Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens navn]. 2. Der er pr. [dato] sket følgende ændringer: Uddannelsesordningen er udgivet grunden implementering af erhvervsuddannelsesreform, herunder etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) og ændringer i hovedforløb som følge af ændrede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen yderligere bemærkninger. 4. Uddannelsens struktur Vejledende model for uddannelsens struktur: Vejledende struktur for finmekanikassistent, 2 år Grundforløb GF1 20 uger Grundforløb GF2 20 uger Hovedforløb Praktik skole 10 uger praktik Skole 5 uger Vejledende struktur for finmekaniker, våbenmekaniker og låsesmed, 4½ år Grundforløb GF1 20 uger Grundforløb GF2 20 uger Hovedforløb praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 5 uger praktik Valgfri uddannelsesspecifikke fag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder. Uddannelsens hovedforløb gennemføres på Teknisk Erhvervsskole Center i Ballerup. 1

2 5. Kompetencemål for hovedforløbet Uddannelsens bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag, samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2 (udgår): Voksne med standardiseret hovedforløb Skemaet udgår. Der er ikke defineret standardiseret hovedforløb for voksne for uddannelsen. Skema 3a (udgår): Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Skemaet udgår. Der er ikke talentspor på uddannelsen. Skema 3b (udgår): Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb Skemaet udgår. Der er ikke talentspor på uddannelsen. Skema 4 (udgår): EU, den gymnasiale del Skemaet udgår. Der er ikke EU på uddannelsen. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger. 2

3 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Grundlaget for finmekanikuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Trin 1, Finmekanikassistent For uddannelsen trin 1 finmekanikassistent afholder skolen en prøve i form af et praktisk orienteret projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for trinnet. Projektet bedømmes på skolens foranstaltning. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Indstilling til ny svendeprøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende praktisk orienterede projektprøve, en ny prøve. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Specialerne finmekaniker, våbenmekaniker og låsesmed Opgaverne for stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen for specialet finmekaniker. Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg 3-4 uger før svendeprøven samt af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Erhvervsskolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøven for specialet finmekaniker gennemføres inden for en varighed af 62 klokketimer og består af de nævnte elementer: 1 Teoriopgave 2a. Produktionsforberedelse 2b. Fremstilling af finmekaniske enkeltdele 2c. Sammenbygning til funktionel enhed 2d. Kvalitetskontrol, skriftlig dokumentation 3

4 Svendeprøven for specialet våbenmekaniker gennemføres inden for en varighed af 90 klokketimer og består af de nævnte elementer: 1 Teoriopgave 2a. Produktionsforberedelse 2b. Fremstilling af våbentekniske enkeltdele 2c. Sammenbygning til funktionel enhed 2d. Kvalitetskontrol, skriftlig dokumentation Svendeprøven for specialet låsesmed gennemføres inden for en varighed af 67 klokketimer og består af de nævnte elementer: 1 Teoriopgave 2a. Monteringsopgave 2b. Fejlfinding og fejlretning 2c. Nøglesystemopgave 2d. AIA og adgangskontrolopgave Den teoretiske prøve Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer for specialerne finmekaniker og våbenmekaniker. Opgaverne skal løses inden for 3 klokketimer for specialet låsesmed. Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer samt elevens egne notater medbringes. Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført. De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske prøve. Den praktiske prøve Den praktiske prøve afholdes inden for de sidste tre uger af uddannelsens sidste skoleperiode med følgende varigheder: Finmekaniker: Våbenmekaniker: Låsesmed: 60 klokketimer 88 klokketimer 64 klokketimer Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. 4

5 Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den teoretiske og praktiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker: Overholdelse af mål og data Arbejdets udførelse Helhedsindtryk Specialet låsesmed: Håndværksmæssig udførelse Teknisk udførelse Helhedsindtryk Samtale under prøven I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for de anvendte arbejdsprocesser og de valgte metoder og løsninger for derved yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må derfor ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Vurderingsramme Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, kundeservice, arbejdsplanlægning og dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg tilbyder elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve en ny prøve, såfremt eleven ikke har opnået beståelseskarakteren 02. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter svendeprøvekarakteren påføres svendebrevet. 5

6 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstations standard Vejledende tid Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Specialet låsesmed Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 15 uger 35 uger 35 uger Trin 1 Finmekaniker assistent Materialeforståelse, Rutineret 4,0 spåntagende og spånløs bearbejdning Produktudvikling og Rutineret 3,0 dokumentation Trin 2 specialerne Våben og Finmekaniker Finmekanisk Rutineret 1.0 bearbejdnings teknik 1 Finmekanisk Avanceret 5,0 bearbejdnings teknik 2 Finmekanisk måle- Avanceret 1,5 og kontrolteknik Elektronik for fin- og Rutineret 1,0 våbenmekanikere Fremstillings Avanceret 7,5 teknologi Trin 2 specialet Låsesmed 6

7 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstations standard Vejledende tid Sagsnr.: S.541 Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Specialet låsesmed Spåntagende og Begynder 2,0 spånløs træbearbejdning Låseteknisk Rutineret 1,0 måleteknik Mekaniske låse- og Rutineret 4,8 sikringsenheder Elektroniske låse- og Rutineret 3,0 sikringsenheder Låse og nøgler Rutineret 2,2 Låse- og Rutineret 2,0 sikringsteknisk installation Indbrudssikring, Rutineret 0,8 privat og erhverv Oplukning Rutineret 0,2 Antal ugers valgfag 2 uger 2 uge Antal ugers valgfri 5 uger 10 uger 10 uger uddannelses specifikke fag Antal skoleuger i alt 15 uger 35 uger 35 uger 7

8 OBS: en revideret fagplan er på vej Sagsnr.: S.541 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et til valgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for til valgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i Skema 1 Begynder, rutineret, avanceret Trin 2 specialerne Fin- og våbenmekaniker Finmekanisk udvikling Ekspert 1,0 Fremstillingsteknologi Avanceret og konstruktion Automatiske styringer Avanceret 1,0 Elektronik for fin- og våbenmekanikere Rutineret Elektronik for fin- og våbenmekanikere 2. Trin 2 specialet Låsesmed Mekaniske låse- og sikringsenheder 2. Elektroniske låse- og sikringsenheder 2. Låse- og sikringsteknisk installation 2. Avanceret 1 Elektronik for fin- og våbenmekanikere 1. Avanceret 1,0 Mekaniske låse- og sikringsenheder Avanceret 3,0 Elektroniske låse- og sikringsenheder Avanceret 1,0 Låse- og sikringsteknisk installation Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret 8

9 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Det standardiserede hovedforløb for voksne er 3,5 uge kortere for trin 1 i forhold til fagrækken i bilag 1. Der er sket afkortning ved at reducere antallet af valgfri uddannelsesspecifikke fag På alle tre trin og specialer Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstations standard Vejledende tid Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Specialet låsesmed Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 13 uger 31 uger 31 uger Trin 1 Finmekaniker assistent Materialeforståelse, Rutineret 4,0 spåntagende og spånløs bearbejdning Produktudvikling og Rutineret 3,0 dokumentation Trin 2 specialerne Våben og Finmekaniker Finmekanisk Rutineret 1.0 bearbejdnings teknik 1 Finmekanisk Avanceret 5,0 bearbejdnings teknik 2 Finmekanisk måle- Avanceret 1,5 og kontrolteknik Elektronik for fin- og Rutineret 1,0 våbenmekanikere Fremstillings teknologi Avanceret 7,5 Trin 2 specialet Låsesmed Spåntagende og spånløs Begynder 2,0 9

10 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstations standard Vejledende tid Sagsnr.: S.541 Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Specialet låsesmed træbearbejdning Låseteknisk Rutineret 1,0 måleteknik Mekaniske låse- og Rutineret 4,8 sikringsenheder Elektroniske låse- og Rutineret 3,0 sikringsenheder Låse og nøgler Rutineret 2,2 Låse- og Rutineret 2,0 sikringsteknisk installation Indbrudssikring, Rutineret 0,8 privat og erhverv Oplukning Rutineret 0,2 Antal ugers valgfag 2 uger 2 uge 2 uger Antal ugers valgfri 3 uger 6 uger 6 uger uddannelses specifikke fag Antal skoleuger i alt 15 uger 35 uger 35 uger 10

11 Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Sagsnr.: S.541 Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Udføre arbejdstegninger, i retvinklet projektion. Planlægge og fremstille mindre komplicerede. våbendele og eller finmekaniske opgaver Udføre finmekaniske beregninger Udføre våben og finmekaniske bearbejdningsopgaver på konventionelle og CNC - styrede spåntagende bearbejdningsmaskiner. Udarbejde programmer og dokumentation til egne bearbejdningsopgaver. Udføre tegninger og anden dokumentation ved hjælp af CAD/CAM - anlæg Udføre våben og eller finmekaniske bearbejdningsopgaver i overensstemmelse med branchens krav til overholdelse af tolerance- og overfladekrav Udvælge elektroniske og eller mekaniske komponenter til reparation, montage og opbygning af våben og eller finmekaniske komponenter og enheder. Kalibrere, anvende og vedligeholde relevant måleudstyr til udførelse af elektroniske og mekaniske fejlfindingsopgaver på våben og eller finmekaniske komponenter og enheder. Specialet låsesmed 11

12 Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Planlægge og udføre fremstilling af låsekomponenter og -enheder Udføre fejlfinding og reparation og anden kvalitetskontrol af mekaniske og elektroniske låse- og sikringsenheder Udføre tilpasning og montage af mekaniske og elektroniske låse- og sikringsenheder i forskellige former for underlag (træ, plast beton m.v.) Udføre oplukning ved anvendelse af relevant låseteknisk værktøj Fremstille nøgler og foretage omstilling af låse Udarbejde nøglesystemer for større anlæg som butikscentre, virksomheder, beboelsesejendomme o.a. Rådgive kunder om sikringstekniske løsninger i set i forhold til økonomiske og kvalitetsmæssige fakta Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Sagsnr.: S.541 Trin 1 Finmekaniker assistent Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker Specialet låsesmed 12

13 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige elevtypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EU-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9 EU9+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 13

14 Elevtype EUV3 EU MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EU Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af EU-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 3b EU9+ EU9+ og EU ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9 EUD9 og EU lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3 EUV3 og EU 4 14

15 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EUV2 EUV2 /EUV1 og EU 2+4 EU9++T EU9+ og EU ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EU9+T EUD9 og EU lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3+T EUV3 og EU og talent 3a+4 EUV2+T EUV2 og EU og talent 3b+4 EUV1+T EUV1 og EU og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtyper i grupperingen vil fagrækken ikke være synlig i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå sådan, at man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen, der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for, hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksomme på, at såfremt der ikke er udarbejdet et standardiseret afkortet voksenforløb er det frit for den enkelte skole at bestemme, hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 15