23. januar 2015, uge 4 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 3,5% 2.063 Nikkei + 2,4% 17.512 C20cap + 3,3% 844 S30 + 4,6% 1.524 FTSE + 4,6% 6.797 DAX + 4,0% 10.436 Euro 50 + 5,2% 3.323 BRIC + 3,8% 275 VIX -26,8% 16 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 2,3% 1,1337 EUR/DKK +0,1% 7,4433 USD/DKK +2,5% 6,5655 SEK/DKK +1,2% 0,7965 NOK/DKK +2,4% 0,8558 GBP/DKK +1,3% 9,8406 CHF/DKK +4,8% 7,5332 JPY/DKK +1,1% 5,5510 ECB leverede varen Denne uge var især præget af efterdønningerne efter sidste uges finansbombe fra Schweiz, som også ramte den danske krone. For det andet var ugen præget af ECB s rentemøde, hvor ECB mere end opfyldte finansmarkedets forventninger til et storstilet opkøbsprogram af blandt andet statsobligationer (se side 4). F I N A N S U G E N Næste uge: Tæt besat kalender I eurozonen vil starten af ugen gå med at fordøje udfaldet af det græske parlamentsvalg, der afholdes søndag d. 25. Markedsfokus vil ligge på, om det EUkritiske Syriza kommer med i en ny regering eller ej. Fra eurozonen kommer tal for inflationen i januar, der sandsynligvis ligger endnu lavere end de -0,2% år/år i december. Det månedlige økonomibarometer for januar ventes at pege svagt opad, altså et signal om en meget langsom bedring i eurozonens økonomi. Der vil også være stor opmærksomhed omkring nye månedstal for bankernes udlån i december. Spørgsmålet er, om/hvornår bankernes udlån begynder at stige, nu hvor ECB s særlige inspektion af bankernes økonomi er overstået. Sluttelig kommer de første BNP-tal for 4. kvartal fra Storbritannien, Østrig, Spanien og Belgien. Tallet for eurozonen som helhed kommer først om et par uger. I USA holder centralbanken (Fed) pengepolitisk møde, som vi venter, vil blive en non-event uden ændringer i hverken rentesatser eller i signaler om fremtiden. Mere afgørende kan fredagens lønstatistik for 4. kvartal blive. Den hedder Employment Cost Index og er den bredeste lønopgørelse, fordi den inddrager en række indirekte lønelementer så som arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring osv. Det har længe været en gåde, hvordan arbejdsløsheden vedholdende kan falde, uden at det begynder at føre til lønpres. Alligevel vil det vil være en stor overraskelse for markedet, hvis fredagens lønstatistik viser høje lønstigninger. Sker det, vil det kunne føre til rentestigninger på de amerikanske obligationer. På fredag kommer ligeledes det amerikanske BNP-tal for 4. kvartal, der ventes at vise en fortsat stærk vækst på godt 3% p.a. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,10 0,51% US 10Y +0,14 1,85% Tysk 10Y -0,03 0,45% Dansk 10Y -0,15 0,53% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,7% 1.297 Olie (WTI) - 5,1% 46 Metaller +2,1% 2.758 Opdateret per: 23. januar Side 1 af 6
Indhold Rentefald og usikre aktier har præget starten af 2015... 2 Markedsreaktionen på finansbomben i Schweiz... 3 ECB vil købe obligationer for 60 mia. euro om måneden... 4 Rentefald og usikre aktier har præget starten af 2015 Nu er vi fire uger inde i det nye år. Indtil nu har udviklingen på finansmarkedet her i 2015 været præget af fortsatte rentefald på statsobligationer og af svingende aktiekurser. I graferne nedenfor ses udviklingen år-til dato i udvalgte aktieindeks samt i renterne på 10-årige tyske og amerikanske statsobligationer. Positive aktier i eurozonen kursfald i USA og Japan Lavere obligationsrente nu end ved årets start Udviklingen afspejler, at finansmarkedet venter moderat væksttempo i verdensøkonomien, fortsat meget lav inflation og fortsat meget lempelig pengepolitik. Lav obligationsrente de næste 12 måneder Fokuseres alene på Tyskland, som er eurozonens kerneland, og dermed retningsgivende for renteudviklingen i hele Europa, har AL-Bank netop nedjusteret renteskønnet på den 10-årige statsobligation. På tre måneders horisont ventes en rente i inter- Side 2 af 6
AL-Bank venter 10-årig tysk rente på omkring 1% om 12 måneder Dette kan dreje renteudviklingen i en anden retning vallet 0,50-0,90% og på 12 måneders sigt i intervallet 0,75-1,25%. Altså udsigt til en grundlæggende lav obligationsrente det næste års tid. Hvad kan ændre udviklingen på finansmarkedet? På et eller andet tidspunkt vil udviklingen på finansmarkedet selvfølgelig ændre retning. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår det sker, men mulige triggere til et retningsskifte kunne være: - hvis oliepriserne begynder at stige mærkbart igen - hvis europæisk økonomi udvikler sig bedre end forventet - hvis lønningerne i USA begynder at stige væsentligt hurtigere end nu - hvis den amerikanske centralbank overrasker ved at hæve sin pengepolitiske rente tidligere end ventet (eller det modsatte: venter endnu længere). Renteskønnet på Tyskland er baseret på, at ingen af de ovennævnte jokere kommer i spil det næste års tid. Markedsreaktionen på finansbomben i Schweiz Den schweiziske centralbank kastede sidste torsdag en bombe på finansmarkedet. Man opgav at forsvare en kurs på 1,20 CHF pr. EUR, og lod i stedet valutaen flyde mod euro. Hvordan har markedsreaktionen været i kølvandet på beslutningen? Hvad angår valutakursen, har CHF stabiliseret sig på lige over pari mod EUR. Det vides ikke, om det afspejler en markedsligevægt, eller om den schweiziske centralbank intervenerer. Ifølge AL-Banks Handelsområde er de helt korte pengemarkedsrenter faldet til meget lave niveauer, fordi markedsdeltagerne forventer, at den schweiziske centralbank vil sænke sine ledende renter yderligere, hvis CHF styrkes yderligere. Renten på schweiziske statsobligationer er faldet, så selv en 10-årig stat nu har negativ rente. Det er os bekendt det eneste land i verden, hvor det er tilfældet. Formentlig eneste land i Verden med negativ 10-årig statsrente Schweiz har et statsobligationsmarked på 120 mia. CHF, og når de i det hele taget har statsobligationer, skyldes det underskud på statsfinanserne i 1990 erne. Markedet er ikke voldsomt stort, idet Schweiz statsgæld er lille, kun 34 % af BNP. Side 3 af 6
Schweiziske aktier er faldet markant på styrkelsen af schweizerfrancen. Kursfaldet var helt oppe på -15% i fredags, men er siden modereret til -13%. Aktiekurserne er formentlig faldet, fordi investorerne er usikre på, hvad den stærke franc på sigt kommer til at betyde for virksomhedernes konkurrenceevne. Den stærkere CHF har ramt schweiziske aktier hårdt I en situation med meget store markedsbevægelser - som aktuelt i Schweiz - er det meget vanskeligt at forudsige, hvilke niveauer, som markedet på et tidspunkt genfinder sin ligevægt på. ECB vil købe obligationer for 60 mia. euro om måneden ECB levede op til forventningerne på finansmarkedet ved at beslutte et meget stort opkøbsprogram også omfattende statsobligationer. ECB kom med en større pakke end forventet Detaljerne er: Opkøb for 60 mia. euro pr. måned af statsobligationer og særlige kreditobligationer. Opkøbene af statsobligationer begynder i marts, mens opkøbene af de særlige kreditobligationer har stået på i nogen tid. Opkøbsprogrammet løber frem til september 2016. Fra marts 2015 til september 2016 er der 18 måneder, så alt i alt vil ECB købe obligationer op for knap 1.100 mia. euro, hvilket er mere, end hvad finansmarkedet har forventet. ECB vil fra marts købe statsobligationer fra lande med investment grade kreditværdighed plus obligationer udstedt af fælles europæiske institutioner (det kunne eksempelvis være EIB og lånefonden ESM). ECB s opkøb sker efter den såkaldte kapitalnøgle, dvs. vægtet efter eurozonelandenes kapitalindskud i ECB. Der kommer til at gælde særlige regler for lande under IMF/EU program, dvs. Grækenland og Cypern. ECB koordinerer opkøbene, men det praktiske arbejde står de nationale centralbanker for. Der indføres begrænset risikodeling, hvis nu et land eller en EU-institution går konkurs. Samlet set vil 20% af opkøbene blive omfattet af risikodeling, mens de resterende 80% af risikoen ligger i de nationale centralbanker. Side 4 af 6
ECB finansierer populært sagt opkøbene ved at trykke en masse nye euro. De fleste nye euro er imidlertid fiktive euro, der mest optræder i de interne balancer mellem centralbanken og forretningsbankerne. Hvorfor? Hvordan skal det virke? Virker det overhovedet? Hvad betyder det? ECB har valgt at påbegynde obligationsopkøb i stor stil fordi det grundlæggende fortsat går dårligt med økonomien i eurozonen. Særligt bekymrende er den lave inflation, der risikerer at give anden-runde effekter, hvilket vil sige, at den lave inflation begynder at afspejle sig i lavere lønninger. Sker det, vil eurozonen være ramt af en deflation, som kan føre til langvarig stagnation af økonomien, jævnfør Japan. Opkøbsprogrammet virker i første omgang ved, at obligationsrenterne falder yderligere i eurozonelandene, hvilket måske kan stimulere erhvervsinvesteringer og boligbyggeri. For det andet køber ECB typisk obligationerne af bankerne, som så får større kassebeholdning som forhåbentlig vil føre til stigende udlån. For det tredje er det et signal fra ECB om, at man gør noget for at løse den økonomiske krise. Grundlæggende er hensigten med det hele dels at øge den samlede efterspørgsel i økonomien, dels at presse befolkningens forventninger til den fremtidige inflation opad. Om det kommer til at virke efter hensigten kan kun fremtiden vise. Hvis det ikke viser sig at virke, vil ECB sandsynligvis beslutte at købe endnu flere obligationer. For finansmarkedet betyder ECB s obligationsopkøb i første omgang lavere renter på statsobligationer fra eurozonelandene. Periferilandenes rentespænd til kernelandet Tyskland vil kunne indsnævres yderligere. Hvad der sker på lidt længere sigt, er svært at sige. Man kan måske trække på erfaringerne fra USA, hvor deres centralbank (Fed) ad flere omgange har købt obligationer op. Forventningens glæde var typisk den største. De amerikanske statsrenter faldt i perioden op til annonceringen af et opkøbsprogram, men begyndte at stige i tiden derefter, jævnfør grafen nedenfor. Det behøver dog ikke også at blive tilfældet med renterne på sigt i eurozonen, fordi inflationen er faldende og væksten fortsat er meget svag. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 26.01.15 til 30.01.15 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag JPY import (00.50) december % år/år 2-1,7 26-01-2015 JPY eksport (00.50) december % år/år 11,2 4,9 JPY handelsbalance (00.50) december mia. JPY -750 SPA PPI (09.00) december % m/m og år/år -1,1 / -1,5 DEU IFO-indikator (10.00) januar indeks 106 105 EUR møde i Eurogroup (15.00) USD CBO udsender økonomisk rapport (16.00) Tirsdag JPY Small Business Confidence (06.00) januar indeks 46,7 27-01-2015 EUR møde i ECOFIN (09.00) SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) UK BNP (10.30) 4. kvt. 2014 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,8 0,7 / 2,6 GRE betalingsbalance (11.00) november mia. EUR -0,198 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) december % m/m 0,5 / 0,6-0,9 / -0,7 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) november % m/m og år/år 0,7 / 4,4 0,8 / 4,5 USD M arkit PM I-service (15.45) januar indeks 53,8 53,3 USD M arkit PM I-composite (15.45) januar indeks 53,5 USD new home sales (16.00) december % m/m 2,7-1,6 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) januar indeks 95 92,6 USD pengepolitisk møde fortsætter i morgen USD auktion, 2 årige statsobligationer udbud USD 32 mia. bid-to-cover: Onsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) februar indeks 9,1 9,0 28-01-2015 FRA Forbrugertillid (08.45) januar indeks 90 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD pengepolitisk møde (20.15) ledende rente Fed Funds, % 0,00-0,25 0,00-0,25 USD auktion, 5 årige statsobligationer udbud USD 35 mia. bid-to-cover: Torsdag DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) december ændring & % 5,0 29-01-2015 DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) december ændring & % 3,9 SPA detailomsætning (09.00) december % år/år 1,9 DEU arbejdsløshed 10.00) december % / ændring 1000 6,5 / -6k 6,5 / -27k EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) december % år/år 3,5 3,1 EUR bankernes udlån (erhverv / private,10.00) december % år/år ITA forbrugertillid (11.00) januar indeks 99,7 ITA ISAE-erhvervsbarometret (11.00) januar indeks 97,5 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR economic sentiment indicator (11:00) januar indeks 101,3 100,7 EUR business and consumer survey (11.00) januar nettotal -5,2 / -10,9 DEU foreløbig inflation (14.00) januar % m/m og år/år -0,8 / -0,2 0,1 / 0,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 307k USD pending home sales (16.00) december % m/m og år/år 0,5 / 0,8 / 1,7 USD auktion, 7 årige statsobligationer udbud USD 29 mia. bid-to-cover: Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 00.30) december % år/år 2,3 / 2,1 2,4 / 2,1 30-01-2015 JPY industriproduktion (00.50) december % m/m og år/år 1,2 / 0,4-0,5 / -3,7 UK GfK-forbrugertillid (01.01) januar indeks -3-4 Taiwan BNP-tal (01.30) 4.kvt.2014 % år/år 3,6 DEU detailomsætning (08.00) december % m/m og år/år 0,3 / 0,5 / -0,8 FRA Privatforbrug (08.45) december % m/m og år/år 0,4 / -1,1 SPA BNP-tal (09.00) 4.kvt.2014 % kv/kv og år/år 0,6 / 1,9 0,5 / 1,6 SPA betalingsbalance (11.00) november mia. EUR 0,3 SPA inflation (09.00) januar % år/år -1,1 ITA arbejdsløshed (10.00) december % 13,4 EUR arbejdsløshed (11.00) december % 11,5 11,5 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) januar % år/år -0,4 / 0,7-0,2 / 0,7 ITA PPI (11.00) december % m/m og år/år -0,2 / -1,6 USD employment cost index (14.30) 4.kvt.2014 % kv/kv og år/år 0,6 0,7 USD GDP (Foreløbige 14.30) 4.kvt.2014 % kvt/kvt ann. 3,0 5,0 Belgien BNP-tal (15.00) 4.kvt.2014 % kv/kv og år/år 0,3 / 0,9 USD Chicago PM I (15.45) januar indeks 58 58,3 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) januar indeks 98,2 98,2 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6