Vejledning til bekendtgørelse om Industriteknikeruddannelsen Bekendtgørelse nr. 1315 af 14. december 2004



Relaterede dokumenter
Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Industritekniker. 4. Hovedforløb

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Konventionel bearbejdning 1 Varighed (timer, dage eller uger samt

Uddannelsesordning for CNC-teknikeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

CAD- og CAD kurser Flexværksted Beskrivelse af kurser

Beskrivelse af jobområdet

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Beskrivelse af jobområdet

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

CNC Flexværksted 2014

Beskrivelse af jobområdet

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Vejledning til bekendtgørelse om Plastsvejseuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: CNC tekniker

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Fremstilling. Temahæfte

Undervisningsbeskrivelse

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Temadag: Gennemførelse af talentudvikling på hovedforløbet

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Oversigt over praktikforløb for plastmagere.

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til finmekaniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Undervisningsbeskrivelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for Boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Transkript:

Vejledning til bekendtgørelse om Industriteknikeruddannelsen Bekendtgørelse nr. 1315 af 14. december 2004 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen xxxx.yyyy måned år

Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. 2

Indholdsfortegnelse FORORD...2 UDDANNELSENS MÅL:...4 FOKUSOMRÅDER...6 UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V....7 ADGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØB:...9 SKOLEUNDERVISNING...9 PRÆSTATIONSSTANDARDER...10 FAGPLAN FOR UDDANNELSENS HOVEDFORLØB...11 DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG:...12 FAGBESKRIVELSER GRUNDFORLØB, UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG...13 TIL BEKENDTGØRELSENS 9...13 KONVENTIONEL OG CNC-STYRET BEARBEJDNING 13 MONTAGE OG AUTOMATIK...14 MÅLETEKNIK B...15 FAGTEGNING OG DOKUMENTATION...16 FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB, OMRÅDEFAG...17 1) SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING...17 2) AUTOMATION...18 3) MÅLETEKNIK...19 4) FAGTEGNING...20 FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB, BUNDNE OG VALGFRI SPECIALEFAG...21 1) KONVENTIONEL OG DATASTYRET BEARBEJDNING...21 2) AUTOMATISK PRODUKTION...23 3) PRODUKTIONSTEKNIK OG ØKONOMI...25 4) PLAST...27 5) KONVENTIONEL BEARBEJDNING...29 6) AUTOMATIK...31 7) MASKINBYGNING...33 8) CNC...35 9) CAD/CAM...37 GENERELLE ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER...39 SVENDEPRØVEN...51 RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG - BEDØMMELSE...52 IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN...52 RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING53 DEN PRAKTISKE PRØVE...53 SAMTALE MED ELEVEN...54 KARAKTERBEREGNING...54 KARAKTERSKALAER...55 INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE...55 MERIT (GODSKRIVNING)...55 KOMPETENCEVURDERING:...56 VIDEREGÅENDE UDDANNELSE...56 KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN 4...56 SÆRLIGT TILRETTELAGT FORLØB FOR STUDENTER M.V....57 FAGPLAN:...59 BILAG 2...62 MERITANGIVELSE FOR SPECIALET INDUSTRITEKNIKER-PRODUKTION...62 SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING...62 AUTOMATION...62 MÅLETEKNIK...62 FAGTEGNING...63 VALGFRI SPECIALEFAG I HOVEDFORLØBET...64 KONVENTIONEL OG DATASTYRET BEARBEJDNING...64 CNC...64 CAD/CAM...64 BILAG 4...66 MERITANGIVELSE FOR SPECIALET INDUSTRITEKNIKER-MASKIN...66 BILAG 6...69 MERITANGIVELSE FOR SPECIALET CNC- FRÆSER...69 BILAG 8...71 MERITANGIVELSE FOR SPECIALET CNC- DREJER...71 SPECIFIKKE ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER...41 VALGFRI SPECIALEFAG...42 ERHVERVSRETTET PÅBYGNING...51 BEDØMMELSE M.V....51 3

Uddannelsens mål: Til bekendtgørelsens kapitel 1 1 og 2. I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. De generelle almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 5 specialer. De generelle almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, valgfag, områdefag og specialefag. De generelle almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: Innovation. Fleksibilitet. Ansvarlighed. Medansvar for egen læring. Se skemaet side 7 og endvidere en nærmere beskrivelse side 46 De specifikke almene og personlige kompetencer udgør ligeledes en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 industriteknikerspecialer. De specifikke generelle almene og personlige kompetencer er heller ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, valgfag, områdefag og specialefag. 4

De specifikke almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: Vidensøgning, initiativ og overblik. Kvalitetsbevidsthed. Deltagelse i projektorganisation. Samarbejde og kommunikation. Kundebetjening internt/eksternt. Instruktionsteknik. Se skemaet side 7 og endvidere en nærmere beskrivelse på siderne 47 og 48 5

Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen, udover de rent faglige kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Almene og personlige kvalifikationer (Procesuafhængige) 1. Uddannelsesår, inkl. Grundforløb Samarbejde Motivation Ansvarsbevidsthed 2. Uddannelsesår 3. Uddannelsesår 4. Uddannelsesår Fleksibilitet Selvstændighed Kreativitet Initiativ Matematik og Produktudvikling Almenfagligelse Talforstå- Teknologi Produktions og styring kvalifikationeganiserinkation Miljø Arbejdsor- kommuni- (Viden) Sikkerhed Tegningsforståelskendskab Materiale- Optimering CIM Tekniskfaglige Måling kvalifikationening Montage Bearbejd- Valgfrit specialefag (Færdigheder) Bearbejdninholdelsnings Vedlige- Bearbejd- Optime- ringspro- Reparation Måling teknologi cesser 5. Uddannelsesår Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag 6. Uddannelsesår Kvalitets og omkostningsbevidsthed Omstillingsevner Vidensøgning Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag 6

Uddannelsens varighed, struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2, 3-5. I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de to skoleperioder. Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende model over uddannelsens struktur. Se tillige efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med områdefag og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår, herunder en vejledende placering af skoleperioderne. De bundne og valgfri specialefagsmoduler skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for de to sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvår af 2. uddannelsesår. Undervisningen i øvrige valgfri specialefag (2 uger for specialerne industritekniker-maskin og industritekniker-plast, 3 uger for specialet industritekniker-produktion) kan gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder. De 3 modeller på side 9 udgør eksempler på uddannelsesforløb for elever med de respektive specialer. 7

Strukturmodel: ÅR 1 2 3 4 5 6 Cnc-drejer/Cnc-fræser: 2½ år Grundforløb H&T * 1. 10 * 2. 10 ** Industritekniker-maskin/Industritekniker-plast: 4 år Grundforløb H&T * 1. 10 * 2. 10 ** 1 3. 10 *** P 1 4. 5 *** P Industritekniker-produktion: Grundforløb H&T * 1. 10 * 2. 10 ** 5½ år 1 3. 10 *** 1 4. 5 *** 5. 10 **** 2 2 6. 5 ** ** Uddannelsesmålene er, bortset fra de i henhold til specialet bundne eller valgfri specialefag af 6,5 ugers varighed (Plast, Konventionel bearbejdning 2, Automatik, Maskinbygning, cnc eller cad/cam ) samt øvrige valgfri specialefag af 2 ugers varighed, ens for industriteknikerspecialerne i uddannelsens første 4 år. * = samlæsning for alle 5 specialer ** = Samlæsning for alle 5 specialer, bortset fra individuelt valg af 2 ugers specialefag *** = Industritekniker-maskin og industritekniker-produktion vælger valgfrit specialefag (i alt 6,5 uger) P = Industritekniker, plast gennemfører det bundne specialefag plast (6,5 uger) **** = Skoleundervisning alene for specialet industritekniker-produktion 8

Adgangskrav til hovedforløb: Til bekendtgørelsens kapitel 2 5. De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens 2. Skoleundervisning Til bekendtgørelsens kapitel 3 9-14. Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efterog videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. 9

Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 10

Fagplan for uddannelsens hovedforløb Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår): Cncdrejer/ cncfræser Industrit eknikermaskin Industrit eknikerplast Industriteknikerproduktion Uddannelsesår 1. 2. 3. 4. 5. 6. GRUNDFAG UGER UGER UGER UGER Samfundsfag (F) 1,5 1,5 1,5 1,5 X Dansk (F) 2,0 2,0 2,0 2,0 X Materialeforståelse 1,0 1,0 1,0 1,0 X Fremmedsprog, engelsk (F) 2,0 2,0 2,0 X Naturfag (F) 2,0 2,0 2,0 X Grundfag i alt (5,5) 4,5 8,5 8,5 8,5 OMRÅDEFAG UGER UGER UGER UGER 1) Spåntagende og spånløs bearbejdning 5,0 5,0 5,0 5,0 X 2) Automation 1,5 1,5 1,5 1,5 X 3) Måleteknik 0,5 0,5 0,5 0,5 X 4) Fagtegning 1,0 1,0 1,0 1,0 X Områdefag i alt (8,0) 8,0 8,0 8,0 8,0 SPECIALEFAG UGER UGER UGER UGER Bundne specialefag: 1) Konventionel og datastyret bearbejdning 4,0 4,0 4,0 4,0 X X 2) Automatisk produkton 6,0 X 3) Produktionsteknik og - 6,0 X økonomi Valgfri specialefag: 4) Plast 6,5 X 5) Konventionel 6) Automatik 7) Maskinbygning 8) Cnc 9) Cad/cam 10) Øvrige valgfri 2,0 3,0 X X specialefag Specialefag i alt 4,0 12,5 12,5 25,5 Valgfag 3,5 6,0 6,0 8,0 X X X SKOLEUGER I ALT 20,0 35,0 35,0 50,0 X 11

Den erhvervsfaglige indgang: Til bekendtgørelsens kapitel 2 3. Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang Håndværk og Teknik er adgangsgivende til hovedforløbet industriteknik. Industriteknikelever skal gennemføre grundforløbet, inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien, samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for industriteknikuddannelsen. Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): Konventionel og cnc-styret bearbejdning, 3½ uger Montage og automatik, 1½ uge Måleteknik B, 1 uge Fagtegning og dokumentation, 2 uger I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. For yderligere information om grundforløbet Håndværk og Teknik henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning. 12

Fagbeskrivelser grundforløb, uddannelsesrettede områdefag Til bekendtgørelsens 9 Grundforløb Niveau Varighed Formål Konventionel og cnc-styret bearbejdning Begynder niveau 3,5 uger Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i udførelse af fremstillings- og reparationsopgaver ved hjælp af drejning, fræsning, boring og skruestiksarbejde under anvendelse af gængse håndværktøjer. Formålet er endvidere at eleven opnår kendskab til cnc-teknikkens anvendelsesmuligheder i fremstillingsprocesser. Mål og øvrige rammer Konventionel bearbejdning Eleven kan fremstille mindre komplekse emner på konventionelle værktøjsmaskiner efter arbejdstegning. Eleven kan fremstille pasninger. Eleven kan vælge korrekt skæredata til givne opgaver. Eleven kan udføre de praktiske arbejdsdiscipliner i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 8. CNC-bearbejdning Eleven har kendskab til koordinatsystemer og kan beregne koordinater til brug for cnc-programmering. Eleven kan under vejledning fremstille enkle cnc-programmer. Eleven kan afprøve cnc-programmer gennem simulering. Eleven har kendskab til cad/cam-processen Eleven kan indlæse cnc-programmer på bearbejningsmaskiner Eleven kan anvende cnc.maskiner til fremstilling af enkle emner Praktikregler Generelt: Eleven har forståelse for betydningen af orden på arbejdspladsen i relation til sikkerhed, miljø og arbejdskvalitet. Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd i forbindelse med energiforbrug, og affaldshåndtering. Eleven kan benytte relevante hjemmesider om cnc og cad/cam til løsning af arbejdsopgaver.. Eleven kan anvende internettet til fastlæggelse af skærehastigheder for udvalgte ståltyper. Eleven kan udvise kvalitetsbevidst arbejdsadfærd i form af overholdelse af kvalitetskrav. Eleven kan anvende sin viden om ISO-tolerancer, pasninger og skæredata. Eleven udfører under vejledning grundlæggende discipliner inden for spåntagende maskinel og manuel bearbejdning i relevante materialer. 13

Grundforløb Niveau Varighed Formål Montage og automatik Begynder niveau 1,5 uger Modulets formål er, at eleverne får indsigt i sammenhængen mellem automatik, montage og reparationsteknik samt grundlæggende kendskab til relevante sikkerheds- og miljøforskrifter. Mål og øvrige rammer Montage Eleven har kendskab til mekaniske transmissioner. Eleven kan foretage montage af kuglelejer samt bolt- og stiftforbindelser, herunder sikre disse i henhold til aktuel opgavespecifikation. Reparationsteknik Eleven kan vælge tætningsmetode og materiale Automatik Eleven kan montere en pneumatisk funktion på en mindre mekaniske transmissioner. Eleven kan løse enkle, mindre teoretiske automatiseringsopgaver. Generelt: Eleven er ansvarsbevidst og har forståelse for arbejdskvalitetens betydning, herunder systematisk vedligeholdelse af udstyr og værktøjer i relation til funktion og levetid. Eleven kan planlægge enkle opgaver i forhold til fagets indhold Praktikregler Eleven udfører under vejledning grundlæggende arbejdsdiscipliner inden for fejlfinding, automatik samt vedligeholdelse reparation af virksomhedens maskiner. Eleven skal kunne udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter. 14

Grundforløb Niveau Varighed Formål Måleteknik B Begynder niveau 1 uge Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i anvendelse og justering af almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj og herunder i at bedømme måleresultater i relation til givne specifikationer. Mål og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt udføre opmåling af emner med mekanisk måleværktøj, samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer. Eleven har kendskab til ISO tolerancesystemet. Eleven kan anvende SI systemet i forbindelse med konkrete måleopgaver. Eleven udviser forståelse af betydningen af måleværktøjers behandling, justering og vedligeholdelse i relation til overholdelsen af givne kvalitetskrav, Eleven kan planlægge og udføre eget måle- og opmærkningsarbejde. Eleven kan udføre opmåling med relevant måleværktøj samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer. Eleven kan justere skydelære og mikrometermåleværktøj. Eleven har kendskab til anvendelsen af tolerancetabeller ved vurdering af måleopgaver og måleværktøjers tilstand. Eleven har kendskab til relevante hjemmesider i forhold til måleteknik, måleværktøjer og -metoder og kan anvende disse ved løsning af måletekniske opgaver. Generelt: Eleven kan udvise generel kvalitetsbevidsthed. Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til opgaveløsning. Praktikregler Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med gængse måleværktøjer og opnår begyndende færdigheder i behandling, vedligeholdelse og justering af måleværktøjerne. 15

Grundforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Fagtegning og dokumentation Begynder niveau 2 uger Modulets formål er at eleven, under anvendelse af såvel manuelle tegneteknikker som cad-systemer, kan fremstille enkle brancherelevante tegninger og anden dokumentation til stillede opgaver. Eleven kan fremstille relevante tegninger i forhold til maskin- og værktøjsbranchen. Eleven kan udarbejde dokumentation i forbindelse med gennemførelse af et projekt, hvor eleven fremstiller et emne. Eleven kan anvende retvinklet projektion til fremstilling af enkle, målsatte arbejdstegninger med tilhørende materialelister. Eleven har kendskab til normer og standarder for anvendelse af forskellige stregtyper, målsætningsteknikker, toleranceangivelser, snitangivelser og symboler. Eleven kan udføre enkle emnetegninger ved anvendelse af principperne for isometrisk afbildning. Eleven har forståelse af den tekniske tegnings funktion som fagligt kommunikationsmedium. Eleven kan planlægge eget tegne- og konstruktionsarbejde, og forstår produktionsforberedelsens betydning for arbejdsmetoder, produktkvalitet og økonomi. Eleven kan ud fra en tegning fremstille et emne. I forbindelse med gennemførelse af et eller flere projekter udarbejder eleven løbende dokumentation for processen. Informationsteknologi i faget: Eleven arbejder med et cad-værktøj i forbindelse med fremstilling af enkle tegninger. Eleven har kendskab til relevante søgeværktøjer på internettet og løser vesd anvendelse af disse, opgaver med relevans for maskin- og værktøjsbranchen. Eleven kan løse opgaver i samarbejde med andre ved anvendelse af intern og ekstern elektronisk post. Eleven får indsigt i registerlovgivningen samt regler om ophavsret. Eleven kan fremdrage væsentlige karakteristika ved den informationsteknologiske udvikling generelt og inden for maskin- og værktøjsbranchen. Generelt: Eleven benytter informationsteknologiske værktøjer til opgaveløsning. Praktikregler Eleven anvender maskintegninger ved løsning af produktionsopgaver. 16

Fagbeskrivelse hovedforløb, områdefag Til bekendtgørelsens 11 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 1) Spåntagende og spånløs bearbejdning Rutineniveau 5 uger Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af emner på konventionelle og cnc-styrede spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning og anden dokumentation.. Eleven skal kunne udføre arbejdsdisciplinerne i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 7, tolerancer og overfladeruheder. For fræsning dog arbejdsgrad IT 8. Cnc bearbejdning: Eleven kan fremstille ISO-programmer og overføre disse til en cncmaskine. Eleven kan løse mindre komplicerede cad/cam opgaver. Eleven kan indlæse værktøjsdata, emnenulpunkter m.v. i styringen på en cnc-maskine. Eleven kan fremstille emner ved anvendelse af cnc-styrede bearbejdningsmaskiner. Konventionel bearbejdning: Eleven kan udføre langs- og plandrejning, konusdrejning udboring, stikning og gevindskæring i stålmaterialer. Eleven kan udføre plan- og sporfræsning samt delingsfræsning i stålmaterialer. Eleven kan udføre boring og rivning. Eleven kan, i henhold til kravene i de praktiske opgaver, slibe bor og drejestål, herunder gevindstål til udvendig og indvendig gevindskæring. Eleven kan, i forbindelse med skruestiksarbejde, anvende gængse håndværktøjer til emnefremstilling og montage samt formgive emner ved bukning. Praktikregler Generelt: Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd vedrørende energiforbrug og affaldshåndtering og deltage aktivt i forbedring af arbejdsmiljøet. Eleven kan overholde givne kvalitetskrav og tage initiativ til kvalitetsforbedringer. Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: Programmering og fremstilling af emner på cnc-styrede maskiner. Dreje- og fræseoperationer samt opstilling- og opspænding på værktøjsmaskiner. Slibning af skærende værktøjer. 17

Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 2) Automation Rutineniveau 1,5 uge Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af enkle nøgleskemaer ved hjælp af standardiserede symboler og, ud fra disse, udvælgelse af komponenter samt opbygning og afprøvning af mindre komplicerede styringer. Eleven skal ud fra diagrammer, kunne vælge komponenter og sammenbygge enkle el-pneumatiske anlæg samt udføre fejlfindingsopgaver ved hjælp af måleinstrumenter og funktions-diagrammer. Eleven skal endvidere kunne sammenbygge logikkomponenter til enkle pneumatiske funktioner ud fra en boolsk ligning. Pneumatiske styresystemer: Eleven kan opbygge pneumatiske styresystemer indeholdende tidsstyringer. Eleven kan udføre fejlfinding og foretage eliminering af spærrende impulser. Logik: Eleven har kendskab til logiske grundkoblinger, boolske ligninger. El-teknik: Eleven kan konstruere nøgleskemaer indeholdende slutte- og brydekontakter, hjælperelæer, tidsforsinkelsesrelæer samt spolestyrede pneumatiske ventiler. Eleven kan anvende nøgleskemaer til opbygning af mindre komplicerede el-styringer. El-pneumatik: Eleven kan vælge komponenter og opbygge el-pneumatiske styresystemer. Generelt: Eleven er ansvars- og omkostningsbevidst ved udførelse af fejlfinding og fejlretning. Praktikregler Eleven medvirker ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver (eksempelvis el-/pneumatiske styresystemer), reparation, montage, justering og indkøring af værktøjs- og produktionsmaskiner. 18

Hovedforløb Niveau Varighed Formål 3) Måleteknik Rutineniveau 0,5 uge Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i kontrol af geometriske tolerancer. Eleven opnår endvidere kendskab til: elektronisk dataopsamling, koordinatmåling på 3D- målemaskiner, og statistisk proceskontrol (SPC). Mål og øvrige rammer Digitalt måleudstyr: Eleven kan kontrollere sine emner v.h.a. digitalt måleudstyr (skydelære og/eller mikrometerskrue) opkoblet til pc. Koordinatmåling: Eleven har kendskab til anvendelsen af 3D målemaskiner. Kvalitetsstyring: Eleven kan, på baggrund af de indhentede måleresultater, planlægge eventuelle korrigerende handlinger og implementere disse i produktionsprocessen. Generelt: Eleven har forståelse for målkontrollens betydning for virksomhedens samlede kvalitetsstyring. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med relevant mekanisk og digitalt måleudstyr 19

Hovedforløb Niveau Varighed Formål 4) Fagtegning Rutineniveau 1 uge Modulets formål er, at eleven selvstændigt skal kunne: anvende grundlæggende cad-funktioner til fremstilling af emnetegninger, arkivere og genfinde cad-tegninger, og anvende cad systemets redigeringsfaciliteter. Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre konstruktion af 2D tegninger ved hjælp af cad-anlæg. Eleven kan anvende cad-systemets geometrifunktioner samt redigerings- og manipuleringsværktøjer. Eleven udviser: Eleven er kvalitetsbevidst i forbindelse med tegnings- og konstruktionsarbejdet. Eleven har forståelse for arbejdstegningers funktion som kommunikationsværktøj i virksomheden. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af enkle maskintegninger. Medvirken ved i organiseringen af virksomhedens tegningsarkiv. Anvendelse af normalt udførte arbejdstegninger (efter DS/ISO) til emnefremstilling. 20

Fagbeskrivelse hovedforløb, bundne og valgfri specialefag Til bekendtgørelsens 12 og 13 Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 1) Konventionel og datastyret bearbejdning Rutineniveau 4 uger Modulets formål er, at eleven ud fra emnetegninger kan planlægge og fremstille emner ved brug af cncstyrede og konventionelle maskiner og herunder udarbejde det fornødne dokumentationsmateriale for givne opgaver. Eleven udvikler endvidere sine samarbejdsevner og opnår fornødent fagligt overblik til at kunne indgå i projektgrupper. Eleven kan vælge korrekt skærende værktøj og fastlægge relevante skæredata til opgaver i drejning, fræsning, boring og slibning. Eleven kan fremstille cnc-programmer indeholdende specielle cykler. Eleven kan indlæse programmer samt opstille og idriftsætte på cncmaskiner. Eleven kan vælge og opmåle værktøjer til en given opgave. Eleven kan opspænde skærende værktøjer og emner på cnc-maskine. Eleven kan fremstille dokumentation til de stillede opgaver. Eleven kan indkøre og idriftsætte cnc-maskinen til produktion. Eleven overholder gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven kan benytte eksisterende- og fremstille nye hjælpeværktøjer og fiksturer. Eleven kan, ud fra arbejdstegning og anden specifikation, fremstille emner, ved benyttelse af forskellige opstillinger på konventionel drejebænk, herunder udboring af kløer. Emnerne fremstilles inden for et tolerancekrav på IT-7 Eleven kan, ved en konventionel fræsemaskine, fremstille emner ved rundbords- og/eller delehovedarbejde. Emnerne fremstilles inden for et tolerancekrav på IT-7 Eleven kan udføre plan og/eller rundslibning. Emnerne fremstilles inden for et tolerancekrav på IT-6 Eleven kan opmærke og udlægge huller ved en søjleboremaskine, samt foretage sammenboring af maskinelementer. Emnerne fremstilles inden for et tolerancekrav på IT-8 Generelt: Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver, med udgangspunkt i en produktion og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling. Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden. Eleven kan planlægge og dokumentere eget arbejdsforløb, herunder tidsforbrug og priskalkulation. Eleven kan kontrollere og dokumentere produktkvalitet i henhold til specifikation. 21

Praktikregler Eleven løser under opsyn følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af mindre komplekse emner på cnc-værktøjsmaskiner, herunder fremstilling af cnc-program, verifikation af program og eventuelt fremstilling af informationsbærer. Opstilling, indkøring og idriftsættelse cnc-maskine til produktion. Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller. Bearbejdningen sker ud fra egen operationsbeskrivelse, herunder eget valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7. Medvirken ved, og udførelse af, justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. Udførelse af boreoperationer og valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8. Slibning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6. Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevant håndværktøj. Medvirken ved planlægning og udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Medvirken ved, og udførelse af, justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 22

Faget er obligatorisk for specialet industritekniker-produktion og gennemføres kun for dette speciale. Hovedforløb Niveau Varighed Formål 2) Automatisk produktion Avanceret niveau 6 uger Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder på avanceret niveau inden for plc-styringer og robotprogrammering Formålet er endvidere, at eleven opnår kendskab til fms- og cimkoncepter og således kan medvirke ved systemvalg inden for disse teknikker. Mål og øvrige rammer Automation: Eleven har kendskab til følere, sensorer og automatisk emnegenkendelse. Eleven kan fremstille, tilpasse og afprøve sekventielle programmer, samt udføre simulering på en plc. Eleven kan montere og idriftssætte plc-enheder i forbindelse med automatiske produktionsanlæg, emnehåndterings-systemer mv. og kan i denne forbindelse udarbejde komplet dokumentationsmateriale. Eleven har kendskab til datakommunikation, herunder bus kommunikation mellem tilsluttede enheder. Robotteknologi: Eleven kan indplacere et fms-system i et cim-koncept og kan i denne forbindelse fremstille robotprogram ved hjælp af på en pc med off line programmeringssoftware eller direkte på robottens betjeningspanel. Eleven kan foretage afprøvninger og ændringer af transportordrer og programmere disse på cellens plc-styring. Eleven kan endvidere idriftsætte en FMS celle. Generelt Eleven kan overskue produktionssammenhænge og styringsproblematikker, samt instruere andre inden for området automatisk produktion. Eleven kan selvstændigt søge den fornødne viden til en given opgave herunder oplysninger som kvalitets-, sikkerheds-, og miljøregler. Fortsættes 23

Praktikregler Eleven kan arbejde selvstændigt med alle relevante opstillings og fremstillings opgaver i virksomheden samt alle vedligeholdelses- og optimeringsopgaver inden for automatiseret produktion. Eleven kan selvstændigt vælge værktøjer og metoder under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsniveau. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Anvendelse af PLC enheder under deltagelse i vedligeholdelses- og reparationsarbejder på automatiske produktions eller procesanlæg. Medvirken ved planlægning af forebyggende vedligehold på automatiske maskinanlæg Medvirke ved planlægning af en ny, eller en udvidelse af en bestående produktionscelle Udarbejdelse af relevant dokumentationsmateriale Deltagelse i arbejdsgrupper for planlægning af ny produktion i en produktionscelle. Medvirke ved indkøb af udstyr til en automatisk produktionsenhed 24

Faget er obligatorisk for specialet industritekniker-produktion og gennemføres kun for dette speciale. Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 3) Produktionsteknik og økonomi Avanceret niveau 6 uger Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder inden for områderne produktionsforberedelse, metodefastlæggelse, tidsfastsættelse, ressourceoptimering, kvalitetsstyring, materialestyring og produktionsøkonomi. Eleven kan til givne opgaver analysere forhold vedrørende økonomi, kvalitet, sikkerhed og miljø og anvende analyseresultaterne ved udarbejdelse af et optimeret og dokumenteret produktionsoplæg. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge og forløb og anvende relevante styringsredskaber i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afslutning af en proces. Eleven kan samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper vedrørende tilrettelæggelse af produktionsforløb og etablering af nye processer/metoder. Eleven kan selvstændigt søge den fornødne viden til en given opgave, herunder oplysninger om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre om emner inden for området produktionsstyring. Praktikregler Eleven kan arbejde selvstændigt med alle relevante planlægnings- og dokumentations opgaver i virksomheden samt alle vedligeholdelses- og optimeringsopgaver inden for området produktionsstyring. Eleven kan arbejde selvstændigt under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsniveau. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Medvirken ved udførelse af kvalitetskontrol, herunder materialeafprøvning, analyser og udarbejdelse af dokumentation. Deltagelse i arbejde med kvalitetsproblemer/-registreringer. Udvikling og fremstilling af protoptyper. Deltagelse ved implementering af nyt udstyr, eventuelt i tværgående organisationssammenhænge. Fortsættes 25

Udførelse af almindelige produktionstekniske opgaver, såsom, opfølgning og rutiner (eksempelvis oprettelse af styklister, fastlæggelse af operationsgang) eller vedligeholdelse af udstyr. Opgaver med lagerstyring. Analyse af produktionsgrundlag. Kontrol af produktionsprocessen. Opgaver med produktionsplanlægning og optimering af ressourceudnyttelsen. Deltagelse i tværorganisatorisk samarbejde (projektgrupper). 26

Faget er obligatorisk for elever med specialet industritekniker-plast. Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 4) Plast Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af plastemner samt i opstilling, indstilling, reparation og vedligeholdelse af plastproduktionsmaskiner. Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med sikkerheds- og miljøregler for plastindustrien. Eleven kan anvende værktøjsmaskiner og håndværktøjer til fremstilling af plastemner. Eleven kan fremstille varmebukkede plastemner. Eleven kan sammenføje plastemner ved anvendelse af termisk og mekanisk sammenføjningsteknik samt limning. Eleven kan udføre kvalitetskontrol af plastemner, både visuelt og med relevante måleværktøjer. Eleven kan medvirke ved opstilling og indkøring af plastproduktionsmaskiner og anlæg til sprøjtestøbning, extrudering, termoformning, blæsning og folieekstrudering Eleven har indgående kendskab til mindst én af processerne sprøjtestøbning, extrudering, termoformning, blæsning og folieekstrudering, herunder til den relevante maskines og følgeudstyrets funktion. Eleven kan udføre fejlsøgning, fejlretning samt vedligeholdelse og reparation af plastproduktionsmaskiner og anlæg, herunder af styre- og reguleringssystemer. Eleven kan reparere og vedligeholde plastteknisk hjælpeudstyr, herunder tørreapparater, blandeapparater, køle- og tempereringsudstyr og transporteringsudstyr. Eleven kan udføre sikkerhedsdiagnosticering, fejlsøgning, fejlretning og vedligeholdelse af udstyr. Eleven kan vælge relevante måleværktøjer Eleven kan foretage materialeprøvning og sammenholde prøveresultaterne med aktuelt emnematerialevalg, emnekonstruktion og procesbetingelser. Eleven har kendskab til miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i plastbranchen. Eleven har kendskab til termisk sammenføjning af plast ved varmluft, varmeelement, friktion, ultralyd samt HF-svejsning. Eleven her kendskab til forskellige former for mærkning og dekorering af plastprodukter. 27

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Plasttekniske opstillings- og fremstillings- samt vedligeholdelses- og optimeringsopgaver. Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer. Fremstilling af emner i plast og metaller. Udførelse og medvirken ved opstilling og indkøring af anlæg ved mindst én af processerne, sprøjtestøbning, extrudering, termoformning eller blæsning. Medvirken ved alle former for fejlsøgning, samt reparation og vedligeholdelse, i virksomheden. 28

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin. Hovedforløb Niveau Varighed Formål 5) Konventionel bearbejdning Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet konventionel bearbejdning, således at eleven selvstændigt kan udføre alle operationer i forbindelse med fremstillings- og reparationsarbejde på spåntagende maskiner. Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre korrekt fremstilling af emner på konventionelle spåntagende maskiner i henhold til gældende kvalitetsspecifikationer. Eleven kan udføre spiralslibning samt slibning af skive- og vinkelfræser i henhold til angivne skæregeometrier. Eleven kan udføre emne- og værktøjsslibning i overensstemmelse med DS/ISO og angivne skæregeometrier. Eleven kan foretage opretning af maskiner og maskinkomponenter Eleven kan betjene plan-, rund- og universalslibemaskine. Eleven kan udføre slibning af skive- og vinkelfræsere. Eleven kan optimere bearbejdningsprocesser under hensyn til miljø, kvalitet, procesrækkefølge samt tids- og økonomiressourcer. Eleven kan producere miljø og energibevidst i henhold til gældende miljøregler, herunder kontrollere køle-/smøremidler Eleven kan registrere produktionsfejl og foretage korrigerende handlinger i henhold til aktuelt kvalitetsstyringssystem. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til form-, koordinatslibning. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cimkonceptet. Generelt: Eleven kan udvise rutine og fagligt overblik i valget af bearbejdningsmetoder. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i bearbejdning med konventionelle spåntagningsmaskiner. Fortsættes 29

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Betjening af alle relevante produktionsmaskiner i virksomheden, herunder valg af metode og værktøjer samt fastsættelse af og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetspecifikationer. Vedligeholdelses- og reparationsopgaver inden for konventionel bearbejdning. For elever med specialefaget konventionel bearbejdning gælder specielt at eleven udfører: Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller, herunder valg af optimale skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7. Opspænding af komplekse emner. Boreoperationer inkl. valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8. Slibning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6. Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevante håndværktøjer. Medvirken ved planlægning og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Justering, opretning, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 30

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin og industriteknikerproduktion. Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 6) Automatik Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet automatik, således at eleven selvstændigt kan arbejde med hydrauliske, pneumatiske og elektriske styringer ved automatiserede processer og på maskiner og anlæg. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Eleven kan udføre sammenbygning af automatiske maskinanlæg (eksempelvis cnc-styrede maskiner og emnehåndteringsrobotter) Eleven kan, ud fra givne sekvenser eller nøgleskemaer, fremstille ladderdiagram og omsætte dette til program for plc-styreenhed. Eleven kan udføre trykprøvning efter gældende normer. Eleven kan foretage procesoptimering. Eleven kan fremstille diagrammer ved hjælp af standardiserede symboler, og ud fra disse udvælge komponenter samt opbygge, indregulere og afprøve mindre komplicerede hydrauliske styresystemer. Eleven kan styre automatiske systemer med plc-styreenhed og fremstille fornøden relevant dokumentation. Eleven har kendskab til: Indre og ydre op- og omstillingstid. Opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Styrende og registrerende data inden for cim-konceptet. 31

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Alle relevante automatiseringsopgaver i virksomheden, herunder valg af komponenter og arbejdsmetode under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetsspecifikationer. Relevante vedligeholdelses- og reparationsopgaver på automatiske styringssystemer. For elever med specialetefaget automatik gælder specielt at eleven udfører: Opbygning af enkle elektriske og pneumatiske styringer bestående af: relæer, kontaktorer, pneumatiske tidsforsinkelseskomponenter, spoler i forbindelse med pneumatiske ventiler, hjælperelæer, tidsforsinkelsesrelæer samt enkelt- og dobbeltspolestyrede pneumatiske ventiler. Programmering af plc-styringer og fremstilling af ladderdiagrammer ud fra nøgleskemaer. Fremstilling og indlæsning af plc-programmer. Udførelse af simuleret programkørsel på plc-enhed. Medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 32

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer 7) Maskinbygning Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven, på baggrund af den tidligere opnåede teknisk faglige indsigt, opnår færdigheder inden for delområdet maskinbygning og kan planlægge og udføre opbygning af maskinkomponenter, maskiner og automatiske styringer Tildannelse og opbygning Eleven kan efter kravspecifikation, funktionsbeskrivelse og anden relevant produktdokumentation tildanne enkeltdele og komponenter og sammenbygge disse til færdige maskiner og anlæg. Eleven kan endvidere foretage opstilling, nivellering og indkøring af maskiner og mindre anlæg. Termisk sammenføjning Eleven kan vælge hensigtsmæssig termisk sammenføjningsmetode til aktuelle opbygningsopgaver. Eleven kan udføre sammenføjningen til niveau C efter EN 25817. Ikke-termisk sammenføjning Eleven kan, under iagttagelse af styrke- og designmæssige hensyn, vælge hensigtsmæssige samlingsmetoder og komponenter til givne montageopgaver. Styring og fejlfinding Eleven kan foretage styringsmontage og idriftsætning på automatisk styrede maskiner. Eleven kan læse standardsymboler og foretage valg af komponenter til pneumatike, hydrauliske og elektriske styringer. Eleven kan montere plc-enheder på maskiner og håndteringsanlæg og herunder foretage mindre komplicerede plc-programmeringer for indkøring af maskinen eller anlægget. Eleven kan udføre fejlfinding på de nævnte områder og foretage de fornødne reparations- og vedligeholdelsesaktiviteter. Fortsættes Generelt: 33

Eleven kan: Overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om maskindirektivet og øvrige kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Instruere andre i arbejde med maskinbygning. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Alle relevante maskinbygningsopgaver i virksomheden, herunder valg af komponenter, sammenbygning, montage og indkøring af maskiner i overensstemmelse med maskindirektivet og gældende miljø- og sikkerhedsregler Relevante vedligeholdelses- og reparationsopgaver på automatiske styringssystemer. 34

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin eller industriteknikerproduktion. Hovedforløb Niveau Varighed Formål 8) Cnc Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse af cnc-bearbejdning til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille optimerede cnc-programmer ved brug af isokoder. Programmerne skal indeholde variabel programmering og underprogramteknik. Programmerne skal være, optimeret, testet, udskrevet på printer og indlæst i cnc-maskine. Eleven kan udføre cnc-bearbejdning herunder programindlæsning, opstilling og produktion på cnc-maskine. Eleven kan opstille organisation og mål for et spåntagende produktionsforløb. Eleven kan dokumentere et produktionsforløb i form af teknisk dokumentation og ressourcebelastning. Eleven kan indkøre og idriftsætte cnc-maskiner til produktion. Eleven kan udføre fejlfinding ved hjælp af cnc-styringens indbyggede program. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til cnc slibning. Eleven har kendskab til gnistbearbejdningsmaskiner. Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning og udførelse af spåntagning i hærdede materialer. Eleven har kendskab til produktionsceller, cnc-måleudstyr, håndteringsog svejserobotter samt flerspindlede maskiner. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cimkonceptet. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med cnc. Fortsættes 35

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Produktionsopgaver samt vedligeholdelses- og reparationsopgaver, der involverer anvendelse af cnc-teknik. Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer. For elever med specialetefaget cnc gælder endvidere at eleven udfører: Fremstilling af emner på cnc-værktøjsmaskiner, herunder udarbejdelse af cnc-program, verifikation af program og fremstilling af informationsbærer. Opstilling, indkøring og idriftsættelse af cnc-maskiner til produktion. Valg og opmåling af værktøjer, fremstilling af værktøjslister og indlæsning af værktøjsdata i cnc-maskiner. Udførelse af procesoptimering i relation til programmering, opstilling, procesrækkefølge, teknologidata og emnekvalitet. Medvirken ved planlægning af praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 36

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin eller industriteknikerproduktion. Hovedforløb Niveau Varighed Formål 9) Cad/cam Avanceret niveau 6,5 uge Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse cad/cam til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer. Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille emnegeometrier i cad-systemer (2D/3D) til brug for cam-programmering. Eleven kan generere cnc-koder ved brug af cam-software, herunder kontur og lommefræsning. Eleven kan anvende systemets cykler. Eleven kan beskrive emnegeometrier ved hjælp af volumenmodellering og overfladegenerering på cad-anlæg. Eleven kan fremstille cnc-koder til fræsning af dobbeltkrumme overflader ved hjælp af cam-software. Eleven kan anvende postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper. Eleven har kendskab til vedligeholdelse og tilrettelse af postprocessorer til forskellige cnc-styringer. Eleven har kendskab til filudvekslingsformater. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cimkonceptet. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med cad/cam. Fortsættes 37

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Relevante dokumentations og programmeringsopgaver samt vedligeholdelses- og optimeringsopgaver, der involverer anvendelse af cad/cam. Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer. For elever med specialefaget cad/cam gælder endvidere at eleven udfører: fremstilling af cad-tegninger, (2D/3D modeller) til brug for camprogrammering, generering af cnc-koder ved brug af cam-software, anvendelse af postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper, medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg, og udførelse og medvirken ved justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 38