Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer



Relaterede dokumenter
Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Nye regler for folkepensionister

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

eller Efterlønsmodtager

Folkepension Folkepension

Pensionsmeddelelse - folkepension

Boligydelse og boligsikring 2010

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Efterløn - er det noget for dig?

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Boligydelse og boligsikring 2008

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Har I en plan? Hvad vil I?

Pension og offentlige ydelser

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

- med råd, regler og satser til seniorer

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Boligydelse og boligsikring 2006

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Pension og offentlige ydelser

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Efterløn - er det noget for dig?

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Seniorhåndbogen 2017

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956

Fa li e Se er,,. Semorhåndb oiten

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Seniorhåndbogen 2016

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Yderligere oplysninger fås hos kommunen.

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Bliv klog på den nye efterløn

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Forudsætninger for Behovsguiden

Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig. Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

2 års reglen og den skattefri præmie

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Information om Udvidet helbredstillæg

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Guide til ansøgning om folkepension

Information om Udvidet helbredstillæg

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Velkommen til pensionsmøde

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge?

Efterlønsreformen - for dig, der er født i eller senere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Ældre Sagen November 2014

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Om at få fleksibel efterløn

Boligsikring 2000 Oversigt

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Om at få fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

Efterlønsordningens Faldgruber

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Om at få fleksibel efterløn

Information om Udvidet helbredstillæg

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

INDHOLDSFORTEGNELSE. Alle tal og oplysninger i denne folder gælder for Vi tager forbehold for trykfejl og lovmæssige ændringer.

Udkast. 18. november Ekstern høring J. nr

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup 1

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

Transkript:

Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer

Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer Kontoret i Sdr. Omme, tlf. 7534 1217, mail: anj@danske-seniorer.dk Redaktion: Anne Klink Merete Poulsen Poul Ipsen ISBN: 978-87-993561-4-0

Indholdsfortegnelse Forord........................................................2 Folkepension...3 Grundbeløb...6 Pensionstillæg...8 Efterlevelsespension...16 Personlige tillæg...17 Nedsat medie-licens...19 Helbredstillæg...19 Varmetillæg...21»Ældrechecken«...25 Opsat pension...26 Brøkpension...27 Tjenestemandspension...29 Boligydelse...31 Efterløn...36 Andre muligheder efter de 60 år...40 Begravelseshjælp...45 IT og Danske Seniorer...45 Bliv medlem...48

Forord Den nye udgave af Den lille gule Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 er på gaden i form af den håndbog, du sidder med i hænderne. Alle beløb er 2015 tal, som forelå i slutningen af 2014. Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Jeg håber, at du vil få glæde og gavn af de ting, vi beskriver. Forhåbentlig vil håndbogen give dig et bedre overblik over dine rettigheder. Det skal pointeres, at vi har et udbredt kommunalt selvstyre i Danmark, som kan betyde, at loven i visse tilfælde forvaltes forskelligt fra kommune til kommune. Bogen vil ligge på vores hjemmeside www.danske-seniorer.dk og kan rekvireres gratis for medlemmer på tlf. 35 37 24 22 eller efter bestilling afhentes på hovedkontoret. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Landsformand Jørgen Fischer 2

Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig.! Og: Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du har krav på at få en uddybende forklaring på borgerservicekontoret. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født efter 1. juli 1939. I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger. Ifølge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955, men i 2015 er reglerne stadig som beskrevet i denne håndbog. For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65, hvis ikke læs om brøkpension på side 27. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Når udbetaling af folkepension er begyndt har du pligt til at meddele indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark samt indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Øvrige indtægter er kendt af Udbetaling Danmark via indberetning til Skat. Ændringer i samlivsstatus skal dog meddeles. 3

Hvordan får du folkepension? Du skal selv ansøge om at få folkepension. Nogle måneder inden du fylder 65 modtager du besked fra Udbetaling Danmark, som fortæller, hvordan du skal forholde dig. Ansøgning sker på internettet, og skema skal udfyldes, også hvis du på grund af fortsat arbejde udsætter tidspunktet for pensionering. Se herom under Opsat pension side 26. Har du brug for hjælp, kan kommunens borgerservice hjælpe dig. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Udregning af folkepension og oplysningspligt Fra 1. januar 2015 udregnes folkepensionen ud fra skattevæsenets forskudsopgørelse. Du bør derfor kontrollere, om din forskudsopgørelse er rigtig for at sikre dig, at din løbende udbetale folkepension er så korrekt som mulig. Ved at ændre forskudsopgørelsen vil der automatisk ske ændring i pensionen. Den folkepension, du får udbetalt, er foreløbig. Eventuel efterregulering sker efter indkomstårets udløb, første gang i foråret 2016. Eventuel regulering af det beløb, du får med ældrecheck reguleres dog på ældrechecken året efter. Du har dog stadig pligt til at give udbetaling Danmark visse oplysninger. Det gæler indkomster du eller din ægtefælle/samlever har, og som der ikke skal betales skat af, f. eks. udenlandske indkomster. Det samme gælder æn- 4

dringer vedr. selvstændig virksomhed, uanset om der skal betales skat af indkomsten i Danmark eller ej. Herudover skal følgende oplyses til Udbetaling Danmark: Ændring i samlivsstatus, hvis du f. eks. bliver enlig, gift eller får samlever Du flytter Din eller din ægtefælles/samlevers formue ændrer sig f. eks. ved arv, køb og salg af værdipapirer eller ved afkast af formuen Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema om folkepension fra Udbetaling Danmark, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksom på det og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på www.borger.dk eller spørg på borgerservice. 5

Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt 71.964 kr., månedligt 5.997 kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt over 305.700 kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på 545.580 kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af Grundbeløbet nedsættes med 30% af 54.300 kr. = 360.000 kr. 305.700 kr. 54.300 kr. 16.290 kr. Søren Andersens grundbeløb bliver (71.964 16.290) kr. = 55.674 kr. pr. år svarende til: 4.640 kr. pr. måned. 6

I tabel A nedenfor kan du se eksempler på arbejdsindtægt og grundbeløb. Beløbene er i kroner. Tabel A Regulering af grundbeløb Arbejdsindtægt Grundbeløb Grundbeløb pr. år pr. år pr. måned kr. 305.700 kr. 71.964 kr. 5.997 kr. 320.000 kr. 67.674 kr. 5.640 kr. 340.000 kr. 61.674 kr. 5.140 kr. 360.000 kr. 55.674 kr. 4.640 kr. 380.000 kr. 49.674 kr. 4.140 kr. 400.000 kr. 43.674 kr. 3.640 kr. 420.000 kr. 37.674 kr. 3.140 kr. 440.000 kr. 31.674 kr. 2.640 kr. 460.000 kr. 25.674 kr. 2.140 kr. 480.000 kr. 19.674 kr. 1.640 kr. 500.000 kr. 13.674 kr. 1.140 kr. 520.000 kr. 7.674 kr. 640 kr. 545.580 - - Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. 7

Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldte løbende indtægter : arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg, kun renterne regnes som indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. MEN afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde og selvstændig virksomhed kan fradrages med op til 60.000 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbene i eksemplerne angiver indkomsten efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt 75.132 kr. Månedligt 6.261 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige 67.500 kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover 67.500 kr., og bortfalder helt ved indtægt på 310.647 kr. 8

EKSEMPEL: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på 116.000 kr. Heraf er de 31.000 fra et seniorvikarjob. Beløb til beregning (116.000-31.000) 85.000 kr. Indtægtsgrænsen er 67.500 kr. Nedsættelsen beregnes af 17.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med: 30,9 % af 17.500 = 5.408 kr. Eva Petersens pensionstillæg: (75.132 5.408) kr. = 69.724 kr. pr. år svarende til: 5.810 kr. pr. måned Hvis du har indtægter ud over pensionen kan du i tabel B herunder se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Beløbene er i kroner. Tabel B Supplerende indtægt Pensionstillæg for reelt enlige Årligt tillæg Månedligt tillæg kr. 67.500 kr. 75.132 kr. 6.261 kr. 85.000 kr. 69.725 kr. 5.810 kr. 100.000 kr. 65.090 kr. 5.424 kr. 130.000 kr. 55.820 kr. 4.652 kr. 160.000 kr. 46.550 kr. 3.879 kr. 190.000 kr. 37.280 kr. 3.107 kr. 220.000 kr. 28.010 kr. 2.334 kr. 250.000 kr. 18.740 kr. 1.562 kr. 280.000 kr. 9.470 kr. 789 kr. 310.647 - - 9

Pensionstillæg for enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt 36.516 kr., månedligt 3.043 kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller 13). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 67.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over 67.500 kr. og bortfalder helt ved ca. 185.675 kr. EKSEMPEL: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden 1997. Marianne har indtægter udover folkepensionen på 89.000 kr. Indtægtsgrænsen er 67.500 kr. Nedsættelsen beregnes af 21.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 21.500 kr. = 6.644 kr. Mariannes pensionstillæg : (36.516 6.644) kr. = 29.872 kr. pr. år svarende til: 2.489 kr. pr. måned Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du i tabellen på næste side se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 10

Tabel C Pensionstillæg for enlige men samboende Supplerende indtægt Årligt tillæg Månedligt pensionstillæg kr. 67.500 kr. 36.516 kr. 3.043 kr. 75.000 kr. 34.199 kr. 2.850 kr. 89.000 kr. 29.873 kr. 2.489 kr. 100.000 kr. 26.474 kr. 2.206 kr. 115.000 kr. 21.839 kr. 1.820 kr. 130.000 kr. 17.204 kr. 1.434 kr. 150.000 kr. 11.024 kr. 919 kr. 170.000 kr. 4.844 kr. 404 kr. 185.675 - - Pensionstillæg for ægtepar (pensionist gift med pensionist) Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt 36.516 kr., månedligt 3.043 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 135.400 kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over 135.400 kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen 363.625 kr. 11

EKSEMPEL: Pensionstillæg for pensionistægtepar Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på 130.000 kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på 18.500 kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: (130.000 + 18.500) kr. 148.500 kr. Indtægtsgrænsen er 135.400 kr. Nedsættelsen beregnes af 13.100 kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af 13.100 kr. = 4.192 kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = 2.096 kr. Hver får et pensionstillæg på (36.516 2.096) kr. = 34.420 kr. pr. år svarende til : 2.868 kr. pr. måned Se eksempler på, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. Tabel D Pensionistægtepar Samlet indtægt Årligt pensionstillæg for hver ægtefælle Månedligt pensionstillæg for hver ægtefælle kr. 135.400 kr. 36.516 kr. 3.043 kr. 148.500 kr. 34.420 kr. 2.868 kr. 170.000 kr. 30.980 kr. 2.582 kr. 190.000 kr. 27.780 kr. 2.315 kr. 210.000 kr. 24.580 kr. 2.048 kr. 230.000 kr. 21.380 kr. 1.782 kr. 250.000 kr. 18.180 kr. 1.515 kr. 270.000 kr. 14.980 kr. 1.248 kr. 290.000 kr. 11.780 kr. 982 kr. 310.000 kr. 8.580 kr. 715 kr. 330.000 kr. 5.380 kr. 448 kr. 350.000 kr. 2.180 kr. 182 kr. 363.625 - - 12

Pensionstillæg for pensionist gift med ikke-pensionist (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller nedenfor.) Fuldt pensionstillæg udgør årligt 36.516 kr., månedligt 3.043 kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til 211.100 kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over 135.400 kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen 249.513 kr. EKSEMPEL: Jørgen er folkepensionist Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på 235.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af 211.100 kr. = 105.550 kr. Beløb der herefter indgår i beregningen 105.550 kr. 235.000 211.100 kr. 23.900 kr. Jørgens ATP 15.300 kr. I alt 144.750 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af (144.750 135.400) = 2.992 kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor (36.516 2.992 kr. = 33.524 kr. Svarende til 2.794 kr. pr. måned 13

Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. EKSEMPEL: Thomas er folkepensionist og modtager 15.500 kr. årligt i ATP og 120.000 kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt 118.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på 118.000 kr. = 59.000 kr. Beløb der derefter indgår i beregningen 59.000 kr. Thomas ATP 15.500 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension 120.000 kr. I alt 194.500 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af (194.500 135.400) = 18.912 kr. Pensionstillægget til Thomas bliver derfor (36.516 18.912) = 17.604 kr. Svarende til 1.467 kr. pr. måned. De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Jørgen og Tove : Toves løn Jørgens ATP I alt 235.000 kr. 15.300 kr. 250.300 kr. Thomas og Anni : Annis løn 118.000 kr. Thomas ATP 15.500 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension 120.000 kr. I alt 253.500 kr. 14

Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se side 14). Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca. 250.000 pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. Her kan du se beløbene. Der skal vel at mærke betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb 5.997 kr. Grundbeløb 5.997 kr. Pensionstillæg 6.261 kr. Pensionstillæg 3.043 kr. I alt pr. måned 12.258 kr. I alt pr. måned 9.040 kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har 18.080 kr. mdl. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ældrecheck på max. 16.400 kr. årligt til hver. Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at parret boede sammen på tidspunktet for pensionistens død. 15

Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Det siger loven: I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Den personlige tillægsprocent er afhængig af formue, sociale pensioner og andre indtægter. Dog kan indtægter fra personligt arbejde fradrages med op til 60.000 kr. når den personlige tillægsprocent beregnes. Hvis en enlig ikke har mere end 19.400 kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end 38.500 kr. pr. år udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift.) Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 481 kr. for enlige og med 1 for hver 969 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på 67.500 kr. og 135.400 kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. 16

Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af Helbredstillæg (se side 19), Varmetillæg (se side 21) og Ældrechecken (se side 25). Det bestemmer kommunen: Den enkelte kommune bestemmer selv hvad den yder hjælp til, for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også næste afsnit om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue. Socialministeriet har dog udsendt en vejledende formuegrænse, som i 2015 er på 81.500 kr. Grænsen gælder for både enlige og for ægtefæller. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personlige tillæg er ikke skattepligtige. EKSEMPEL: Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med 21.805 kr. årligt og et lille job, som årligt giver 42.000 kr. og en formue i banken på 90.000 kr. Indtægten fra jobbet medregnes ikke, da det er under 60.000 kr. Indtægt udover pensionen 21.805 kr. Indtægtsgrænsen er 19.400 kr. Nedsættelsen beregnes af 2.405 kr. Tillægsprocenten nedsættes med (2.405 : 481) = 5 Idas tillægsprocent: (100-5)% = 95% MEN Ida har en formue på 90.000 kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. 17

I nedenstående tabel E ses nogle eksempler på sammenhæng mellem indtægt ud over pensionen og tillægsprocenten. Husk dog, at arbejdsindtægt på op til 60.000 kr. kan fratrækkes i indtægten. Tabel E Personlig tillægsprocent Procent Enlig Gifte 99 kr. 19.881 kr. 39.469 95 kr. 21.805 kr. 45.000 88 kr. 25.000 kr. 50.000 78 kr. 30.000 kr. 60.000 68 kr. 35.000 kr. 70.000 57 kr. 40.000 kr. 80.000 47 kr. 45.000 kr. 90.000 36 kr. 50.000 kr. 100.000 26 kr. 55.000 kr. 110.000 16 kr. 60.000 kr. 120.000 5 kr. 65.000 kr. 130.000 - kr. 67.500 kr. 135.400 18

Medie-licens Man skal være tilmeldt medielicens, hvis man har TV eller computer, smartphone eller tablet med internetforbindelse. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din medie-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning. Ansøgningsskemaet udfyldes sammen med Borgerservice, der skal bekræfte tillægsprocenten. Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 (jfr. side 17) og en likvid formue på under 81.500 kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor, psykologhjælp og høreapparat (se afsnit om høreapparat side 21). Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud: Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under 81.500 kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til 19

ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. D.v.s. at du i dette tilfælde vil få 51 % af dine egne udgifter (60 % af 85 %). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kom- 20

munen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Høreapparat Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er at du er undersøgt og fået henvisning fra en hørelæge. Du kan vælge om du vil købe apparatet hos en privat forhandler eller få det gennem det offentlige system. Vælger du det sidste, er høreapparat, tilbehør og tilpasning gratis. Hvis du vælger høreapparat gennem en privat, godkendt forhandler, refunderes til første øre på op til 4.010 kr. og til andet øre på op til 2.352 kr. (inkl. høreprøve, tilpasning service og garanti). Ansøgning om refusion skal godkendes af din region. Godkendelsen medbringes ved betaling af høreapparatet, hvor tilskuddet bliver modregnet regningen. Du betaler selv forskellen mellem tilskuddet og den fulde pris. Det er vigtigt ikke at betale dit høreapparat før du har modtaget brev om bevilling fra regionen. (Regn med nogle ugers behandlingstid). Hvis du betaler høreapparatet før du har fået bevillingsbrevet, er du ikke berettiget til tilskuddet. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Tillægget ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmehjælpen dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmehjælp til. Hvis du får boligydelse, vil du blive 21

kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du mister i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb i din varmehjælp. Varmehjælpen ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmehjælpen: Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de første 4.800 kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første 7.200 kr. pr. år. (Husk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp beregnes som om du er gift). Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I : Der ydes varmehjælp med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.801/7.201 kr.) og op til 15.500 kr. pr. år II : Der ydes varmehjælp med 50% af dine udgifter mellem 15.501 kr. og op til 20.500 kr. pr. år III : Der ydes varmehjælp med 25 % af dine udgifter mellem 20.501 kr. og op til 25.400 kr. pr. år Der ydes ingen varmetillæg til den del af udgifterne der overstiger 25.400 kr. pr. år. Varmehjælpen kan højst udgøre ca. 11.700 kr. årligt til en enlig, og højst ca. 9.800 kr. til gifte og samlevende pensionister. Den beregnede varmehjælp afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmehjælpen kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmehjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 17). Varmehjælpen er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. 22

EKSEMPEL: Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på 20.900 kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første 7.200 kr. af varmeudgiften. Varmehjælp: I 75 % af 15.500 7.200 kr. = 6.225 kr. II 50 % af 20.500 15.500 kr. = 2.500 kr. III 25 % af 20.900 20.500 kr. = 100 kr. Fuld varmehjælp 8.825 kr. Varmehjælpen skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af 8.825 kr. = 7.237 kr. (afrundet). D.v.s. 603 kr. pr. måned. Det kan du få Benyt omstående tabel for at se, hvad du er berettiget til i varmehjælp. (Cirka-tal). Højeste varmehjælp er altså ca. 11.700 kr. for enlige og ca. 9.800 kr. for gifte. Husk, at den beregnede varmehjælp skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. 23

Tabel F Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr. 4.000,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 4.500,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 5.000,00 kr. 150,00 kr. 0,00 kr. 5.500,00 kr. 525,00 kr. 0,00 kr. 6.000,00 kr. 900,00 kr. 0,00 kr. 6.500,00 kr. 1.275,00 kr. 0,00 kr. 7.000,00 kr. 1.650,00 kr. 0,00 kr. 7.500,00 kr. 2.025,00 kr. 225,00 kr. 8.000,00 kr. 2.400,00 kr. 600,00 kr. 8.500,00 kr. 2.775,00 kr. 975,00 kr. 9.000,00 kr. 3.150,00 kr. 1.350,00 kr. 9.500,00 kr. 3.525,00 kr. 1.725,00 kr. 10.000,00 kr. 3.900,00 kr. 2.100,00 kr. 10.500,00 kr. 4.275,00 kr. 2.475,00 kr. 11.000,00 kr. 4.650,00 kr. 2.850,00 kr. 11.500,00 kr. 5.025,00 kr. 3.225,00 kr. 12.000,00 kr. 5.400,00 kr. 3.600,00 kr. 12.500,00 kr. 5.775,00 kr. 3.975,00 kr. 13.000,00 kr. 6.150,00 kr. 4.350,00 kr. 13.500,00 kr. 6.525,00 kr. 4.725,00 kr. 14.000,00 kr. 6.900,00 kr. 5.100,00 kr. 14.500,00 kr. 7.275,00 kr. 5.475,00 Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr. 15.000,00 kr. 7.650,00 kr. 5.850,00 kr. 15.500,00 kr. 8.025,00 kr. 6.225,00 kr. 16.000,00 kr. 8.275,00 kr. 6.475,00 kr. 16.500,00 kr. 8.525,00 kr. 6.725,00 kr. 17.000,00 kr. 8.775,00 kr. 6.975,00 kr. 17.500,00 kr. 9.025,00 kr. 7.225,00 kr. 18.000,00 kr. 9.275,00 kr. 7.475,00 kr. 18.500,00 kr. 9.525,00 kr. 7.725,00 kr. 19.000,00 kr. 9.775,00 kr. 7.975,00 kr. 19.500,00 kr. 10.025,00 kr. 8.225,00 kr. 20.000,00 kr. 10.275,00 kr. 8.475,00 kr. 20.500,00 kr. 10.525,00 kr. 8.725,00 kr. 21.000,00 kr. 10.650,00 kr. 8.850,00 kr. 21.500,00 kr. 10.775,00 kr. 8.975,00 kr. 22.000,00 kr. 10.900,00 kr. 9.100,00 kr. 22.500,00 kr. 11.025,00 kr. 9.225,00 kr. 23.000,00 kr. 11.150,00 kr. 9.350,00 kr. 23.500,00 kr. 11.275,00 kr. 9.475,00 kr. 24.000,00 kr. 11.400,00 kr. 9.600,00 kr. 24.500,00 kr. 11.525,00 kr. 9.725,00 kr. 25.000,00 kr. 11.650,00 kr. 9.850,00 kr. 25.500,00 kr. 11.750,00 kr. 9.950,00 24