Spinocellulær hudcancer (SCC)



Relaterede dokumenter
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

Den kliniske database for non-melanom hudkræft behandlet i speciallægepraksis (NMSC-databasen)

Stadieinddeling af lungekræft

A-kursus i urogenital radiologi

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

Cervix- og corpuscancer

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

8 Konsensus om medicinsk behandling

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Kodning af nyrecancer

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

14. Okulære melanomer

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Hudkræft hos organtransplanterede

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

BEHANDLING AF INVASIVE

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

slaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Faglige Opdateringer

Strålebehandling af kræft

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Social ulighed i kræftoverlevelse

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Mastocytomer hos hunden

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

Kodevejledning for vulvacancer

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2014

Retningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010

Basalcellehudkræft. en nødvendig update! Dermatologi

Registreringsvejledning - Onkologi

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Landsregisteret for Patologi Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

PLASTIKKIRURGI GENERELT PLASTIKKIRUGI HUDENS OPBYGNING

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Transkript:

Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines kan ikke anvendes ved carcinoma in situ, så som aktiniske keratoser, mb.bowen eller erythroplasia Queyrat. Guidelines kan ikke anvendes til behandling af keratoacanthom, når diagnosen kan stilles sikkert på basis af klinikken (typisk udseende og vækstmønster) og histologi. Ved usikkerhed om diagnosen bør tumor behandles som lav-risiko SCC Behandling af non-melanom hudcancer hos immunsupprimerede følger separate guidelines. Diagnose Histologisk undersøgelse er essentiel i alle tilfælde af SCC og bør altid foretages, når SCC mistænkes. Adækvat histologiske materiale er: Stansebiopsi fra ikke-ulcerende repræsentativ del af tumor. Biopsi fra kanten af tumor bør undgås Excisions biopsi Curettage-materiale. Dette er dog ikke optimalt materiale, idet det ikke er muligt at vurdere frie resektionsrande, tykkelse eller evt. perineural invasion Histologisvar bør som minimum indeholde følgende: Differentieringsniveau (lavt differentieret, højt differentieret) Tumortykkelse (eller informationer om at tumortykkelse ikke kunne vurderes) Clark level eller vurdering af evt. tumorceller i stratum reticulare eller subcutis Fund af perineural eller vaskulær invasion Inddeling og risikovurdering TNM klassifikation: Alle tilfælde af SCC, både primær og recidiv, bør stadieinddeles og TNM-klassificeres jf. Tabel 1. Metastaser vurderes klinisk ved palpation af regionale lymfeknuder. Risikovurdering: Den estimerede 5-års recidiv- og metastase-rate er henholdsvis 8 % og 5 %. Tumor bør opfattes som høj-risiko tumor (aggressiv) hvis mindst en af nedenstående er tilstede: Stadie II Lokalisation: læbe, øre, perineum Immunsupprimeret patient

Recidiv SCC opstået i kronisk skadet hud, som Marjolins ulcus, osteomyelitis, ar, brandsår eller stråleskadet hud Histologisk: Tykkelse 2 mm, indvækst i stratum reticulare eller subcutis, lav differentieret, perineural invasion Ved tilstedeværelse af 1 af disse risikofaktorer fordobles risikoen for recidiv og risikoen for metastaser 3-dobles. Opfylder patienten flere risikofaktorer multipliceres de respektive relative risikoer for hver risikofaktor. Den stærkeste risikofaktor er perineural invasion og tumortykkelse >6 mm med en 5 gange forøget risiko for recidiv og metastase. Det verrukøse SCC afviger fra ovennævnte. Denne sjældne variant af SCC ligner klinisk periungual eller subungual vort, opfører sig mindre aggressivt og behandles som en lav-risiko tumor. Behandlingvalg: SCC bør altid behandles medmindre patienten nægter behandling eller patientens restlevetid forventes at være kort. Behandlingen bør altid tilstræbe radikal fjernelse og helbredelse, idet recidiv tumorer har dårligere prognose end de primære. Behandlingen afhænger af, hvorvidt tumor vurderes som høj-risiko eller lav-risiko tumor (Tabel 2) Lav-risiko tumor 1. Første valg af behandling er: kirurgisk excision, curettage og el-kaustik, strålebehandling. Der er ingen evidens for forskelle i helbredelsesgraden mellem de forskellige behandlingsmodaliter, men generelt er kirurgisk excision og strålebehandling veletablerede førstevalgsbehandlinger. Forventet 5-års helbredelsesgrad er omkring 95 % 2. Excision bør altid udføres med mindst 4 mm sikkerhedsmargin til den synlige tumor og til subcutant fedtvæv i bunden af præparatet. Margin bør altid verificeres histologisk. Hvis der ikke er frie resektionsrande bør der altid foretages re-excision. Hvis dette ikke muligt, bør adjuverende strålebehandling udføres. Afventende holdning anbefales ikke. 3. Curettage og el-kaustik bør altid foretages 2 gange. Materiale bør altid sendes til histologisk undersøgelse. Effekten af behandlingen er yderst afhængig af lægens kompetencer og erfaring og behandlingen bør ikke udføres af læger, som ikke har erfaring og har gennemgået sufficient undervisning. 4. Kryoterapi: På trods af manglende evidens, mener mange specialister, at denne behandling er den mindst effektive og bør bruges, når curettage og kirurgi er kontraindiceret. Effekten af behandlingen er yderst afhængig af lægens kompetencer og erfaring og bør ikke udføres af læger, som ikke har erfaring og har gennemgået sufficient undervisning. 5. Stråleterapi: Er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvis kirurgisk behandling ikke er mulig eller der forventes et dårligt kosmetisk resultat ved brug af kirurgi. Stråledosis afhænger af regionale rekommandationer, men der er evidens for at lavenergi Røntgenbehandling er effektiv (sædvanligvis 40-50 kv, 40Gy i 10 fraktioner). 6. Immunmodulerende terapi (imiquimod, interferon), 5-FU eller PDT er ikke valideret sufficient og kan ikke anbefales som første valgs behandling af SCC

Høj-risiko tumorer 1. Kirurgisk excision er første valg ved behandling af høj-risiko SCC. Stråleterapi kan anvendes som et alternativ 2. Kirurgisk excision bør altid foretages med mindst 6 mm sikkerhedsmargin til den synlige tumor og til subcutant fedtvæv i bunden af præparatet. Derudover kan anbefalinger beskrevet under lav-risiko tumorer anvendes. 3. Anbefalingerne for stråleterapi er de samme som beskrevet under lav-risiko tumorer 4. Patienter med særlig stor risiko for metastaser ( 2 risiko faktorer) bør henvises til sygehusafdeling, således at patienten kan vurderes med henblik på adjuverende behandling så som sentinel node biopsi eller profylaktisk strålebehandling af lokale lymfeknuder. 5. Patienter med høj-risiko tumorer som behandles med andre behandlinger, end komplet excision med histologisk bedømmelse af sikkerhedsmarginer eller fulddosis stråleterapi, kan ikke opfattes som radikalt behandlet. Hos disse patienter anbefales fornyet excision med 6 mm sikkerhedsmargin fra det tidligere behandlede område eller adjuverende stråleterapi. Metastaserende tumorer Metastasering sker hyppigst til lymfekunder (85%) efterfulgt af lunger og knogle. I tilfælde af palpable patologiske lymfeknuder (>1,5 cm i diameter) skal patienten henvises til plastikkirurg til kirurgisk fjernelse af lymfeknuden. Follow-up Formålet med efterfølgende kontrolbesøg er tidligt at kunne detektere recidiver samt screene for nye tumorer. 30 % af patienter med SCC vil udvikle nye tumorer efterfølgende. Risikoen er størst de første 5 år efter behandling af den primære tumor og >80 % af de sekundære tumorer udvikles i hoved/hals-regionen eller på trunkus Patienter med lav-risiko tumorer bør som minimum kontrolleres: 3, 6 og 12 måneder efter initial behandling og herefter en gang årligt i i alt 5 år. Kontrollen kan i udvalgte tilfælde overgå til patients praktiserende læge. Follow-up procedure: Inspektion og palpation af det behandlede område foretages ved hvert besøg Palpation af regionale lymfeknuder foretages ved hvert besøg Visual undersøgelse for nye tumorer i hoved/hals regionen og på trunkus foretages hver 12. måned hos patienter uden yderligere risikofaktorer for SCC Total gennemgang af huden foretages hver 12. måned hos patienter med en eller flere af nedenstående risikofaktorer: tidligere multiple PUVA behandlinger, tidligere eksponering af kemiske karcinogener (arsenik, polycykliske kulbrinter) immunsuppression, kronisk leukæmi eller lymfom, omfattende prækankrøse læsioner (aktiniske keratoser, mb. Bowen, arsenik keratoser stråle-inducerede keratoser)

TABEL 1 TNM- Klassifikation T0 Ingen primær tumor Tis Carcinoma in situ ** T1 T2 T3 T4 Nx N1 MX M1 Tumorstørrelse mindre end 2 cm i største diameter Tumorstørrelse 2 cm <5 cm i største dimension Tumorstørrelse 5 cm Ekstradermal indvækst af tumor som fascie, muskelvæv eller knogle Regionale lymfeknuder kan ikke bedømmes Ingen forstørrede regionale lymfeknuder Regional lymfeknudesvulst tilstede Fjernmetastaser ikke muligt at bedømme Ingen fjernmetastaser Fjernmetastaser tilstede Stadie Tumor (T) Lymfeknuder (N) Fjern metastaser (M) Stadie 0 T in situ Stadie I T1 Stadie II T2 T3 Stadie III T4 alle T N1 Stadie IV alle T alle N M1

TABEL 2 Behandlling Indikation Kontraindikation Note Excision med sikkerhedsmargin Alle tumorer egnet til kirurgisk fjernelse Hvis risikoen i forbindelse med kirurgien er uacceptabel høj 4 mm sikkerhedsmargin ved lav-risiko tumorer. 6 mm sikkerhedsmargin ved høj-risiko tumorer Førstevalg ved høj-risiko tumorer Strålebehandling Tumorer, uegnede til kirurgisk fjernelse. Ældre patienter. Adjuverende behandling ved ikke radikalt opererede tumorer Yngre patienter (relativ) Minimal sikkerhedsmargin som ved excision. Curettage og elkaustik Kryoterapi Små, veldefinerede, lavrisiko tumorer Høj-risiko tumorer Recidiv tumorer Vanskeligt at vurdere om hvorvidt tumor er fjernet radikalt. Effekten afhænger af lægens erfaring. Bør kun udføres af erfarne læger Udarbejdet af Marie Cramers, Robert Gniadecki (formand for udvalget), Gregor Jemec, Anne Lamberg, Frederik Grønhøj Larsen, Henrik Lorentzen, Henrik Sølvsten d. 8.12.2008