Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen
Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor s.14 2
det særlige det handlekraftige væren til stede i direkte samvær og samliv med de unge 1. hvad er det for relationer? Hvordan kan vi beskrive, forstå og udvikle disse relationer? 2. er det godt nok og tilstrækkeligt at gå intuitivt til værks, eller er der behov for at kvalificere arbejdet? 3
Mentorskabets særlige karakter En tæt relation mellem mentor og mentee Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid 4
Mentorskabets udvikling over tid læring 1: Relationen etableres 2: Læringen tager til 3: Læringen aftager 4: Læringsforholdet afsluttes 5: Relationen afsluttes 2 3 4 1 5 tid Fra Birte Kaiser: Forandring gennem professionelle relationer. Dansk Pædagogisk Rådgivning 6/2006 5
Om relationer Menneskets udviklinger afhængig af de relationer, de har mulighed for at indgå i. Gennem relationer skaber vi konkrete erfaringer om os selv, om andre og om verden Vi må forstås i forhold til de relationer vi indgår i Vi er medskabere af de relationer og magtforhold vi indgår i Derfor er det afgørende, hvad for en relation mentoren etablerer til den unge. 6
Morgentur med opgave Grupper a 2. der fortælles mens man går i området. Fortællingen skal dreje sig om: Kan du erindre en person du har mødt i dit liv, som har betydet at dit liv på en eller anden måde ændrede retning og dermed fik indflydelse på din personlige livsbane? 7
Mentor som den unges selvobjekt. Rettetheder- det, der skal vitaliseres efter Jan Tønnesvang 8
Mentoren som medspillende modspiller Tønnesvang fortsat Unge har brug for betydningsfulde andre, som er: 1. udfordrende (for at skabe mestring og refleksion) 2. empatisk spejlende (at blive set, hørt og anerkendt) 3. værdisættende (som rollemodel/forbillede) 4. samhørighedsskabende (for at skabe fællesskaber) 9
De 4 rettetheder og den psykologiske ilt, den giver Vi er alle motiveret for at få tilfredsstillet nogle grundlæggende behov. Dels er der de grundlæggende fysiologiske behov såsom mad og drikke og dels er der de grundlæggende psykologiske behov såsom autonomi, relaterethed, kompetencer og mening. Det er de grundlæggende psykologiske behov, som viitaliseringsmodellen har sit fokus på. Som mennesker orienterer vi os hele tiden mod andre og andet for at blive vitaliseret i forhold til de 4 rettetheder. Psykologisk ilt er en kernemetafor indenfor vitaliseringspsykologi, og den henviser til de vitaliserende dimensioner ved forholdet til både andet og andre, som af den enkelte opleves som livsunderstøttende, livsopløftende eller på anden måde livsvitaliserende. Vitaliseringsrelationer: der er tale om en særlig responsmåde fra vores omgivelser, som vi har brug for. 10
Den selvhenførende rettethed og den anerkendende vitaliseringsrelation. Nøgleord: se mig som den jeg er Selvmanifestation, selvfremhævelse, selvfremstilling og hertil hørende behov for anerkendelse. at være den jeg er I daglig tale: behov for autonomi. Understøtter vores udvikling af selvværd og selvagtelse, der danner grundlag for, at man vil noget med sig selv. Relationen giver psykologisk ilt ved at respondere på personens selvhævdelse og selvfremstilling. Dette sker gennem empatisk spejling og eksistentiel anerkendelse. At spejle på en empatisk måde sker ved, at man udviser forståelse, men ikke nødvendigvis ved, at man accepterer alting. 11
Den andenhenførende rettethed og den betydningsbærende vitaliseringsrelation Nøgleord: Vis mig hvem/hvad jeg kan blive Oplevelse af mening, tilværelsesorganisering og tilværelsesåbning; en betydningshorisont. At være på vej I daglig tale: Behov for mening Handler om behovet for meningsgivende retning via relevante og meningsfulde strukturer og organiseringer, via forbilleder og noget at se op til; vækker vores gejst! Relationen giver psykologisk ilt ved at vise mulige livsretninger og større mening: en tilværelsesåbner. Et eks. kan være elevens forhold til den erfarne og interessante lærer/træner/mentor, som formå at strukturere og organisere sin undervisning på måder, så eleven oplever, at der en mening og en værdi ved læring. 12
Den fællesskabshenførende rettethed og den samhørighedsskabende vitaliseringsrelation Nøgleord: At høre til blandt/med andre og kan udtrykkes som et lad mig høre til ligesom dig. Vi-hed og identitetsfællesskaber Intimitet og tilhør (tolerance) I daglig tale: behov for at høre til Det betyder, at vi orienterer os efter at opleve tillid til fællesskab og samvær og mod at indgå i tilhørsforhold med andre, som vi føler os dus med. Relationen giver to forskellige typer af psykologisk ilt: den ene er intimitet og den anden er oplevelsen af vi-hed og tilhør. Intimitet findes i nære relationer: nærvær, varme tillid og omsorg. Vi-hed og tilhør findes i de relationer, hvor der er velfungerende grupper, hvor der er en oplevelse af ligeværd på trods af forskelligheder, og hvor der opleves tilhør og identitetsfællesskab med andre, der er gjort af samme stof som en selv. 13
Den mestringshenførende rettethed og mestringsudfordrende vitaliseringsrelationer Nøgleord: giv mig passende udfordring At mestre mine opgaver Medspillende modspil, talenter færdigheder, stil. I daglig tale: behov for at mestre Ved at få opgaver som er passende udfordringer, og som ikke overstiger eller går helt ved siden af de evner man har, men i stedet frustrerer tilpas til, at man udvikles derved. Relationen giver psykologisk ilt der, hvor der findes medspillende modspil, som handler om at udfordre i vækstlaget for individets kunnen. 14
Case opgave Diskuter de 4 forskellige rettetheder og relationer I kan se som væsentlige områder for jeres hovedperson Giv hinanden et kvarter og hjælp gennem spørgsmål: altså en er hovedperson med sin case, en er tidstager/ lytter/indsparker og en er nysgerrig interviewer. Er der nogle dilemmaer, så skriv dem ned. Trine Hinchely Harck Udvikling i vejledning 15
Mentoropgaven Gu er vi forældre, men vi er somme tider også noget andet. Vi er følgesvende og brandslukkere, lidt hattedame, tante, og det sker også, at vi fungerer som sporskiftere. Vi er ikke pædagoger, ikke vejledere, ikke sagsbehandlere, men heller ikke venner. Vi er der intenst i en periode, men så løber forholdet lige så langsomt ud, når han (mentee) får lidt mere styr på det hele. En mentors beskrivelse af sin opgave 16
Roller og positioner Mentor og mentee skaber hinandens roller eller positioner Vi positionerer os bevidst eller ubevidst i relationen og gør på den måde bestemte positioner tilgængelige for den unge vi stiller bestemte positioner til rådighed for den unge 17
Eksempler på rollesæt Mor Barn Onkel Ung Lods Kaptajn Guiden Turisten Træneren Løberen Livredderen Den druknende Tolken Den fremmede Stifinderen Den vildfarne Mester - Lærling 18
Mor - Barn Nærhed, fortrolighed, kærlighed Ubetinget anerkendelse & rummelighed fra mor-rollen Intimitetens sfære Asymmetrisk mor ved bedst og barn retter sig efter Tæt tilknytning afhængighed 19
Far - Barn Nærhed, forbundethed Vurderende opmærksomhed mod barnets præstationer & adfærd Gensidig afhængighed i livslangt perspektiv Asymmetrisk Farens anerkendelse livsvigtigt for barnet Opdragende funktion socialisering til samfundet 20
Onkel/tante Nevø/niece Baserer sig på slægtskab og er forankret i familiebånd Mindre forpligtende end mor/far-barn og har slet ikke dennes symbiotiske aspekter Alternativ forælder, eller en anden ordentlig voksen Magt og lederskab træder ikke tydeligt frem Kommunikationen åben, legende og ligetil - gensidig anerkendelse 21
Livredderen - Den druknende Karakteriseret ved dyb afhængighed og underdanighed Ekstrem asymmetrisk relation (prisgivelse og taknemmelighed overfor redningsmanden) Livredderens funktion er at redde liv og give kunstigt åndedræt - få den unge ind på land og tilbage til livet Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld og eksistentiel (liv og død)
Mester - Lærling Lærlingen ser op til mesters faglighed og måske også personlighed Den unge er ny i faget, i periferien, uerfaren, men også med gå-på-mod og indstillet på krav, læring og bedømmelse Mesteren på den anden side kender kulturen og faget - er kompetent, myndig og magtfuld Asymmetrisk relation, men mester opfattes som en legitim autoritet, med en position som ekspert indenfor faget
Træneren - Orienteringsløberen Træner og løber arbejder på en fælles og klar målsætning Interaktionen mellem de to er hele tiden i udvikling nye træningsmetoder nye resultater nye skader.. Træneren har indsigt i den valgte disciplin -har indsigt og fornemmelse for det trænings-pædagogiske det coachende aspekt Asymmetrisk relation - kommunikationen er direkte og verbal med karakter af opmuntring og hepning.
Stifinder Den vildfarne Afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger Den unge vildfarne har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination Stifinderen er kendt i terrænet og kan som Krak angive den hurtigste og mest bekvemme vej til destinationen Stifinderen følges med den unge indtil vejen er sikker og tydelig og målet i sigte Gensidig anerkendelse: Stifinder skal anerkende den unges valg af destination og den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence og følgeskab
Livredderen - Den druknende Tegningerne er af Allan Stocholm Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor. VUE 2009 Day, Kaiser og Nielsen: Min mentor er min voksenven. I 6 belysninger af vejledning. VUE 2009 26
Case-opgave Hvilke relationsfigurer trækker i mest på dels i jeres arbejde som mentor og i casen? Er der andre som kunne være gode at stile efter? Er der noget, som trænger til udfasning? Drøft i gruppe 27