Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015
Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden besluttede at tilføre økonomi til gennemførelse af efterfødselssamtaler (EFS) til sårbare og psykisk syge kvinder tilknyttet Center for Sårbare Gravide. Projektperiode 1. august 2012 31. juli 2014. Den 1.september 2012 ansatte obstetrisk klinik en jordemoder med særlig interesse og erfaring fra eksisterende Center for Sårbare Gravide, en tværfaglig funktion bestående af jordemødre, sygeplejersker, læger, psykologer og socialrådgivere. Centret har eksisterende samarbejde med sundhedsplejen. Jordemoderen ansættes 30. timer om ugen. Øvrige jordemødre i teamet får fra 1. januar 2013 skemalagt tid til efterfødselssamtaler. Der tilbydes efterfødselssamtale til gravide med bopæl i Region Hovedstaden. Der udleveres ved samtalen evalueringsskema2 og svarkuvert. Skemaet er anonymt og med plads til fritekst. 78 % af kvinderne er 1. gangs fødende. Jordemødrene har brugt transport i form af egen bil, taxa og cykel. Udfordringer Konsultationsjordemoderen bookede allerede i graviditeten tid til efterfødselssamtalen. Det viste sig, at når kvinden blev udskrevet fra hospitalet, blev alle fremtidige jordemoderaftaler slettet. Herefter begyndte jordemoderen at ringe til kvinden for at aftale besøg. Dette gav en ny udfordring, idet en del af kvinderne havde fået nyt telefonnummer. De socialt belastede kvinder havde taletidskort med ofte nummerskift. Der har endvidere været udfordringer med kodning og registrering. Rigshospitalet har et stort antal af gravide og fødende i niveau 3 og 4, der kommer fra andre regioner. (højtspecialiserede funktion ifølge specialeplanen). I 2013 var antallet af gravide med kontakt til Center for Sårbare Gravide på 5483, heraf 323 med komplicerede diagnoser. I 2014 er der registreret i alt 6273 gravide i Center for Sårbare gravide, heraf 431 med komplicerede diagnoser. Hertil kommer gravide i niveau 3 uden diagnose, eksempelvis angstproblematikker, tidligere seksuelt misbrug, etc. Vi har valgt ikke at sætte en diagnosekode på denne type patienter, da diagnosen følger patienten. Vi har haft et enkelt tilfælde ved besøg i hjemmet, hvor jordemoderen oplevede truende adfærd. Dette udløste, at vi inviterede kvinder med svære psykiatriske diagnoser eller anbragte børn ind til efterfødselssamtale på hospitalet. Der blev ved projektstart ikke oprettet en særskilt projektkonto, da mange af de medarbejdere, som indgår i projektet ikke er ansat fuld tid på dette, men har deres hovedansættelse i Obstetrisk Klinik 2
(fødegangen). Eksempelvis kan en almindelig basisjordemoder ansat på normale vilkår på fødegangen varetage en fødsel for en niveau 3 eller 4 kvinde. Jordemoderens tidsforbrug i forbindelse med en efterfødselssamtale honoreres af fødegangens budget, og vil blive dokumenteret af jordemoderkodningen for efterfødselssamtale. Det blev derfor for kompliceret at afregne ad hoc timeforbruget for jordemødrene på en projektkonto. Der blev derfor først med virkning fra 2013 oprettet en særskilt projektkonto, hvorfra vi har finansieret de to jordemødre, der har beskæftiget sig mest med projektet samt sekretærhjælp. Øvrige lønudgifter samt forbrug af øvrig drift, eksempelvis midler til transport, er blevet trukket direkte fra fødegangens budget. Resultater 85 % af samtalerne foregik i hjemmet med konsultationsjordmoderen. De resterende har enten fået samtalen gennem telefon eller under indlæggelsen. Samtalerne blev registreret på skema4. Skemaet blev udarbejdet i samarbejde med kommunikationsmedarbejder Linda Svejstrup Munk, Rigshospitalet. Skemaet er kvalitativt. Gav jordemoderen sig tid til at besvare dine spørgsmål? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i Jeg stillede ikke spørgsmål 94,5 % 3,6 % 1,9 % Fik du svar på dine spørgsmål? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i 89 % 9 % 2 % Var den tid der alt i alt var afsat til samtalen, tilstrækkelig? Ja, i høj grad Ja, i nogen Nej, kun i grad 74,5 % 16,4 % 5,4 % 3,7 % Jeg stillede ikke spørgsmål 3
Hvordan oplevede du samtalens forløb? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 90,0 % 9,9 % Hvordan var dit udbytte af samtalen? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 80 % 20 % Evaluering Projektbeskrivelsen fra Region Hovedstaden 9. maj 2011 bemærker, at det er vanskeligt direkte at kunne påvise en effekt af efterfødselssamtale for gruppe tre og fire. I projektbeskrivelsen anbefales det, at jordemoderen som afslutning på samtalen spørger til kvinden/parrets udbytte. Vi tillader os at konkludere på baggrund af besvarelserne at kvinderne har været glade for efterfødselssamtalerne og at der er behov. Om det har betydning for kvindernes prænatale tilknytning, fremtidige graviditeter og fødselsforløb eller fx sygefravær kan ikke konkluderes, men ville være et interessant studie. Projektkoordinater Jordemoder Michelle Skop Kolls Projektleder Rikke Nue Møller Bilag 1 Din vurdering af efterfødselssamtalen I Center for sårbare gravide er vi i gang med at lave en undersøgelse af de efterfødselssamtaler, som tilbydes i forlængelse af graviditets- og fødselsforløb. Vi håber og efterstræber, at du får mest muligt ud af samtalen efter fødslen, og vi ved, at med din hjælp, kan vi blive endnu bedre. Derfor er din meningvigtig for os, og vi vil være glade for, hvis du vil afsætte et par minutter til at svare på nedenstående spørgsmål. Er du ikke blevet tilbudt efterfødselssamtale og ønsker du en sådan er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 3545 8276. 4
Spørgsmål Er det dit første barn? Ja Nej Hvor mange uger er der gået, siden du fødte? uger. Gav jordemoderen sig tid til at besvare dine spørgsmål? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i Jeg stillede ikke spørgsmål Fik du svar på dine spørgsmål? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i Jeg stillede ikke spørgsmål Var den tid, der alt i alt var sat af til samtalen, tilstrækkelig? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i Hvordan oplevede du samtalens forløb? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Hvordan var dit udbytte af samtalen? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Hvis der er noget, du gerne vil fortælle, kommentere eller uddybe godt eller dårligt må du meget gerne skrive det i feltet nedenfor. 5
På forhånd, tak for hjælpen! Med venlig hilsen Vicechefjordemoder Center for sårbare gravide Rigshospitalet, afsnit 4002 Tlf. 3545-8276 6
Bilag 3 Antal gravide med kontakt til Center for Sårbare Gravide i 2013 var 548, heraf med komplicerende diagnoser 323. Sociale problemer: 73 Depressiv enkeltepisode: 6 PTSD:2 Forstyrrelser i personlighedsstruktur: 8 (lavt antal i forhold til 2014, pga. en kode der først kom i maj 2014. Dvs. dette tal bliver nok også højere i 2015) Aspergers: 2 Cannabismisbrug: 2 Spiseforstyrrelse: 21 Skizofreni: 5 Bipolar: 10 Periodisk depression uden specifikation: 100 Angst: 57 OCD: 10 ADHD: 13 Skizotypisk sindslidelse: 2 Rusmiddelforbrug i aktuel graviditet: diagnose ikke lagt ind i 2013. Anamnese med misbrug af psykoaktive stoffer: 12 2014: Antal gravide med kontakt til Center for Sårbare Gravide var 627. Heraf 431 med komplicerede diagnoser. Sociale problemer: 88 Depressiv enkeltepisode: 3 PTSD:3 Forstyrrelser i personlighedsstruktur: 23 Aspergers: 1 Cannabismisbrug: 5 Spiseforstyrrelse: 26 Skizofreni: 4 Bipolar: 13 Periodisk depression uden specifikation: 115 Angst: 63 7
OCD: 17 ADHD: 13 Skizotypisk sindslidelse: 4 Rusmiddelforbrug i aktuel graviditet: 29 Anamnese med misbrug af psykoaktive stoffer: 24 8