KEN nr 11324 af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-40140 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse 102-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15 Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet eller inden ophør af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse. Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende. Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet. Forlængelser efter 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen. 1
I den konkrete sag havde kommunen tidligere truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da det vurderedes, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen traf herefter afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Ankestyrelsen fandt, at der på kommunens afgørelsestidspunkt var behov for en afklaring af arbejdsevnen, og at forlængelsen skulle løbe fra kommunens afgørelsestidspunkt. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. nr. 938 af 12. august 2015-24, stk. 1, og 27, stk. 1. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt som supplement til principafgørelse 75-15. Afklaring af fra hvilket tidspunkt en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2, skal regnes. Samtidigt skal det afklares, hvilke oplysninger der skal anvendes ved vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, når kommunen træffer afgørelse efter revurderingstidspunktet, eller efter en forlængelse er udløbet. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 75-15: Højesteret har i dom af 10. september 2015 fastslået, at en kommune ikke med tilbagevirkende kraft kunne træffe afgørelse om, at en kvinde ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden udover tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, stk. 1. Der var inden tidsbegrænsningen truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge af anden aktør. Beskæftigelsesankenævnet havde ophævet denne afgørelse på grund af kompetencemangel og hjemvist sagen til kommunen. Ankestyrelsen fastslår på baggrund af dommen, at inden en kommune kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge, skal der altid træffes en gyldig afgørelse herom. Udbetaling af sygedagpenge skal som udgangspunkt fortsætte frem til afgørelsestidspunktet, medmindre afgørelsen med hjemmel i sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan tillægges tilbagevirkede kraft. 2
Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: D-1-06: Udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden forudsatte, at den sikrede opfyldte en af forlængelsesgrundene allerede fra dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge kommunen at fortsætte udbetalingen af dagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, med mindre der allerede fra dette tidspunkt var grundlag for at forlænge dagpengeperioden. 4. Den konkrete afgørelse Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse truffet den 5. august 2015. Resultatet er Du havde ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 5. august 2015. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Kommunen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen tidligere har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling den 15. oktober 2013. Du klagede over denne afgørelse den 21. oktober 2013. Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling den 14. august 2014. Kommunen traf herefter den 9. marts 2015 afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling i sagen, og du klagede over denne afgørelse den 17. marts 2015. Ankestyrelsen ændrede den 29. maj 2015 kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge. På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse traf kommunen herefter den 5. august 2015 afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens bestemmelse om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen traf desuden afgørelse om at udbetalingen af sygedagpenge ophørte den 28. februar 2015, da forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen begyndte at løbe fra revurderingstidspunktet 31. maj 2014. 3
Forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen forudsætter, at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af arbejdsevnen for at få klarlagt arbejdsevnen, og at det var sandsynligt, at afklaringen kunne gennemføres inden for 39 uger. Vi vurderer, at det på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 var nødvendigt at afklare din arbejdsevne, og at det var sandsynligt at denne afklaring kunne gennemføres med et retvisende billede af din arbejdsevne inden for 39 uger. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du blev sygemeldt den 25. april 2013 fra dit arbejde som handicaphjælper på grund af smerter i lænd, ryg og nakke efter en arbejdsskade, som du pådrog dig i forbindelse med et løft af en patient. Du blev afskediget fra dette job den 4. november 2013. Du var uddannet kontor og regnskabsassistent i 2003, men havde siden 2006 arbejdet som handicaphjælper. Ved vurderingen af at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af din arbejdsevne, har vi lagt vægt på, at du havde haft et langvarigt sygdomsforløb med kroniske rygsmerter og flere andre varige helbredsgener, herunder smerter i skuldre og højre arm, samt højre fod. Der var på trods af flere udredninger og behandlingsforløb ikke sket en afgørende bedring af din samlede helbredstilstand siden din sygemelding i april 2013, hvorfor du ikke kunne vende tilbage til dit tidligere arbejde som handicapmedhjælper. Det fremgår af epikrise fra speciallæge i reumatologi af den 24. februar 2014, at en røntgenundersøgelse have vist degenerative forandringer med S-formet scoliose. Det var speciallægens vurdering, at din ryg så elendig ud, da ryghvirvlerne vaklede, og der var voldsomt slid ved de nederste hvirvler. Derudover fremgår det, at du havde voldsom scoliose ved niveau L2 og L3. Det var speciallægens vurdering, at den 3. lændehvirvel var faldet helt sammen på den ene side, og at der var svære forandringer ved den. Af ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, fremgår det, at du var genhenvist, da man ønskede kontrol, videre udredning og behandling. Du var kendt med gener i højre skulder og kronisk degenerativ rygproblematik uden nogen egentlig behandlingsforslag. Du kunne ikke medvirke fuldt ud ved den objektive undersøgelse, eller ved hæl og tå gang, og ved strakt ben løft test var der allerede ved elevation over 20 grader smerter i hofteregionen. Der var derudover ømhed ved højre skulder. Lægen vurderede, at du havde degenerative problematikker især i ryggen, men også i højre skulder. Lægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. Det fremgår af statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, at du var velkendt med kroniske rygsmerter på baggrund af massive degenerative rygforandringer. Der var derudover tilkommet smerter i venstre skulderregion. Din læge anførte, at alt rygbelastende arbejde, specifikt tungere bære-, løfte- og flyttearbejde altid ville være uhensigtsmæssigt for dig, af hensyn til en risiko for forværring af dine rygsmerter. Derudover har vi lagt vægt på, at der ikke har været iværksat afklarende foranstaltninger i løbet af dit sygdomsforløb. Ved vurderingen af at de helbredsmæssige forhold var tilstrækkeligt afklarede til, at en retvisende afklaring kunne finde sted inden for 39 uger, har vi lagt vægt på, at der i henhold til de lægelige vurderinger i sagen ikke var yderligere behandlingsmuligheder. 4
Det er ikke et krav for at forlænge efter denne bestemmelse, at helbredstilstanden er stationær. Det er dog en betingelse, at helbredstilstanden er tilstrækkeligt afklaret til, at den fremtidige udvikling i helbredstilstanden er rimeligt forudsigelig, hvilket vurderes at være tilfældet i din sag. Afklarende foranstaltninger måtte derfor forventes at kunne give et retvisende billede af din fremtidige arbejdsevne inden for 39 uger. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, hvoraf fremgår, at der ikke var egentlige behandlingstilbud for dig, samt at det var din læges vurdering, at du burde påbegynde hensyntagende beskæftigelsesaktivitet fra den 1. juli 2015. Derudover har vi lagt vægt på ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, hvoraf fremgår, at der ikke fandtes et egentligt behandlingstilbud for dig. Der var nævnt muligheden for en eventuel genoptræningsplan gennem kommunen, men der var egentlig ikke de store forhåbninger til at dette ville gå igennem. Speciallægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. På baggrund af en samlet helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at du havde behov for en afklaring af din arbejdsevne, samt at din helbredstilstand var tilstrækkeligt afklaret til at kunne give et retvisende billede af din arbejdsevne indenfor 39 uger. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Vurderingstidspunkt Vi vurderer, at forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen skal regnes fra tidspunktet for kommunens afgørelse om forlængelse den 5. august 2015. Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at der ikke kan træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft efter 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Vi henviser i denne forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, som fastslår, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse. Vi bemærker, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, om der, når forlængelsesmuligheden på grund af behov for afklarende foranstaltninger er opbrugt, vil være grundlag for at forlænge udbetalingen på andet grundlag. Det bemærkes desuden, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, i hvor lang tid efter afgørelsestidspunktet udbetalingen af sygedagpenge skal genoptages. Dette afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med. 5