Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Fotograf: Søren Rud. Lokale fiskere holder møde på stranden i Mozambique. Udarbejdet af: Udenrigsministeriet - Layout: dristig.dk - Fotos: Jørgen Skytte Mikkel Østergaard Søren Rud Klaus Holsting - Hæftet kan downloades på www.danidapublikationer.dk 1. INTRODUKTION 2. FORMÅL OG HVAD OG HVEM STØTTES? 3. SÅDAN BLIVER ANSØGNINGEN VURDERET 4. HVORDAN SØGER MAN? 5. NÅR PENGENE ER BEVILGET s. 3 s. 4 s. 9 s. 13 s. 14 Fotograf: Mikkel Østergaard. Hjulpet af en motivator får lokale kvinder talt om emner 2 som problemer i lokalsamfundet, behov for bedre køkkenfaciliteter, vandforsyning og biogasanlæg. Nepal.

1 INTRODUKTION Det overordnede formål med CSR-puljen 2015 er at forbedre arbejds- og levevilkår i udviklingslande, herunder også vækstøkonomier, og sikre folkelig viden, debat og dialog i Danmark om virksomhedernes og investorernes samfundsansvar i relation til udviklingslande og vækstøkonomier. CSR-puljen 2015 henvender sig til danske organisationer, der arbejder med virksomheders samfundsansvar. Puljen kan støtte initiativer i dels Danmark og dels i lande, der af OECD/DAC er klassificeret som udviklingslande (DAC-lande). Projekterne skal bestå af nye initiativer og direkte eller indirekte bidrage til at skabe bedre arbejds- og levevilkår i DAC-landene. Om virksomhedens samfundsansvar: I 2011 kom EU-Kommissionen med en ny strategi inden for CSR eller virksomheders samfundsansvar. Som led i den nye strategi ændrede Kommissionen også sin definition af CSR, der nu defineres som virksomhedernes ansvar for deres påvirkning på samfundet. Den nye definition er i overensstemmelse med internationalt anerkendte CSR principper og retningslinjer, som OECD s Retningslinjer for multinationale virksomheder, ISO 26000 om Social Responsibility og FN s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP). Virksomheder bør have en proces for at integrere sociale, miljømæssige, etiske, menneskerettigheds- og forbrugerforhold i deres forretningsdrift og -strategi med det formål at skabe fælles værdi ( shared value ) for både virksomheder og samfund og at imødegå eventuelle ugunstige påvirkninger af samfundet. En ny EU strategi for CSR ventes lanceret i 2015. Definitionen af CSR ventes dog ikke ændret og henvisningen til OECD og UNGP vil fortsat være bærende i tilgangen. 3

2 FORMÅL OG HVAD OG HVEM STØTTES? BAGGRUNDEN FOR STØTTEORDNINGEN Der er på finansloven afsat 25 mio. kr. til en CSR-pulje i 2015. CSR-puljen har fokus på at skabe ansvarlige produktions- og arbejdsforhold i DAC-lande. Dette er i overensstemmelse med målsætningerne i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv og reflekterer strategiens overordnede fokus på, at fattigdom skal bekæmpes med menneskerettigheder og økonomisk vækst. Den rettighedsbaserede tilgang i udviklingssamarbejdet er også afspejlet i regeringens generelle fokus på at styrke indsatsen for anstændige arbejdsforhold, ansvarlige værdikæder og virksomheders samfundsansvar ikke kun i Danmark, men også globalt. Dette kommer også til udtryk i Politik for dansk støtte til civilsamfundet (2014), regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 og handels- og udviklingsministerens CSR 6-punktsplan (2014), som omfatter seks initiativer på nationalt og globalt plan, herunder i udviklingslande. Virksomheders samfundsansvar (CSR) er ydermere et vigtigt element i regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati (2014) og regeringens handelspolitiske strategi (2013). CSR-puljen 2015 skal også ses i lyset af den store interesse for at søge Støtteordningen til fremme af virksomheders samfundsansvar og fair trade i 2013 (CSR-puljen 2013). HVAD ER CSR-PULJEN 2015? CSR-puljen kan støtte indsatser rettet mod at forbedre arbejds- og levevilkår i DAC-lande samt indsatser rettet mod at skabe folkelig viden, debat og dialog i Danmark om virksomheders og investorers samfundsansvar i relation til udviklingslande og vækstøkonomier. Det er også muligt at kombinere de to indsatsområder. Indsatserne skal fremme virksomheders samfundsansvar i henhold til internationale principper, herunder FN s Global Compact og FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP) og i overensstemmelse med Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015, Ansvarlig vækst. 4

HVILKE AKTIVITETER KAN STØTTES? CSR-puljen 2015 kan yde støtte til aktiviteter i både DAC-lande 1 og Danmark. Aktiviteterne skal direkte eller indirekte bidrage til at skabe bedre arbejds- og levevilkår i DAC-landene. Således vil initiativer i DAC-lande have en direkte udviklingseffekt, mens initiativer i Danmark vil have en mere indirekte effekt. Generelt gælder, at initiativerne skal være nye og skal ikke overlappe, men kan godt komplementere eksisterende aktiviteter, og at de skal have relevans for danske virksomheder, erhvervsorganisationer, investorer eller andre relevante aktører. Ved nye initiativer tænkes især på nye tiltag og mindre på samme aktiviteter inden for et givent indsatsområde. Dermed bør fokus ikke være på fortsættelse af igangværende aktiviteter med samme lokale samarbejdspartner, men snarere på nye aktiviteter, som gerne må bygge på hidtidige erfaringer. Tilsvarende bør fokus ikke være på gentagelse eller udvidelse af en kendt aktivitet, f.eks. en årlig oplysningskampagne inden for et givent tema, men snarere fokus på nye kampagner og projekter inden for et nyt tema. En ansøgning om støtte til organisationens kernevirksomhed bør ligeledes fokusere på nye initiativer og ikke på fortsættelse af igangværende aktiviteter. I forhold til indsatser relateret til værdikæder bør fokus tilsvarende ikke være på fortsættelse af igangværende aktiviteter i en given værdikæde i et givent land, men gerne at erfaringerne herfra bruges til tilsvarende arbejde i et andet land og/eller anden type af værdikæde. Støtte vil ikke kunne gives til fortsættelse af projekter/aktiviteter finansieret af CSR-puljen 2013. Driftsudgifter anses generelt for at falde indenfor administrationsvederlagets dækningsområde. Det ses gerne, at projektet tænkes ind i en international sammenhæng. Dette er for at inddrage relevant viden og netværk, der eventuelt måtte findes på internationalt niveau eller uden for Danmark og de pågældende DAC-lande. Da virksomheders og investorers samfundsansvar handler om virksomhedens måde at drive forretning på, skal projekterne inddrage private virksomheder som målgruppe for projektet. Projekterne skal således også inddrage virksomhedernes konkrete udfordringer i forhold til deres samfundsansvar. Virksomhederne kan evt. inddrages som samarbejdspartnere m.v. i projektet (men ikke som ansøgere). I den sammenhæng bemærkes, at der ikke kan gives støtte til indsatser i enkelte virksomheder, eksempelvis rådgivning om individuelle CSR-strategier. I stedet opfordres organisationerne til at iværksætte bredere tiltag, f.eks. inden for en specifik branche. Projekter med værdikædetilgang og det overordnede formål om at forbedre arbejds- og levevilkår i DAC-lande ses gerne. Der kan være flaskehalse og udfordringer, der står i vejen for f.eks. anstændige jobs inden for en given værdikæde af relevans for både et udviklings- eller vækstøkonomiland og dansk erhvervsliv. Ved værdikædeprojekter ses gerne brede samarbejder mellem f.eks. 5 1 En liste over DAC-lande fremgår af OECD s hjemmeside.

lokale producenter og myndigheder, danske virksomheder, civilsamfundsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, fagbevægelsen mv., der samlet set kan adressere udfordringer inden for f.eks. forbedret produktivitet, afsætning, mangel på kvalificeret arbejdskraft, bæredygtighed og ansvarlighed i en given branche/værdikæde. Fremme af CSR kræver ofte langsigtede indsatser, og støtte til flerårige projekter vil blive prioriteret i forhold til små enkeltstående initiativer. Det vil optimere anvendelsen af projektmidlerne samt skabe bedre og mere langsigtede resultater af indsatserne. Dette kræver samtidig, at ansøgerorganisationen har erfaring samt faglig og administrativ kapacitet til at drive flerårige projekter. Generelt anbefales, at projekterne gennemføres indenfor en periode på 3 år. Projekter i Danmark skal have fokus på at fremme folkelig viden, debat og dialog om virksomhederes og investorers samfundsansvar, herunder om god praksis for fremme af samfundsansvar, i relation til udviklingslande og vækstøkonomier. Aktiviteterne bør styrke og nuancere debatten om virksomheders og investorers samfundsansvar. Hensigten med en styrket viden, dialog og debat på området er at skabe en større forståelse for udfordringerne inden for virksomheders og investorers samfundsansvar og at skabe større incitament til at forbedre arbejds- og levevilkårene i DAC-landene. Projekter i DAC-lande skal bidrage til at forbedre arbejds- og levevilkårene i disse lande. Aktiviteterne skal implementeres i samarbejde med en eller flere lokale samarbejdspartnere. Kapacitetsopbygning af de lokale samarbejdsorganisationer kan indgå i projektet og skal have til hensigt at styrke organisationens kompetencer inden for virksomheders samfundsansvar med henblik på at forbedre arbejds- og levevilkårene for arbejdstagerne i landet. Nedenfor er beskrevet nogle eksempler på aktiviteter, der kan støttes. Listen er ikke udtømmende, men skal give inspiration til organisationens udvikling af projektaktiviteter, der kan komme i betragtning til støtte.» Aktiviteter der er med til at skabe forbedrede arbejds- og levevilkår i DAC-lande. Dette gælder både i en konkret værdikæde og mere bredt.» Aktiviteter der fremmer folkelig viden, debat og dialog om virksomheders og investorers samfundsansvar, og god praksis på området, i relation til udviklingslande og vækstøkonomier.» Opbygning af og styrkelse af netværk, der fremmer erfaringsudveksling og vidensdeling.» Kapacitetsopbyggende indsatser, eksempelvis seminarer og workshops. Værktøjer der styrker virksomheders og investorers aktiviteter inden for samfundsansvar.» Kapacitetsopbyggende aktiviteter, der styrker lokale organisationers kompetencer inden for virksomheders samfundsansvar med henblik på overførsel til lokale virksomheders arbejde på området. 6

» Aktiviteter, der sigter på at fremme virksomheders og investorers samfundsansvar inden for bestemte brancher. Det er også en mulighed, at et projekt både omfatter aktiviteter til direkte implementering i et DAC-land og oplysningsaktiviteter i Danmark. Det STØTTER CSR-puljen 2015: Omkostninger til projektaktiviteter. I begrænset omfang løn til udsendt, dansk personale i forbindelse med faglige inputs eller monitorering. I begrænset omfang løn til udsendt, dansk personale i forbindelse med faglige inputs eller monitorering. Omkostninger til viden, debat- og dialogskabende aktiviteter (som ikke vil kunne støttes via Danidas Oplysningsbevilling). Dansk administration (maks. 7 pct.) og budgetmargin (5 pct.). Revision lokalt og i Danmark. Det støtter CSR-puljen 2015 IKKE: Identifikation af samarbejdspartnere, idet det forudsættes, at den danske organisation allerede har en partner. Projektudvikling eller forundersøgelser, da det forudsættes at ansøger allerede har udviklet projektet og foretaget nødvendige forundersøgelser. Aktiviteter der udelukkende fremmer samfundsansvar i enkelte udvalgte virksomheder. Aktiviteter der sigter på at opbygge en rådgivningsfunktion i danske organisationer inden for samfundsansvar i ansøgerorganisationen. Generelle driftsomkostninger hos organisationen omkostningerne skal være projektrelaterede. Aktiviteter, der ville kunne støttes via Danidas Oplysningsbevilling. I HVILKE LANDE KAN PROJEKTET FINDE STED? CSR-puljen kan støtte indsatser i Danmark og DAC-lande. Der kan således søges støtte til projekter, der alene omfatter aktiviteter i Danmark, forudsat at det bidrager til lokale udviklingseffekter i DAC-lande. En oversigt over samtlige landes BNI-tal (GNI per capita, Atlas method) er at finde på Verdensbankens hjemmeside. CSR-puljen er underlagt dansk udviklingsbistands generelle krav om fattigdomsorientering. Indkomstgrænsen for bistand justeres hvert år. Den aktuelle grænse for at få støtte ligger i 2015 på USD 12.745 per indbygger. Der kan ikke bevilliges støtte til nye aktiviteter i et land, som i to på hinanden følgende år har ligget over den gældende BNI-grænse. 7

HVILKE ORGANISATIONER KAN SØGE STØTTE? Ordningen henvender sig til danske organisationer med en folkelig forankring og andre organisationer, f.eks. erhvervsdrivende fonde, erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedsorganisationer, der arbejder med virksomheders samfundsansvar. Projektaktiviteter udenfor Danmark skal udføres i samarbejde med en eller flere lokale samarbejdspartnere. Ved indsatser i Danmark er der ikke krav om samarbejdspartner, men organisationerne opfordres til at indgå i alliancer eller netværkssamarbejde om ansøgninger med henblik på at sikre synergi og bedre udnyttelse af faglig og administrativ kapacitet på tværs. Det kunne eksempelvis være en erhvervsorganisation, der samarbejder med en menneskerettighedsorganisation eller et samarbejde mellem en eller flere af arbejdsmarkedets partere. Ansøgerorganisationen skal besidde tilstrækkelig faglig kapacitet inden for virksomheders samfundsansvar for at kunne komme i betragtning til støtte. Det er også et krav, at ansøgerorganisationen har tilstrækkelig administrativ og organisatorisk kapacitet til at implementere det givne projekt, herunder i lyset af evt. andre igangværende Danida-bevillinger til organisationen. HVOR MEGET KAN MAN SØGE? Der kan søges om maksimum 5 mio. kr. til et projekt. Den samme organisation må gerne indsende mere end én ansøgning, men det forudsætter, at ansøgningerne er markant forskellige. Fotograf: Klaus Holsting. Svejser på metal/mekanik-fabrikken Carlos Carpalleros i Santa Cruz, Bolivia. 8

3 SÅDAN BLIVER ANSØGNINGEN VURDERET Ansøgningerne vil blive vurderet i forhold til det overordnede mål om at forbedre arbejds- og levevilkår i udviklingslande, herunder også vækstøkonomier, og sikre folkelig viden, debat og dialog i Danmark om virksomhedernes og investorernes samfundsansvar i relation til udviklingslande og vækstøkonomier. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og derfor er der ingen facitliste for, hvordan et godt udviklingsprojekt er skruet sammen. Udenrigsministeriet vil i vurderingen af ansøgningen lægge vægt på, at der er tale om nye initiativer. For alle projekter vil det specifikt blive vurderet, hvorvidt aktiviteterne ville kunne støttes af Danidas Oplysningsbevilling og dermed ikke være berettiget til støtte fra CSR-puljen 2015. Ansøgerorganisationen anbefales at læse retningslinjerne for støtte via Danidas Oplysningsbevilling. Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra de nedenfor nævnte fem kriterier (vægtning angivet i parentes). VURDERINGSKRITERIER: 1. Vurdering af partnerskabet: den danske organisation, lokale partnerorganisationer (ved projektaktiviteter i DAC-lande) og samarbejdet imellem dem (10 %). 2. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen (20 %). 3. Vurdering af indsatsens sammenhæng, relevans og forventede resultater (30 %). 4. Vurdering af indsatsens exitstrategi og bæredygtighed (15 %). 5. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet (25 % ). Udenrigsministeriets afgørelse vil altid være udtryk for en helhedsvurdering af ansøgningen. Svage punkter kan opvejes af stærke, og ikke alle kriterier vil være lige relevante i forskellige typer af indsatser. Generelt gælder, at jo mere erfaring organisationen har med at arbejde med virksomheders samfundsansvar, jo større projekter kan søges, og jo større beløb der søges, jo højere krav. Da puljen støtter projektaktiviteter i både Danmark og DAC-lande, vil vurderingskriterierne være lidt forskellige for de to projekttyper. Det er nedenfor anført ud for vurderingskriteriet, hvis det kun er gældende for aktiviteter udenfor Danmark. 9

1. Vurdering af partnerskabet: Den danske organisation, lokale partnerorganisationer/andre danske organisationer eller partnere og samarbejdet imellem dem 1.1. Den danske organisation:» Folkelig forankring i Danmark, hvis ansøger er en civilsamfundsorganisation 2.» Legitimitet i forhold til deltagere og målgrupper og de interesser og problemstillinger, organisationen arbejder for.» Transparent og demokratisk struktur, der muliggør, at organisationen kan holdes ansvarlig af såvel medlemmer/bidragydere som donorer.» Erfaring og indsigt i det pågældende land (ved projektaktiviteter i DAC-lande), og/eller i forhold til målgrupper og indsatsens problemstilling.» Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt tidligere relevant projekterfaring fra Danida, Civilsamfundspuljen, EU eller større fonde med afrapporteringskrav eller lignende dokumentarbar erfaring.» Organisationens faglige og organisatoriske bidrag til partnerne og indsatsen.» Sammenhæng med organisationens øvrige udviklingsarbejde, samlede portefølje og eventuelle strategier.» Track record: Hvordan gik organisationens tidligere indsatser inden for virksomheders og investorers samfundsansvar?» Administrativ og organisatorisk kapacitet i lyset af organisationens evt. andre Danida-bevillinger under implementering. 1.2. Den lokale partnerorganisation (kun for projektaktiviteter i DAC-lande):» Lokalt ejerskab og folkelig forankring sidstnævnte gælder, hvis organisationen er en civilsamfundsorganisation.» Legitimitet i forhold til deltagere og målgrupper og de interesser og problemstillinger, organisationen arbejder for.» Transparent struktur, der muliggør, at organisationen kan holdes ansvarlig af medlemmer, målgrupper og donorer.» Erfaring og indsigt i relation til de konkrete målgrupper, konteksten og indsatsens problemstilling. Projektets sammenhæng med det øvrige arbejde i organisationerne.» Relevant faglig, organisatorisk og administrativ kapacitet samt tidligere projekterfaring i forhold til indsatsens indhold og mål, dens størrelse og den årlige projektomsætning.» Netværk og samarbejdsrelationer til f.eks. myndigheder, andre lokale, nationale, eller internationale organisationer samt andre donorer og finansieringskilder. 10 2 Civilsamfundsorganisation: Alle typer af små og store frivillige organiseringer i samfundet, hvor folk går sammen om at udføre fælles opgaver, dyrke en fælles livsstil, sikre deres rettigheder, varetager deres interesser over for andre dele af samfundet, påvirke politiske beslutninger o. lign. Det omfatter fx fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer, NGOer, miljøbevægelser og grupper, der repræsenterer kvinder, landmænd, handicappede osv. Kilde: Civilsamfundspuljen En støttemulighed for folkelige organisationers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene, Retningslinjer 2013

1.3. Samarbejdsrelationer mellem den danske organisation og lokale partnere eller danske partnere:» Klarhed om de enkelte partneres bidrag, roller og ansvarsområder.» Lokale partneres aktive rolle i formuleringen af indsatsen og ansvarlighed for implementeringen (ved projektaktiviteter i DAC-lande).» Eventuelle danske partneres aktive rolle i formuleringen af indsatsen og deltagelse i implementeringen.» Plan for monitorering, evaluering, afrapportering samt forebyggelse af korruption og svindel.» Potentiale for udvikling af partnerskabet, herunder hvordan partnerne og deres indbyrdes relation udvikles som følge af de gennemførte aktiviteter. 2. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til projektet/indsatsen» Sammenhæng mellem deltagerne/målgrupperne og indsatsens problemstilling og målsætning.» Organisationernes relation til målgrupperne/deltagerne.» Målgruppernes/deltagernes inddragelse i formuleringen af indsatsens indhold og mål og dens rolle i gennemførelsen.» Graden af målgruppers/deltagernes ejerskab i forhold til indsatsen. 3. Vurdering af indsatsens relevans, sammenhæng og forventede resultater 3.1. Relevans» Bidrager indsatsen til at forbedrede arbejds- og levevilkår i udviklingslandene?» Bliver eventuel lokal indsats tænkt sammen med den danske organisations arbejde i Danmark eller internationalt? 3.2. Sammenhæng og resultater» Gennemarbejdet strategi, der bygger på viden om konteksten.» Sammenhæng mellem mål, aktiviteter, forventede resultater og de problemer, som indsatsen skal løse.» Klare og målbare indikatorer i forhold til indsatsens målsætninger.» Sandsynliggørelse af, at indsatsen kan nå sine mål.» Vurdering af de antagelser, indsatsen bygger på, samt de risikofaktorer, som kan true indsatsens succes. 11

» Plan for monitorering, dokumentation, evaluering og erfaringsopsamling.» Plan for tværgående læring og vidensdeling udenfor projektets rammer og i forhold til relevante interessenter og offentligheden. 4. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed» Plan for udfasning, som sikrer, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber.» Overvejelser om indsatsens bæredygtighed politisk, organisatorisk, teknisk og finansielt i forhold til projektets egne målsætninger.» Er det sandsynliggjort, at indsatsen fører til varige forbedringer af deltagere og målgruppers arbejds- og levevilkår og/eller lokale partneres kapacitet, der kan videreføres efter projektperiodens udløb?» Vil der ske en fortsat spredning af indsatsens resultater/forbedringer til andre målgrupper eller partnere? 5. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet» Vurdering af hvorvidt omkostninger til administration, løn og rejser er begrænset til det nødvendige for indsatsen.» Forholdet mellem budgettet for løn til organisationens faste medarbejdere i Danmark og det samlede projektbudget.» Forholdet mellem indsatsens forventede resultater, aktiviteternes omfang, målgrupperne eller deltagernes antal og det samlede budget.» Et realistisk omkostningsniveau i forhold til den lokale kontekst ikke mindst hvis de lokale partnere helt eller delvist selv skal stå for udgifterne i fremtiden (ved projektaktiviteter udenfor Danmark).» Udgifter til dansk arbejdskraft, f.eks. udsendte medarbejdere eller frivillige, i forhold til indsatsens indhold samt mål og det samlede projektbudget (gælder for projektaktiviteter i DAC-lande). 12 Fotograf: Søren Rud. Lokale fiskere holder møde på stranden i Mozambique.

4 HVORDAN ANSØGER MAN? Der er et særligt ansøgningsskema og tilhørende bilag, der skal anvendes for at ansøge om midler fra CSR-puljen 2015. På Udenrigministeriets hjemmeside kan du finde følgende dokumenter med tilhørende vejledning til hvordan de skal udfyldes: a. Ansøgningsskema. b. Danida Results Framework og Risk Management matrix. c. Budgetopstilling og vejledning d. Oplysning om organisationens folkelige forankring (obligatorisk for civilsamfundsorganisationer). e. Administrative retningslinjer for puljer og faciliteter under den strategiske platform for innovative partnerskaber. Bemærk venligst at der er et max. antal sider for ansøgningen såvel som projektdokument, som skal samles i et PDF dokument. Hertil bemærkes, at man ved ansøgning samtidig accepterer reglerne for, hvordan pengene skal forvaltes. ANSØGNINGSFRIST Der er én samlet ansøgningsrunde med frist for indsendelse af ansøgninger den 24. april 2015. Ansøgningen indsendes pr. e-mail til Kontoret for Grøn Vækst, Udenrigsministeriet, grv@um.dk. 13

BEHANDLINGSTID OG SVAR Relevante danske ambassader vil blive involveret i at vurdere den lokale efterspørgsel, screene eventuelle lokale partnere mv., og medarbejdere i Udenrigsministeriet vil varetage en professionel vurdering af ansøgninger i henhold til retningslinjer og vurderingskriterier for CSR-puljen 2015. Nogle ansøgninger vil kunne være genstand for forelæggelse for Danidas Bevillingskomite, som vil træffe den endelige afgørelse om støtte. Ansøgere vil eventuelt blive kontaktet under sagsbehandlingen, hvis der måtte være brug for supplerende oplysninger for at færdigbehandle ansøgningen. Ansøgere får svar pr. e-mail direkte fra Udenrigsministeriet. Ansøgerne kan forvente at få svar i juni 2015. En liste over godkendte ansøgninger inklusiv bevillingsbeløb vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. HENT ANSØGNINGSSKEMAER OG KORT VEJLEDNING PÅ NETTET Hent ansøgningsskema, administrative retningslinjer mv. på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/da/danida/samarb/danida-business/csr-puljer/csr-puljen-2015/ 14

5 NÅR PENGENE ER BEVILGET TILSAGN OG VEJLEDNING Godkendes ansøgningen, vil ansøgeren kort tid efter godkendelsen modtage et brev med tilsagn om støtte, og herefter skal ansøgeren bekræfte accept af betingelser for støtte. Tilsagnsbrevet beskriver hvordan og hvornår der skal indsendes reviderede regnskaber, statusrapporter og afsluttende rapport om projektets resultater og målopfyldelse. BETINGELSER OG KRAV TIL FORVALTNING Når den danske organisation har fået en bevilling under CSR-puljen 2015, forpligter den sig samtidig til at overholde en række betingelser og krav til den måde, pengene forvaltes på. I de Administrative retningslinjer for puljer og faciliteter under den strategiske platform for innovative partnerskaber beskrives disse betingelser og krav. Fotograf Mikkel Østergaard. UN Women/Danida projekt. Kvinder undervises i bl.a. kvindeundertrykkelse, demokrati og HIV/AIDS problemer. Her opføres et teaterstykke for de lokale kvinder i landsbyen. Zimbabwe. 15

16