60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen
Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for arkitekturen fat i det danske samfund og de danske arkitekter. Efter krigen havde de danske arkitekter en træng til at finde inspiration fra resten af verden, hvor der var sket en del både arkitektonisk og byggeteknisk. På dette tidspunkt var det også blevet muligt at rejse ud i verden igen. Særligt i USA hvor man havde udviklet sig meget, fx indenfor præfabrikation af byggeelementer, montagebyggeri og skelet konstruktionerne i stål og jern havde fundet en meget bred anvendelse i byggeriet. I denne periode blev det flade tag en mulighed i dansk byggeri, da bygge teknikkerne var blevet bedre. Mange unge danske arkitekter brugte tiden efter krigen på teoristudier, da der på dette tidspunkt ikke var mange penge til byggeriet. Dette gjorde at mange af de tanker som var tænkt her først senere blev realiteter. På byggeudstillingen i København i 1924 kunne man for første gang se den internationale modernismes indflydelse på dansk arkitektur. Her fremviste arkitekterne Flemming Lassen og Arne Jacobsen deres projekt fremtidens hus. Som var et yderst moderne hus. Dog blev dette aldrig bygget. Men var starten på noget nyt inden for dansk arkitektur. Fremtidens hus 1924
Mange af de danske arkitekter blev også inspireret fra det franske- schweiziske arkitekt Le Corbusier som bl.a. er kendt for sine hvide modernistiske villaer, som fx Villa Savoye. Ideerne fra 1930erne havde meget indflydelse på arkitekturen i 1950erne, hvor man søgte større klarhed i formen og metoden, og bedre forståelse for det psykologiske indhold i arkitekturen. Dansk arkitektur fra 1960erne er et udfald fra evolutionen i 1950erne. Interessen for hvad der skete ude i verden blev større og med et nyt kritisk syn. Dette gjorde at danske arkitekter udviklede deres egen stil. I Danmark blev modernismen set mere som funktionalismen. Tidens bedste arkitektur var tegnet af mange arkitekter, dette var styrken for perioden, at man så det helheden i stedet for den individuelle bygning. Villa Savoy 1929
I 1960erne begyndte Jørn Utzon at finde nye måder til at formidle organisk design inden for arkitekturen. Et eksempel på dette er Sidney Operahus. Andre nye ideer opstod i 60erne, men i Danmark var der ikke den store debat mellem det organiske design og rationelle tilgang. En meget vigtig faktor i 1960erne var bilens udbredelse. Her blev man rigtigt opmærksom på at dette var noget man blev nød til at tage stilling til i planlægningen af nye områder. Sidney Operahus
Modernismens overbevisning: En erklæring blev lavet i Athen, 1933, fordi det var bekymring for menneskers helbred, på grund af industrialiseringen. Det er en erklæring der er tænkt at være hoved ideen til funktionel byplanlægning. Udvalgte punkter i erklæringen: Hverdagslivet, arbejdet, fritiden skal være guidet så, at de vigtige ting er tidsbesparende, når man bevæger sig fra sted til sted. Her er boligen den vigtigste faktor. Byplanlægning er tredimensionelt, ikke todimensionelt. Når man bygger højere er der store muligheder for at løse problemet med moderne transport og fritids områder, fordi man får mere plads. Byplanlægningens hjerte er at skabe et rum for liv, en lejlighed, og hvordan man gruppere dem effektivt.
Diskussionen mellem tæt lav byggeri og de høje boligblokke. I begyndelsen af 1960erne sætter staten massivt ind på at støtte og udvikle det industrialiserede betonelementbyggeri for at imødekomme den voksende boligmangel. Billigere byggemetoder skulle bringe god arkitektur til alle. Man begyndte at totalplanlægge hele områder, de såkaldte satellitbyer, delvis uafhængige byer uden for centrum. Det gør at et stort antal boligbebyggelser bliver opført som standardiserede etageboliger af betonelementer. De åbne modernistiske stokbebyggelser bliver aldrig rigtigt populære selvom boligerne er større og bedre end de gamle tætte karrebebyggelser. Man foretrækker det private enfamilieshus som i denne periode spreder sig lang ud i forstadslandskabet. Som et forsøg at udvikle et alternativ til disse store etagebebyggelser opføres Albertslund Syd, som den første store tæt lave bebyggelse. Her opstod diskussionen mellem det tæt lave byggeri, som fylder meget i landskabet og de store boligblokke som kunne rumme mange mennesker på meget lidt plads. Albertslund Syd og Høje Gladsaxe er typiske eksempler på hver sin side i diskussionen mellem det tæt lave byggeri og de store boligblokke. hip flask houses, Tapiola, Finland 1953 af Viljo Revell Kingohusene, 1960 af Jørn Utzon
Hovedtræk i perioden Modernismens mest karakteristiske træk er rene former, lige linjer og funktionalitet. Arkitekturen skulle frigøres fra fortidens stilarter og fordomme. Arkitekturen skulle først og fremmest være funktionel, alt som ikke som ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. De få udsmykninger som må være er først og fremmest en del af bygningen og ikke noget som er sat på facaderne, som man ser i tidligere perioder. Alt skulle være så enkelt som overhoved muligt og de symbolske betydninger, som man tidlige tillagde arkitekturen skulle forsvinde til fordel for de rene former. Arkitekturen skulle afspejle det morderne samfund i den nye industrielle tidsalder. Form skulle følge funktion Form follows function Finlandia House, Helsinki, Finland, 1962-71 Jens Bangs stenhus i Ålborg 1623-24
Høje Gladsaxe Opførelses år: 1963-1968 Arkitekter: Poul Ernst Hoff, Bennet Windinge, Jørgen Juul Møller, Kaj Agertoft og Alex Poulsen. Bebyggelsen ligger i Gladsaxe kommune ved grænsen til Københavns kommune, placeret ned til Utterslev mose. Høje Gladsaxe er bygget som et socialt boligbyggeri. Bebyggelsens samlede grundareal er på 700.000m2, heraf 40.000m2 bebygget 160.000 udlagt til veje, parkering terrasser mv. Ca. 500.000m2 er friholdt til offentlig park område i forbindelse med naturparken, som blev udlagt af Københavns kommune i 30erne. Naturparken omfatter Utterslev mose. ¾ af boligerne er placeret i 9 og 16 etagers boligblokke. Høje Gladsaxe indeholder 1435 lejligheder varieret fra 1 til 4 rum. Det vil sige at der ca. er 7000 beboer. Beliggenhedsplan for Høje Gladsaxe.
Oprindelig var der lavet et forslag til området som bestod af 3 etagers blokke og rækkehuse på hele området. Men forskellige naturfredningsfolk og Københavns stadsingeniør ønskede den kuperede del arealet friholdt eventuelt fredet. Hvorefter man fandt frem til at en form for højhus byggeri ville være det bedste på dette sted. Da man derved kunne holde mest muligt af arealet fri til ophold for børn og voksne. På grund af bilismens store indryk i det danske samfund var behovet for store parkerings arealer og ønsket om en vis adskillelse af kørende og gående trafik med i bebyggelsens planen. Byggeteknik Da staten i denne periode støttede byggerier af præfabrikerede elementer, var det et krav at Høje Gladsaxe også skulle bygges af disse. Man overtog et allerede etableret byggesystem, Ballerup planen, men med nogle ændringer i forhold til de arkitektoniske krav. Derfor kan Høje Gladsaxe ses som en forlængelse af Ballerup planen. Bygningerne er opført af beton elementer, der danner tværvægge, dæk elementerne er af jernbeton. Facade elementerne er udført af træ og færdigt gjort fra fabrikken med glas, maling og isolering. Lette skillevægge i gasbeton, allerede forberedt til elinstallationer, alle installationer og alt inventar blev færdigt gjort på fabrik. Dette gjorde at byggeriet på byggepladsen var hurtigt færdigt. Facade elementerne.
På grund af det karakteristiske landskab som bebyggelsen skulle bygges i blev Høje Gladsaxe formet over klare ideer om at udnytte og understrege de landskabelige hovedtræk. Fem 16 etagers huse danner en skærmvæg på bakkedraget der hæver sig fra den langs liggende mose. På den højderyg der stikker ud i mosen, danner en 4 etagers bebyggelse en afgrænsning af området, mod de lavere liggende arealer. På højderyggens sydspids er den lave bebyggelse formet som en bastion, der afslutter boligområdet mod parken. Mod øst er de fleste af områdets institutioner samlet i lave bygninger. Placeret i en terrassering fra det højtliggende butikstorv ned mod et lille dalstrøg. Dette gør at alle de offentlige funktioner ligger samlet.
Inspiration Bebyggelsen Høje Gladsaxe har en klar inspiration fra Le Corbusier. Bebyggelsen var det danske svar på hans boligvision Unité d Habitation fra 1952. Som var en kæmpe 12 etages boligblok i Marseilles, med plads til 1600 personer. Denne bygning var også bygget for at afhjælpe efterkrigstidens boligmangel. Blokken har 23 forskellige lejligheder, både til singler og helt op til familier på 10 personer. Blokken er på samme måde som Høje Gladsaxe bygget op af byggesystemer. Unité d Habitation 1952
Albertslund syd Arkitekter: Fællestegnestuen for Albertslund Syd: Viggo Møller-Jensen, Tyge Arnfred, Mogens J Pedersen og Jørn Ole Sørensen Opførelses år: lav bebyggelse 1963-66 etagehuse 1966-68 Albertslund Syd var en del af fingerplanen for Københavns udvidelse fra 1947. Grundlaget for bebyggelsen var at skabe et alternativ til de store boligblokke, man søgte at skabe en hel ny by, en idealby. Da bebyggelsen blev opført blev Albertslund Syd beskrevet som et enestående forsøg på at skabe et boligmiljø, der drager bedst muligt fordel af den nye tekniske formåen og viden om miljøkvaliteter og interesse for de mennesker, der skal bruge boligområdet. Boligbebyggelsen Albertslund Syd er netop eksempel på hvorledes man ved at koncentrere bebyggelsen på den ene halvdel af arealet har kunnet skabe store sammenhængende friarealer omkring denne bebyggelse. Bebyggelsen består af enheder med karakteristiske forskelle i bygningstyperne. Der er 2 gårdhusområder, 1 rækkehusområde med 2 etager og 1 etagehusområde med 3 etagers huse, hvoraf kun de to øverste er anvendt som beboelse. Beliggenhedsplan for Albertslund Syd.
De små pladsdannelser i bebyggelsen er søgt varieret dels i form og dels i beplantning og detaljering af belægning. Da det ved planlægningen af bebyggelsen har det været en målsætning at alle friarealer skulle placeres og dimensioneres i forhold til klart defineret funktioner. Udformningen af gårdhusene byggede på et klart princip om at der skulle være god afskærmning mod nabohuset og de offentlige friarealer. Mens huset åbner sig op mod den lille gårdhave. Indsæt plan side 5 Dette gjorde at man blev nød til at vende alle husene ens orienterede, ved at gøre det blev planen på sin vis meget monoton. Rækkehusene i 2 etager er udformet således at rummene på 1 sal altid har vinduer mod fælles færdselsareal og ikke ind mod haverne. Dette gør at man bevare privatlivet i de små haver. Etagehusene har man valgt at bygge som lukkede 4-fløjs anlæg, her er opholdsområder dels placeret i husenes gårdrum, hvor man har valgt at lave en variation i gård rummene. Gårdhustype 108m 2 Gårdhustype 93m 2 2 etages rækkehustype.
Rækkehusbebyggelsens facader mod adgangsvejen. Alle 1 salens vinduer vender mod vejen. Rækkehusets facade mod haven. Gårdinteriør i etagebebyggelsen, denne er søgt varieret i de forskellige gårde.
Som i Høje Gladsaxe bebyggelsen valgte man også i Albertslund Syd at differentier gående og kørende trafik. Derfor har det været naturligt også at differentier belægningerne. Man kører og parkere henholdsvis på asfalt og perlesten og man går på betonfliser.
Et hovedtræk i bebyggelsesplanen er det centrale strøg dannet af hovedtilkørselsvejen, den treetages bebyggelse og en kanalgade. Fodgængerstrøget langs kanalen består dels af lavere liggende sti og dels af et højere liggende fortov i tilknytning til underetagen af den 3 etagers bebyggelse. På denne strækning er en del af underetagerne lokaliteter som står åbne for forskellige anvendelser. Her har man også lavet nogle åbne loggia med borde og bænke. Butiks området er placeret ved indgangen til bebyggelsen, ved på S-togstationen, dette gør at man skal igennem dette område inden man bliver spredt ud i resten af boligområdet.
Byggeteknik Da der ved opførelsen af Albertslund Syd også var støtte fra staten, skulle de her også bruge præfabrikerede komponenter, altså det var montagebyggeri. Dette gjorde at man ved de første huse startede med at bygge dem på søjlefundamenter, hvor man gravede huller med maskine og nedsatte præfabrikerede fundament søjler. I de senere etaper af byggeriet valgte man dog en traditionel fundamentering. Ydervæggene mod nabohusene og offentlige arealer er opført at sandwichbetonelementer. Mens ydervæggene med gårdhaverne er lette snedkerelementer. Karakteristisk for byggeriet er at de indhentede erfaringer fra de første etaper blev brugt til at lave konstruktive forbedringer i de senere faser.