Beskrivelse af det kliniske uddannelsessted og af det kliniske undervisningsforløb på Karkirurgisk og kirurgisk gastroenterologisk afdeling A2 Slagelse Sygehus 1. Udgave Oktober 2002 Senest revideret November 2011 Ansvarlig klinisk underviser Dea G. Pilegaard, afd.a2 Tlf: 58559867 Mail: dgpi@regionsjaelland.dk
1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på afdeling A2. 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted. Afdeling A2 er en del af Den Funktionsbærende Enhed i Kirurgi under Kirurgisk Center i Region Syd. Afdelingen består af 14 karkirurgiske og 21 øvre gastroenterologiske kirurgiske sengepladser. Afdelingen består af 4-sengsstuer og 2-sengsstuer.Der er bad og toilet på stuerne. Det er tilladt at benytte mobiltelefon under hensynstagen til de øvrige patienter på stuen. Opholdsfaciliteterne for patienterne består af en kombineret opholds- og spisestue, samt gårdhavemiljø med udgang fra afdelingen. Der må ikke ryges på afdelingen eller på matriklen. De to specialer har hver deres sygeplejekontor. Derudover er der samtalerum, konferencerum, afdelingssygeplejerskekontor, kontor for specialesygeplejersker og vejledere, depot, skyllerum og køkken. Afdeling A2 har heldøgnsfunktion og har et højt aktivitetsniveau. Begge specialer modtager elektive patienter på hverdage. Afdelingen tilbyder pårørende mulighed for at overnatte sammen med døende og akut kritisk syge patienter på enestue. Der er desuden mulighed for overnatning på et værelse i administrationsbygningen. 1.2 Personalesammensætning. Personalegruppen består af: Afdelingssygeplejerske Lisbeth Hasselman Souschef Sabina Lund Uddannelsesansvarlig i gastroenterologien: Dea G. Pilegaard Uddannelsesansvarlig i karkirurgien: Anne Thide Christensen 14 social og sundhedsassistenter 28 sygeplejersker Specialeansvarlige sygeplejersker Susanne Raft og Kristina Skelvig. 3 personalemedlemmer er rygestop instruktører 2 personalemedlemmer er forflytningsinstruktører 3 personalemedlemmer er kontaktpersoner i palliation 2 personalemedlemmer er ernæringsansvarlige 2 personalemedlemmer er såransvarlige Afdelingen består af en god blanding af nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Mange af vores gøremål foregår i dagvagten, hvor vi derfor er størst repræsenteret personalemæssigt. Vi forsøger så vidt muligt at ajourføre hinanden i plejegruppen to gange i dagvagten. Vi starter dagen med rapport fra gruppelederen, hvor vi får information om patienterne og dagens opgaver uddelegeres. Over middag samles vi til gruppekonference, hvor der samles op på dagens opgaver og nye opgaver uddelegeres.
1.3 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Ansvarlig Klinisk Underviser: Dea Guillaume Pilegaard, uddannet sygeplejerske Juni 2006, har været ansat på afdeling A2 siden endt uddannelse. Har 4/6 diplomuddannelse og tager de sidste 2/6 i år 2012. Ansvarlig klinisk underviser: Anne Thide Christensen har 1/6 diplomuddannelse. Derudover har afdelingen 6 kliniske vejledere og 3 praktikvejledere. 1.4 Uniformsetikette Det er yderst vigtigt at være opmærksom på god hygiejne og hindring af smittespredning, når der arbejdes på et sygehus. De overordnede retningslinjer for god uniformsetikette er: God håndhygiejne Daglig skift af kittel/uniform Langt hår sættes op Hensigtsmæssigt fodtøj, der tåler rengøring Armbånd, armbåndsure, fingerringe og neglelak må ikke bæres i afdelingen Der udleveres arbejdsdragt fra linneddepotet indgang 8C mellem kl.10-12. Omklædning foregår i omklædningsrummet i kælderen under afdeling B6. Det vil være en god idé, at medbringe hængelås til garderobeskabet. Hygiejneudvalget har lagt en række sygehushygiejniske rekommandationer på intranettet, som skal følges af alle. Når du starter i afdelingen, vil du blive informeret om, hvor du finder disse. Mobiltelefoner skal være i taskeskabet på afdelingen eller i garderoben i kælderen. De må IKKE bæres i lommen på arbejdsdragten! 2.0 Sygeplejefaglige forhold på afdeling A2. Vores grundtanke på A2 er at: -Et højt sygeplejefagligt niveau gør, at patient og pårørende bliver trygge, hvilket motiverer til at tage ansvar og mestre deres nye livssituation. -Et højt sygeplejefagligt niveau baseres på: Omsorg for patient såvel som pårørende Højt informationsniveau - ud fra patientens referenceramme Løbende vejledning og information om behandlingsplaner og resultater Patienten inddrages i sit plejeforløb Sygeplejerske deltager i lægesamtaler med patienten og følger op Kriseintervention Empati Evnen til at observere, prioritere og handle, hvilket kræver stor viden i sygdomslære og den specifikke sygepleje
2.1 Patientkategorier. Som studerende kan du møde elektive patienter, som under indlæggelse pga. benign eller malign sygdom, eksempelvis får foretaget: Centrale karoperationer Sårpleje med evt. VAC-behandling Stentanlæggelse i kar samt ballonudvidelse Colonresektion - og evt. aflastende stomi ERCP (endoskopisk retrograd cholangio pancreaticografi) Sigmoideo-, kolono- samt gastroskopi. Cholecystektomi Eller patienter som indlægges via skadestuen og kommer til afdelingen med eksempelvis: Ileus Pancratitis Ulcus og perforeret ulcus Pneumothorax Cholangitis Obstipation Hæmatemese/melæna Cancerlidelser i eksempelvis oesophagus, ventrikel, pancreas og kolon Osv 2.2 Samarbejdsrelationer. Et godt patientforløb forudsætter et tværfagligt samarbejde på højt niveau, hvorfor vi lægger stor vægt på dette. Du vil som studerende få kendskab til interne og eksterne samarbejdspartnere. Interne samarbejdspartnere - (i vilkårlig rækkefølge) -læger, stomisygeplejerske, fysio- og ergoterapeuter, sekretærer, kliniske diætister/centralkøkkenet, bioanalytikere, kirurgisk ambulatorium, portører, øvrige sengeafsnit, intensiv- og opvågningsafsnit, operations- og anæstesiafsnit, skadestuen, røntgenafdelingen, sygehusapoteket, administration, rengøring, hygiejnesygeplejerske og sårsygeplejerske. Eksterne samarbejdsrelationer - (i vilkårlig rækkefølge) -Falck, primær sundhedstjeneste, praktiserende læger, UCSJ, medicinalfirmaer,geri-team, plejehjem, præst, pårørende osv. På vores afdeling fokuserer vi i den grundlæggende pleje særligt på: Mobilisering, herunder forebyggelse af sengelejets komplikationer. Smertebehandling Ernæring Fremadrettet pleje Information og vejledning Sårpleje og tryksårsprofylakse
Palliation til cancerpatienter 2.3 Kommunikationsformer/-redskaber. Der arbejdes udelukkende med lukkede sygeplejeplaner på A2. De bruges af afdelingens plejepersonale som arbejdsredskab og dokumentation af sygeplejen. Der tilstræbes et højt informationsniveau - såvel til patienter og pårørende, som til hinanden. Vi anvender mundtlige / skriftlige informationer og vejledninger. De fleste findes og hentes på nettet. Der bruges dagligt gruppekonferencer,hvor gruppens patienter drøftes/ gennemgås, og hvor der er plads til vejledning og undervisning af studerende og elever. Der forsøges dagligt at blive afholdt morgenmøder for afdelingens plejepersonale: Der er plads til ris, ros og sure opstød, hvad arbejdes der med på ledelsesplan samt information om nye tiltag. 2.4 Eksempler på sygeplejeopgaver, der er typiske for A2: Præ- og postoperativ sygepleje Stomipleje Pleje af terminale patienter Iltterapi Sonde - anlæggelse, pleje og seponering Sårskift, steril og ren teknik Venflon - anlæggelse, pleje og seponering CVK - pleje og seponering Dræn - pleje og seponering KAD - anlæggelse, pleje og seponering Væsketerapi Ernæring - enteral og parenteral Måling af BT, puls, tp., respirationsfrekvens og blodsukker Modtagelse og udskrivelse af patienter Rapportgivning - mundtlig/skriftlig Bestille diverse prøver og undersøgelser Stuegangsfunktion Pleje af der terminale patient og dennes pårørende Kontakt til samarbejdspartnere Undervisning/vejledning af patienter, pårørende, medstuderende og personale 2.5 Undervisningsforløb for: Modul 1+2. Med udgangspunkt i formålet for de kliniske studier på modul 1+2 følger den studerende en af gruppens sygeplejersker. Således vil der blive mulighed for øget indblik i forståelse for, hvad sygepleje er. Den kliniske undervisning er observerende og interagerende. For at få et indblik i virksomhedsområdet
vil den studerende få mulighed for at deltage først observerende omkring diverse plejeopgaver, vejledning af patienter, medicingivning, dokumentation osv. Med udgangspunkt i et konkret patientforløb for senere (sammen med vejleder) at kunne deltage aktivt i udførelsen af grundlæggende og specifikke plejeopgaver. Som studerende skal der gennem den kliniske undervisning i afdelingen udvikles en evne til at identificere den kirurgiske patients behov for sygepleje, iværksætte handlinger samt evaluere disse. Vi lægger stor vægt på at de basale kompetencer er i orden, især i forhold til anatomi og fysiologi, herunder sengelejets komplikationer, ernæringsforståelse og kommunikation med den enkelte patient. Generelle og specifikke læringsmuligheder, der kan opnås viden om og erfaring i på afdeling A2 er bl.a.: -mobilisering, personlig pleje, ernæring, væsketerapi, kommunikation, sengelejets komplikationer, smertebehandling, sårskifte, instrumentelle kirurgiske sygeplejeopgaver vedf.eks. CVK, venflon, ren/steril teknik, drænpleje, stomipleje osv. Der gives mulighed for at beskrive, analysere og reflektere over udvalgte områder i forbindelse med sygeplejerske-patient relationen og de opgaver der ligger på stuerne hos patienterne. Praktikken afsluttes med en mundtlig samt skriftlig elektronisk evaluering. Undervisningsforløb på modul 4. Der arbejdes videre fra 1.+2. Modul i forhold til at observere, analysere og reflektere i forbindelse emde konkrete patientforløb. Der arbejdes hen imod en større selvstændighed i forhold til udførelsen af specifik kirurgisk sygepleje og den studerende vil få uddelegeret opgaver i forhold til 1-2 konkrete patienter. Der tilstræbes at den studerende følger enkelte patienter i i længere forløb, så der opnås kendskab til patienten og de specifikke diagnoser, undersøgelser osv., som involverer patienten. Det vil betyde, at der vil være planlagte studiebesøg bl.a. i kirurgisk ambulatorium, hos stomisygeplejersken og på OP, således at der kan opnås en helhedsforståelse i forhold til det enkelte patientforløb. På modul 4 arbejdes der også hen imod at den studerende udvikler sin evne til at samarbejde dels med patienter og pårørende, men også med vores samarbejdspartnere såsom f.eks. Primær sektor, fysioterapeuter, Falck osv. Praktikken afsluttes med en klinisk intern prøve (handlekompetence-prøve). Derudover laves der en mundtlig samt en skrift elektronisk evaluering. Undervisningsforløb på 11.+12. Modul. På 11. og 12.modul vil der med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb gives mulighed for at udvikle handlekompetencer indenfor sygeplejerskens funktionsområder - at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje, -at udvise ansvarlighed og selvstændighed i forhold til udførelse og planlægning af sygeplejen samt at arbejde kritisk reflekterende, problemudforskende og problemløsende. På 11.+12.modul skal den studerendes teoretiske og kliniske kompetencer erhvervet gennem hele uddannelsen skabe en sammenhæng, således at generelle faglige færdigheder beherskes og evnen til at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Der vil gradvis forventes og gives mulighed for større og større grad af selvstændighed. For de studerende som vælger at tage begge moduler på afdelingen, altså 20 uger i alt, vil der være mulighed for planlagte studiebesøg på OP og i ambulatoriet i et par uger. På denne måde, vil der kunne opnås en bedre forståelse for det hele patientforløb.
Praktikken afsluttes med en klinisk intern prøve (handlekompetence-prøve). Derudover laves der en mundtlig samt en skriftlig elektronisk evaluering. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold på afdeling A2. Med studieplanlægningssamtalen som omdrejningspunkt, planlægges der med den ansvarlige kliniske vejleder og den studerende et klinisk uddannelsesforløb, hvor der tages udgangspunkt i målene for perioden, de gensidige forventninger og ønsker, under hensynstagen til, hvad den studerende har med i rygsækken. Hvis der er mulighed for det deltagen den daglige vejleder i denne samtale. Et vigtigt punkt i studieplanlægningssamtalen er læringsmetoder, altså hvordan lærer den studerende bedst, og hvilke teknikker og metoder har den studerende med fra skolen. Vi forventer, at den studerende har gjort sig nogle overvejelser i relation til studieplan og opnåelse af målene for perioden. Vi forventer at den studerende i sit kliniske undervisningsforløb kontinuerligt reflekterer over praksis: Mundtligt sammen med klinisk vejleder Gennem portfolio, hvilket vil gøre den kliniske vejleder i stand til at opkvalificere sin vejledning, idet udgangspunktet kommer fra den studerendes egne refleksioner - uafhængigt af tid, sted og vejleder. At reflektere er, set fra vores synsvinkel, en stærk og personlig måde at lære og danne erfaring på. Der afholdes løbende uddannelsessamtaler med den uddannelsesansvarlige vejleder, som desuden vil følges med den studerende ind imellem at den daglige vejleder også gør det. Der afholdes midtvejsevaluering, hvor alle parter, ud fra de opstillede mål, vurderer hvor langt den studerende er kommet og drøfter, hvad han/hun skal fokusere på i den resterende del af praktikforløbet for at opnå målene. 3.1 Studiemiljøet på Afdeling A2. Vi mener at vi har et åbent og fleksibelt studiemiljø. Det er vigtigt, at den studerende gives mulighed for selvstudie i det daglige - og det anses for legalt, at den studerende får tid til at fordybe sig i konkrete emner, men samtidig skal den studerende også deltage i det praktiske, naturligvis med efterfølgende refleksion, for netop at kunne kæde teori og praksis sammen og hermed danne erfaring. Der vil være studiedage samt diverse studietilbud i afdelingen. Det kan f.eks. være: At følge patienter til endoskopien, røntgenundersøgelser samt operationer Studere specifikke sygeplejeemner i praksis på afdelingen Selvstudie, mulighed for fordybelsestid i afdelingen Brug af PC osv. Der tilrettelægges undervisning sammen med afdelingens andre elever og studerende. Den studerende tildeles 1-2 daglige vejledere. Der vil være mulighed for at følge sine vejledere i enkelte aften-/natte-/weekendvagter. Ansvarlig klinisk vejleder vil på skift følge de studerende i afdelingen og er ansvarlig for forventningssamtaler, opfølgende samtaler og evaluering. Det er primært afdelingens klinisk vejlederuddannede, der fungerer som daglige vejledere, men alle afdelingens sygeplejersker er interesserede i uddannelse og ser uddannelsesansvaret som en spændende opgave. Afdelingens øvrige personale deltager også aktivt i vejledningen og undervisningen af de studerende.
3.2 Forventninger til den studerende på afdeling A2. Som personale på A2, har vi følgende forventninger til den studerende: At du arbejder med dit portfolio At du udviser ansvar og engagement for egen uddannelse og læring At du, inden du starter i afdelingen, har læst op på relevant anatomi og fysiologi At du, i relation til de patienter du møder, uddyber din viden indenfor almen og specifik kirurgi, anatomi og fysiologi, kirurgisk sygdomslære, relevante undersøgelser og prøver, farmakologi, kommunikation, krise- og omsorgsteori. At du, hvis du oplever/fornemmer, at du ikke trives i afdelingen eller andet, taler med dine vejledere eller den uddannelsesansvarlige vejleder om dette. At du modtager samt giver ris og ros konstruktivt At du deltager i alle arbejdsopgaver i afdelingen, såsom almindelig oprydning, holder orden på egne stuer og fylder skabe op, ordner skyllerum, tager patientklokker osv. At du udfylder den elektroniske evaluering inden slutevalueringen, idet der tages udgangspunkt i denne Gennem hele den kliniske undervisning er det vejleders ansvar at foretage kontinuerlig vurdering - hvor langt er den studerende kommet med sine mål? Hvordan trives den studerende? Og er der aktuelle problemstillinger, drøftes disse med den studerende, og der lægges en handlingsplan for det videre forløb. Det forventes af både den studerende og af den kliniske vejleder, at de har forberedt sig skriftligt før studieplanlægningssamtalen og slutevalueringen. 3.3 Evaluering. I forbindelse med afslutningen af hvert klinisk undervisningsforløb evaluerer de studerende afdelingen. Det forventes at den studerende inden slutevalueringen har forberedt sig skriftligt, det vil sige lavet en skriftlig evaluering af afdelingen samt forud for denne evaluering har udfyldt det elektroniske evalueringsskema på nettet, samt lavet et print af denne. Evalueringerne er med til at vi i afdelingen hele tiden kan have fokus på, hvad der fungerer rigtig godt og hvad der fremadrettet kan forbedres.