Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T +45 3397 8200 F +45 3397 8233 www.ramboll-management.dk

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 Juni 2010

Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T +45 3397 8200 F +45 3397 8233 www.ramboll-management.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om opdateringen 4 2.2 Læsevejledning 5 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC-fordeling m.v.) 6 3.1 Udviklingen i de administrative byrder i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 6 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 7 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) 8 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser 11 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser 14 4.1.1 Danmarks Statistik 14 4.1.2 Erhvervs- og Byggestyrelsen 17 4.1.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 20 4.1.4 Finanstilsynet 37 4.1.5 Forbrugerstyrelsen 46 4.1.6 Sikkerhedsstyrelsen 48 4.1.7 Søfartsstyrelsen 50 4.2 Endeligt opgjorte ex-ante målinger 52 4.2.1 Finanstilsynet 52 4.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser 79 5. English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 2008 to June 2009. 84 Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 87 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 89 Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 95 Bilag D. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning 99 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 100

1. RESUMÉ Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management Consulting, gennemført opdateringen af AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område for folketingsåret 08/09. AMVAB-målingerne bliver opdateret efter hvert folketingsår ved at alle ændrede informationsforpligtelser, som følger af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra året og har relevans for erhvervslivet, registreres i CKR's database, omkostningssættes gennem virksomhedsinterview og opregnes til samfundsniveau 1. Årets udvikling i de administrative byrder for erhvervslivet De løbende administrative byrder ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i år faldet med 174,9 mio. kr., svarende til et fald på ca. 2 pct. i forhold til niveauet i 2008. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne endeligt er opgjort, dvs. hvor virksomhederne har god erfaring med opfyldelse af kravene, er der samlet set tale om lettelser for ca. 87,9 mio. kr. Herudover viser en ikke-tidligere afrapporteret ex-ante 2 måling af Lov nr. 470 af 12/6 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 87 mio. kr. Der er målt lettelser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og Sikkerhedsstyrelsens lovgivning på i alt ca. 179 mio. kr., mens byrderne er steget ca. 11,4 mio. kr. på lovgivningen under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Årets vigtigste lettelser i de administrative byrder for erhvervslivet Arbejdet med at sænke de administrative byrder støttet af årlige AMVAB-målinger har stået på siden 2005 og der er kun få lavthængende frugter tilbage, som på kort sigt kan bidrage til store lettelser for erhvervslivet. Lettelserne i årets opdatering er derfor en konsekvens af mange små justeringer af lovgivningen. Nogle af de mest virkningsfulde måder at implementere lettelser er ved at mindske antallet af virksomheder der er omfattet af reguleringen, helt ophæve krav til virksomhederne i lovgivningen og/eller IT-understøtte interaktionen mellem offentlige myndigheder og virksomheder. Årets vigtigste tiltag gennemgås nedenfor opdelt på disse kategorier. Mindske antallet af virksomheder, som er omfattet af reguleringen Stikprøvestørrelsen på virksomheder, der skal udarbejde den administrativt tunge intrastat indberetning om udenrigshandel, er blevet sænket med 25 pct. Faldet i administrative byrder er på 9,3 mio. kr. på samfundsniveau og er et eksempel på hvordan bedre processer, her statistiske metoder, i den offentlige sektor kan sænke de administrative byrder. Danmarks Statistik har i øvrigt i en årrække arbejdet med at sænke byrderne i forbindelse med intrastatstatistikken. Det er bl.a. sket ved at forbedre 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 08/09 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over 10.000 timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom ex-post opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. 1

softwaren der udsøger fejl i indberetningerne, således at færre virksomheder får henvendelser om at foretage rettelser i de indberettede statistikker. På Årsregnskabsloven er størrelsesgrænserne for hvornår virksomhederne skal aflægge årsrapport ændret, hvorved færre virksomheder omfattes af de udvidede oplysningskrav, som er gældende for store virksomheder. Det betyder at 373 mellemstore virksomheder, som tidligere var omfattet af regnskabsklasse C, overflyttes til regnskabsklasse B, som har væsentligt mindre revisionsudgifter. Det giver en lempelse på 41 mio. kr. Ophæve krav til virksomhederne Ex-ante målingen af den nye selskabslov bidrager med lettelser på 87 mio. kr. på samfundsniveau. Lettelserne kan navnlig henføres til undtagelse for dokumentation ved indkaldelse og afholdelse af generalforsamling for mindre selskaber. Ophævelsen af kravet vurderes at lette virksomhedernes administrative byrder med ca. 19 mio. kr. med et potentiale på op til ca. 50 mio. kr. såfremt alle selskaber med én aktionær benytter sig af muligheden. Digitaliseringsindsats Stiftelse af selskaber bliver lettere via anvendelse af web-baserede standarddokumenter, som sparer virksomhederne for rådgivningsomkostninger på ca. 16 mio. kr. Campingstatistikken er ligeledes blevet opdateret med en system-til-system løsning mellem campingpladsernes bookingsystemer og Danmarks Statistik, som i vidt omfang har automatiseret indberetningerne med et fald i de administrative byrder på 3,1 mio. kr. til følge. Årets vigtigste stigninger i de administrative byrder for erhvervslivet I år, som det ligeledes har været tendensen i tidligere år på ministeriets område, er virksomhedernes administrative byrder i finanssektoren samt til regulering, der øger forbrugerbeskyttelsen, steget. Årets vigtigste stigninger beskrives nedenfor. Forbrugerbeskyttelse ved salg af nybyggeri til private Professionelle bygherrer skal nu tegne en byggeskadeforsikring ved nybyggeri af boliger til private. Byggeskadeforsikringen vil i en periode på 10 år dække alvorlige byggeskader, der opstår på boligen. Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Forsikringsselskaber, som sælger policen, skal udarbejde 1-års og 5-års eftersyns- og skadesrapporter, hvilket udgør størstedelen af stigningen i de administrative byrder på ca. 11,4 mio. kr. Øget regulering af den finansielle sektor Der indgår en stigning i byrderne i den finansielle sektor på ca. 85 mio. kr. i årets opdatering, hvoraf ca. 70 mio. kr. kan tilskrives ex-post målingen af de administrative krav til opfyldning af Basel II reglerne om indberetning af kapitaldækningsopgørelser og offentliggørelse af kapitalforhold. Årsagen til stigningen er, at dokumentationskravene har vist sig dyrere end forventet at håndtere i de mindre pengeinstitutter. Det er i øvrigt kendetegnende for hele Finanstilsynets område at reglerne, som ofte er en konsekvens af international lovgivning, bliver implementeret over en årrække og at det derfor er svært at skelne de løbende byrder fra omstillingsomkostninger. Virksomhederne i sektoren peger heller ikke selv på de løbende byrder som den største eller vigtigste byrde, idet der er god forståelse for formålet med reguleringen, men derimod på de store omstillingsomkostninger som følge af regelændringshyppigheden 2

og samarbejdet med Finanstilsynet i forhold til præcisering af indholdet i kravene, hvor man kan finde forbedringspotentialet. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 Figuren herunder viser, at de løbende administrative byrder ved ministeriets regulering ved nulpunktsmålingen i 2001 var 9.866,5 mio. kr. og per 30. juni 2009 er opgjort til 8.695,7 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Økonomiog Erhvervsministeriets område således faldet med 1.170,8 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 11,9 pct. Størstedelen af faldet kan henføres til opdateringen 04-05, hvor der skete en lempelse af revisionspligten i Årsregnskabsloven, som medførte et fald i de administrative byrder på 677 mio. kr. Siden da er der ikke sket forholdsmæssigt markante ændringer i niveauet for de samlede administrative byrder. Udviklingen siden 2001 dækker over to modsat rettede bevægelser. De administrative byrder vedrørende den finansielle sektors regulering er steget med næsten 30 pct. i perioden, især på baggrund af øgede krav til dokumentation i forbrugerbeskyttelsesreguleringen, der i starten af årtiet var danske regler og som siden er blevet afløst af international regulering, som fx Mi- FiD-regelsættet om investorbeskyttelse. På de klassiske administrative byrdeområder såsom årsregnskab, bogføring og statistiske indberetninger er byrderne faldet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik har således oplevet fald på henholdsvis 20 pct. og 38 pct. Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder for Økonomi- og Erhvervs-ministeriet, 2001 til 2009 3 Omkring 46 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 44 pct., samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 10 pct. Siden november 2001 er der således kun sket en mindre udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 46 pct. af de administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område C-regulering, 12 pct. var B-regulering og 43 pct. var A- regulering. 3 Stigningen i de endeligt opgjorte omkostninger skyldes fortrinsvis, at BEK nr 809 af 29/06/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og LOV nr 524 af 07/06/2006 om lov om ændring af lov om forsikringsformidling, som i sidste opdatering var foreløbigt opgjort til samlet 197 mio. kr., i år er endeligt opgjort til 106,5 mio. kr. i AMVAB-databasen. Dertil kommer, at BEK nr 10302 af 21/12/2007om kapitaldækning (Basel II), som i sidste opdatering var foreløbigt opgjort til 3,5 mio. kr., i år er endeligt opgjort til 73,8 mio. kr. i AMVAB-databasen. 3

INDLEDNING Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002. I 2004-05 blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i 2004-05 (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. 1.1 Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM- VAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30.6.2008. Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001. 4

Boks 1: Faktaboks om Økonomi- og Erhvervsministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVABmåling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2008 til 30. juni 2009 m.v. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVABopdateringer) kan læses på www.amvab.dk. Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 09/10. En oversigt over disse regler er at finde i bilag C. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 27 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved en lov. De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2009 faldet med 1.170,8 mio. kr., svarende til 11,9 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 1.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel tre indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2009, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling m.v. I kapitel fire præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målt, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Kapitel fem indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag B indeholder en oversigt over korrektioner foretaget i forbindelse med nærværende opdatering. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag D indeholder afgrænsning til anden lovgivning. Bilag E indeholder en oversigt over ex-ante målinger, som indgår i rapportens tal. 5

2. UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYR- DER SAMT ANDRE RELEVANTE RESULTATER (ABC-FORDELING M.V.) 2.1 Udviklingen i de administrative byrder i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 I indeværende opdatering indgår i alt 28 regler fordelt på 15 bekendtgørelser, otte lovbekendtgørelser samt fem love, hvoraf 27 er endeligt opgjorte, mens én regel er foreløbigt opgjort. Størstedelen af reglerne kan henføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet, som bidrager med hhv. ni og ti regler til årets opdatering. De resterende retsakter er ligeligt fordelt mellem de øvrige styrelser. Tabel 2.1: Antal love m.v., der indgår i opdateringen Styrelse Antal love/bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser (endeligt opgjort) Antal love/bekendtgørelser (foreløbigt opgjort) Danmarks Statistik 1 1 0 Erhvervs- og Byggestyrelsen 1 1 0 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 9 8 1 Finanstilsynet 10 10 0 Forbrugerstyrelsen 3 3 0 Sikkerhedsstyrelsen 2 2 0 Søfartsstyrelsen 2 2 0 I alt for ministeriet 28 27 1 I tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målte, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. Tabel 2.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. Styrelse Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Omstillingsomk. (foreløbigt opgjort, mio. kr.) Omstillingsomk. (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder (foreløbigt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) 0,0 0,0 0,0-13,2-13,2 0,0 3,4 0,0 11,4 11,4 0,0 19,6-87,0-56,7-143,7 Finanstilsynet 0,0 319,6 0,0-6,8-6,8 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Forbrugerstyrelsen 0,0 0,0 0,0-0,0-0,0 Konkurrencesty- 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6

Styrelse Omstillingsomk. (foreløbigt opgjort, Omstillingsomk. (endeligt opgjort, Løbende byrder (foreløbigt opgjort, Løbende byrder (endeligt opgjort, Løbende byrder i alt (mio. kr.) mio. kr.) mio. kr.) mio. kr.) mio. kr.) relsen Sikkerhedsstyrelsen 0,0 0,0 0,0-21,9-21,9 Søfartsstyrelsen 0,0 0,0 0,0-0,7-0,7 I alt for ministeriet 0,0 342,6-87,0-87,9-174,9 Som det fremgår af tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 174,9 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 87,9 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 87 mio. kr. I kapitel fire redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 2.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabel 3.3. viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni 2009. Tabel 2.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni 2009 Styrelse Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Administrative byrder i 2001 Administrative byrder i juni 2009 Procentvis ændring i de administrative byrder siden 2001 167.802.236 104.355.458-37,8 455.229.191 503.751.830 10,7 7.049.668.408 5.660.222.368-19,7 Finanstilsynet 776.125.071 950.880.986 22,5 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Forbrugerstyrelsen Konkurrencestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen 1.144.149.282 1.235.510.070 8,0 28.484.896 25.971.436-8,8 65.672.036 48.779.833-25,7 Søfartsstyrelsen 179.346.878 166.208.440-7,3 I alt for ministeriet 9.866.477.998 8.695.680.421-11,9 Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der samlet set sket et fald på Økonomi- og Erhvervsministeriets område på 11,9 pct. Danmarks Statistik tegner sig for det største procentvise fald siden 2001 med 37,8 pct. I faktiske byrder ligger det største fald hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med lidt over 1.389 mio. kr. svarende til et fald på 19,7 pct. Omvendt har Finanstilsynet bidraget med en stigning på 22,5 pct. lig med næsten 175 mio. kr. 7

2.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder, både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende er af EU eller anden international oprindelse (A-regulering) og national lovgivning (C-regulering), mens lovgivning af delvis EU eller anden international oprindelse (B-regulering) kun bidrager med omkring 10 pct. af de administrative byrder. Tabel 2.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Styrelse Nulpunktsmålingen Status juni 2009 (2001) A B C A B C Danmarks Statistik 95,8 3,7 0,5 85,7 5,9 8,4 Erhvervs- og Byggestyrelsen 0,0 0,8 99,2 0,0 0,7 99,3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 48,0 13,4 38,6 52,2 13,1 34,7 Finanstilsynet 25,5 22,6 51,9 33,9 12,9 53,2 Forbrugerstyrelsen 28,3 0,0 71,7 26,2 0,0 73,8 Konkurrencestyrelsen 37,9 0,0 62,1 41,5 0,0 58,5 Sikkerhedsstyrelsen 25,8 0,0 74,2 24,1 0,7 75,3 Søfartsstyrelsen 56,8 12,8 30,4 63,9 12,0 24,2 I alt for ministeriet 42,5 11,7 45,8 43,9 10,4 45,7 Tabellen herunder viser udviklingen i de administrative byrder for de love og bekendtgørelser, der indgår i top-10 listen i 2009. Næsten 90 pct. af byrderne på ministeriets områder vedrører de 10 mest byrdetunge love og bekendtgørelser og langt hovedparten af de administrative byrder kan henføres til Årsregnskabsloven, der tegner sig for mere end halvdelen af ministeriets byrder. Det er derfor blandt disse love og bekendtgørelser, at regelforenklinger vil give de største resultater. De største lettelser siden nulpunktsmålingen er da også at finde for regler, som befinder sig på top-10 listen. Tabel 2.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2009) Administrative byrder november 2001 Administrative byrder 30. juni 2009 Udvikling 2001-2009 Samfundsniveau (kr.) Samfundsniveau (kr.) Andel af samlede Samfundsniveau (kr.) Ændring i pct. byrder (pct.) 1. Årsregnskabsloven, Bekendtgørelse af lov om årsregnskabsloven, LBK. 6.120.212.575 5.005.943.466 57,5-1.114.269.109-18,2 8

Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2009) Administrative byrder november 2001 Administrative byrder 30. juni 2009 Udvikling 2001-2009 Samfundsniveau (kr.) Samfundsniveau (kr.) Andel af samlede byrder (pct.) Samfundsniveau (kr.) Ændring i pct. nr. 647 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 4 2. Markedsføringsloven, LOV nr 1389 af 21/12/2005 om markedsføring (Forbrugerstyrelsen) 5 135.965.564 739.220.398 8,5 603.254.834 443,7 3. Lov om finansiel virksomhed, Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK. nr. 286 af 4/04/2006 (Finanstilsynet) 484.434.221 681.096.230 7,8 196.662.009 40,6 4. Lov om omsætning af fast ejendom, Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom, LBK. nr. 691 af 02/07/2003 (Erhvervsog Byggestyrelsen) 7 282.539.322 337.072.504 3,9 54.533.182 19,3 5. Aktieselskabsloven, Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber, LBK. nr. 649 af 15/06/2006 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 455.372.017 248.939.850 2,9-206.432.167-45,3 6. Anpartsselskabsloven, Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, LBK. nr. 650 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 332.696.737 248.843.960 2,9-83.852.777-25,2 7. Faktureringsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedker- 243.023.983 243.023.983 2,8 0 0,0 4 Inklusive underliggende bekendtgørelser og lettelse som følge af DRP i relation til indberetningen af årsrapporter 5 Inklusive underliggende bekendtgørelser. Den store stigning i perioden hidrører fra en omfordeling af pligter fra prismærkningsloven til markedsføringsloven og er således ikke udtryk for en stigning i de administrative omkostninger 6 Inklusive underliggende bekendtgørelser 7 Inklusive underliggende bekendtgørelser 8 Inklusive underliggende bekendtgørelser samt ex-ante måling af selskabsloven 9

Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2009) Administrative byrder november 2001 Administrative byrder 30. juni 2009 Udvikling 2001-2009 Samfundsniveau (kr.) Samfundsniveau (kr.) Andel af samlede Samfundsniveau (kr.) Ændring i pct. byrder (pct.) arbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslagerog VVS-arbejde (Forbrugerstyrelsen) 8. Lov om sikkerhed til søs, Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs, LBK. nr. 627 af 26/07/2002 (Søfartsstyrelsen) 123.753.601 114.401.813 1,3-9.351.788-7,6 9. Lov om Danmarks Statistik, Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, LBK. nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks Statistik) 10 167.802.236 104.355.458 1,2-63.446.778-37,8 10. Bogføringsloven, LOV nr. 1006 af 23/12/1998 Bogføringslov (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 77.276.142 74.500.676 0,9-2.775.466-3,6 Top 10 i alt 8.423.076.398 7.797.398.338 89,6-625.678.060-7,4 I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 9.866.477.998 8.695.680.421 100,0-1.170.797.577-11,9 9 Inklusive underliggende bekendtgørelser 10 Inklusive lettelse som følge af DRP i relation til indberetning til Danmarks Statistik 10

3. GENNEMGANG AF ALLE ÆNDREDE/NYE REG- LER SAMT ØVRIGE INITIATIVER MED ADMI- NISTRATIVE KONSEKVENSER I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I afsnit 4.1 gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2 de endeligt opgjorte ex-ante målinger. Endvidere gennemgås i afsnit 4.3 de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3. Tabel 3.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort mio. kr.) Danmarks Statistik LBK nr. 599 af 22/06/2000 Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) om Danmarks Statistik 0,0-13,2-13,2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LBK nr. 452 af 24/06/1998 af byggelov LOV nr. 470 af 12/6 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) BEK nr. 42 af 23/01/2009 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed BEK nr. 1289 af 12/12/2008 om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer LOV nr. 468 af 17/06/2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) LBK nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven 0,0 11,4 11,4-87,0 0,0-87,0 0,0 0,1 0,1 0,0 2,5 2,5 0,0 9,0 9,0 0,0-69,1-69,1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LBK nr. 9 af 09/01/2002 om aktieselskaber 0,0 0,5 0,5 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LBK nr. 10 af 09/01/2002 om anpartsselskaber 0,0 0,1 0,1 Erhvervs- og Selskabs- LBK nr. 11 af 09/01/2002 om 0,0 0,2 0,2 11

Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) styrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen visse erhvervsdrivende virksomheder LBK nr. 1062 af 14/12/2001 om erhvervsdrivende fonde 0,0 0,0 0,008 Finanstilsynet LOV nr. 577 af 06/06/2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love 0,0 0,0 0,02 Finanstilsynet BEK nr. 718 af 21/06/2007 om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring 0,0 0,4 0,4 Finanstilsynet BEK nr. 687 af 20/06/2007 Finanstilsynet om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer BEK nr. 10 af 12/01/2009 om finansielle rapporter for firma-pensionskasser 0,0 11,8 11,8 0,0 1,7 1,7 Finanstilsynet BEK nr. 1389 af 22/12/2008 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet 0,0 0,6 0,6 Finanstilsynet BEK nr. 1265 af 26/10/2007 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler selskaber m.fl. 0,0-0,3-0,3 Finanstilsynet BEK nr. 809 af 29/06/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel 0,0-75,5-75,5 11 Finanstilsynet LOV nr. 524 af 07/06/2006 Finanstilsynet om lov om ændring af lov om forsikringsformidling BEK nr. 10302 af 21/12/2007om kapitaldækning (Basel II) 0,0-16,0-16,0 12 0,0 70,4 70,4 13 11 Tallet dækker over, at i sidste opdatering 07-08 blev reglen ex-ante målt til 174.943.454 kr. I årets opdatering er reglen endeligt opgjort til 99.397.991 kr. ensbetydende med en lettelse på 75,5 mio. kr. 12 Tallet dækker over, at i sidste opdatering 07-08 blev reglen ex-ante målt til 23.100.000 kr. I årets opdatering er reglen endeligt opgjort til 7.129.033 ensbetydende med en lettelse på 16 mio. kr. 13 Tallet dækker over, at i sidste opdatering 07-08 blev reglen ex-ante målt til 3.451.800 kr. I årets opdatering er reglen endeligt opgjort til 73.841.063 ensbetydende med en stigning på 70,4 mio. kr. 12

Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort mio. kr.) Finanstilsynet LOV nr. 1169 af 19/12/2003 Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) om investeringsforeninger og specialforeninger m.v. 0,0-0,0-0,0 Forbrugerstyrelsen BEK nr. 193 af 01/03/2007 om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser 14 0,0 0,0 0,0 Forbrugerstyrelsen BEK nr. 237 af 30/03/1994 om skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter m.v. Forbrugerstyrelsen LOV nr. 1389 af 21/12/2005 om markedsføring 0,0-0,1-0,1 0,0 0,1 0,1 Sikkerhedsstyrelsen BEK nr. 12502 af 1/7/2001 Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer 0,0-19,2-19,2 Sikkerhedsstyrelsen BEK nr. 177 af 20/03/1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven Søfartsstyrelsen BEK nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid m.v. 0,0-2,7-2,7 0,0-0,6-0,6 Søfartsstyrelsen BEK nr. 9419 af 15/07/2004 Teknisk forskrift om afholdelse af syn og egenkontrol 0,0-0,1-0,1 Total -87,0-87,9-174,9 14 Der er overført et oplysningskrav til 6 i BEK nr. 193, "For så vidt angår handel med fremmed valuta i sedler eller rejsechecks til private formål, skal på forretningsstedet, hvor der sædvanligvis udføres valutaudveksling, på et for publikum iøjnefaldende sted skriftligt eller på anden måde tydeligt angivet", fra BEK nr 237 af 30/03/1994 om skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter m.v. Der er udelukkende tale om en teknikalitet, som ikke har indflydelse på omkostningsniveauet. 13

3.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser 3.1.1 Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indberetninger til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er den centrale danske myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistiks tre hovedopgaver, som fremgår af Lov om Danmarks Statistik, 1, er: 1. At indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om samfundsforholdene, samt udarbejde statistiske analyser og prognoser. 2. At varetage opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde, bl.a. ved at gøre statistik internationalt sammenlignelig. Danmark indgår som medlem af EU i et forpligtende samarbejde om indsamling og bearbejdning af statistik. Samarbejdet er baseret på EU-retsakter, dvs. lovgivning, der forpligter Danmark til at producere bestemte statistikker. 3. At udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder, typisk mod betaling. Alle statistikker, der udarbejdes af Danmarks Statistik, har lovhjemmel i Bekendtgørelse nr. 599 af 22/6/2000 af lov om Danmarks Statistik, og derfor er alle administrative byrder vedrørende indberetninger til Danmarks Statistik registreret her. Det gælder uanset om den enkelte statistik udarbejdes af hensyn til nationale behov eller efter ønske fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat. Det er dog fortsat muligt at opgøre hvilke dele af de statistiske indberetninger, der kan henføres til hhv. nationale og internationale krav. I forbindelse med årets opdatering indgår 21 nye eller ændrede statistikker/blanketter. De fleste ændringer er en direkte følge af Danmarks Statistiks målrettede indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder. Det er bl.a. sket igennem øget brug af digitalisering såsom Virk-blanketter og etablering af system-tilsystem løsninger, sænkning af dækningsgraden for Intrastat, samt reduktion i omfanget af de henvendelser om fejl i indberetningerne til Intrastat, som Danmarks Statistik sender til virksomhederne. De administrative konsekvenser som følge af opdateringen af LBK nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik er opsummeret i nedenstående tabel, som viser et nettofald i de administrative byrder på 13,2 mio. kr. på samfundsniveau. Tabel 3.2: LBK nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik Informationsforpligtelse Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Detailhandlens omsætning (detailomsætningsindeks) 1.325.473 1.325.473 0 Overnatninger på hoteller o.l. 305.972 280.073-25.899 Forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 Danske virksomheders udenlandske datterselskaber 5.852.875 5.848.150-4.725 0 1.283.333 1.283.333 Landbrugs- og gartneritælling 790.207 724.593-65.614 Produktstatistik for it- 145.840 143.058-2.782 14

Informationsforpligtelse Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring servicevirksomhed Industriens køb af varer og tjenester Køb af råvarer og tjenester - bygge og anlæg Lagerbeholdning af korn hos landmænd Overnatninger på campingpladser 2.074.178 2.069.501-4.677 164.245 162.931-1.314 4.412 4.412 0 3.138.522 74.065-3.064.457 Fejlhenvendelse_Intrastat 7.248.467 5.326.902-1.921.565 Intrastat (Udenrigshandel med varer) - Import Beskæftigede ved bygge og anlæg Danske virksomheders itudgifter Danske virksomheders brug af patenter og andre IPrettigheder Høsten af korn, raps og bælgsæd Industriens produktion og ordreindgang 51.824.514 42.461.991-9.362.523 1.091.314 1.091.314 0 446.025 430.644-15.381 257.833 244.942-12.891 387.949 376.114-11.835 3.036.793 3.036.793 0 Industriens salg af varer 3.569.848 3.569.848 0 Svinebestanden 584.225 550.516-33.709 Total 82.248.692 69.004.653-13.244.039 Intrastat import bidrager med de største lettelser på 9,3 mio. kr. på samfundsniveau. En ændring i den gældende EU-forordning for Intrastat har muliggjort en lavere dækningsgrad for Intrastat import, hvilket betydet at antallet af indberetningspligtige virksomheder er reduceret med 1.786 virksomheder. Herefter følger Campingstatistikken med en lettelse af de administrative byrder på 3,1 mio. kr. på samfundsniveau som følge af etableringen af en system-til-system løsning mellem campingpladsernes bookingsystemer og Danmarks Statistik, som i vidt omfang har automatiseret indberetningerne af overnatninger pr. nationalitetsgruppe, udlejede faste pladser og antal campingenheder. Der findes tre forskellige bookingsystemer med indbygget indberetning til Danmarks Statistik, som hver især er kendetegnet ved følgende: 1. Campingpladsen tilgår indberetningen via CVR nr og journal nummer fra DST. I bookingsystemet findes der en menu specielt til indberetningen, hvor de relevante tal er udtrukket fra systemet og klar til at blive indsendt. Indberetteren kigger tallene igennem og klikker én gang for at indsende data til DST 15

2. Systemet er som udgangspunkt indstillet til automatisk e-indberetning for alle kunder. Kunder, der ikke ønsker at indberette automatisk, skal aktivt fravælge det. En gang om måneden indsamles data automatisk og kunden får tilsendt en e-mail med den udfyldte indberetningsblanket, som skal godkendes ved et klik i e-mailen. Ved godkendelse indsendes data automatisk til DST 3. Campingpladsen tilgår indberetningen via journalnummer fra DST. I en menu oprettes de indberetningsnumre, som campingpladsen vil indberette. Herefter indstilles systemet til at indberette automatisk til DST hver d. 15 i måneden. Campingpladsen skal altså kun foretage sig noget én gang herefter foregår indberetningen automatisk Som følge af indførslen af system-til-system løsningen bruger en typisk campingplads kun omkring en halv time årligt på indberetningen af Campingstatistikken, mens de årlige afskrivninger beløber sig til ca. 80 kr. Campingstatistikken er et godt eksempel på, hvor stor en effekt indførslen af automatiserede IT-løsninger har på omkostningsniveauet, som for Campingstatistikkens vedkommende resulterer i et fald på næsten 98 pct. i de administrative byrder. Endelig kan den tredje største lettelse på 1,9 mio. kr. henføres til, at antallet af fejlhenvendelser på IntraStat indberetningerne er faldet. Når Danmarks Statistik modtager IntraStat indberetninger bliver informationerne kvalitetssikret ved, at de indlæses og behandles af et softwareprogram, der har til formål at identificere fejl i indberetningerne. Der bliver identificeret to typer fejl: sikre fejl og sandsynlige fejl. Indberetterne får derefter en fejlhenvendelse fra Danmarks Statistik om at rette indberetningen på de sikre fejl og undersøge og eventuelt rette indberetningerne i tilfælde af sandsynlige fejl. På basismålingen i 2004 var der 91.576 rettelser og 26.882 henvendelser uden rettelser. I 2009 er dette faldet til 32.720 med rettelser og 14.521 henvendelser uden rettelser. Den største stigning i de administrative byrder kan henføres til en ny statistik, Danske virksomheders udenlandske datterselskaber. Der er tale om en årlig statistik, som belyser det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet gennem deres kontrollerede datterselskaber, målt ved omsætning og beskæftigelse samt branche. Statistikken er derfor et vigtigt led i dækningen af globaliseringen og dens konsekvenser for dansk økonomi. Statistikken medfører administrative byrder på 1,3 mio. kr. på samfundsniveau for de 4.000 omfattede virksomheder. Størstedelen af de blanketter, der indgår i årets opdatering, indgår fordi Danmarks Statistik har foretaget en digitalisering af blanketterne. Dette betyder for det første at alle de digitaliserede blanketter kan tilgås, udfyldes og indsendes digitalt via virk.dk. For nogle blanketter gælder endvidere, at de indeholder en søgefunktion, der gør det lettere og hurtigere at udfylde blanketten korrekt. Andre blanketter er forudfyldt digitalt med oplysninger fra den forrige indberetning. Digitalisering betyder således, at de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik via de digitaliserede blanketter, skal bruge lidt mindre tid på at foretage indberetningen samt sparer penge på porto. Danmarks Statistik har digitaliseret følgende blanketter, der indgår i årets opdatering: Detailhandlens omsætning (detail-omsætningsindeks) Overnatninger på hoteller o.l. Forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 Landbrugs- og gartneritælling Produktstatistik for it-servicevirksomhed Industriens køb af varer og tjenester Køb af råvarer og tjenester - bygge og anlæg 16

Lagerbeholdning af korn hos land-mænd Beskæftigede ved bygge og anlæg Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder Høsten af korn, raps og bælgsæd Industriens produktion og ordreindgang Industriens salg af varer Svinebestanden Digitaliseringen betyder samlet set en administrativ lettelse på knap 0,2 mio. kr. 15 3.1.2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder med erhvervs- og byggepolitik og har til opgave at udvikle konkurrencedygtige markedsbaserede vækstvilkår for virksomhederne i samarbejde med erhvervslivet, organisationerne og andre offentlige aktører. Styrelsen arbejder inden for fem overordnede områder: International erhvervspolitik National erhvervspolitik Regional udvikling Bygge- og boligpolitik Ejendomme og digitalisering af ejendomsdata Der indgår én endeligt opgjort regel på Erhvervs- og Byggestyrelsens område, LBK nr. 452 af 24/06/1998 af byggelov, som samlet set medfører en stigning i de administrative byrder på 11,4 mio. kr. på samfundsniveau grundet nye krav i relation til ét- og femårs eftersyn af boligbyggerier. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere. 3.1.2.1 LBK nr 452 af 24/06/1998 af byggelov LOV nr 575 af 06/06/2007 om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering medfører en række nye informationsforpligtelser for hhv. bygherrer og forsikringsselskaber under LBK nr. 452 af 24/06/1998 af byggelov. Ændringsloven fastlægger en pligt for den professionelle bygherre til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af boliger til private. Byggeskadeforsikringen vil i en periode på 10 år dække alvorlige byggeskader, der opstår på boligen. Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Derudover pålægges forsikringsselskaberne at udarbejde hhv. en eftersyns- og skadesrapport i forbindelse med 1-års og 5-års eftersyn. Bygherrer Der er to nye informationsforpligtelser, der berører bygherrer. Ifølge den første informationsforpligtelse, Ansøgning om byggetilladelse, jf. 25 C, skal en bygherre ved ansøgning om byggetilladelse vedlægge dokumentation for, at et forsikringsselskab 15 Når enkelte af blanketterne står opført med en ændring på nul kr. skyldes dette enten at den samlede omkostning i forvejen er meget lav eller at blanketten ikke har noget tidsforbrug registeret for aktivitet 16, indberetning og indsendelse, hvor digitaliseringen registreres. 17

har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring. Ansøgningsprocessen er allerede etableret i virksomhederne og det nye er blot, at en sekretær vil stå for fremskaffelse af dokumentation på forsikringstilbudet, herunder kopiering, forsendelse og arkivering. Kravet medfører administrative byrder på 0,03 mio. kr. på samfundsniveau for de omkring 1.150 omfattede sager. Ifølge den anden informationsforpligtelse, Færdigmelding af byggeri, jf. 25 C. stk. 2., skal en bygherre ved færdigmelding af byggeriet vedlægge dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring samt at præmien er betalt. Færdigmeldingsprocessen er på samme måde allerede etableret i virksomhederne, og den nye ekstra omkostning består i, at en sekretær skal fremskaffe dokumentation. Kravet medfører administrative byrder på 0,04 mio. kr. på samfundsniveau for de omkring 1.150 omfattede sager. I virksomhedsinterviewene blev det påpeget, at startfasen af et byggeprojekt oftest er præget af mange ændringer og uklarheder. Det blev derfor foreslået at udskyde tidspunktet for indhentning af tilbud indtil grundlaget for byggesagsforsikringen var helt fastlagt. Virksomhederne gav ligeledes udtryk for, at flergangsbygherrer vil få rutiner, og håndtere det selv, mens mindre bygherrer måske vil bruge eksterne leverandører til at fremskaffe tilbuddene. Forsikringsselskaber Forsikringsselskaber er omfattet af fire nye informationsforpligtelser i relation til udarbejdelse af eftersynsrapport og skadesrapport i forbindelse med såvel ét-års som femårs eftersynet. Det er i øjeblikket kun fem skadesforsikringsselskaber, der har valgt at tilbyde denne type forsikring. Eftersom forsikringsselskaberne, på grund af tidspunktet for lovændringens ikrafttræden, endnu ikke er påvirket af kravene i relation til femårs eftersynet, indgår disse informationsforpligtelser endnu ikke i målingen af de administrative byrder. De interviewede forsikringsselskaber havde oprindeligt forventninger om at kunne sælge mellem 10.000 til 15.000 policer årligt, men det reelle tal for 2009 blev langt lavere grundet den nuværende lavkonjunktur i byggeriet. Dette betyder også, at de interne forretningsgange ikke er helt på plads endnu og ikke er fuldt IT-understøttede, hvilket først vil ske, når der kommer en større volumen i salget. Eftersom det på nuværende tidspunkt er svært at vurdere det "normale" sagsomfang, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen opgjort populationen til 1.150 sager på årsplan. Selve eftersynet kan foretages stikprøvevis i et omfang, der sikrer, at eftersynet er repræsentativt for bebyggelsen eller for flere ens bebyggelser. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer på baggrund af en rundspørge blandt de forsikringsselskaber, som tilbyder byggeskadeforsikringen, at der foretages eftersyn for omkring hver anden forsikring. I henhold til 25 E, stk. 2, skal forsikringsselskabet udarbejde en rapport om ét-års (og femårs) eftersyn. På baggrund af rapporten udarbejder forsikringsselskabet en skadesrapport, der beskriver de dækningsberettigede skader. Forsikringsselskabet sender skadesrapporten til ejendommens ejer. I medfør af 25 F, stk. 2 og 3, indsender forsikringsselskaberne også oplysninger om ét-års (og femårs) eftersyn til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Eftersynsrapporten, i form af informationsforpligtelsen, 1- års eftersyn (eftersynsrapport), medfører administrative byrder for omkring 11 mio. kr. på samfundsniveau, mens skadesrapporten i form af informationsforpligtelsen, 1- års eftersyn (skadesrapport), medfører administrative byrder på 0,4 mio. kr. på samfundsniveau. Det er typisk et rådgivende ingeniørfirma, som udarbejder eftersynsrapporten for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet bestiller normalt en "pakkeløsning", indehol- 18

dende både en ét-års og femårs eftersynsrapport, til en samlet pris på omkring 30.000 kr., hvoraf omkostningen for ét-årseftersynet udgør omkring 19.000 kr. Skadesrapporten laver forsikringsselskabet selv på baggrund af eftersynsrapporten. Processen vil typisk bestå af følgende aktiviteter: Policeafdelingen i forsikringsselskabet anmoder ingeniørfirmaet om en rapport Ingeniøren lægger rapporten på styrelsens hjemmeside Når ingeniøren har udarbejdet rapporten, færdigmelder han. Medarbejderen i forsikringsselskabet går så i gang med at skadesbehandle og sender derefter rapporten til borgeren, til bygherren og til eventuelle underleverandører. Rapporten er omkring 30 sider. For skader, som ikke er dækningsberettigede, tager skadesbehandlingen ca. én time, hvilket involverer at logge ind hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, finde ud af hvem har købt huset/ejer, finde rapporten, gå ind i forsikringsselskabets eget system og finde policen, samt at tage stilling til skaden. I tilfælde af dækningsberettigede skader, er det forventningen, at det vil svare til skadebehandling ved ejerskifte, hvilket tager tre timer i gennemsnit. Men det understreges i interviewene, at selskaberne ikke er nået dertil endnu, hvor de har volumen nok til at kunne udtale sig om en typisk sag. Det fremføres også, at selskaberne mangler erfaring i, hvornår skaderne er væsentlige. Virksomhederne forventer derfor i startfasen en del diskussion med kunderne om, hvornår en skade kan anses som værende væsentlig. Der vil således være tale om en indlæringskurve, hvor hovedparten af sagerne i starten forventes at tage op til tre timer, men antages at falde til én time senere hen. Omstillingsomkostningerne beløber sig samlet til 3,4 mio. kr. for de fem forsikringsudbydere, der hver især har brugt et årsværk på følgende aktiviteter: Organisationsanalyse og -implementering. Det skulle afklares, hvor afdelingen/forsikringen organisatorisk bedst kunne ligge, hvilket krævede analyse af sagsgangene. Det vil sige skulle den ligge hos police-afdeling, skadesbehandling, privat eller erhverv, eller ejerskifte? Træning og uddannelse. Det gælder medarbejdere, som skal arbejde med de pågældende forsikringer på kontoret og taksator-korps. Udarbejdelse af produktet, herunder police og forsikringsbetingelser. Dette har også involveret kontakt til og møder med ingeniørselskaber, som typisk skal forestå udarbejdelsen af eftersynsrapporterne. Tilpasning af IT systemer. Erhvervs- og Byggestyrelsens systems grænseflader og indholdskrav har medført tilretninger i selskabernes egne systemer. De administrative konsekvenser som følge af opdateringen af LBK nr 452 af 24/06/1998 af byggelov vedr. ét og femårs eftersyn er opsummeret i nedenstående tabel, som viser en samlet stigning i de løbende administrative byrder på 11,4 mio. kr. på samfundsniveau. Alle kravene har oprindelse i national lovgivning, dvs. C- regulering. 19

Tabel 3.3: LBK nr 452 af 24/06/1998 af byggelov vedr. ét og femårs eftersyn 16 Informations- Segment Omstil- Løbende Løbende Årets forpligtelse lingsomk. omk. (2008) omk. (2009) ændring Ansøgning om byggetilladelse Færdigmelding af byggeri Bygherrer 0 0 29.571 29.571 0 0 44.357 44.357 1-års eftersyn (eftersynsrapport) 1-års eftersyn (skadesrapport) Forsikringsselskaber 3.366.000 0 11.002.236 11.002.236 0 0 359.471 359.471 Total 3.366.000 0 11.435.635 11.435.635 3.1.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primære arbejdsområde er at bestyre grundregistreringen af alle danske virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder love og regler inden for områderne årsregnskaber, selskaber, restaurationer, dørmænd, revisorer, hjemmeservice, lukkeloven m.fl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rådgiver også andre ministerier om regelforenkling og er ansvarlig for opdateringen af ministeriernes AMVAB-målinger og udvikler i forlængelse heraf digitale løsninger med henblik på at skabe administrative lettelser for virksomhederne. Endelig støtter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virksomheder i at integrere arbejdet med samfundsansvar i deres forretningsstrategi og kernekompetencer. Der indgår i alt ni endeligt opgjorte regler på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område som tilsammen medfører lettelser for 56,8 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere. 3.1.3.1 BEK nr 42 af 23/01/2009 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed BEK nr 42 af 23/01/2009 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed ophæver og erstatter BEK nr 337 af 10/05/2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Bekendtgørelsen regulerer gennemførelsen af kvalitetskontrollen efter kapitel ni, Offentligt tilsyn m.v., i revisorloven. Bekendtgørelsen indfører i overensstemmelse med det nye 8. selskabsdirektiv nye regler om udpegning og honorering af kvalitetskontrollanterne, så det fremover er Revisortilsynet, der udpeger og indgår aftale med en kvalitetskontrollant om gennemførelse af en konkret kvalitetskontrol. Herved foregår udvælgelsen efter en objektiv procedure, som sikrer, at der ikke er interessekonflikter mellem kontrollanten og den revisionsvirksomhed, der skal kontrolleres. Med den nye bekendtgørelse ophæves to informationsforpligtelser i relation til hhv. ansøgning om forlængelse af tidsinterval mellem kvalitetskontrol 17 samt meddelelse til 16 Grundet tidspunktet for lovændringens ikrafttræden er der endnu ikke foretaget femårs eftersyn. De administrative byrder forbundet med denne informationsforpligtelse indregnes derfor først efter forpligtigelsen træder i kraft. 17 2 stk. 2 i BEK nr 337 af 10/05/2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed 20