HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017 Sag 20/2017 Anklagemyndigheden mod T (advokat Stig Lynghøj Nielsen, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 3. afdeling den 4. oktober 2016. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Peter Christensen, Oliver Talevski og Kristian Korfits Nielsen. Påstande T har nedlagt påstand om, at Vestre Landsrets kendelse af 4. oktober 2016 ophæves, og at sagen hjemvises til landsretten til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling T blev den 11. september 2014 ved Retten i Randers fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 172, stk. 1, jf. 171, og 266 og idømt 60 dages betinget fængsel. Ved domsafsigelsen ankede hun til frifindelse, subsidiært formildelse. Ankemeddelelsen blev fremsendt til T den 24. september 2014 på hendes registrerede adresse i Tving i Sverige. Såvel det almindelige som det anbefalede brev blev modtaget retur hos anklagemyndigheden med bemærkningen Return to sender fejladdress!. Det fremgik ved opslag på InfoTorg den 16. oktober 2014, at T var registreret på den pågældende adresse.
- 2 - Ankesagen har flere gange været berammet til hovedforhandling, uden at det er lykkedes at gennemføre denne. Ankesagen har senest været berammet til hovedforhandling den 5. oktober 2016. Anklagemyndigheden anmodede den 16. juni 2016 svensk politi om at forkynde indkaldelsen til retsmødet for T. I brev af 20. september 2016 oplyste svensk politi, at man syv gange forgæves havde forsøgt at forkynde indkaldelsen for T i perioden 1. august til 12. september 2016. Svensk politi oplyste desuden, at en nabo havde oplyst, at T var flyttet til en anden by, men at naboen ikke kendte den nye adresse. Det blev endvidere oplyst, at svensk politi ikke havde oplysninger om, at T var fraflyttet adressen i Tving, og at forældrene telefonisk havde oplyst, at de ikke vidste, hvor deres datter befandt sig. Af en mail af 2. oktober 2016 fra T til henholdsvis anklagemyndigheden og landsretten fremgår bl.a., at hun ikke kunne møde den 5. oktober 2016 på grund af sygdom, og at landsretten ville få en lægeerklæring, som dokumenterede lovligt forfald. Anklagemyndigheden anmodede ved brev af 3. oktober 2016 landsretten om at afvise Ts anke i medfør af retsplejelovens 920, stk. 3, og om at træffe afgørelse herom forud for hovedforhandlingen den 5. oktober 2016. Forsvareren protesterede herimod. Landsretten afsagde den 4. oktober 2016 kendelse om afvisning af anken i medfør af retsplejelovens 920, stk. 3. I retsbogen hedder det bl.a.: Anklagemyndigheden har anmodet om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejelovens 920, stk. 3, idet det ikke har været muligt på sædvanlig måde at forkynde en indkaldelse for hende, fordi hun har skiftet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom. Anklagemyndigheden har anmodet om, at landsretten tager stilling til anmodningen forud for hovedforhandlingen. Advokat Mikkel Nielsen har på tiltaltes vegne protesteret mod afvisning af anken, og har blandt andet henvist til, at statsadvokaten er bekendt med tiltaltes mailadresse og kunne have søgt oplysninger om, hvor hun kunne træffes, direkte hos hende. Han har endvidere anført, at tiltalte er bekendt med tidspunktet for hovedforhandlingen, og at der allerede af den grund ikke bør tages stilling til anmodningen før hovedforhandlingen.
- 3 - Det fremgår af advokat Mikkel Nielsens brev, at tiltalte i en sms den 3. oktober 2016 kl. 17.09 over for ham har tilkendegivet, at hun er indlagt på sygehuset og derfor ikke kan møde den 5. oktober 2016 i Viborg. Tiltalte har i en mail af 4. oktober 2016 oplyst, at hun ikke kan komme til Vestre Landsret den 5. oktober 2016, da hun er syg og indlagt på sygehuset. De samme oplysninger fremgår af brevet fra advokat Vilhelm Dickmeiss. På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at tiltalte ikke vil møde til hovedforhandlingen den 5. oktober 2016 kl. 9.00. Det er derfor hensigtsmæssigt, at landsretten tager stilling til spørgsmålet om ankens afvisning efter retsplejelovens 920, stk. 3, forud for hovedforhandlingen. Landsretten afsagde Kendelse: Statsadvokaten har i sit brev af 3. oktober 2016 redegjort for sagens hidtidige forløb og de seneste syv forsøg på at forkynde indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte i perioden fra den 1. august til den 12. september 2016. På denne baggrund sammenholdt med de oplysninger, der foreligger om tiltaltes bopæl og opholdssteder, lægger landsretten til grund, at indkaldelsen ikke har kunnet forkyndes på sædvanlig måde for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom. Tiltaltes anke afvises derfor, jf. retsplejelovens 920, stk. 3. Statsadvokaten har tilkendegivet, at anklagemyndigheden frafalder sin kontraanke, hvis tiltaltes anke afvises. Som følge heraf afvises ankesagen. Denne ankesag afvises. Thi bestemmes: Anbringender T har anført bl.a., at hun som følge af sygdom havde lovligt forfald til hovedforhandlingen den 5. oktober 2016. Hun har sendt lægelig dokumentation herfor, og der var derfor ikke grundlag for afvisning af hendes anke. Endvidere var betingelserne for at afvise anken i medfør af retsplejelovens 920, stk. 3, ikke opfyldt. Retsplejelovens 920, stk. 3, der er en undtagelsesbestemmelse, skal anvendes med allerstørste forsigtighed. Anklagemyndigheden har ikke foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at forkynde indkaldelsen for hende. Anklagemyndighedens redegørelse om forsøgene på forkyndelse bygger på en urigtig oplysning om, at hendes forældre telefonisk havde oplyst, at de ikke vidste, hvor hun befandt sig, ligesom
- 4 - hendes far efterfølgende har redegjort for, at der ikke har været politi på adressen i perioden 1. august til 12. september 2016. Det bestrides endvidere, at hendes nabo har oplyst, at hun var flyttet, og under alle omstændigheder er dette ikke korrekt. Det har ikke beroet på hendes forhold, at indkaldelsen ikke har kunnet forkyndes for hende. Anklagemyndigheden har anført bl.a., at landsretten under de foreliggende omstændigheder kunne tage stilling til spørgsmålet om afvisning af tiltaltes anke forud for hovedforhandlingen. Forudsætningen for, at en af tiltalte iværksat anke kan afvises efter retsplejelovens 920, stk. 3, er, at tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen. I den foreliggende sag lå det fast, at T på grund af sygdom ikke agtede at give møde til hovedforhandlingen den 5. oktober 2016. Det forhold, at hun muligt havde lovligt forfald på grund af sygdom, afskærer ikke landsretten fra at tage stilling til, om hendes anke i øvrigt skulle afvises, allerede fordi det gennem en længere periode havde vist sig umuligt at forkynde indkaldelsen til hovedforhandlingen for hende. Landsrettens afvisning af anken er i overensstemmelse med motiverne til 920, stk. 3, og retspraksis på området. Retsplejelovens 920, stk. 3, er blevet anvendt analogt i tilfælde, hvor tiltaltes bopæl eller opholdssted er kendt, men hvor der er gennemført egnede og tilstrækkelige bestræbelser på forkyndelse, og hvor det beror på tiltaltes egne forhold, at forkyndelse ikke har kunnet foretages. I den foreliggende sag har anklagemyndigheden udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at forkynde indkaldelsen for T, som det må lægges til grund har skiftet bopæl uden at give fornøden meddelelse herom. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om landsretten med rette har afvist Ts anke. Afvisningen af anken er sket i medfør af den dagældende bestemmelse i retsplejelovens 920, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne tiltaltes anke afvises, hvis indkaldelsen til hovedforhandlingen ikke kunne forkyndes på sædvanlig måde for tiltalte, fordi denne havde skiftet bopæl eller opholdssted uden at give meddelelse herom. Retsplejelovens 920, stk. 3, må ses i sammenhæng med 920, stk. 2, hvoraf det følger, at en af tiltalte iværksat anke, der omfatter bevisbedømmelsen, kan afvises, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, og retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. Højesteret finder, at der i lighed med, hvad der gælder efter 920, stk. 2, ikke er hjemmel til at afvise tiltaltes anke efter 920, stk. 3, hvis det er oplyst, at tiltalte som
- 5 - følge af lovligt forfald ikke kan give møde til hovedforhandlingen. Højesteret finder endvidere, at 920, stk. 3, kun giver hjemmel til at afvise tiltaltes bevisanke. Der er således ikke hjemmel til at afvise tiltaltes subsidiære anke til formildelse, selv om tiltalte ikke møder til hovedforhandlingen, jf. herved retsplejelovens 921, stk. 2, sammenholdt med Højesterets kendelse af 23. august 2017 i sag 7/2017. I den foreliggende sag tog landsretten dagen før hovedforhandlingen stilling til spørgsmålet om afvisning af anken. Landsretten lagde på baggrund af oplysninger fra bl.a. T om, at hun ikke kunne komme til landsretten under hovedforhandlingen, fordi hun var syg og indlagt på sygehuset, til grund, at hun ikke ville møde til hovedforhandlingen, og fandt derfor, at det var hensigtsmæssigt at tage stilling til spørgsmålet om ankens afvisning forud for hovedforhandlingen. Landsretten fandt, at betingelserne for at afvise Ts anke i medfør af 920, stk. 3, var opfyldt, og da anklagemyndigheden frafaldt sin kontraanke til skærpelse, blev ankesagen afvist. Landsretten tog ikke stilling til, om T havde lovligt forfald, således som hun havde oplyst, ligesom landsretten også afviste hendes subsidiære anke til formildelse. T var som nævnt trods den manglende forkyndelse af indkaldelsen bekendt med tidspunktet for hovedforhandlingen og havde oplyst over for landsretten, at hun havde lovligt forfald. Hun ville fremsende en lægeerklæring til dokumentation heraf. Hendes forsvarer havde anfægtet, at betingelserne for at afvise anken i medfør af retsplejelovens 920, stk. 3, var opfyldt, og havde protesteret mod behandling af spørgsmålet om afvisning af anken forud for hovedforhandlingen. Der er ikke i retsplejeloven udtrykkelig hjemmel til, at afgørelse om afvisning af tiltaltes anke træffes forud for hovedforhandlingen, og i hvert fald under de foreliggende omstændigheder finder Højesteret, at landsretten først kunne tage stilling til spørgsmålet om afvisning af Ts anke under hovedforhandlingen, forudsat at hun ikke gav møde. Afgørelsen skulle i givet fald træffes under medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens 91, stk. 2. Landsretten skulle i den forbindelse tage stilling til spørgsmålet om lovligt forfald og kunne under alle omstændigheder ikke afvise Ts subsidiære anke til formildelse.
- 6 - Efter det anførte ophæves landsrettens kendelse om afvisning af sagen, og sagen hjemvises til fornyet behandling i landsretten af bl.a. Ts anke til frifindelse. Da der således skal berammes ny hovedforhandling, skal T indkaldes på ny. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse af 4. oktober 2016 om afvisning af Ts anke ophæves, og sagen hjemvises til landsretten til fornyet behandling. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger.