Miljøredegørelse 2004

Miljøredegørelse 2004 Grundfos A/S Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby

Verifikators attestation 2 MILJØREDEGØRELSE 2004

Indholdsfortegnelse Resumé 4 Forord 5 Overordnede miljømålsætninger 6 Koncernpolitikker 7 Væsentlige miljøforhold og ændringer siden sidste miljøredegørelse 8 Organisation 9 Produkternes miljøforhold 11 Indkøb og partnerskab 13 Råvarer 14 Arbejdsmiljø 15 Sundhedsfremme 19 Socialt engagement 21 Eksternt miljø 23 Økonomiske resultater 29 Anlægsområde Bjerringbro 30 Anlægsområde Aalestrup 32 Anlægsområde Langå 34 Anlægsområde Brøndby 36 Miljøregnskab 37 Ordliste og appendiks 38 Grundfos er en metalbearbejdende virksomhed i henhold til listepunkt A9 i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Denne miljøredegørelse, som er verificeret i henhold til EU s miljøforordning, Eco Management and Audit Scheme (EMAS), udgør det grønne regnskab for Grundfos og indsendes som sådan til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. For Grundfos omfatter ordet miljø både det eksterne miljø og det interne miljø. Dermed udgør denne redegørelse også en arbejdsmiljøredegørelse for Grundfos. Miljøredegørelsen omfatter fire af Grundfos anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå og Brøndby. Ved udarbejdelsen af redegørelsen er der lagt vægt på, at den fremstår i en så kortfattet og letforståelig form som muligt med henblik på offentliggørelse. Redegørelsen dækker perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2004. Næste miljøredegørelse for Grundfos A/S offentliggøres i april 2006. Virksomhedens aktiviteter omfatter flg. NACE-koder og brancheområder: 25.24 - Fremstilling af andre plastprodukter 27.53 - Støbning af let-metalprodukter 29.12 - Fremstilling af pumper og kompressorer 31.10 - Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer 32.10 - Fremstilling af elektronrør og andre komponenter 51.90 - Anden engrohandel MILJØREDEGØRELSE 2004 3

Resumé Miljøredegørelsen omfatter fire af Grundfos anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå og Brøndby. Det er den niende miljøredegørelse Grundfos har udarbejdet. Som noget nyt er anlægsområderne i denne miljøredegørelse delt op enkeltvis for at lette overskueligheden og der er lavet ét samlet skema indeholdende absolutte data for alle anlægsområder. For Grundfos omfatter ordet miljø både det eksterne miljø og det interne miljø arbejdsmiljøet. Dermed udgør denne redegørelse også en arbejdsmiljøredegørelse for Grundfos. Miljøredegørelsen er primært offentliggjort på koncernens hjemmeside www.grundfos.dk. I miljøredegørelsen præsenteres data for både direkte og indirekte miljøforhold i produkternes livscyklus. Grundfos tager dermed ikke kun stilling til de interne miljøpåvirkninger, men også de eksterne, f.eks. via vores leverandører eller via brug og bortskaffelse af vores produkter. Der er opstillet målsætninger for forbedringer indenfor de væsentligste miljøforhold, som Grundfos udpeger ud fra et sæt af væsentlighedskriterier. I løbet af år 2004 er der ikke sket ændringer i udpegning af væsentlige miljøforhold. og resultater for miljøforhold er præsenteret i rapporten. I 2004 blev Grundfos koncernens danske salgsselskab Grundfos DK A/S (GDK), som det første salgsselskab i Grundfos koncernen, certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001 og Bekendtgørelse nr. 923. GDK har hovedadministrationen beliggende i Bjerringbro og et service center med speciale indenfor spildevand beliggende i Brøndby. Det væsentligste miljøforhold for GDK er salget af E- pumper (energibesparende pumper). GDK øgede i 2004 sin salgsandel af E-pumper (elbesparende cirkulationspumper) med 11 %. Der har i 2004 været ekstra fokus på Grundfos IT-afdeling med hensyn til ensidigt gentaget arbejde (EGA). Undersøgelsen blev foretaget af Grundfos egne terapeuter. Grundfos IT-afdeling havde før undersøgelsen 64 % grønne arbejdspladser og efter indsatsen 84 % grønne arbejdspladser. Også på andre områder er der opnået gode resultater. Eksempler på disse er: Det indekserede kemikalieforbrug er i 2004 reduceret med yderligere 5 % i forhold til 2003, altså en samlet reduktion på 21 % i forhold til 2001. Igen i 2004 er det lykkedes at fastholde den lave ulykkesfrekvens på 18,2 ulykker pr.1 million arbejdstimer. Delmålet for det indekserede elforbrug i 2004 er nået, altså en samlet reduktion på 29 % siden 1995/96. Det indekserede vandforbrug er i 2004 steget med 3 % i forhold til 2003. Trods stigningen i 2004 er der en samlet reduktion på 46 % siden 1995/96. Antallet af miljøforbedringsforslag er i 2004 steget med godt 50 % i forhold 2003, hvilket viser medarbejdernes store engagement. I det kommende år vil den målrettede indsats fortsætte. Spildevand og dermed også vandforbrug vil være højt prioriteret i år 2005. Implementering af den nye biologiske rensningsmetode af spildevandet er i fuld gang og den forventes at være færdigimplementeret i 2005. Med henblik på energi- og vandbesparelser kører der flere projekter. Grundfos er i samarbejde med Teknologisk Institut m.fl. med i et projekt Bioteks, som går ud på at reducere vandforbrug i teststande og vaskere. Grundfos har desuden allieret sig med Energi Midt som er i gang med at kortlægge elforbruget på udvalgte fabrikker. Det er forventningen at kortlægge hvor stort det reelle potentiale er for at reducere elforbruget yderligere samt udpege konkrete tiltag. På arbejdsmiljøområdet vil der i 2005 være ekstra fokus på tunge løft. Dette for at reducere mængden af sikkerhedsog sundhedsskadelige eksponeringer, samt at reducere risikoen for udvikling af arbejdsbetingede lidelser og akutte skader som følge af tunge løft. Grundfos vil også på mange andre områder øge kravene til sig selv på miljøområdet, så vi også i de kommende år kan præsentere en stribe af gode resultater til gavn for miljøet. 4 MILJØREDEGØRELSE 2004

Forord År 2004 har været et år med mange udfordringer. På områderne miljø og arbejdsmiljø har en af udfordringerne været at få mange nye medarbejdere integreret i virksomheden og i virksomhedens miljøindsats for at nå vore mange målsætninger og mål. 2004 startede med stor travlhed i alle vore fabrikker, og vi ansatte hen over de første 7 måneder 700 nye medarbejdere. Udover den udfordring, der er i at få de mange nye medarbejdere integreret i selve produktionsprocessen, skal vi samtidig sikre, at de bliver aktive medspillere i alle vore øvrige projekter og processer, og at de får forståelse for hele vort værdigrundlag. En af vore overordnede målsætninger er at være en Attraktiv og ansvarlig arbejdsplads. Med det mener vi, at Grundfos A/S skal være en arbejdsplads med tilfredse medarbejdere og et sundt og sikkert arbejdsmiljø, samtidig med at vi bidrager til en bæredygtig udvikling. På den baggrund, er jeg stolt af, at det også i 2004 er lykkedes at opnå rigtig flotte miljøresultater, For mig er det en klar indikation af, at miljøledelse er dybt forankret i den måde, vi driver virksomhed på. I denne miljøredegørelse dokumenteres det, at det igen er lykkedes at skabe gode resultater på mange områder. Vi har været i stand til fortsat at reducere energi og kemikalieforbruget og at fastholde det lave antal ulykker. Igen i år har vore medarbejdere været særdeles aktive i forhold til miljøforbedringer antallet af forbedringsforslag er steget med mere end 50 % i forhold til 2003. som alle øvrige selskaber i Danmark er salgsselskabet nu certificeret i henhold til ISO 14001, OHSAS 18001, EMAS og Bekendtgørelse nr. 923. I 2004 har vi yderligere haft den glæde at kunne fejre anerkendelser for vores indsats på miljøområdet med dansk diplom i Prisen for bedste miljørapportering 2004. I begrundelsen stod der blandt andet: Grundfos miljørapport udstråler ansvar og betydelig indsats i arbejdet med miljø og arbejdsmiljø. Rapporten viser, at Grundfos er på forkant med udviklingen, og resultaterne tilskrives medarbejdernes indsats. I denne miljøredegørelse er der ud over dokumentation for de mange indsatsområder også beskrivelser af de nye tiltag, der er eller vil blive iværksat. Jeg glæder mig igen i år over de mange beviser på, at bæredygtighed og troværdighed går hånd i hånd i Grundfos A/S, og at vi som virksomhed arbejder målrettet på fortsat at være en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads. Lars Aagaard Administrerende direktør GRUNDFOS A/S 2004 blev også året, da vores danske salgsselskab - som det første i koncernen blev miljøcertificeret i henhold til de nyeste standarder indenfor miljø og arbejdsmiljø. Nøjagtig 11/03-2005 MILJØREDEGØRELSE 2004 5

Overordnede miljømålsætninger Område sætning Termin El Reducere det indekserede elforbrug med 30 % ift. 1995/96 31/12-2005 Vand Reducere det indekserede vandforbrug med 50 % ift. 1995/96 31/12-2005 Spildevand Reducere indholdet af olie/fedt med 80 % (120 mg/l) ift. 1996/97 31/12-2005 Kemikalieaffald Reducere den indekserede mængde med 50 % ift. 1997 31/12-2005 Kemikalieforbrug Reducere det indekserede forbrug med 25 % ift. 2001 31/12-2005 Kemikalier antal røde Reducere antallet af røde kemikalier til 50 stk. ift. 58 stk. i 2003 31/12-2005 Ulykkesfrekvens Reducere ulykkesfrekvens til 17,0 31/12-2005 Ulykkesbetinget fravær Reducere ulykkesbetinget fravær til 2,0 31/12-2005 Ensidigt gentaget arbejde Min. 85 % af medarbejdere skal arbejde ved EGA-grønne arbejdspladser 31/12-2005 Støj Min. 90 % af arbejdspladser skal være grønne mht. støj, dvs. <80 db(a) 31/12-2005 Elforbrug, produkter 80 % af alle nye produkter der udvikles skal have et energiforbrug der er minimum 5 % mindre end den tidligere model 31/12-2006 Materialeforbrug, produkter 80 % af alle nye produkter skal som udgangspunkt have 3 % mindre materialeforbrug end den tidligere model 31/12-2006 Salg af E-pumper Øge salgsdelen af E-pumper med 10 % i forhold til 2004 31/12-2005 For alle målsætningerne gælder det, at de skal opnås ved løbende forbedringer år for år. Der er gjort rede for delmål i de afsnit som omhandler de enkelte målsætninger. For de miljøforhold som er indekseret, er udgangsåret for målsætningen altid indekseret som 100. 6 MILJØREDEGØRELSE 2004

Koncernpolitikker Grundfos ønsker at fremstå som en ren virksomhed, hvor bæredygtighed og troværdighed er afgørende parametre for den måde, vi ønsker at drive virksomhed på. Miljøpolitikken Grundfos ønsker at fremstå som en ren virksomhed, hvor bæredygtighed og troværdighed er afgørende parametre for den måde, vi ønsker at drive virksomhed på. Grundfos vil åbent og aktivt bidrage til forbedringer af såvel det interne som det eksterne miljø, og vil gennem en proaktiv indsats arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Koncernen vil som minimum leve op til nationale og internationale miljøkrav. Indsatsen herfor skal primært være forebyggende. midlet i alle produktionsselskaber er certificeret miljøledelse. Inden for økonomisk forsvarlige rammer skal belastningen af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret overalt i virksomheden ved udvikling af nye produkter og processer. Miljøbelastningen i hele produktets levetid skal være vurderet og beskrevet. Hvor det er muligt, skal produkterne konstrueres for genanvendelse og recycling, ligesom det skal sikres, at produkt og emballage kan bortskaffes på forsvarlig vis. Grundfos serviceafdelinger skal kunne modtage, reparere eller anvise bortskaffelseskanaler for udtjente produkter. Grundfos skal tilstræbe den mest rationelle fabrikationsmetode under hensyntagen til miljøet og anvende renere teknologi, hvor det er økonomisk og teknisk muligt. Koncernens indkøb skal baseres på partnerskab, hvor etik og størst mulig hensyn til miljøet indgår som afgørende elementer. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i god og sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Entreprenører, der arbejder på koncernens anlægsområder, er underlagt samme arbejdsmiljømæssige krav, som gælder for vore egne medarbejdere. Grundfos vil ved afhændelse af besiddelser sikre, at disse afleveres i miljømæssig forsvarlig stand. Gennem uddannelse og information vil koncernen motivere medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessegrupper til miljøbevidsthed. Personalepolitikken (udsnit) Her beskrives alene det afsnit i vor personalepolitik, der har direkte reference til arbejdsmiljøet. Overalt skal tilstræbes et arbejdsmiljø, som er attraktiv for nuværende såvel som fremtidige medarbejdere, og som tilskynder dem til at udnytte deres evner samt giver arbejdsglæde og trivsel. Grundfos er sig sit sociale ansvar bevidst og ansætter også medarbejdere på særlige ansættelsesvilkår. Politikken for sundhed og trivsel Medarbejdernes sundhed og trivsel ligger Grundfos på sinde. Derfor tilstræber vi et sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor den enkelte oplever en god balance mellem egne ressourcer og virksomhedens forventninger. Vi vil fremme en kultur, der hjælper medarbejderne til at opbygge de fysiske og psykiske ressourcer, der er nødvendige i en dynamisk virksomhed. Den enkeltes ressourcer påvirkes af den valgte livsstil, og valg af livsstil er den enkeltes ansvar. Men som en ansvarlig arbejdsplads vil Grundfos blandt andet gennem formidling af viden støtte medarbejderne i at træffe fornuftige valg om sund levevis. MILJØREDEGØRELSE 2004 7

Væsentlige miljøforhold og ændringer siden sidste miljøredegørelse Via en indledende kortlægning er udpeget en række direkte og indirekte miljøforhold, som Grundfos løbende overvåger. For de væsentligste miljøforhold opstilles der målsætninger for at opnå løbende forbedringer. Via en indledende kortlægning er udpeget en række direkte og indirekte miljøforhold, som Grundfos løbende overvåger. For de væsentligste miljøforhold opstilles der målsætninger for at opnå løbende forbedringer. Kriterierne for udpegning af væsentlige miljøforhold er følgende: Risiko for overtrædelse af lovkrav og andre krav Risiko for sikkerhed og sundhed Bæredygtighed vurderet ud fra livscyklusberegninger Væsentlighed vurderet i forhold til branchen Forbrug af knappe ressourcer Økonomisk belastende miljøforhold Egne krav og politikker De direkte miljøforhold, som er udpeget som de væsentligste, på baggrund af kriterierne er: Elforbrug Vandforbrug Udledning af stoffer via spildevand Kemikalieaffald Anvendelse af kemiske hjælpestoffer i produktionen Ulykkesfrekvens Ulykkesbetinget fravær Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Støj (internt) I løbet af år 2004 er der ikke sket ændringer i opgørelsen af de væsentlige miljøforhold. Derudover overvåges en række andre miljøforhold, såsom: sundhedsfremme, socialt engagement, psykisk arbejdsmiljø, gravid APV, Tunge løft, rumvarme, emissioner til luft, affaldsmængder generelt, støj (eksternt) og forbrug af råvarer. De indirekte miljøforhold, som er udpeget som de væsentligste er: Elforbrug, produkter Materialeforbrug, produkter Miljøforhold hos leverandører Salg af E-pumpe (energisparepumpe) I år 2004 er der indført ny teknologi i flere processer, men ikke tilgået nye procestyper. I 2003 påbegyndte Grundfos et omfattende projekt MR13. MR13 går ud på at formindske gennemløbstiden for vores produkter. Projektet har bevirket store omflytninger, som nu er ved at være færdige. Da en del af fabrikkerne er blevet vendt på hovedet har 2004 været et år, som fabrikkerne har brugt til at indsamle data til et nyt basisgrundlag for fastsættelse af målsætninger for 2005 og fremefter. Miljøredegørelsen for 2004 omfatter i modsætning til tidligere også Grundfos koncernens danske salgsselskab, Grundfos DK A/S (GDK). I 2004 blev GDK som det første salgsselskab i Grundfos koncernen certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001 og Bekendtgørelse nr. 923. GDK, som betjener det danske hjemmemarked, har hovedadministrationen beliggende i Bjerringbro og et service center med speciale indenfor spildevand beliggende i Brøndby. For GDK er det vurderet, at langt den væsentligste aktivitet i miljømæssig henseende er salget af energisparepumper. 8 MILJØREDEGØRELSE 2004

Organisation Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag som stilles af medarbejderne. I år 2004 er der alene stillet 3050 forslag. Den centrale miljøfunktion består af Bedriftssundhedstjenesten (BST), Sikkerhedsafdelingen, Vagttjenesten og Miljøafdelingen. Da Grundfos er certificeret efter Arbejdsministeriets Bekendtgørelse nr. 923, ophører Grundfos BST-pligt pr. 1/1-2005. Medarbejderne fra BST overflyttes derfor til miljøafdelingen pr. 1/1-2005. FABRIK DIREKTIONEN CENTRAL SERVICE Miljø Miljøledelsessystemet hos Grundfos er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse, hvor den centrale miljøfunktion har den koordinerende rolle. I det daglige arbejde med at opnå løbende forbedringer på miljøområdet spiller de tværgående arbejdsgrupper (erfagrupper) en væsentlig rolle. De tværgående erfagrupper består typisk af en repræsentant fra hver af fabrikkerne/områderne og koordineres af den centrale miljøfunktion. Til at drive det daglige arbejde, har repræsentanterne decentralt etableret grupper på flere af fabrikkerne. Eksempler på tværgående erfagrupper på Grundfos: Miljø-erfagruppen APV-erfagruppen (arbejdsmiljø) Kemi-erfagruppen Støj-erfagruppen Løfte-erfagruppen Sikkerhedsgruppen Kontor og arbejdsmiljøgruppen FABRIK Miljø ERFAGRUPPE FABRIK FABRIK FABRIK Evaluering, audit og løbende forbedringer Auditering og evaluering af miljøstyringssystemet med faste mellemrum er en af grundpillerne til at fastholde forbedringsprocessen og sikre systemets fortsatte succes. Intern audit Hver fabrik auditeres minimum en gang årligt. De miljøansvarlige i produktionsselskaberne, som også er repræsentanter i Miljø-erfagruppen, er ansvarlige for planlægning MILJØREDEGØRELSE 2004 9

og gennemførelse af interne audits, i samarbejde med repræsentanter i APV-erfagruppen. De tværgående koncernauditeringer følger en overordnet plan for de danske selskaber såvel som koncernen. Til disse auditeringer har Grundfos et team af auditorer bestående af egne medarbejdere, som har gennemgået en auditoruddannelse. Hver division auditeres minimum en gang hvert 2. år. De rejste afvigelser registreres og følges op af handlingsplaner. Som noget nyt er koncernauditteamet begyndt at auditere produktionsselskaberne i koncernen, som ikke bærer Grundfos navnet. Disse selskaber skal auditeres hvert 3. år. Erfaringerne med de interne auditeringer såvel på fabrikssom på koncernniveau viser, at der opnås en klar forbedring i forståelsen af miljøforholdene. Auditeringerne bidrager til øget medarbejderengagement i miljøarbejdet. Ekstern audit Dansk Standard gennemfører to opfølgnings-audits om året. De eksterne audits er hovedsageligt kilde til forbedringer på systemniveau. Ledelsens evaluering Grundfos øverste ledelse evaluerer miljøstyringssystemet en gang årligt i samarbejde med den centrale miljøafdeling. Her evalueres om miljøstyringssystemet er velfungerende ud fra en række kriterier: Samarbejde med og tilfredshed hos eksterne myndigheder Opfyldelse af krav i ISO 14001 standarden, OHSAS 18001 standarden, Bekendtgørelse nr. 923 og EMAS forordningen Opfyldelse af miljømålsætninger og delmål Auditresultater, interne såvel som eksterne Fastsætte nye mål Udover at evaluere miljøstyringssystemet i det forgangne år har ledelsens evaluering også til formål at udpege fremtidens indsatsområder. Nye målsætninger opstilles, behov for ændrede strategier diskuteres og retningslinierne for miljøarbejdet i det kommende år fastsættes. Miljøforbedringsforslag Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag som stilles af medarbejderne. Miljøforbedringsforslagene bliver opsamlet i en forbedringsforslagsdatabase som sikrer opfølgning af disse, samt giver mulighed for tværgående læring. I år 2004 er der alene stillet 3050 forslag, hvilket svarer til en stigning på godt 50 % i forhold til 2003. Antal miljøforbedringsforslag, akkumuleret Grundfos A/S Stk. Miljøforslagene dækker miljøområdet bredt, og i lagkagediagrammet er vist, hvordan forslagene emnemæssigt fordeler sig for 2004. Tilløb til ulykker udgør 25 % af de samlede miljøforbedringsforslag i 2004, som er en stigning på 4 % i forhold til 2003. Den stigende registrering af tilløb til ulykker skal ses som et udtryk for at vi bliver bedre og bedre til at opdage farlige situationer som potentielt kan udvikle sig til ulykker, hvilket også afspejler medarbejdernes engagement og medansvar. Fordeling af miljøforbedringsforslag Grundfos A/S Beredskab 1 % Transport 1 % Ensidigt gentaget arbejde 1 % El og varme 6 % Vand og spildevand 3 % Affald 6 % Kemikalier 3 % Arbejdsmiljø og sikkerhed 54 % Tilløb til ulykker 25 % 10 MILJØREDEGØRELSE 2004

Produkternes miljøforhold Grundfos bruger livscyklusvurdering som et værktøj til at vurdere hvor meget bedre en ny version af et produkt er i forhold til den gamle med hensyn til miljøbelastning. Livscyklusvurdering er en af de metoder vi på Grundfos anvender til at bestemme hvad der er væsentligt og mindre væsentligt for os at fokusere på i miljøsammenhæng. Samtidig er livscyklusvurdering et værktøj til at vurdere hvor meget bedre en ny version af et produkt er i forhold til den gamle med hensyn til miljøbelastning. Livscyklus for en Grundfos pumpe kan inddeles i faserne: Produktudvikling (valg af materialer) Produktion Salg Transport Brug Bortskaffelse Grundfos indflydelse på miljøpåvirkningerne i brugs- og bortskaffelsesfaserne bestemmes i høj grad i udviklingsfasen, idet det er her pumpens elvirkningsgrad og materialesammensætning bestemmes. Beskrivelsen af disse faser er sammenfattet i dette afsnit. Udvikling og salg af energibesparende pumper For en Grundfos pumpe udgør energiforbruget i brugsfasen langt den største del af pumpens miljøbelastning set i et livscyklusperspektiv. Derfor er dette også set med globale øjne langt det væsentligste miljøforhold for Grundfos. I udviklingsfasen er der derfor meget fokus på at optimere pumpernes elvirkningsgrad, så forbruget af energi i forhold til pumpernes ydelse bliver så lavt som muligt. Grundfos har igennem en del år haft målsætning på området. Den nye skærpede målsætning er: 80 % af de nye produkter der udvikles frem til år 2006 skal som minimum have et elforbrug der er 5 % mindre end i den tidligere model. Resultatet for pumper frigivet til salg i år 2004 er vist i tabellen på side 12. Der er i 2004 frigivet syv pumper til salg, hvoraf de fire er sammenlignelige med en tidligere model. Af de fire der er sammenlignelige med en tidligere model, opfylder tre af dem målsætningen om en reduktion på 5 %. Den sidste har en reduktion på energibesparelsen på 0,8 %. Det er ikke kun udviklingsfasen der er væsentlig for udbredelsen af de energibesparende pumper. Salgsfasen er også vigtig, da det er her kunden skal overbevises om, at den energibesparende model er den rigtige, selv om den ved indkøbet er lidt dyrere. sætningen for det danske salgsselskab, GDK, var, at øge salgsandelen af E-pumper med 3 % i løbet af 2004 i forhold til år 2003. Der er gjort forskellige tiltag for at fremme dette: Medvirken i at afholde kampagner for at fremme energisparepumper både i forbindelse med ELFOR (business to business) samt Energisparefonden (slutbrugere). Kampagne i forbindelse med indførelse af ny Varmenorm DS 469. Afholdelse af Alpha arrangementer og pumpeskoler. Status på målsætningen er at GDK i 2004 øgede salgsandelen af E-pumper (energisparende pumper) med 11 % i forhold til 2003 og målsætningen for 2004 er nået. Denne meget positive udvikling er blandt andet et resultat af Grundfos aktive indsats. Sammen med de vigtigste aktører på pumpemarkedet, producenterne, grossisternes brancheforening og VVS-installatørernes brancheforeninger, gik Elsparefonden i september 2004 i luften med en reklamekampagne, der skal øge forbrugernes (husejernes) bevidsthed om elbesparende cirkulationspumper. Grundfos har i den forbindelse spillet en aktiv rolle både før, under og efter kampagnen. Den nye målsætning er, at øge salgsandelen af E-pumper med 10 % i løbet af 2005 i forhold til år 2004. MILJØREDEGØRELSE 2004 11

Materialeforbrug og -sammensætning Materialeforbrug og -sammensætning er også væsentlige miljøforhold for Grundfos produkter ud fra en livscyklusbetragtning. Grundfos har også indenfor materialemængder haft en målsætning igennem flere år. Den nye målsætning er: 80 % af alle nye produkter der udvikles i perioden frem til år 2006 skal som udgangspunkt have 3 % mindre materialeforbrug end den tidligere model. Resultatet for pumper frigivet til salg i år 2004 er vist i nedenstående tabel. Af de fire der er sammenlignelige med en tidligere model, opfylder to af dem målsætningen om en reduktion på 3 %, hvorimod de to sidste har et større materialeforbrug. Pumpen med den største stigning i materialeforbrug er pumpen MeCR. Man har ved uvikling af denne nye pumpemodel ønsket at udvide pumpens applikationer inden for industrien blandt andet ved at gøre den mere robust. Energimålsætningen er ved denne pumpemodel prioriteret højest, da man i livscyklusberegningen har beregnet at et at et større ressourcetræk med hensyn til materialer (jern) har forsvindende lille betydning for miljøpåvirkningen i forhold til betydningen af det mindre energiforbrug. Mængderne af materiale er dog ikke det eneste væsentlige element i denne sammenhæng. Også valget af materialetyper er vigtige for produkternes samlede miljøperformance. Valget af materialer kan have betydning i flere af produkternes livscyklusfaser. Dels kan nogle materialer være knappe ressourcer og er af den grund vigtige at minimere brugen af, dels kan nogle materialer afgive miljøeller helbredsmæssigt skadelige dampe i forbindelse med brugen af produktet og endelig kan nogle materialer være uhensigtsmæssige af hensyn til mulighederne for at genanvende dele af produktet i bortskaffelsesfasen. Dette aspekt har ikke mindst fået betydning efter vedtagelsen af de to EU-direktiver WEEE- og RoHS-direktiverne: WEEE-direktivet omhandler affald af elektriske og elektroniske produkter og stadfæster at ansvaret for dette affald ligger hos producenterne af produkterne. RoHS-direktivet forbyder brugen af en række konkrete materialer til fremstilling af elektriske og elektroniske produkter. På baggrund af direktiverne har Grundfos udarbejdet en strategi for udfasning af de materialer som bliver forbudte. Herunder særligt for udfasning af bly til lodning. Produkt Energi Materiale Bortskaffelsesvejledninger Resultat Resultat MeCR * - 5 % - 18,5-3 % + 29 MG100-5 % - 0,8-3 % + 7,9 Inline TP Large - 5 % - 22,6-3 % - 13,6 CS2610-5 % - 28-3 % - 12,2 AP 11 kw Dosing DME3 Nye produkter og derfor ingen umiddelbar sammenligning. TP serie 400 * Ved en fejl blev MeCR medtaget i miljøredegørelsen for 2003. Produktet blev først frigivet til salg i januar 2004. 12 MILJØREDEGØRELSE 2004

Indkøb og partnerskab Miljøledelse er integreret i indkøbsfunktionens daglige arbejde og i samarbejdet med leverandørerne. Et voksende område i miljøstyringssystemet er at identificere interessenternes forventninger og krav til Grundfos, samt at identificere interessenternes indflydelse på Grundfos miljøforhold. Interessenterne er for Grundfos primært kunder, myndigheder, naboer/det omgivende samfund og leverandører. Leverandørerne er identificeret som den af de nævnte interessentgrupper der har størst indflydelse på Grundfos miljøforhold. Derfor er indkøb og partnerskab med leverandører udpeget som et væsentligt indirekte miljøforhold. Miljøledelse er integreret i indkøbsfunktionens daglige arbejde og i samarbejdet med leverandørerne. Indkøbene kan inddeles i tre hovedkategorier: Råmaterialer (rustfrit stål, kobbertråd, plast, gummi, maling osv.) Maskiner og udstyr Hjælpematerialer og reservedele Indkøbsfunktionen sikrer, at Grundfos har leverandører som lever op til de gældende miljøkrav. Leverandørerne indenfor kategorierne råmaterialer og hjælpematerialer + tilbehør miljøvurderes ved brug af et skema. Metoden er ved at blive evalueret, og der er nedsat en projektgruppe for at optimere denne proces. Ved investering i maskiner og udstyr anvendes en miljøinvesteringsrapport for at sikre, at nye maskiner og udstyr belaster miljø og arbejdsmiljø så lidt som muligt. Det er Grundfos vurdering og erfaring, at vi i størst mulig grad kan samarbejde proaktivt med leverandørerne omkring forbedringer på miljø- og arbejdsmiljøområdet, hvis vi har få leverandører, som vi til gengæld har et omfattende partnerskab med. Forudsætningen for et godt partnerskab er blandt andet, at begge parter spiller med åbne kort samt afsætter tid og ressourcer til at opnå kendskab til hinandens processer. Et eksempel på tæt samarbejde, er samarbejdet med Grundfos kemikalieleverandører. Leverandørerne har ikke betænkeligheder ved at udlevere fortroligt materiale om produkternes sammensætning oplysninger der for vores miljøfunktion er vigtige i vurderingen af produkternes miljømæssige belastning. Samarbejdet har bevirket, at Grundfos også er med på råd inden nye produkter udvikles til vores produktion. Et andet eksempel er partnerskabet med vores hovedleverandør af hårdmetalværktøjer. Grundfos har oprettet en tværgående arbejdsgruppe, Skæregruppen, bestående af medarbejdere fra forskellige produktionsområder, som sammen med hovedleverandøren af hårdmetalværktøjer arbejder med procesoptimeringer. MILJØREDEGØRELSE 2004 13

Råvarer Råvareopgørelsen omfatter forbruget af de væsentligste råvaretyper. Materialerne som anvendes til fremstilling af pumperne udgør en miljøpåvirkning i form af træk på naturens ressourcer. Materialerne indkøbes enten som råvarer eller som halvfabrikata, hvor råvarer defineres som materialer indkøbt til videre forarbejdning hos Grundfos. I denne rapport samt i tidligere EMAS rapporter har vi opgjort mængden af råvarer, mens mængden af halvfabrikata ikke har været medregnet. Undtagelse fra dette er, at antallet af print er medtaget for at synliggøre aktiviteten i vores elektronikproduktion. Materialer indkøbt som halvfabrikata er vanskelige at opgøre i rene materialer, idet et halvfabrikata typisk er sammensat af mange forskellige materialer. Halvfabrikata udgør imidlertid en stadigt stigende del af de indkøbte materialer. For at synliggøre dette har vi udarbejdet en opgørelse, som et estimat for hvor stor en andel henholdsvis råvarer og halvfabrikata udgør. Da halvfabrikata således udgør ca. 57 % af materialerne vil det blive overvejet, hvordan disse fremover i højere grad kan deles op i nogle overordnede materialegrupper. Det generelle billede for råvaremængderne er at de stort set alle er steget i forhold til 2003, hvilket hænger sammen med en øget omsætning. Der er i år 2004 sket en stigning i antallet af print på 16 %, i forhold til 2003, hvilket tilskrives øget produktion og anvendelse af elektronik i vore energibesparende produkter. I forbruget af støbejern/støbegods, kobber og vandbaseret maling, er der i 2004 sket de største stigninger i forhold til 2003. Støbejern/støbegods er steget med 18 %, kobber er steget med 24 % og vandbaseret maling med 13 %. Alle tre stigninger tilskrives øget produktion samt at Grundfos har udvidet sit produktsortiment inden for spildevandspumper. Med hensyn til forbruget af Titan er der i 2004 sket en reducering i forhold til 2003. Reduceringen er på 82 % og tilskrives udfasning af komponenter til underleverandører. Råvareopgørelse 1.1.04 til 31.12.04 Enhed Bjerringbro Aalestrup Langå Total 2003 Total 2004 Rustfrit stål kg 11.564.843 185.146 0 11.133.659 11.749.988 Stål kg 768.926 11.310 0 706.651 780.236 Støbejern/støbegods kg 2.891.599 0 341.418 2.662.608 3.233.017 Kobber kg 1.748.357 0 0 1.333.172 1.748.357 Aluminium kg 3.965.046 0 122.910 3.924.479 4.087.956 Termoplast kg 1.306.284 0 0 1.203.689 1.306.284 Rågummi kg 0 46.745 0 49.105 46.745 Maing/vandbaseret kg 45.468 0 0 39.739 45.468 Papemballage kg 2.180.501 52.918 101.680 2.146.613 2.335.099 Træemballage kg 799.194 645.354 23.284 1.592.551 1.467.831 Lakeret kobbertråd kg 1.342.730 0 0 1.275.391 1.342.730 Titan kg 2.570 0 0 4.690 2.570 Epoxy kg 84.769 181 158 86.812 85.108 Grundfos motorvæske kg 32.597 0 8.373 37.663 40.970 Print stk. 1.426.158 1.231.298 1.426.158 I 2004 er 92 % af den samlede mængde aluminium købt som sekundært aluminium, der kommer fra genbrug af øldåser, bilfælger m.m. Derudover omsmeltes også aluminiumsemner fra gamle indleverede pumper. Anlægsområdet Brøndby bidrager ikke til opgørelsen. Opgørelse af råvarer og halvfabrikata Færdigvarer 59.462 Affald 9.687 Materialeindkøb i alt 69.149 Råvarer, total 29.616 Råvare, andel 43 14 MILJØREDEGØRELSE 2004

Arbejdsmiljø De senere års store fokus på arbejdsulykker har sat sine tydelige spor med en meget tilfredsstillende udvikling. I det følgende beskrives mål, indsats og resultater indenfor reduktion af antal arbejdsulykker, kemikalieforbrug, ensidigt gentaget arbejde og støj. Arbejdsulykker De senere års store fokus på arbejdsulykker har sat sine tydelige spor, med en meget tilfredsstillende udvikling. I 2000 havde Grundfos 173 ulykker med fravær, svarende til en ulykkesfrekvens på 34,5 (ulykker pr. 1 million arbejdstimer). I 2004 havde Grundfos 91ulykker med fravær, svarende til en ulykkesfrekvens på 18,2. Ulykkesfrekvens, Grundfos A/S målsætningen er hermed nået. Der er et markant fald i fraværet set i forhold til 2003. Dette skyldes blandt andet, at der har været konstant opfølgning på arbejdsulykker med fokus om tilbud om alternative jobs. For at fastholde en proaktiv indsats arbejdes der blandt andet med følgende tiltag: Systematiske sikkerhedsrunderinger. Fokus på housekeeping Fokus på tunge løft, enkeltløft såvel som samlet løftemængde over en arbejdsdag. Konsekvent opfølgning på arbejdsulykker, årsagsanalyse korrigerende handling termin ansvarlig. Instruktion af nye såvel som overflyttede medarbejdere. Fokus på brugen af de rigtige værnemidler til de enkelte medarbejdere såvel som arbejdsfunktioner. Fokus på brugen af hjælpeværktøjer. Fokus på tilløb til ulykker, individuelle målsætning i de enkelte fabrikker. Fokus på brugen af forbedringsforslag. Fokus på alternativ job. Frekvens Ulykkesbetinget fravær, Grundfos A/S sætningen for ulykkesfrekvensen er at reducere ulykkesfrekvensen til 17,0 inden udgangen af 2005 med et delmål for 2004 på 18,0. Status pr. 31/12-2004 er en ulykkesfrekvens på 18,2. Delmålet for 2004 er på 18,0 er hermed ikke nået. sætningen for det ulykkesbetinget fravær (fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer) er at reducere fraværet til 2,0 inden udgangen af 2005, med et delmål for 2004 på 2,0. Ved udgangen af 2004 er det ulykkesbetingede fravær 1,66 Frekvens MILJØREDEGØRELSE 2004 15

Kemikalier Af hensyn til det eksterne og interne miljø er det væsentligt til stadighed at fokusere på de kemiske hjælpestoffer som anvendes i produktionen. Kemiske hjælpestoffer omfatter blandt andet olier, sæber, syrer, baser, maling med mere. Der fokuseres både på mængden af kemikalier og på antal, opdelt efter kemikaliets farlighed. Antal kemikalier Grundfos har igennem mange år arbejdet på at reducerer antallet af anvendte råvarer og hjælpestoffer i produktionen. I 2003 valgte vi at sætte fokus mod de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer ved at opdele samtlige kemikalier i kategorierne i rød, gul og grøn. De mest skadelige er i kategorien rød og er dermed uønskede på sigt i virksomheden. Fordeling af kemikalier, Grundfos A/S kunne indføres på virksomheden med mindre det teknologisk ikke er muligt at finde et alternativ. For eksisterende produkter vil der blive udarbejdet handlingsplaner for substitution eller begrænsning i forbrug. Kemikalieforbrug En tværorganisatorisk kemi-erfagruppe har nu i 3 år målrettet arbejdet på at reducere kemikalieforbruget, hvilket er lykkedes med stor succes. sætningen for det indekserede kemikalieforbrug er at opnå en reducering på 25 % i forhold til 2001 inden 31/12-2005 med et delmål for 2004 på 21 %. Status for 2004 er en reduktion på 21 %. Delmålet er hermed nået. Kemikalieforbrug, Grundfos A/S for røde kemikalier Indeks sætningen for opdelingen af antal kemikalier i forhold til kemikaliernes farlighed er, at reducerer antal røde kemikalier til 50 inden 31/12-2005 med et delmål for 2004 på 54. Status pr. 31/12-2004 er på 47 røde kemikalier. Delmålet er hermed nået. Efter gennem et år at have arbejdet på denne måde og med en opfyldt målsætning er det besluttet at ændre strategi på kemikalieområdet. Kemikalierne vil fremover kun blive opdelt i kategorierne rød og grøn. Vurderingen vil blive foretaget på baggrund af de europæiske regler for klassificering af kemiske stoffer og produkter. Nye produkter der vil blive vurderet til at høre i kategorien rød vil ikke Eksempler på kemikaliereduktion i 2004: På grund af stigende forbrug af hydraulikolie i MF-fabrikken, har der i 2004 været ekstra fokus på reduktion af olieforbrug. I november 2004 blev et projekt reparationer af utætheder på støbemaskiner iværksat, på baggrund af et stigende efterfyldnings-forbrug. Projektet har hidtil vist en besparelse i forbruget af hydraulikolie på omkring 70 % af det tidligere forbrug. 16 MILJØREDEGØRELSE 2004

Opdeling af kemikalieforbruget efter kemikaliets anvendelse giver et godt overblik over, hvor de største potentialer for besparelser ligger. Som det ses på diagrammerne, er det især forbruget af bearbejdningsvæske, hydraulikolie og slipmiddel, der bidrager til det samlede forbrug. Andet 21 % Elektronik 1 % Opdeling af kemikalieforbrug Grundfos A/S Affedtningsmiddel 5 % Bearbejdningsvæske 21 % Ensidig gentaget arbejde (EGA) Alle arbejdspladser er registreret i en database udviklet til APV (arbejdspladsvurdering). APV-databasen bruges primært som et værktøj til løsning af arbejdsmiljøopgaver og giver samtidig et overblik over arbejdsmiljøet på Grundfos helt ned på afdelingsniveau. Databasen indeholder Psykisk arbejdsmiljø, Gravid APV, Støj og EGA vurderinger. På grund af den nye arbejdsmiljøreform skal sygefraværet også være en del af Grundfos APV. År 2005 skal bruges til at kortlægge hvordan vi får sygefraværet indarbejdet i dette. Arbejdspladserne er inden for hvert enkelt område klassificeret som røde, gule eller grønne, hvor grøn er den bedste klassificering. Slipmiddel 22 % Vandbehandling 5 % Kemikalie 2 % Rengøring 2 % Vangeolie 2 % Hydraulikolie 16 % Metoden til kortlægning af ensidigt gentaget arbejde indeholder også en vurdering af ensidigt belastende arbejde (EBA). En fuldstændig kortlægning af disse to danner fundamentet for en målrettet indsats med at nedbringe antallet af belastende arbejdspladser. Specialprodukt 3 % Kemi-erfagruppen fortsætter den målrettede indsats ved at fastholde fokus ved konkrete målsætninger om reduktion i de enkelte fabrikker, holdningsbearbejdning, uddannelse og fokus på økonomi. Der vil i 2005 være øget fokus på bearbejdningsvæske og affedtningsmidler. Det totale kemikalieforbrug for Grundfos A/S, samt forbruget og opdeling af kemikalieforbruget efter kemikaliets anvendelse på de fire anlægsområder i 2004, kan ses i Miljøregnskabet. sætning for EGA er at min. 85 % af arbejdspladserne skal være grønne inden udgangen af 2005 med delmål for 2004 på 83 %. Delmålet for 2004 er nået med 84 % grønne arbejdspladser, på baggrund af 3885 arbejdspladser. I 2004 har der blandt andet været en indsats i Grundfos IT-afdeling, med 64 % grønne arbejdspladser. Der blev foretaget en undersøgelse af arbejdspladserne af Grundfos egne terapeuter, og individuel tilbagemelding givet til medarbejderne. Efter indsatsen var der 84 % grønne arbejdspladser. Grundfos har igennem mange år arbejdet på at reducerer antallet af anvendte råvarer og hjælpestoffer i produktionen. MILJØREDEGØRELSE 2004 17

For at øge antallet af grønne arbejdspladser arbejdes der fortsat med at øge effektiviteten af jobrotation og øge automatisering af manuelle processer til eliminering af EGA. Kortlægningen af EGA visualiseres de enkelte afdelinger på layout med røde, gule eller grønne arbejdspladser. Røde arbejdspladser 5 % EGA 2004 Grundfos A/S I forbindelse med MR 13 projektet er der stadigvæk i 2004 sket en del flytninger af maskiner og udstyr. Der er i 2004 påbegyndt nye støjmålinger, som forventes at være færdige i 2005. Da kortlægningerne endnu ikke er helt færdige er det ikke muligt at opgøre fordelingen af røde, gule og grønne arbejdspladser pr. 31/12-2004. Ved indkøb af nye maskiner og tekniske hjælpemidler har Grundfos krav om at støjniveauet skal være under 80dB(A). Desuden må der ved installation af nye maskiner m.m. ikke ske en stigning af støjniveauet i området. Gule arbejdspladser 10 % Grønne arbejdspladser 84 % sætningen for støj er at min. 90 % af arbejdspladserne skal være grønne (<80 db) inden udgangen af 2005. Delmålet er 88,5 % inden 31/12-2004. Da det ved udgangen af 2004 ikke er muligt at opgøre fordelingen af arbejdspladser ved vi ikke om delmålet er nået. Eksempel på en EGA opgave i UP-fabrikken i 2004: Ved montering af kabler på styringer skal der presses hårdt i en kontakt som låses ved brug af en skruetrækker. Da skruetrækkeren let kan glide af låsen, medfører dette imidlertid en risiko for ulykker. I forbindelse med APV kom problemerne frem. Der blev i stedet fremstillet et fixtur med to bevægelige dele, som klemmer kablet fast i kontakten og skubber låsen på plads. Fiksturet fungerer tilfredsstillende, så medarbejderne slipper for ensidigt gentaget arbejde med store kraftkrav, samtidig med at ulykkesrisikoen er fjernet. Eksempler på reduktion af støjniveauet i 2004: Der har over flere år været forsøg med at reducere støjen ved brug af sømpistoler, men de har hidtid ikke givet det ønskede resultat. Der er nu fundet en løsning med at erstatte søm og sømpistol med skruer og skruepistol i stedet. Dette har givet stor tilfredshed i området. Der vil fortsat blive arbejdet med kortlægning og løbende iværksættelse af handlingsplaner i støj-erfagruppen, som arbejder med løbende forbedringer inden for støj området. Der er et stort potentiale i at udnytte de forbedringer/ ændringer af udstyr som medarbejderne kommer med via forbedringsforslag. Støj Alle produktionsområder er kortlagt med hensyn til intern støj og kontrolleres løbende ved ændringer af fabrikslayout eller ændring af produktionsudstyr. I kortlægningen klassificeres de enkelte produktionsområder efter om de er grønne (<80 db), gule (80-85 db) eller røde (>85 db). Alle arbejdspladser er registreret i en database udviklet til arbejdspladsvurdering. 18 MILJØREDEGØRELSE 2004

Sundhedsfremme For Grundfos handler sundhedsfremme om at skabe gode arbejdsvilkår og give medarbejderne viden til at træffe sunde valg, der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv. For Grundfos handler sundhedsfremme om at skabe gode arbejdsvilkår og give medarbejderne viden til at træffe sunde valg, der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv. Sundhedsfremme er ikke et isoleret begreb på Grundfos og bliver derfor ikke i hverdagen betragtet som et isoleret element. Sundhedsfremmebegrebet er en del af den helhed der skal være med til at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø. Grundfos udarbejdede i 2003 en sundhedspolitik, som er gældende for hele koncernen. Ideen bag denne politik er at den overordnet skal fungere som retningsgiver for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på virksomheden. Koncernpolitikken bygger på Grundfos formulerede menneskesyn, der bl.a. slår fast, at ethvert menneske er ansvarlig for sit eget liv men også det fællesskab og de samarbejdsrelationer, som han/hun indgår i. På Grundfos Intranet INSITE er der oprettet en side med værktøjer og andet info-materiale om sundhed og trivsel. Status på indsatsområder for 2004: Oprettelse af et center for sundhed og trivsel Gennemførelse af sundhedskampagner, 2 stk. Opstart på gennemførelse af sundhedsprofilsamtaler Fastholdelse af fokus på overvægt og rygproblemer Gennemføre 4 rygskolehold Tilbud om sund kost i kantinerne Fokus på rygestop I 2004 har 47 personer gennemført et rygskoleforløb fordelt på 4 rygskolehold. Der har i 2004 været afholdt et vægttabsprojekt med eksterne studerende med ca. 80 deltagere. Indsatsområder for 2005: Gennemførelse af sundhedskampagner inden for tungeløft og sund hud Gennemføre 4 rygskolehold Gennemføre rygestop-kurser Gennemføre 2 slankehold Gravid APV Er man gravid og ansat på Grundfos er der overblik over, hvilke arbejdspladser der er egnede og ikke-egnede for den gravide. Arbejdspladserne er klassificeret efter rød, gul, grøn, hvor grøn er den bedste klassificering. Der er til stadighed tiltag i gang for at forbedre de gravides arbejdsmiljø, hvilket hovedsageligt drejer sig om at undgå tunge løft og uheldige arbejdsstillinger. Grundfos har desuden fremstillet en folder, der fortæller om de væsentlige faktorer på den gravides arbejdsplads. MILJØREDEGØRELSE 2004 19

I forbindelse med kortlægningen af APV, indgår en vurdering af arbejdspladsen, med hensyn til egnetheden som gravid arbejdsplads. Status på gravid APV bliver løbende overvåget af Grundfos BST. Status pr. 31-12-2004 er 46 % grønne, 30 % gule og 24 % røde, på baggrund af 2313 arbejdspladser. Fraværstimer Samlet oversigt over fraværsmeldte gravide, Grundfos A/S Antal fraværstimer Antal fraværsmeldte gravide Ved fravær i forbindelse med graviditet kontaktes de gravide personligt for at høre om fraværsmeldingen skyldes arbejdsmiljøet. Siden 2000 er der sket en stor reduktion i antallet af fraværstimer og i antal fraværsmeldte gravide. Fraværsmeldte Psykisk arbejdsmiljø Når mennesker trives i deres dagligdag giver det et overskud af energi, som kan bruges til noget positivt. Menneskers liv er dynamiske. Deres dagligdag og privatliv udvikler sig hele tiden, og dette gør mennesker til en levende ressource. På Grundfos bliver sikkerhedsorganisationen uddannet i håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Dette for at kunne være med til at skabe rammerne for god trivsel på virksomheden. Der har deslige været afholdt temadage om stress for ledere og gennemført helbredssamtaler med medarbejdere med højt sygefravær. I det daglige foregår der aktiviteter så som udviklingssamtaler, strategisk kompetenceudvikling m.m., som også medvirker til at skabe rammerne for en god trivsel. I forbindelse med kortlægningen af APV, indgår en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø bliver opdelt på henholdsvis grønne, gule eller røde arbejdspladser. De grønne arbejdspladser er når det psykiske arbejdsmiljø er vurderet og diskuteret i afdelingen. Gule arbejdspladser er når der er opgaver i gang og de røde arbejdspladser er når arbejdspladsen endnu ikke er vurderet. Status på psykisk arbejdsmiljø bliver løbende overvåget af Grundfos egen BST afdeling. Status pr. 31-12-2004 er 84 % grønne, 15 % gule og 1 % der endnu ikke er vurderet. Dette er på baggrund af 4443 medarbejdere. I 2004 er andelen af grønne arbejdspladser i forhold til 2003 steget med 14 %. Når mennesker trives i deres dagligdag giver det et overskud af energi, som kan bruges til noget positivt. 20 MILJØREDEGØRELSE 2004

Socialt engagement Vi er ansvarlige over for vores medarbejdere og det samfund, der omgiver os, og vi lægger stor vægt på det ansvar vi har som virksomhed. Vi er ansvarlige over for vores medarbejdere og det samfund, der omgiver os, og vi lægger stor vægt på det ansvar vi har som virksomhed. I Grundfos sætter vi standarder og bryder grænser for, hvor langt virksomhedens sociale ansvar rækker sådan indledes Det sociale regnskab 2004 for Grundfos. Det sociale regnskab udarbejdes hvert tredje år og dokumenterer Grundfos indsats som socialt ansvarlig virksomhed. Det sociale regnskab 2004 findes på www.grundfos.dk. I dette regnskab findes målsætninger og langt mere detaljerede oplysninger. Dataene der er medtaget i denne redegørelse er et lille uddrag. Medarbejdere ansat på særlige vilkår Medarbejdere ansat på særlige vilkår er medarbejdere der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan klare et normalt fuldtidsjob, samt udviklingshæmmede. Medarbejderne er fordelt bredt i hele organisationen i det omfang, hvor job og vilkår tillader det. Opfølgning på langtidssyge medarbejdere Grundfos laver systematisk opfølgning på langtidsfravær på medarbejdere der er syge i mere end 35 kalenderdage. Opfølgningen på langtidsfraværet er en succes. Indsatsen medfører at medarbejderne enten genoptager deres arbejde, eller bliver ansat under særlige vilkår. sætningen for fastholdelse af langtidssyge på Grundfos er at mindst 75 % skal i arbejde igen. I 2004 opnåede Grundfos at få 69 % af de langtidssyge i arbejde igen på Grundfos, på baggrund af 157 afsluttede sager. Antal medarbejdere ansat på særlige vilkår, Grundfos A/S sætningen for produktionsmedarbejdere ansat på særlige vilkår er, at de minimum skal udgøre 3 % af den samlede medarbejderstab. Ved udgangen af 2004 havde Grundfos 108 medarbejdere ansat på særlige vilkår i de danske selskaber, hvilket svarer til godt 2,2 % på baggrund af 3858 medarbejdere. Antal ansat på særlige vilkår I grafen er ikke medtaget medarbejdere ansat under 28-aftale. MILJØREDEGØRELSE 2004 21

Afklaring af udsatte grupper Grundfos har stor erfaring med integration af udsatte grupper, da der i flere år er integreret mange forskellige mennesker, enten til fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Integrationsforløbene starter i fleksafdelingen med et afklaringsforløb og afhængig af medarbejderens kompetencer, fortsættes et jobtræningsforløb i ordinær produktion inden ansættelse. sætningen for Grundfos A/S med hensyn til afklaring af udsatte grupper er, at gennemføre mere end 45 afklaringer om året. I 2004 gennemførte 85 personer afklaringsforløbet og målsætningen er nået. I 2004 gennemførte 20 flygtninge /indvandrere afklaringsforløbet og efter endt integrationsforløb er 14 personer blevet ansat på Grundfos. Personerne er inkluderet i grafen. Fastholdelse af langtidssyge, Grundfos A/S Grundfos integrerer flygtninge og indvandrere til ordinær produktion, hvor en del af integreringen er danskundervisning. Grundfos har i samarbejde med sprogskolen i Viborg fået danskundervisning på virksomheden med egen sproglærer. Flygtninge og indvandrere med relevante uddannelser, der er målrettet funktionærstillinger på Grundfos integreres igennem individuelle forløb, hvor de kobles på en Grundfos-medarbejder som føl/praktikant. Dette for at lære arbejdsnormer/kultur på en dansk arbejdsplads. I forløbet får de faglige udfordringer der giver dem mulighed for til at afprøve deres kompetencer. På den måde opkvalificeres de til at kunne varetage et job, når der opstår en ledig stilling. Fastholdt på Grundfos I Grundfos sætter vi standarder og bryder grænser for, hvor langt virksomhedens sociale ansvar rækker. 22 MILJØREDEGØRELSE 2004

Eksternt miljø Forbrug af ressourcer i form af el, vand og varme var noget af det første der kom på Grundfos miljødagsorden, og der er siden 1995/1996 opnået gode resultater. Forbrug af ressourcer i form af el, vand og varme var noget af det første der kom på Grundfos miljødagsorden, og der er siden 1995/1996 opnået gode resultater. Tendensen til udviklingen i forbruget er dog stagnerende, hvilket er udtryk for at der er nået et niveau, hvor yderligere reduktioner er vanskelige eller ikke er økonomisk bæredygtige. For alle tre typer forbrug har det stor betydning, at der tages højde for ressourceforbrugene ved indkøb af nyt produktionsudstyr. Grundfos har indført en procedure til at sikre dette i form af en miljøkontrolrapport som skal udfyldes ved hver nyinvestering af udstyr. El Det indekserede elforbrug er reduceret med i alt 29 % siden udgangsåret 1995/96, dog har udviklingen de sidste 5 år været stagnerende. Grundfos har i 2004 haft en besparelse på 1 % i forhold til 2003 på trods af installation af flere nye køletårne, vaskere og teststande. Besparelsen skyldes først og fremmest optimering af produktionsprocesser, brug af tænd og sluk ure på maskinerne, udskiftning af gamle maskiner til nye, som er mere energibesparende og ikke mindst fokus på elbesparelser i det daglige og op til ferier. med Grundfos er i gang med at kortlægge elforbruget på udvalgte fabrikker. Det er forventningen at finde frem til hvor stort det reelle potentiale er for at reducere elforbruget yderligere samt udpege konkrete tiltag. Det absolutte elforbrug kan ses i miljøregnskabet. Vand Det indekserede vandforbrug er reduceret med 46 % siden udgangsåret 1995/96. Den store reduktion er opnået gennem både små og store tiltag lige fra vandbesparende toiletter og vandhaner til større tiltag om genbrug og optimering af vandforbruget i produktionsprocesser. Grundfos har i 2004 haft et merforbrug på 3 % i det indekserede vandforbrug i forhold til 2003. Elforbrug, Grundfos A/S sætningen for det indekserede elforbrug er at opnå en reducering på 30 % i forhold til 1995/1996 inden 31/12-2005 med et delmål for 2004 på 29 %. Status for 2004 er en reduktion på 29 %. Delmålet er hermed nået. For yderligere at opnå besparelser på elforbruget, har Grundfos allieret sig med Energi Midt, som i samarbejde Indeks MILJØREDEGØRELSE 2004 23

Årsag til det stigende vandforbrug er hovedsageligt: MR13 projektet, hvor en del udstyr er flyttet rundt, har medført ændringer af rørledninger. Det har medført ekstra tømninger af køleanlæg, vaskere m.m. Det samme gælder for sprinkleranlæg, som i den henseende også er blevet tømt flere gange. Grundfos testområde er blevet udvidet (SYD2) og dermed medført installation af flere nye køletårne og testbassiner. Buffertanken til det store køleanlæg i Bjerringbro har været utæt grundet et sprunget vandrør. Generelt installation af nye vaskere og teststande grundet øget produktion. sætningen for det indekserede vandforbrug er at opnå en reducering på 50 % i forhold til 1995/1996 inden 31/12-2005 med delmål for 2004 på 49 %. Status for 2004 er en reduktion på 46 %. Delmålet er ikke nået. Vandforbrug, Grundfos A/S Grundfos er, i samarbejde med Teknologisk Institut m.fl., med i et projekt Bioteks, hvor der arbejdes med at reducere vækst af biofilm i vandsystemer, for at forlænge levetiden af vand i teststande og vaskere. Grundfos har som pumpevirksomhed mange teststande, og en optimering af disse vil have stor betydning for det samlede vandforbrug. Projektet løber over en periode på 4 år. Det absolutte vandforbrug kan ses i miljøregnskabet. Varme Forbruget af rumvarme er korrigeret i forhold til antallet af graddage samt det opvarmede areal. Udover rumvarme anvendes også procesvarme i form af naturgas. Naturgas er afgrænset til få områder af produktionen. Undtagelsesvis er anlægsområdet Brøndby, hvor naturgas er den eneste varmekilde. I løbet af de sidste 6 år, er udviklingen af det indekserede rumvarmeforbrug steget med 7 %. Der har dog i 2004 været et fald på 4 % i forhold til 2003. Den samlede udvikling tilskrives øget ventilation, hvilket har stor betydning for varmeforbruget. Luften skal opvarmes til et minimumstemperatur for at ventilationen ikke føles som træk. Grundfos har valgt at prioritere medarbejdernes velbefindende, selv om det giver et øget varmeforbrug. I 2004 er nogle gamle ventilationssystemer blevet udskiftet til nyere systemer med højere virkningsgrader. Dette er en af grundene til reduceringen på 4 % i 2004 i forhold til 2003. Indeks Der er ingen overordnet målsætning for rumvarme, men den overvåges løbende af Miljøafdelingen. For at reducere varmeforbruget, vil der fortsat være fokus på at reducere unødvendigt varmeforbrug i ferier og weekender. Varmeforbruget styres centralt via et CTS-anlæg. For at reducere vandbruget yderligere, arbejder Grundfos løbende med procesoptimeringer. Grundfos har desuden bestemt at der ved nyinstallationer eller flytninger af udstyr der bruger vand skal påsættes et vandur med efterfølgende fast aflæsning. Der vil hermed være mulighed for at reagere hurtigere ved utætheder, overforbrug m.m. Det totale rumvarme- og naturgasforbrug for Grundfos A/S samt på de fire anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 24 MILJØREDEGØRELSE 2004

Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Emissioner til luften Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Emissioner til luft sker gennem mere end 475 afkast, der er jævnt fordelt på tagene i de fire anlægsområder. Til hvert afkast er tilkoblet procesudstyr som under drift bidrager med en række miljøbelastende stoffer. Der gennemføres løbende ændringer på eksisterende procesudstyr og bygningsinstallationer, som relaterer til renere teknologi. Alle filtre i procesudsugningerne renses eller udskiftes efter en fast plan. Forbruget af hjælpestoffer reduceres overalt i virksomheden og miljøskadelige stoffer substitueres så vidt muligt af mindre belastende stoffer. Alt sammen forhold der reducerer luftemissionernes miljøbelastning. Alle hovedtyper af processer, der anvendes på Grundfos, er vurderet og kvantitativt beskrevet i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Stofferne der udledes til luften via afkastene kan inddeles i hovedgrupperne: Organiske opløsningsmidler Metalstøv Uorganisk syre Olie-aerosoler Støv i øvrigt Særligt miljøskadelige stoffer Olietåger 40 % Støv iøvrigt 5 % Metalstøv 0 % Uorganiske syrer 1 % Fordeling af emissioner Grundfos A/S SOx + NOx 1 % Særligt miljøskadelige stoffer 0 % Organiske opløsningsmidler 53 % Under kortlægningen er det beregnet, hvor meget af hver stofgruppe der udledes pr. driftstime for hver enkelt type procesudstyr. Via oplysninger om antallet af driftstimer kan den totale udledte stofmængde beregnes. Diagrammet viser den totale emission for Grundfos A/S fordelt på hovedgrupperne. Siden 2001 har vi haft en stor reduktion i den totale emission, hvilket først og fremmest skyldes en effektivisering af produktionsprocesserne. Den totale mængde emission for Grundfos A/S, samt mængde og fordeling af emissioner efter hovedgrupper på de fire anlægsområder i 2004, kan ses i Miljøregnskabet. MILJØREDEGØRELSE 2004 25

Støj- og lugtforhold Der er ikke konstateret overskridelser af de eksterne støjkrav på de fire anlægsområder. Der har i 2004 ikke været eksterne klager. Støjkrav Dag / db Aften / db Nat / db Centerområde 55 45 40 Boligområde 55 40 35 Blandet boligog erhvervsområde 55 45 40 Spildevand Grundfos har arbejdet med at reducere mængden af forurenende stoffer i spildevandet gennem flere år. Spildevandet kommer fra mange forskellige processer, hvoraf de væsentligste er vaskeprocesser til affedtning af metalemner, test af pumper i teststande og nedkøling af aluminiumsemner efter trykstøbning. Der er gjort en stor indsats for at reducere mængderne af processpildevand, og derfor er det i 2004 kun ca. 17 % af det samlede vandforbrug på anlægsområdet i Bjerringbro der bliver til processpildevand, hvilket har betydet at spildevandet er blevet mere koncentreret. Det er dermed blevet en større udfordring at efterleve de udledningskrav som er baseret på koncentrationer på anlægsområdet i Bjerringbro der bliver til processpildevand. Miljømæssigt er denne reduktion en fordel. Anlægsområderne i Langå og Bjerringbro har egne spildevandsanlæg, mens spildevandet fra Aalestrup transporteres til Bjerringbro og behandles der. Et akkrediteret laboratorium udtager prøver uanmeldt 6 gange årligt i Bjerringbro og 2 gange årligt i Langå. Grundet høje løbende omkostninger forbundet med den kemiske rensningsmetode, har der siden 2003 kørt omfattende forsøg med biologisk rensning. Det er hensigten at dette på sigt skal erstatte den kemiske rensning. Biologisk rensning har flere fordele: Det er miljømæssigt en bedre løsning, da der ikke bruges kemi og opstår affald på grund af slam. Driftsomkostningerne er lavere, idet der kun skal tilsættes luft. Den biologiske rensning reducerer udledningen af andre stoffer, som i takt med det faldende vandforbrug er blevet mere koncentrerede herunder BOD og phenol. Forsøget med biologisk rensning gav gode resultater og derfor er et biologisk rensningsanlæg i fuld skala installeret ultimo 2004. Det forventes at indkøringsperioden for det biologiske rensningsanlæg er færdig medio 2005. De hidtidige resultater fra indkøringsperioden giver gode og forventningsfulde resultater. sætningen om at reducere udledningen af olie og fedt i spildevandet til 120 mg/l inden udgangen af 2004 er ikke nået på grund af at den sene implementering af det biologiske rensningsanlæg. Den nye målsætning er at opnå dette resultat ved udgangen af 2005 i stedet på baggrund af implementeringen af det biologiske rensningsanlæg. Til gengæld har den kemiske rensning haft en positiv effekt på udledningen af tungmetaller, som er reduceret med 55 % i forhold til 2002. Spildevandsmængder og udledninger for Grundfos A/S og de fire anlægsområder i 2004, kan ses i Miljøregnskabet. På baggrund af skærpede udledningskrav for anlægsområdet i Bjerringbro blev der i 2002 indført en ny kemisk metode til rensning af processpildevandet. Metoden havde en god effekt i en periode efter implementeringen, men det kunne konstateres at effekten aftog. Derfor har der i løbet af 2004 været overskridelser af grænseværdien for olie og fedt i spildevandet. Myndighederne er løbende holdt orienteret. 26 MILJØREDEGØRELSE 2004

Korekt sortering af affald er afgørende for mulighederne for genbrug. I 2004 er 84 % af den samlede affaldsmængde blevet genbrugt. Affald Grundfos har klare og ensartede retningslinier for affaldshåndteringen med henblik på minimering af miljøpåvirkningerne. Der gøres en stor indsats for at sortere affaldet rigtigt, hvilket er afgørende for mulighederne for genbrug. Affaldet genbruges, brændes eller deponeres eksternt. Kemikalieaffald 7 % Fordeling af affald Grundfos A/S Pap 4 % Elektronikskrot 1 % Plastemballage 0 % I 2004 er 84 % af den samlede affaldsmængde blevet genanvendt, og de resterende 16 % består af fast og flydende affald som f.eks. kemikalieaffald, brændbart affald, osv. Eksempler på genanvendelse: Skrot genbruges og udgør 92 % af den samlede mængde affald til genbrug. Pap genbruges til fremstilling af bølgepap, og udgør 4 % af den samlede mængde affald til genbrug. Papir bliver genbrugt til fremstilling af toiletpapir, lommetørklæder, karton papir, æggebakker m.m. Opsugningsmaterialer og handsker omfattet af genbrugsordning er ikke med i ovenstående beregning. Kludene m.m. bliver efter brug opsamlet og sendt til et vaskeri, for derefter at blive genbrugt på Grundfos. Skrot 77 % Brændbart 9 % Deponi 1 % Madaffald 0 % Papir 1 % Flamingochips 0 % Affaldet, undtagen kemikalieaffald, fordeles ikke på anlægsområder, da dette ikke umiddelbart er praktisk muligt. Grundfos laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. MILJØREDEGØRELSE 2004 27

Kemikalieaffald Kemikalieaffaldet består hovedsageligt af olieholdigt fast affald, slam, maleaffald, filtre og flydende kemikalieaffald. Kemikalieaffaldet finsorteres i de enkelte afdelinger og fyldes i tønder forsynet med afdelingsnummer og affaldstype. Affaldet samles centralt en gang ugentligt og afsendes samtidig med at mængderne registreres i en affaldsdatabase. Ser man bort fra slammængden, er der i 2004 sket en stigning af det indekserede kemikalieaffald på 11 % i forhold til 2003. Stigningen skyldes en kombination af flere ting: I 2004 har der været ekstra fokus på det affald som man kommer i spildevandet. Der er derfor blevet indleveret mere olie/vand som kemikalieaffald. Der er tømt en del udstyr på grund af flytning (MR13). Der er i 2004 afsendt 661 tons kemikalieaffald, hvilket er det samme som i 2003, når mængden indekseres med hensyn til produktionsaktiviteten. Den høje mængde skyldes igen i år den store mængde af spildevandsslam fra den kemiske rensning af spildevand. Selve slammængden udgør 40 % af den samlede mængde kemikalieaffald i 2004. Kemikalieaffald, Grundfos A/S sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 50 % inden 31/12-2004, i forhold til 1997. Status på målsætningen pr. 31/12-2004 er 65 %. et er ikke nået. sætningen som blev revideret i 2003, blev sat på baggrund af planerne om implementering af biologiske rensningsanlæg medio 2004. Biologisk rensning af spildevandet vil reducere slammængden væsentligt og dermed også mængden af kemikalieaffald. Grundet udskydning af det biologiske rensningsanlæg er der stadigvæk store slammængder. Det er valgt at forlænge målsætningen på det indekserede kemikaliaffald på 50 % til 31/12-2005. Den totale mængde kemikalieaffald for Grundfos A/S kan ses i miljøregnskabet. Indeks Grundfos laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. 28 MILJØREDEGØRELSE 2004

Økonomiske resultater Vores indsats for en bæredygtig udvikling har indflydelse på de økonomiske forhold både internt hos Grundfos og i lokalsamfundet. Det er de grundlæggende holdninger og værdier, der driver Grundfos indsats for at opnå forbedringer på miljøområdet. Men det økonomiske incitament er også tilstede. Ved at reducere miljøbelastningerne kan man opnå store økonomiske besparelser. Der er flere grunde til at opgøre det økonomiske overslag på besparelserne. Det økonomiske overslag har værdi i forhold til de overordnede beslutningsprocesser, og er samtidig en stor motivationsfaktor for medarbejderne. Det er mere motiverende at stille forbedringsforslag, når det er synligt, at det betaler sig økonomisk. Det kan være svært at sætte nøjagtige økonomiske tal på både miljøindsatsen og de opnåede resultater, og de økonomiske tal der præsenteres, skal betragtes som overslagsberegninger. Vi har valgt at synliggøre de økonomiske fordele ved miljøledelse, ud fra spørgsmålet Hvad ville vores merudgift til forbrug have været, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som det år, hvorfra vi sammenligner data. Priserne der anvendes til beregningerne for alle årene er priser for år 2004. Resultaterne ses på nedenstående grafer. Reduktion af ressourceforbrug i form af el, vand og varme er nogle af de indsatsområder på miljøområdet, som Grundfos har haft fokus på i flest år. Den samlede udgift for el, vand og varme, ville have været ca. 5,4 millioner kr. højere i 2004, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som i 1999. De senere års store fokus på arbejdsulykker har også sat sine tydelige spor. Udgiften for ulykkesbetinget fravær ville have været ca. 800.000 kr. højere i 2004, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som i 1999. På kemikalieforbruget er der sket store besparelser. Udgiften for kemikalieforbruget ville have været ca. 6 millioner kr. højere i 2004, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som i 1999. Som man kan se på grafen er år 2001, året hvor det stigende kemikalieforbrug vender, hvilket passer med den øgede fokus. Alene siden 2001, har der været en besparelse på ca. 2 millioner. El, vand og varme, millioner kr. Ulykkesbetinget fravær, kr. Kemikalier, millioner kr. MILJØREDEGØRELSE 2004 29

Anlægsområde Bjerringbro GRUNDFOS A/S Poul Due Jensensvej 7 8850 Bjerringbro Hovedkontoret for Grundfos A/S er beliggende i Bjerringbro. Der ud over omfatter anlægsområdet udviklingscenter (BDC), teknologicenter (TC), 8 produktionsfabrikker, administrationen for det danske slagsselskab (GDK) og serviceafdeling (GDK). Anlægsområdet Bjerringbro beskæftiger sig med følgende: Forskning og udvikling af fremtidens pumpesystemer Trykstøbning af aluminiumdele Sprøjtestøbning af plastdele Produktion af pumpedele, elmotorer og elektroniske styreenheder Montage af pumper Salg og service af pumper Elforbrug sætningen for det indekserede elforbrug er at opnå en reducering på 30 % i forhold til 1995/1996 inden 31/12-2005 med et delmål for 2004 på 29 %. Status for 2004 er en reduktion på 30 %. Delmålet er hermed nået. Udviklingen har de sidste 5 år været stagnerende, hvilket viser at der er nået et niveau, hvor yderligere reduktioner er vanskelige eller ikke er økonomisk bæredygtige. Det har dog været muligt at fastholde det indekserede energiforbrug på trods af installering af flere nye køletårne, vaskere og teststande i 2004. Vandforbrug sætningen for det indekserede vandforbrug er at opnå en reducering på 50 % i forhold til 1995/1996 inden 31/12-2005 med delmål for 2004 på 49 %. Status for 2004 er en reduktion på 46 %. Delmålet er ikke nået. Det stigende vandforbrug er en kombination af flere ting, hvor nogle af tingene er nævnt nedenfor: MR13 projektet, hvor en del udstyr er flyttet rundt, har medført ændringer af rørledninger som så igen har medført ekstra tømninger af udstyr. Grundfos testområde er blevet udvidet (SYD2) og dermed medført installation af flere nye køletårne og testbassiner. Buffertanken til det store køleanlæg i Bjerringbro har været utæt grundet et sprunget vandrør. Installation af nye vaskere og teststande grundet øget produktion. Et af indsatsområderne for at nå målsætningen er at der ved nyinstallationer eller flytninger af udstyr der bruger vand, skal påsættes et vandur med efterfølgende fast aflæsning. Der vil hermed være mulighed for at reagere hurtigere ved utætheder og overforbrug. Det absolutte vandforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Det absolutte elforbrug kan ses i Miljøregnskabet. 30 MILJØREDEGØRELSE 2004

Kemikalieforbrug sætningen for det indekserede kemikalieforbrug er at opnå en reducering på 25 % i forhold til 2001 inden 31/12-2005. Delmålet for 2004 er på 21 %. Status for 2004 er en reduktion på 21 %. Delmålet er hermed nået. der været ekstra fokus på det som man kommer i spildevandet. Der er derfor blevet indleveret mere olie/vand som kemikalieaffald. Der er desuden tømt en del udstyr på grund af flytning (MR13). Reduceringen i kemikalieforbruget er en kombination af flere ting, hvor nogle af tingene er nævnt nedenfor: Forebyggende vedligehold på udstyr med overforbrug Øget fokus på udvalgte kemikalier Nogle af indsatsområderne for at nå målsætningen er at følge op på hydraulikolieforbrug på udstyrsniveau for at opdage lækager/overforbrug hurtigt og at øge fokus på udvalgte kemikalier. Kemikalieforbruget og opdeling af forbruget efter kemikaliets anvendelse kan ses i Miljøregnskabet. Den nye målsætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 50 % inden 31/12-2005, i forhold til 1997. Mængden af kemikalieaffald kan ses i miljøregnskabet. Indekseret kemikalieforbrug Bjerringbro Kemikalieaffald sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 50 % inden 31/12-2004 i forhold til 1997. Status på målsætningen pr. 31/12-2004 er en reduktion på 31 %. et er ikke nået. Ser man bort fra slammængden, er der i 2004 sket en stigning af det indekserede kemikalieaffald på 9 % i forhold til 2003. Stigningen er en kombination af flere ting. I 2004 har Indeks Elforbrug Bjerringbro Vandforbrug Bjerringbro Kemikalieaffald Bjerringbro Indeks Indeks Indeks MILJØREDEGØRELSE 2004 31

Anlægsområde Aalestrup GRUNDFOS A/S GL. Viborgvej 79 9620 Aalestrup Aalestrup beskæftiger sig med følgende: Produktion og montage af dykpumper Vulkanisering og montage af boosteranlæg Da Aalestrup er blevet vendt på hovedet har 2004 været et år, som er brugt til at indsamle data til et nyt basisgrundlag for fastsættelse af målsætninger for 2005 og fremefter. Elforbrug sætningen for det indekserede elforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2004 i forhold til 2003. Status for 2004 er en reduktion på 5 % et er nået. Den nye målsætning for det indekserede elforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Et af indsatsområderne for at nå målsætningen er at udpege udstyr med et stort elforbrug med efterfølgende handlingsplaner for reduktion. Det absolutte elforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Vandforbrug sætningen for det indekserede vandforbrug er at fastholde vandforbruget i 2004 på 2003 niveau set i lyset af de allerede opnåede besparelser. Status for 2004 er en stigning på 33 %. et er ikke nået. Det stigende vandforbrug er en kombination af flere ting, hvor nogle af tingene er nævnt nedenfor: Tømning af jordtanken (X2) på grund af olie i vandet. Installation af 4 nye vaskere grundet MR13 projektet. Sprinkleranlæg tømt flere gange grundet MR13 projektet. Aalestrup har vasket emner for Bjerringbro. Den nye målsætning for det indekserede vandforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Et af indsatsområderne for at nå målsætningen er at reducere vandforbrugene i prøvestande. Det absolutte vandforbrug kan ses i miljøregnskabet. Rumvarme sætningen for rumvarmeforbruget er at reducere det indekserede rumvarmeforbrug med 10 % inden 31/12-2004 i forhold til 2003. Status for 2004 er en reduktion på 7 %. et er ikke nået. Reduktionen af det indekserede varmeforbrug er sket på trods af at der i 2004 er etableret ekstra varme samt en ny sluse. I 2004 blev alle ventilationsanlæg tilkoblet det centrale CTS- anlæg. Den nye målsætning for det indekserede rumvarmeforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Nogle af indsatsområderne for at nå målsætningen er at lave en varme og ventilationsgennemgang af fabrikken, samt isolering af rør. Det absolutte rumvarmeforbrug og emissioner fra dette, kan ses i miljøregnskabet. Kemikalieforbrug sætningen for kemikalieforbruget er at reducere det indekserede kemikalieforbrug med 5 % inden 31/12-2004 i forhold til 2003. Status for 2004 er en reduktion på 15 %. et er nået. Reduceringen i kemikalieforbruget er en kombination af flere ting, fx: 32 MILJØREDEGØRELSE 2004

Etablering og implementering af oliedatabase. Forebyggende vedligehold på udstyr med overforbrug. Nyt kølesmøreanlæg. Den nye målsætningen for kemikalieforbruget er at reducere det indekserede kemikalieforbrug med 5 % inden 31/ 12-06 i forhold til 2004. Nogle af indsatsområderne for at nå målsætningen er at følge op på hydraulikolieforbrug på udstyrsniveau for at opdage lækager/overforbrug hurtigt og at øge fokus på udvalgte kemikalier. Kemikalieaffald I 2004 er der sket en reducering af det indekserede kemikalieaffald i forhold til 2003. En af grundene til dette er at der i 2004 blev tømt en del udstyr på grund af flytning af produktion til Bjerringbro (MR13). sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 5 % inden 31/12-2004, i forhold til 2004. En af indsatsområderne er at reducere kemikalieforbruget. Kemikalieforbruget og opdeling af forbruget efter kemikaliets anvendelse kan ses i Miljøregnskabet. Mængden af kemikalieaffald kan ses i miljøregnskabet. Elforbrug Aalestrup Kemikalieforbrug Aalestrup Indeks Indeks Vandforbrug Aalestrup Rumvarme Aalestrup Kemikalieaffald Aalestrup Indeks Indeks Indeks MILJØREDEGØRELSE 2004 33

Anlægsområde Langå GRUNDFOS A/S Randersvej 22 A 8870 Langå Langå beskæftiger sig med produktion og montage af spildevands- og afvandingspumper. Elforbrug sætningen for det indekserede elforbrug er at reducere med 3 % inden 31/12-2004 i forhold til 2003. Status for 2004 er en reduktion på 15 % - et er nået. Den store reduktion i det indekserede elforbrug skyldes produktion af to nye spildevandspumper. Pumperne indvirker positivt på indekseringen af forbruget, med henblik på reducering. Den nye målsætning for det indekserede elforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Det absolutte elforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Vandforbrug sætningen for det indekserede vandforbrug er at reducere med 3 % inden 31/12-2004 i forhold til 2003. Status for 2004 er en reduktion på 17 % målet er nået. Den store reduktion i det indekserede vandforbrug skyldes produktion af to nye spildevandspumper. Pumperne indvirker positivt på indekseringen af forbruget, med henblik på reducering. Den nye målsætning for det indekserede vandforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Kemikalieforbrug Langå har hidtil haft målsætninger på reduktion af olie samt sæbe. Som noget nyt har Langå lavet en målsætning for det samlede kemikalieforbrug. sætningen for det indekserede kemikalieforbrug er at det i 2005 ikke stiger i forhold til 2004. Nogle af indsatsområderne for at nå målsætningen er at følge op på hydraulikolieforbrug på udstyrsniveau for at opdage lækager/overforbrug hurtigt og at øge fokus på udvalgte kemikalier. Kemikalieforbruget og opdeling af forbruget efter kemikaliets anvendelse kan ses i Miljøregnskabet. Kemikalieaffald I 2004 er der sket en stor reducering af det indekserede kemikalieaffald i forhold til 2003. Den store reduktion i det indekserede kemikalieaffald skyldes produktion af to nye spildevandspumper. Pumperne indvirker positivt på indekseringen af forbruget, med henblik på reducering. sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 5 % inden 31/12-2004, i forhold til 2004. En af indsatsområderne er at reducere kemikalieforbruget. Mængden af kemikalieaffald kan ses i Miljøregnskabet. Det absolutte vandforbrug kan ses i Miljøregnskabet. 34 MILJØREDEGØRELSE 2004

Elforbrug Langå Kemikalieforbrug Langå Indeks Indeks Vandforbrug Langå Kemikalieaffald Langå Indeks Indeks MILJØREDEGØRELSE 2004 35

Anlægsområde Brøndby GRUNDFOS DK A/S Vallensbækvej 30-32 2605 Brøndby Grundfos DK A/S servicecenter Center Øst er beliggende i Brøndby og har værksted for henholdsvis rent vand og spildevand. Brøndby beskæftiger sig med følgende: Reparation af produkttyper inden for vandforsyning, spildevand, varmesystemer og industrielle anlæg med avanceret måle- og analyseudstyr. Fungerer som Grundfos samlingspunkt for spildevandsaktiviteter i Øresundsregionen. Centret råder blandt andet over et stort prøvebassin til test og kranbane til håndtering af selv de største spildevandspumper. Da anlægsområdet Brøndby er en del af GDK, vil de normalt indgå som en del af GDK s miljømålsætninger. Dog er der for de næste 2 år lavet individuelle målsætninger for Brøndby grundet flytning af GDK i Bjerringbro til ny lokation. Dataene for GDK beliggende i Bjerringbro er medregnet under anlægsområde Bjerringbro. Elforbrug sætning for det indekserede elforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Et af indsatsområderne for at nå målsætningen er at øge fokus på forbrug: slukke for lys, Pc er og udstyr, når det ikke bruges. Det absolutte elforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Vandforbrug sætning for det indekserede vandforbrug er at reducere med 5 % inden 31/12-2006 i forhold til 2004. Et af indsatsområderne for at nå målsætningen er at montere vandure på alle vaskere/testere Det absolutte vandforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Elforbrug Brøndby Vandforbrug Brøndby Indeks Indeks 36 MILJØREDEGØRELSE 2004