Opgavehæfte Økonomi, 1. semester FSV Til brug i Holdundervisningen Nicolaj Bjørn Jensen & Klavs Lindeneg 1
Modul 1 (Begg, kapitel 1). 1. Hvad er værdien af en invalidepensionist, en student med job på en tankstation, en økonom ansat på KU og en økonom ansat i Novo Nordisk? 2. *Hvad er forskellen på værdien af offentlige ansatte og arbejdsløse, idet begge grupper modtager indkomst fra det offentlige? 3. *Hvordan påvirker et trafikuheld bruttonationalproduktet? Er der forskel, hvis sundhedssektoren er hhv. offentlig og privat? 4. Det besluttes at indføre hjemmeløn til forældre, der passer deres børn selv i dagtimerne. Det viser sig dog, at ordningen ikke medfører nogen ændring i antallet af børn som går i daginstitution.. Hvilken virkning vil ordningen få for bruttonationalproduktet. 5. Et samfund producerer varer for 1.200 mia. kr. om året. Heraf bruges en del, nemlig for 600 mia. kr., andetsteds i produktionen som inputs. Der opkræves 25% moms i samfundet. De samlede udgifter til forbrug er på 250 mia. kr. og investeringerne er på 150 mia. kr. Opstil et nationalregnskab for samfundet, og find ud af hvor stor opsparingen er? Modul 2 (Begg, kapitel 2). 1. En forbruger har 1.000 kr. og ønsker at bruge dem på to varer i det faste forhold 1:2 (for hver enhed af den første vare skal forbruges nøjagtigt 2 enheder af den anden vare, f.eks. høreapparater og batterier). Prisen på vare 2 er 100 kr. Find forbrugerens efterspørgsel efter vare 1. 2. En kunde i et solarium kan vælge mellem forskellige lysstyrker samt hvor længe hun ønsker at ligge på grillen. Kundens eneste interesse er den opnåede solbrændthed, og er overbevist om at den er proportional med produktet af tid og lysstyrke. Tegn kundens indifferenskort i de to varer, lysstyrke og tid, givet forbruget af alt andet. 3. Fordums tiders økonomer forestillede sig, at der til enhver vare var knyttet en brugsværdi eller nytte. Efterhånden som man brugte mere og mere af en vare, ville nytten af den sidste enhed falde dette er loven om faldende grænsenytte. Går man et skridt videre og knytter en nytte til vis indkomst (lig med nytten af alle de varer, der kan købes for indkomsten), så siger loven om faldende grænsenytte, at en krones ændring i indkomsten betyder mere for de fattige end for de rige. Forklar at en konsekvens af dette er, at samfundet bliver lykkeligere ved at overføre penge fra de rige til de fattige, så længe der er forskel på indkomsterne. Eller bliver samfundet lykkeligere? Hvilke antagelser ligger skjult her? 2
4. I et primitivt samfund uden kontakt med omverdenen produceres bananer og kokosnødder. Et givet år produceres 2.000 bananer og 1.000 kokosnødder. Priserne er hhv. 2 kr. for en banan og 12 kr. for en kokosnød. Året efter produceres 1.800 bananer og 1.200 kokosnødder, og priserne ændres til 4 kr. pr. banan og 14 kr. pr. kokosnød. Find udtryk for den økonomiske vækst i dette samfund Modul 3 (Begg, kapitel 2 & 3). 1. Ved gentagne observationer har det vist sig, at en forbrugers efterspørgsel efter spegepølse ser således ud: Pris Efterspørgsel 1,00 200 3,00 120 4,50 102 5,20 85 7,30 51 8,40 26 10,20 5 Hvad er elasticitet for spegepølse? 2. Antag prisen på spegepølse stiger fra p til p. Dette fører til et fald i efterspørgslen fra mængden x til mængden x. Find et udtryk for velfærdstabet for forbrugeren i opgave 3.1 ovenfor. 3. *Det overvejes at reducere momsen med 10% på grøntsager og frugt, for at få forbrugerne (i det mindste Fat Arses) til at spise mere ernæringsrigtigt (Fat Arses). Undersøgelser viser, at hver tredje forbruger vil skifte pizza en ud med frugt og grønt, hvis det sker. Derfor forventes hver 4 je pizzaria at lukke indenfor et år. Hvad betyder dette for elasticiteten og det manglende skatte provenu? 4. I et samfund med to varer sælges i første periode hhv. 17 og 39 enheder til priserne 12 og 15 kr. I anden periode stiger prisen på vare 1 til 14 kr., mens den anden vares pris falder til 13 kr. Dette fører til et salg på hhv. 11 og 58 enheder i anden periode. Er prisniveauet steget? Modul 4 (Begg, kapitel 3 & 4). 1. En virksomhed har konstant skala-afkast op til virksomhedens kapacitetsgrænse, udover hvilken den slet ikke kan producere. Skitser virksomhedens produktionsfunktion, og vis formen af gennemsnits- og grænseprodukt. 2. Virksomheders produktivitet kan måles som output divideret med input (hvis der er mere end én produktionsfaktor, opgøres produktiviteten for hver af disse særskilt). Hvis produktiviteten målt på denne måde er faldet fra en periode til den næste, betyder det så, at virksomheden har fungeret utilfredsstillende? 3
3. Indtil for nylig opgjorde man sygehusenes produktion i antal sengedage, der blev målt ved for hver patient at opgøre antal dage, hvor patienten havde været indlagt, og derefter summere over alle patienter. Diskutér, hvorvidt dette er et godt mål for sygehusenes produktion? 4. I de senere år er man begyndt at opgøre sygehusenes produktion ved antal færdigbehandlede patienter indenfor hver DRG (Diagnose Relateret Gruppe), idet sygdomme er kategoriseret i knap 500 forskellige grupper som fandtes i forvejen (til brug for medicinsk statistik og forskning). Er dette bedre end sengedage? Hvad mangler? 5. Giv eksempler på faste og variable omkostninger hos en privatpraktiserende læge. Er der voksende/konstant/aftagende skala-afkast? Modul 5 (Begg, kapitel 4-2). 1. Betragt et marked for en enkelt vare, givet ved udbuds- og efterspørgselskurver. Antag der lægges en fast kroneafgift pr. enhed (giftskatter i Danmark) på salget af varen. Vis, hvad der sker på markedet, og brug begrebet consumers surplus til at vise en sådan afgift medfører et velfærdstab i samfundet. Hvordan var det gået, hvis der i stedet var lagt en procentvis afgift (moms) på værdien af varen? 2. På markedet for en vare er forbrugernes efterspørgsel givet ved: Pris = 100 mængde. Varen produceres af én virksomhed, der altså har monopol. Virksomheden har konstante stykomkostninger på 25. Find monopolistens optimale pris og mængde (profitmaksimering). 3. Antag en konkurrent kommer ind på monopolistens marked. Antag, at virksomhederne vælger hvilke mængder de ønsker at producere og forsøge at sælge til en pris markedet kan bære, givet den anden virksomheds udbud: a) givet monopolistens mængde, hvad vil den nye virksomhed sælge? b) og givet den ny virksomheds salg, hvor meget vil den gamle så sælge i næste periode? Etc. Hvad vil det ende med? 4. For at fremme befolkningens sundhed påtænkes indført en import- og produktionskontrol for cigaretter, svarende til halvdelen af salget i 2004. Der opretholdes et frit marked, men de sædvanlige afgifter opretholdes. Beskriv virkningerne på markedet. Hvad sker der med profitten i tobaksbranchen? 5. *Hvornår er der fuldkommen konkurrence på et marked? Giv eksempler på ufuldkommen konkurrence. Modul 6 (Begg, kapitel 5) 1. Et klassisk argument i arbejdsmarkedspolitikken går på, at hvis lønnen stiger 10%, så stiger også priserne på indenlandsk afsat produktion med 10%. (Hvornår) Er det rigtigt? 4
2. Da Danmark i 1972 meldte sig ind i EF, forventede landmændene en stor indtægtsforøgelse, og den fik de også. Forklar, hvorfor disse øgede indtægter, baseret på højere priser som forblev høje, alligevel forsvandt i takt med generationsskiftet i landbruget? 3. Lighed og efficiens. Der tales meget om konflikter mellem efficiens og det at borgerne stilles lige. Lad os se lidt nærmere på denne konflikt: a) En egalitær allokation i et samfund er en, hvor alle forbrugere får samme varebundt. Vis at egalitære allokationer ikke nødvendigvis er efficiente b) En allokation kaldes misundelsesfri, hvis ingen forbrugere hellere ville have en anden forbrugers varebundt. Vis at misundelsesfri allokationer ikke nødvendigvis er efficiente. c) En allokation kaldes fair, hvis den er både misundelsesfri og efficient. Vis at en allokation fundet via markedet er fair, hvis forbrugernes formuer ex-ante er lige. 4. *Faktorpris og grænseprodukt. I teorien om efterspørgsel efter arbejdskraft fås et resultat, der siger at faktorerne aflønnes efter deres grænseprodukt. Hvad er forudsætningerne for dette resultat? Er disse forudsætninger opfyldt på det danske arbejdsmarked? 5. *Sammenlign den funktionelle og personlige indkomstfordeling i UK og Danmark. Modul 7 (Begg, kapitel 6). 1. *Nævn forskellige typer af markedsfejl, og diskutér om disse findes i sundhedssektoren. 2. *Hvad sker der med allokeringen af goder i en markedsøkonomi, når der er markedsfejl? 3. I et lille øsamfund har man i en årrække været plaget af malaria, idet malariamyg har haft gode betingelser i nogle sumpområder på øen. Man beslutter nu at dræne disse sumpe jo mere dræning, desto bedre resultat. Det kan gøres på flere måder, men man beslutter at lave en indsamling (en passende søndag samler frivillige penge ind til dræning). Kommentér denne ordning kunne det gøres bedre? 4. *Nye undersøgelser tyder på, at børn lider langt mere end forventet, når de er udsat for passiv rygning. Da det primært er røg fra forældre som forringer børnenes sundhed, rækker næstekærlighed åbenbart ikke til at løse problemet. Hvad ville du foreslå i stedet, hvis målet er maksimering af den samfundsmæssige velfærd (efficiens)? 5. *Erfaringen viser, at danske patienter ikke i stort tal ønsker at tage til udlandet for at blive behandlet (selv ikke med offentligt tilskud). Hvis den danske sundhedssektor (derfor) kan betragtes som et naturligt monopol, hvordan skulle den så reguleres? Kan den danske sundhedssektor betragtes som et naturligt monopol? 6. *Din tandlæge fortæller, at en guldkrone han tidligere satte på en af dine kindtænder skal skiftes. Prisen er 6.000 kr., og da din marginalskat er 60 procent, skal du tjene 15.000 kr. ekstra for at betale regningen. Du selv kan hverken se eller mærke, at noget er galt med den gamle krone. Hvad gør du? 5
Modul 8 (Begg, kapitel 6). 1. Det besluttes som led i en større omstrukturering af sundhedsvæsenet, at kræftbehandlingen i fremtiden skal fuldt ud via indsamlinger fra befolkningen, foretages af Kræftens Bekæmpelse. Overvej om denne finansieringsform er samfundsmæssig efficient, og giv et økonomisk argument for konklusionen 2. To sælgere af samme slags faktorpræparater til samme pris, kan frit placere sig et sted på stranden mellem Løkken og Blokhus. Hvor skulle de placere sig, hvis badegæsterne skulle opnå størst mulig nytte, og hvor placerer de sig når de ønsker at maksimere deres eget salg? 3. Et nyt ernæringsrigtigt patenteret morgenmadsprodukt har stor bevågenhed blandt forbrugerne. Producenten regner med at køberne er så glade for produktet, at de kun vil reducere deres efterspørgsel med 0,2% for hver procents forøgelse af prisen. Kort efter produktionens start konstateres det, at fremstillingsprocessen er meget miljøbelastende. Ud fra ideen om, at forureneren skal betale, ønsker man at producenten skal bøde for sin belastning af miljøet med en produktionsafgift (Pigou afgift). Har dette den ønskede effekt i denne situation? 4. To virksomheder konkurrerer på prisen. Kunderne vil helst købe hos den producent med den laveste pris, men hvis den ikke har kapacitet til at betjene alle kunderne, må resten købe hos producenten med den høje pris. Kan disse forhold evt. føre til, at Bertrand konkurrence alligevel ikke fører til, at varerne sælges til deres grænseomkostninger? Modul 9 (Begg, kapitel 7). 1. Giv argumenter for, at investeringerne i samfundet afhænger positivt af Y, og vis grafisk, hvorledes bestemmelsen af ligevægtsindkomsten ændres under denne antagelse. 2. For at øge aktiviteten i samfundet (beskæftigelsen mv.) overvejes det at igangsætte offentlige projekter til i alt 20 mia. kr. (Bro over Femern Bælt mv.). Dansk Folkeparti foreslår, at det vil være meget bedre at bruge pengene til en forøgelse af folkepensionen. Hvilket af de to forslag vil øge beskæftigelsen mest? 3. I et samfund er observeret et minimumsforbrug på $20 mia. uanset indkomstniveau, samt at forbruget af indkomst over $20 mia. er 80%. Investeringerne i samfundet er på $30 mia. og de offentlige udgifter er på $50 mia. Der opkræves en proportional indkomstskat på 30%. Find ligevægtsindkomsten. 4. Det overvejes at opkræve en engangsskat på i alt 5 mia. kr. Den lanceres som en tvungen opsparing, således at beløbet udbetales efter fem år. Man ved ikke helt, hvordan befolkningen vil reagere: a) vil den reducere opsparingen tilsvarende, eller b) vil den betragte den tvungne opsparing som en ekstra skat? Gør det nogen forskel? 5. Den Keynes ske forbrugsfunktion, 0 C C cy = +, hvor 0 0 C > er en konstant, og c>0. Dette passer meget fint med, hvad man finder empirisk, når forskellige indkomstmodtagere 6
sammenlignes på et givet tidspunkt (tværsnitsdata). Ses i stedet på tidsserier (forbrug og indkomst i et givet land over en lang årrække), så fås en næsten proportional sammenhæng mellem indkomst og forbrug, dvs. C 0 = 0. Giv nogle bud på, hvordan de to empirisk funderede resultater kan forenes. Modul 10 (Begg, kapitel 8). 1. Man taler om crowding-out, når offentlige udgifter fortrænger private investeringer. Forklar hvordan det kan gå til samt hvilke forhold som er bestemmende for størrelsen af denne effekt. 2. I 1857 oprettede C.F. Tietgen den første private bank i Danmark, Privatbanken. Den fik sin første store forretning i form af en valutatransaktion: Den danske stat havde fået en engangserstatning for at opgive Sundtolden på nogle millioner Mark, der kunne hentes i Hamburg. To dage før jul skulle den danske stat absolut bruge pengene, og man spurgte Tietgen hvorvidt han kunne veksle pengene til dansk mønt. Tietgen, der alene rådede over en million i Privatbanken s kasse, gav følgende tilbud: den første million i dag, den næste i morgen, og resten efter helligdagene. Forretningen blev gennemført. Hvordan kunne det lade sig gøre? 3. Der tales med alvor i danske medier om centralbankers diskontoændringer. Forklar grunden til det? 4. I Panama og Ecuador har man ikke sin egen valuta, men bruger US $. Hvordan bærer man sig ad med at føre ekspansiv finanspolitik i disse to lande? 5. Lars Lykke Rasmussen overvejer, hvordan en ny kræfthandlingsplan til 2 mia. kr. kan gennemføres under skattestoppet. En embedsmand foreslår at finansiere planen ved udstedelse af kræft8-beviser en ny serie statsobligationer til 4% i årlig rente, der kan omsættes på børsen. Og da der er tvivl om, hvorvidt en sådan obligation kan afsættes, vil det blive krævet at alle borgere, som betalte mere end 100.000 kr. i indkomstskat i 2004 (ca. 1 million af slagsen), køber to af disse obligationer á 1.000 kr. Giv en vurdering af de samfundsmæssige virkninger af embedsmandens forslag, og forklar hvorledes det afhænger af, hvordan borgerne opfatter de ny statsobligationer? Modul 11 (Begg, kapitel 9). 1. Hvordan kan man måle inflationens størrelse i Danmark de seneste 10 år, og hvor stor er den? 2. *Hvad viser Phillips kurven? Hvordan er den konstrueret, har den ændret sig? 3. *Hvordan måler man arbejdsløshedens størrelse i Danmark, og hvor stor har den været de seneste 10 år? Hvor mange danskere i den erhvervsaktive alder arbejder ikke? 7
4. Antag der i et samfund sker en forøgelse af værdien af al fast ejendom (jord og bygninger). Hvilken betydning vil det have for balancen i samfundet? Hvad kan der gøres for at fastholde den oprindelige balance? Modul 12 (Begg, kapitel 10). 1. Det besluttes at øge skatterne med 2 mia., der overføres til sundhedsvæsenet. Vurder virkningen på beskæftigelse og betalingsbalance. 2. I USA har man i de seneste år haft et meget stort budgetunderskud (som i 1980 erne under Reagan). For at opretholde nogenlunde stabile priser måtte man sikre frivillig finansiering af underskuddet, bl.a. ved at holde renten oppe. Samtidig var dollar kursen ganske høj. Forklar disse sammenhænge? 3. I nogle økonomiske modeller til sammenligning af forskellige lande arbejdes der med PPP (Purchasing Power Parities) i stedet for valutakurser. Man opgør PPP ved en sammenligning af omkostningerne ved en typisk forbrugssammensætning i de to lande (f.eks. Wobber-pris indeks). Hvorfor kan der være forskel på valutakurs og købekraft målt ved PPP? 4. *Hvad er fordelen ved flydende, hhv. faste valuta kurser? Modul 13 (Begg, kapitel 11). Vi er nu så langt væk fra alt hvad der har med sundhedsøkonomi at gøre, at overdreven fordybelse kan frarådes. Det er med for at I skal vide en anelse om, hvad andre økonomer også beskæftiger sig med. 1. Overvej, hvorledes man ville vælge steady-state i en Solow model, hvis målsætningen er at opnå størst muligt forbrug pr. capita (brug Figure 11-1, s. 236). Modul 14 (Begg, kapitel 12). 1. *Hvor stor er den danske udenrigshandel i procent af BNP? 2. *Teorien om komparative fordele ved udenrigshandel blev nedskrevet af Ricardo i begyndelsen af 1800-tallet. Hvordan kan det være, at handel mellem to lande, hvoraf det ene producerer alle varer med lavere omkostninger end det andet, kan forbedre forholdene i begge lande? Gælder resultatet stadigvæk? Hvad forudsætter dette resultat? 8
9