Gentofte Hospital Lungemedicinsk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Åndenød At leve med åndenød Har du en lungesygdom, som giver dig åndenød, kan både du og dine pårørende have glæde af denne pjece. Den handler om de spørgsmål og problemer, man kan få, når man skal leve med åndenød i hverdagen. Åndenød i hverdagen kan give mange problemer både fysiske og følelsesmæssige, uanset hvilken sygdom der ligger til grund. Pjecen her er baseret på erfaringer, både fra mennesker der lever med åndenød, og fra mennesker som har med lungesyge at gøre i det daglige. Formålet med pjecen er at give nogle praktiske forslag til, hvordan du bedst muligt kan leve med din åndenød. Lungernes funktion Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i den luft du indånder, og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Dine to lunger sidder i brystet. Du indånder luften gennem mund og næse. Luften fortsætter ned i luftrøret, som senere deler sig i to smalle rør, som kaldes bronkier. Bronkierne forgrener sig til flere små rør (bronkioler) og ender til sidst i millioner af små luftsække (alveolerne). Lungesygdomme Forskellige lungesygdomme har forskellige kendetegn, og skal behandles derefter. Kendetegnene kan være: at de små luftrør trækker sig sammen, så man har svært ved at puste ud, når man trækker vejret (kronisk obstruktiv lungesygdom). At passagen i luftvejene er formindsket, så det bliver sværere at få luften ned i lungerne (f.eks. astma, bronkitis, lungebetændelse, lungekræft) At vævet i luftsækkene er ødelagt, så blodet har svært ved at optage ilten fra luften (f.eks. emfysem, fibrose, lungekræft) Det er disse luftsække, der sørger for, at ilten frigøres fra luften til blodet, der så bringer ilten videre rundt i din krop. At den ene lunge ikke fungerer (f.eks. er klappet sammen, der er væske i lungen) Side 1 af 10
Fælles for disse kendetegn er, at de giver symptomet åndenød. Det betyder, at du skal arbejde hårdere for at få luften ned i luftsækkene. Hvad end årsagen er til din åndenød, vil forslagene i denne pjece hjælpe dig til at bruge dine lunger bedst muligt og dermed lette din vejrtrækning og din hverdag. Følelsesmæssige reaktioner Når man har en lungesygdom, der medfører åndenød, er det normalt at føle sig nede, at være bekymret for fremtiden, at være bange eller måske ligefrem angst. Nogle dage har man det godt, andre dage kan man være ked af det, vred, bange eller have skyldfølelse eller måske det hele på en gang. Det kan være en hjælp at tale med familien, venner eller personalet på hospitalet om dette. Dette kan være nok til, at det bliver lidt nemmere at leve med alle disse følelser. At være bekymret kan give symptomer som irritabilitet, søvnbesvær, træthed eller koncentrationsbesvær. Det kan også give fysiske symptomer som anspændthed, muskelsmerter, svedeture, fordøjelsesproblemer eller tarmforstyrrelser. Bekymring kan føre til andre følelser som angst og frygt, som igen kan føre til en overfladisk og hurtig vejrtrækning (hyperventilation). Hyperventilation kan gøre dig utilpas og svimmel, og nogle mennesker oplever dette som panikanfald. Det gør åndenøden meget svær at styre og kan både give angst og følelsen af at blive kvalt. Det er dog meget usandsynligt, at dette vil ske. Hvis du har perioder, hvor du hyperventilerer, så prøv at lægge mærke til om du har gjort eller tænkt noget, der kan have gjort dig bekymret. Det kan hjælpe at tale med familie eller venner om det der gør dig bekymret, men somme tider kan det også være en god ide at tale med nogle udenforstående f.eks. din læge, personalet på hospitalsafdelingen eller hjemmesygeplejersken. Fysiske reaktioner Mennesker med åndenød vil ofte automatisk reagere på samme måde for at sikre, at der kommer ilt nok rundt i kroppen: Man bruger mellemgulvet og nederste muskler på brystkassen til at trække vejret med. Ved fysisk aktivitet bruger man som regel også den øverste del af brystkassen samt skuldrene til at hjælpe med at trække vejret. Det skaber plads til mere luft. Disse muskler er ikke skabt til at arbejde i lange perioder og bliver hurtigt trætte. Overbelastede muskler bliver hurtigt ømme og har brug for mere ilt. Desuden er overbelastede muskler mindre effektive end afslappede muskler, og derved øges åndenøden. Overspændte muskler kan også øge din oplevelse af angst. Man trækker vejret hurtigere, hvilket kræver mere energi og derfor mere ilt. Du kan sammenligne det med en løber, der skal løbe langt han vil spare på kræfterne og løbe stille og roligt. Det samme princip gælder, når du skal fylde dine lunger med luft. Samtidig vil vejrtrækningen ofte blive overfladisk, når man trækker vejret hurtigt, dvs. ilten kommer ikke helt ned i luftsækkene, og derved bliver der ikke frigivet ilt nok til blodet. Så når du trækker vejret hurtigt, bruger du for meget energi, du får brug for mere ilt, og du får alligevel ikke luften langt nok ned i lungerne til at få glæde af hvert åndedrag. Hos mennesker med raske lunger virker reaktionerne efter hensigten. Men hvis du er lungesyg, kan de samme Side 2 af 10
reaktioner forstærke åndenøden efter nogen tid. Det vil ofte medføre: At man føler sig bange, urolig og måske panisk Det er helt almindelige reaktioner på åndenød. Det er kroppens forsvarsmekanismer, der sætter ind. De følelsesmæssige reaktioner kan have en direkte effekt på kroppen, så du trækker vejret hurtigere og musklerne spændes både de muskler vi selv plejer at have kontrol over, men også de muskler der styrer vejrtrækningen. Hurtigere vejrtrækning og spændte muskler gør åndenøden værre i stedet for at afhjælpe den, og man risikerer at komme ind i en ond cirkel. Hvordan kan du selv forebygge og afhjælpe åndenød? Der findes teknikker, som kan hjælpe dig til at få styr på åndenøden. Målet med disse teknikker er først og fremmest at give dig mulighed for at finde måder, hvorpå du kan slappe af i skuldrene og de øvre brystmuskler, og dernæst hjælpe dig til at lære at trække vejret stille og roligt. Sidst men ikke mindst, at lære dig at få en følelse af kontrol, så du undgår angstanfald. Find den rigtige hvilestilling Når du har åndenød er det vigtigt, at du kan finde en stilling, du synes er behagelig, og som du kan slappe af i. Stillingen skal give kroppen mulighed for at lade mavemusklerne og skuldrene slappe af, og god plads til brystkassen ved at holde armene lidt fra kroppen. Sid på en stol med ret ryg og begge fødder i gulvet. Mærk efter hvordan stolen støtter din ryg. Lad skuldrene falde tungt ned, mens hænderne hviler i skødet. Sørg for have hovedet rettet op, så du ikke får spændinger i nakken. Sid på en stol let foroverbøjet med begge fødder i gulvet. Lad albuerne hvile på hvert lår så de støtter din overkrop. Husk at dine knæ skal have lidt afstand, og slap af i brystet når du læner dig frem. Læn dig ind over noget, f.eks. et bord. Hvil albuerne på bordet, så de støtter din overkrop, og sørg for at have armene lidt ud fra kroppen. Denne stilling kan både bruges siddende og stående, men sørg for at det er den rigtige højde, så du ikke krummer for meget sammen i maven. Læn dig op ad en væg eller lignende, mærk støtten fra væggen og lad armene hænge tungt ned. Hvis du finder andre stillinger, der hjælper på din åndenød, så brug dem. det vigtigste er, at du finder nogle stillinger, der er behagelige for dig. Vejrtrækningsøvelse At trække vejret dybt og roligt og helt ned i maven kan hjælpe dig til at udnytte dine lunger bedst muligt. Øvelsen vil kunne hjælpe dig i alle hverdagsaktiviteter, også dem som du måske ellers prøver at undgå såsom at gå på trapper, købe ind, havearbejde osv. Side 3 af 10
Øvelsen skal helst udføres 5-10 gange hver gang, og gerne flere gange om dagen. Husk at være opmærksom på hvad du kan holde til. Ofte skal man starte i det små. Målet med denne øvelse er at vænne din krop til at trække vejret på denne måde, så du også kan gøre det, når du har brug for det, dvs. når du er ved at få eller har åndenød. Sørg for at du sidder behageligt med god støtte i ryggen. Når du puster ud så føl efter, om dine skuldre og øverste brystmuskler er afslappede. Når du trækker vejret roligt ind, så prøv at slappe af i skuldrene. Hvis du ikke kan mærke forskel, så prøv at få en person til at stå hos dig og forsigtigt presse med hænderne på dine skuldre. Dette kan hjælpe dig, hvis du har spændinger, eller ikke selv kan slappe af. er dit mellemgulv. Anbring din hånd på mellemgulvet og host en enkelt gang. De muskler du kan føle under din hånd Når du næste gang trækker vejret ind, presser du hånden mod mellemgulvet og mavemusklerne. Dette vil give dig en følelse af, at du trækker vejret omkring taljen dvs. med maven. Træk vejret ind gennem næsen og pust roligt ud gennem munden. Nogle har erfaring med, at det hjælper at puste ud gennem spidsede læber. Prøv at puste ud dobbelt så længe som du trækker vejret ind. Det vil hjælpe lungerne til at komme af med den brugte iltfattige luft, og gøre plads til frisk luft. Tæl til én, når du trækker vejret ind og tæl to og tre, når du puster ud. Hvis du synes, det er svært at trække vejret gennem næsen, så er det i orden at trække det gennem munden. Fordelen ved at trække vejret gennem næsen er, at næsen fugter luften, og dermed virker som et filter, før luften kommer ned i lungerne. Træk vejret ind og ud i et roligt tempo, og giv dine muskler lov til at slappe mere og mere af ved hvert åndedrag, imens du sænker skuldrene mere og mere. Afslapningsøvelser Afslapningsøvelser kan være med til at afhjælpe åndenøden. Der findes mange forskellige slags øvelser. Her er nogle eksempler, som du kan prøve derhjemme: Find et rart sted hvor du kan være uforstyrret, f.eks. soveværelset, eller et sted i haven. Sid eller lig behageligt. Mens du laver vejrtrækningsøvelsen, skal du prøve at slappe af i skuldrene og den øverste del af brystkassen: Du kan vælge at lytte til musik, eller lave øvelsen i stilhed. Side 4 af 10
Sørg for at du ikke bliver forstyrret af venner eller familie (med mindre de er en støtte for dig). Du kan vælge at fokusere på et billede, f.eks. en blomst eller et fjernt punkt, eller du kan lukke øjnene. Vær opmærksom på dit åndedræt et øjeblik. Du skal trække vejret dybt ind med maven (som tidligere beskrevet). Dette vil hjælpe dig til at opretholde en rolig vejrtrækning gennem hele afslapningsøvelsen. Det næste skridt i øvelsen er muskelafslapning. Dette gøres ved at spænde og dernæst afslappe forskellige muskler i hele kroppen. Nogle mennesker fortæller, at de føler varme og ro i hele kroppen efter øvelsen. Den kan også mindske smerter og angst. Når du sidder eller ligger i en behagelig stilling, skal du langsomt og forsigtigt trække skuldrende op til ørerne. Hold skuldrene i den stilling, så længe du kan - gerne op til et minut. Nogle mennesker føler, at denne øvelse er ubehagelig. Hvis du føler ubehag, kan du prøve at tage én skulder ad gangen. Herefter sænkes og afslappes skuldrene forsigtigt. Øvelsen kan udvides og fortsættes ved at spænde og afslappe andre muskler i kroppen. Fx ben, arme, mave osv. Hvis afslapningsøvelsen skal omfatte hele kroppen, vil den vare 20-30 minutter, men bare 5-10 minutter vil give en afslappende effekt. Hvis du gentager øvelsen 2-3 gange om dagen, kan du få løsnet dine spændinger i kroppen. Der findes mange andre teknikker. Spørg evt. personalet på afdelingen om de kan foreslå dig nogle øvelser. Du kan også låne bøger og afslappende musik på biblioteket. Få kontrol over angst og panik Hvis du trækker vejret hurtigt og overfladisk, så du føler dig svimmel og utilpas så prøv at benytte ovenstående teknikker. De vil hjælpe dig til at trække vejret roligere, og få det mest mulige ud af din vejrtrækning. Dette kan hjælpe dig gennem et anfald af åndenød. Det kan også hjælpe at åbne et vindue eller komme ud i den friske luft. Nogle synes, det hjælper at fokusere på noget, f.eks. et billede eller noget musik, der kan distrahere dem fra følelsen af åndenød. Medicin Det er vigtigt, at du tager din bronkieudvidende medicin, hvis lægen har ordineret dette. Du har måske flere slags inhalationsmedicin. Derfor er det vigtigt, at du er helt sikker på, hvad der virker forebyggende, og hvad der virker hurtigt i tilfælde af åndenød. Hav altid en inhalator med hurtigtvirkende medicin på dig, når du går ud. Prøv at tage inhalationen inden åndenøden bliver for voldsom. På denne måde virker medicinen bedre, og man kan undgå, at det ikke udvikler sig til et anfald. Hvis du får et anfald af akut åndenød, må du gerne tage flere sug/inhalationer af den hurtigtvirkende medicin lige efter hinanden. Måske har du brug for noget beroligende medicin. Tal med din læge om, hvad der vil være godt for dig. Gå på trapper eller bakker Hvis du er nervøs for at få åndenød af at gå på trapper eller op ad bakker, kan det hjælpe, hvis du øver dig i at gøre det, mens du trækker vejret med maven. Det kan godt tage tid at øve sig i denne teknik. Men giv dig tiden til at få din vejrtrækning til at passe ind Side 5 af 10
til det antal trin du skal gå, så det føles så behageligt som muligt for dig. Ved almindelig gang skal du trække vejret på en bestemt måde. Du skal trække vejret ind, når du tager et skridt, og puste ud når du tager de næste to skridt. Du kan bruge den samme teknik, når du går op ad trapper. Træk vejret ind når du tager et trin op, og pust ud når du tager de næste to. Fortsæt på denne måde hele vejen op ad trappen. Denne teknik kan hjælpe dig, både når du går ture og til at gå på trapper på en måde, så du undgår at blive forpustet og derfor må stoppe op for at få pusten igen. Det er dog vigtigt at huske på, at man ikke kan skynde sig, men hele tiden skal have pusten med sig. Hvis det er koldt, når du går udenfor, kan det hjælpe at have et tørklæde op foran munden, så indåndingsluften opvarmes. Arranger dig praktisk i hjemmet Læg de ting du oftest bruger på let tilgængelige steder. Det vil i starten kræve noget organisering, men det vil gøre hverdagen lettere for dig. Læg ting i reoler i stedet for i skabe og skuffer, så de er nemmere at få fat på, og du ikke behøver at bøje dig. Kost Du kan spise, den mad du plejer og bedst kan lide, men det kan være en fordel at spise flere små måltider i stedet for 3 hovedmåltider. Store måltider øger iltbehovet i kroppen, når maden skal omsættes, og det kan give åndenød. Hvis man har meget åndenød, kan det være svært bare at tygge maden uden af få det værre. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé, at spise noget mad der er let at tygge. F.eks. kartoffelmos, hvidt brød uden skorpe, is, suppe, frugtgrød med fløde eller flødekager. Man kan supplere sine måltider med energidrikke, som der er ekstra meget næring i. Man kan også purere maden. Anret maden med kød og grønt hver for sig, så måltidet stadig ser indbydende ud. Hvis du skal bøje dig At bøje sig fremover kan gøre vejrtrækningen meget besværet, og kan føre til åndenød. Prøv derfor at undgå dette. Sæt dig i stedet på hug med ret ryg og bøjede knæ. Hermed holder du ryggen ret og skuldrene tilbage, så du stadig kan trække vejret så ubesværet som muligt. Det kan være en god idé, at du har noget at holde fast i f.eks. en stol eller en sofa. Det giver dig noget at støtte dig til, også når du skal rejse dig op igen. Hvis du skal foretage dig noget under taljehøjde, f.eks. tømme vaskemaskinen eller et skab, så sæt dig på en lav skammel i stedet for at bøje dig ned. Hvis du skal løfte tunge ting At bære tunge ting kan give træthed og åndenød. Prøv at sætte vasketøjet på en stol i nærheden af tørresnoren. Undgå at bære tasker eller indkøbsposer i strakt arm ned langs siden. En tung taske trækker armene ned, hvilket kan få dig til at trække vejret mere overfladisk, og kan forværre åndenøden. Brug gerne en indkøbstaske på hjul, eller nøjes med at fylde poserne halvt op. Side 6 af 10
Når du taler i telefon At løbe for at tage telefonen før der bliver lagt på igen, eller at stå op imens du taler, kan forværre åndenøden. Fortæl familie, venner og kolleger at det tager dig lidt tid at komme til telefonen, og at de skal lade den ringe lidt flere gange. Det kan være en god idé med en trådløs telefon. Sørg for at sidde komfortabelt inden du løfter røret, og prøv at vente med at tale til du har pusten igen. Hvis du har svært ved at tale uden at få åndenød så prøv at tale i korte sætninger. Hold hellere pauser imellem sætningerne frem for at tale i lang tid. ét ben i ad gangen. Det er bedre end at svinge begge ben i på én gang. Luk vandet ud af badekarret før du selv står op. Du kommer nemmest op, ved at lægge dig på knæ først og hvile et øjeblik, før du står op af karret. Læg et håndklæde over dig mens du sidder på badekarrets kant, så du allerede dér begynder at tørre dig. Brug evt. en frottébadekåbe at tørre dig i, så du ikke skal bruge kræfter på at arbejde håndklædet rundt. Når du skal i bad For mange mennesker med åndenød er det at vaske sig eller tage bad specielt anstrengende. Badeværelset kan virke klaustrofobisk, og det kan forværre åndenøden. Hvis vejret udenfor tillader det, kan du have et vindue åbent eller på klem, det kan mindske følelsen af åndenød. Her er nogle forslag til, hvordan det at tage bad kan blive lettere: Prøv at sidde ned når du tørrer dig. Løft fødderne op, i stedet for at bøje dig ned til dem når du tørrer dem. Hvil dig så ofte du behøver det og brug evt. vejrtrækningsøvelserne ind imellem. Når du klæder dig på Når du klæder dig af, så pas på at du ikke at holde vejret, imens du trækker tøjet over hovedet. Tag armene ud af blusen eller skjorten før du hurtigt trækker den over hovedet, således at dit hoved er dækket i så kort tid som muligt, og du ikke behøver at løfte armene ret længe. Fyld ikke badekarret helt op, og bad ikke i for varmt vand. Brug evt. dine vejrtrækningsøvelser lige før du lægger dig i badekarret. Når du er klædt af, så sæt dig på kanten af badekarret og løft Sid ned så meget som muligt mens du klæder dig på og træk vejret med maven imens. Prøv at finde noget tøj der sidder løst især om taljen og brystet. Pas på med at bøje dig ned for at tage sko og strømper på. Planlægning af dagens aktiviteter Ved at planlægge dine daglige aktiviteter kan du få hjælp til, at finde og udvælge de ting du ønsker at gøre. Det kan måske hjælpe dig at tænke på din vejrtrækning som en bankkonto, hvor hver aktivitet har sin egen vejrtrækningsudgift. Side 7 af 10
Målet er, at udgifterne ikke overstiger det der står på kontoen - at finde balance mellem aktiviteter og åndenød. Hvis du overanstrenger dig, kommer du i underskud enten ved at du får åndenød eller ved, at du bliver meget træt. Du må lære, hvad hver aktivitet koster, så du holder balancen og derved undgår åndenød. Planlæg dagens aktiviteter så du gør de ting først, som du prioriterer højest. Prøv så vidt muligt at skabe en balance mellem hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til. At indrette sig efter sådan en balance kan være svært. Du kan føle dig vred og frustreret, fordi du skal tilpasse dit liv efter åndenøden på mange måder Disse følelser kan gøre åndenøden værre, og det kan hjælpe at tale om dem, hvis du er i stand til det. Tal med familie og venner om din åndenød, og fortæl dem, hvad de kan gøre for at hjælpe dig. Samliv Sygdom og behandling berører mange sider af livet, og også lysten til seksuelt samvær kan blive påvirket. Man kan føle sig træt og uoplagt, og synes, at det seksuelle er sekundært til det at have et sygdomsforløb. Det kan være en hjælp for dig og din partner, hvis I kan fortsætte med at vise hinanden ømhed både fysisk og psykisk, også selvom det seksuelle samliv ikke er helt, som I er vant til. Behovet for nærhed, omsorg og berøring er der stadig, og det bliver ofte større, når man får sygdom ind på livet. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Den største forhindring er ofte, at man kan være bange for, hvad partneren føler og tænker. Derfor kan det være godt at være åbne overfor hinanden og udtrykke sig om, hvordan man har det. Åndenøden kan gøre det fysisk svært for dig at elske, og du kan være nervøs for, at det vil gøre åndenøden værre. Efterhånden som du bliver klar over, hvilke ting der forværrer åndenøden, kan du prøve at undgå dem ved at bruge stillinger, der gør åndenøden mindre, når I elsker. F.eks. kan det være lettere for dig i siddende stilling. Undgå at bøje dig fremover. Det kan også være svært at ligge under din partner. Derimod kan det være lettere at stå op og elske. Tænk på, at du helst skal være i en behagelig understøttet stilling, så du bedre kan slappe af og ikke behøver at skynde dig. At tage det stille og roligt kan være med til at forebygge åndenød. Hvis du bruger inhalator, kan du prøve at bruge den før og efter samleje. Du kan altid tale med din læge eller personalet på afdelingen, hvis I har problemer vedrørende samlivet. Havearbejde Det kan være vanskeligt at lave havearbejde, hvis man har åndenød. Det kan være, man har svært ved at bukke sig ned, eller det kan være svært at komme op og stå efter at have siddet ned og plantet eller fjernet ukrudt. Det kan være en hjælp med en lav stol ved bedet eller blomsterne, så du ikke behøver at bøje dig fremover. Samtidig kan du sidde behageligt, og du kan hvile, når du har brug for det. Hvis dette ikke hjælper dig, kan du plante Side 8 af 10
blom-ster i potter og krukker, som en anden måske kan hjælpe dig med at løfte op i hoftehøjde, når du arbejder med dem. Tal med familie, venner, læger eller sygeplejersker om eventuelle problemer. De kan måske hjælpe dig med at finde en løsning. Sørg for kun at arbejde i kort tid ad gangen, så du ikke bliver træt. Husk at trække vejret dybt og roligt, mens du arbejder. Du vil opdage, at du på den måde kan arbejde længere, før du bliver forpustet. Hvad kan familie og venner gøre? Familie og venner spiller en vigtig rolle i forhold til at gøre din hverdag så god som muligt. Der er en lang række tilfælde, hvor de kan træde til. Tilbyde praktisk hjælp, f.eks. rengøring, indkøb, havehjælp. Tilbyde at sørge for mad og drikke, servere maden og spise sammen. Tilbyde selskab på en gåtur. Respektere, at der er brug for mere hvile end sædvanligt. Hjælpe med at øve vejrtræknings- og afslapningsøvelser. Ting at se frem til Du ønsker måske at planlægge en ferie, starte eller genoptage en hobby eller interesse. Her er det vigtigt at planlægge fremadrettet: Find ud af hvad du præcis ønsker. Forberedelse. Tænk over hvad det vil involvere, og hvilke metoder du har lært, som kan hjælpe dig i de situationer. Hvor kan du hente hjælp? Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og evt. kolleger. Men du kan også få brug for professionel støtte, og her er nogle muligheder: Læger og sygeplejersker Afdelingens personale kan give dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din åndenød. Du kan altid spørge hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du vil have informationer gentaget. Fysioterapeut Fysioterapeuterne kan hjælpe dig med vejrtrækningsøvelser, hvor de viser dig teknikken og øver det med dig. De kan også hjælpe dig med afslapningsøvelser, og hjælpe dig med at finde nye måder at udføre de daglige aktiviteter, som volder dig problemer. Ergoterapeut Ergoterapeuterne kan skaffe hjælpemidler og sørge for indretning af dit hjem, så det passer til dine behov. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til rengøring, indkøb og madlavning. Hjemmesygeplejersken kan udover praktiske opgaver også tilbyde støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmeplejen, men både afdelingen og egen læge kan også hjælpe dig med det. Egen læge Din egen læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling og kan være en god støtte i hele forløbet. Side 9 af 10
Venlig hilsen Lungemedicinsk klinik Opgang 4, 2.sal Telefon 39 77 35 33 Hverdage fra kl. 8.00 15.00 Pjecen er udarbejdet af Assisterende afdelingssygeplejerske Janne van Acker, Afsnit Y 701 Godkendt af den sygeplejefaglige ledergruppe, Lungemedicinsk afdeling Y, Gentofte Hospital Juni 2007 Inspireret af: At leve med åndenød, Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Managing the Experience of Breathlessness Living with Breathlessness Coping with Shortness of Breath The Institute of Cancer Research The Royal Masden MHS Trust Macmillan Cancer Relief Side 10 af 10