatet Flere forhold, som interfererer med væsentlige biologiske aspekter ved parodontal sårheling og dermed kan påvirke resultatet af de forskellige regenerative behandlinger, er identificeret. Eksempelvis er tandmobilitet før behandling et ugunstigt fund, der resulterer i dårligere resultater efter GTR; formentlig skyldes dette dels, at blodkoagelet ikke kan bevare sin stabiltet i defekten i den tidlige helingssekvens, dels at membranstabiliseringen kompromitteres. På denne baggrund konkluderes generelt vedrørende regenerative behandlinger, at mobile tænder bør fikseres forud behandling. Et andet forhold, som har negativ effekt på resultaterne af regenerativ parodontalbehandling, er rygning. Fx fik rygere i en undersøgelse i gennemsnit 1 mm mindre i CAL-gevinst og havde markant dårligere chancer end ikke-rygerne for at opnå en gevinst af klinisk relevant størrelse ( 4 mm CAL) efter GTR med bioabsorberbare membraner. Desuden har tilstedeværelse af >25% sites med blødning ved pochemåling vist sig at påvirke behandlingsresultatet negativt, mens forbedrede resultater er blevet opnået, i tilfælde hvor forekomsten af sites med blødning ved sondering var lav forud for behandlingen. Dette betyder, at det er vigtigt at opnå infektionskontrol i hele mundhulen inden regenerativ behandling. Endnu en faktor, der for nylig er anerkendt som værende af betydning for behandlingsresultatet, blev den kirurgiske teknik, herunder manipulation og suturering af blødtvævet, fx anvendelsen af en minimal invasiv kirurgisk teknik. Konklusion Generelt vil regenerativ parodontalbehandling i form af GTR eller EMD alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer resultere i større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Forbedringernes størrelse afhænger i høj grad af operatørens færdigheder, ikke blot i form af fingerfærdighed, men også i form af operatørens evne til at gennemføre en evidens-baseret regenerativ strategi med valg af den bedste fremgangsmåde med hensyn til både den kirurgiske teknik og regenerative teknologi til den konkrete defekt afhængig af patient- og site specifikke kriterier. De kliniske forbedringer, opnået efter regenerativ parodontalbehandling, kan bevares på langt sigt på de fleste behandlede steder, forudsat at patienten ikke ryger, opretholder sufficient mundhygiejne, og deltager i et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram. Artiklen er baseret på følgende tidligere publicerede oversigtsartikler 1. Stavropoulos, A., Karring, E., & Sculean, A. (2011). Regenerativ parodontal behandling i dag. Tandlægebladet, 115(10), 742 750. 2. Stavropoulos, A., & Holmstrup, P. (2011). Vækstfaktorer i regenerativ parodontalbehandling. I: P. Holmstrup (Ed.), Aktuel Nordisk Odontologi, 71 85. Copenhagen: Munksgaard. Fakta Regenerativ parodontalbehandling er operatørfølsom, men kan resultere i kliniske forbedringer, der er større end ved konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og klasse II-furkaturinvolveringer. Lignende resultater er opnået med GTR og EMD, mens kombination af de to behandlingsmetoder ikke forbedrer behandlingsresultatet. EMD resulterer i færre sårdehiscencer og giver mulighed for mindre invasiv kirurgi end GTR. GTR eller EMD kombineret med et knogletransplantat eller et knogleerstatningsmateriale kan give en ekstra fordel i tilfælde af store defekter eller defekter med ikke-understøttende anatomi og øget risiko for membran og/eller flap kollaps. Smalle og dybe intraossøse defekter heler bedre end brede og lave defekter. Et større antal klasse II-furkaturinvolveringer kan ændres til klasse I efter regenerativ behandling sammenlignet med konventionel behandling. Klasse II-furkaturinvolvering på underkæbens molarer og bukkalt på overkæbens molarer reagerer bedre på regenerativ parodontalbehandling end approksimale furkaturer på overkæbens molarer. Klasse III-furkatur-involvering og defekter med horisontal knogletab er uegnet til regenerativ parodontalbehandling. Tandmobilitet kompromitterer resultatet af regenerativ behandling. Mobile tænder bør derfor fikseres forud for behandlingen. Rygere viser reducerede kliniske forbedringer efter regenerativ behandling og hyppigere tilbagefald på længere sigt. Mængden af resterende parodontal inflammation, som er til stede før behandling, har negativ indflydelse på resultatet. Det er derfor vigtigt, at den parodontale infektion er under kontrol i hele munden før regenerativ behandling. De kliniske forbedringer opnået efter regenerativ behandling kan bibeholdes på langt sigt på de fleste af de behandlede sites, forudsat patienterne ikke ryger, opretholder sufficient mundhygiejne, og deltager i et systematisk regelmæssigt vedligeholdelsesprogram.

11 Ny zendium tandbørste inspireret af tandklinikkens professionelle instrumenter. Den første tandbørste med indre kerne af metal. ekstra lang slank hals, der optimerer renhold af de bageste tandflader kompakt børstehoved med børstetip zendium Classic er svanemærket zendium Classic er en mild og effektiv tandpasta Indeholder enzymer og proteiner, der hjælper med at forstærke bestanddele i spyttet Indeholder natriumfluorid 1100 ppm F Steareth -30. Mild detergent, der rengør og modvirker after Hydrated Silica. Mildt slibemiddel. RDA: 75 Mild smag af pebermynte Svanemærket Møder du patienter med mundtørhed? Så kan zendium Saliva Gel i mange tilfælde bidrage til lindring af symptomer på mundtørhed Produktet er baseret på et videnskabeligt publiceret studie* Danner en beskyttende proteinhinde og tilfører fugt til munden Stimulerer mundens spytproduktion Supplerer og understøtter spyttets naturlige beskyttende egenskaber Indeholder natriumfluorid 10ppm F Anvendes efter tandbørstning. Gelen fordeles grundigt på slimhinder og tandkød *Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B. Oral findings in patients with Primary Sjøgren s Syndrome and Oral Lichen Planus a preminilary study on the effects of Bovine Colostrum containing oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 6:11-20

12 Mød årets modtager af zendium-prisen på ARoS Aarhus Kunstmuseum - og se Edward Munch-udstillingen Torsdag den 25. oktober 2012 kl. 17.30. Prisen tildeles Lektor Andreas Stavropoulos, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Program: REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING EN SKANDINAVISK SAG Fagligt foredrag af Andreas Stavropoulos Reduktion af fordybede pocher er det optimale kliniske mål for parodontalbehand ling med henblik på at minimere risikoen for sygdomsprogression. Regenerativ parodontalbehandling, i form af styret vævs-regeneration, emalje-matrix-proteiner, vækstfaktorer, alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogle-erstatningsmaterialer, kan give større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Nyere forskning viser desuden, at regener ative teknologier også kan øge succesen af kosmetisk parodontalbehandling. MUNCH BAG MASKEN En mester i gys og uhygge med en dybtliggende angst for livet, kærligheden og døden Direktør for ARoS Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen i daglig tale kaldet JES vil fortælle om sin store fascination af Edward Munch og om hvordan han i en årrække har arbejdet på at kunne præsentere en stor og vægtig Edward Munch-udstilling i Danmark. Det er nu lykkedes! Udstillingen er i hus og omfatter en række unikke Munch værker inden for maleri og grafik. Det faglige program er sammensat således, at der er ny viden for hele teamet. Andreas Stavropoulos Jens Erik Sørensen Praktiske oplysninger: 15.30-17.30 Registrering & udlevering af adgangsbilletter til Munch-udstillingen 16.00 17.00 Besøg på Munch-udstilling hold 1 17.30 17.45 Velkomst - samt motivering af årets prismodtager 17.45 18.30 Foredrag v/ Andreas Stavroupolos med mulighed for diskussion 18.35 19.15 Foredrag v/ Jens Erik Sørensen 19.15 Afrunding og spørgsmål 19.30-21.00 Reception i lobby uden for auditoriet 20.00-21.00 Besøg på Munch-udstilling hold 2 21.00-22.00 Besøg på Munch-udstilling hold 3 Læs mere på www.zendium.dk Du har mulighed for at se Munch-udstillingen samt den faste udstilling på ARoS, enten før eller efter zendium-arrangementet, men af hensyn til planlægningen bedes du informere Destination Copen hagen hvilket tidspunkt du vil se Munch-udstillingen, når du tilmelder dig. Du kan vælge mellem kl. 16.00-17.00, kl. 20.00-21.00 eller 21.00-22.00. Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske per mail til Destination Copenhagen, Carl Johans Gade 11, 2100 København Ø. Tel: +45 70 27 21 24. Githa Svendsen, mail: gsv@destcph.dk senest d. 18. oktober 2012 kl. 12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Der er meget begrænset plads, derfor max. 6 personer pr. klinik. Tilmeldingerne fordeles efter først til mølle princippet. www.liathansenreklame.dk Unilever Danmark A/S Ørestads Boulevard 73 2300 København S Tlf. +45 4328 4100 www.zendium.dk CCS HEALTHCARE AB Box 50208, SE-202 12 Malmö Tlf. +46 40 680 15 40, info.opus@ccshc.com www.opushc.se Unilever Sverige AB Svetsarvägen 15 17122 Solna Tlf. +46 40 28 56 56 www.unilever.com Unilever HPC Norge A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf: +47 66 77 61 00 Email: post.norway@unilever.com www.zendium.no