Fagområdet Akutmedicin Gardermoen 17. oktober 2008 Dansk Medicinsk Selskab Hans Kirkegaard DMS bestyrelsesmedlem Formand for styregruppen og arbejdsgruppen vedr. Fagområdet Akutmedicin
DMS Projekt Akutmedicin E-mail: hanskirkegaard@dadlnet.dk Hans Kirkegaard Overlæge, klinisk lektor, dr.med., ph.d., DEAA, DLS Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Anæstesiologisk Intensiv afd. I Aarhus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgaardsvej 8200 Århus N Tlf. +45 89498852 Mobil +45 28149783
Fagområdet akutmedicin Indhold Spillebanen Sundhedsvæsenet i Danmark Den nye sundhedslov Akutrapporten fra Sundhedsstyrelsen Hvad er DMS og hvad er et fagområde Ofte stillede spørgsmål Processen med fagområdebeskrivelsen Produktet Fagområdebeskrivelsen Uddannelsesplan Målbeskrivelse Kliniske færdigheder Referencer Resume og perspektivering
Sundhedsvæsenet Hvem er spillerne? Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen Lægeforeningen Danske Regioner Dansk Medicinsk Selskab
Sundhedsloven 2005
Styrket Akutberedskab
Styrket akutberedskab Øget fokus på det præhospitale område Samling af de akute funktioner Befolkningsgrundlag 200.000 400.000 Ca 20 akutmodtagelser på landsbasis 4 Traume centre Henvendelse til Sundhedsvæsenet bør være visiteret. Tilstedeværelse af specialister indenfor, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi og medicin
Hvordan bør verden se ud Vagtlæge Patienter Akutmodtagelse Hjem AKUTLÆGEN Observation Specialister
Hvad er Dansk Medicinsk Selskab DMS Organisation som varetager videnskabelige, undervisnings og faglige sundhedsinteresser og rådgiver sundhedsmyndighederne. Paraplyorganisation for de videnskabelige selskaber Ca 120 videnskabelige selskaber 39 specialebærende selskaber DMS har ingen autorisations kompetencer
Hvad er et fagområde www.dms.dk Et fagområde afgrænser et særligt interesse og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Fagområder kan ikke opnå eller tildeles godkendelse eller autorisation af sundhedsmyndighederne. Stillingsopslag skal til brug for bedømmelsesudvalget indeholde: Beskrivelse af eventuelle særlige fagområder knyttet til varetagelsen af stillingen.
Fagområde beskrivelse Skabelon til beskrivelse af fagområde I beskrivelsen medtages elementerne: Baggrund Afgrænsning eller definition Begrundelse Organisatorisk og strukturel placering Lægelig kompetence Internationale forhold Eksempel på tværgående beskrivelser Smertebehandling, sårheling og spiseforstyrrelse
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin, et DMS projekt Videnskabens mål er ikke at åbne en dør til uendelig visdom, men at sætte en grænse for uendelig vildfarelse Bertolt Brecht
Baggrund Med etableringen af fælles akutmodtagelser vil en stor gruppe patienter med forskellige akutte tilstande skulle behandles der. Det vil derfor være naturligt at definere et lægeligt fagområde, som kan modtage denne patientgruppe samlet og ensartet.
Hvorfor påtog DMS sig opgaven? Der er rum til forbedring af akutbehandlingen Ny sundhedslov SST rapport Styrket Akutberedskab Regionale tiltag Internationale ændringer i akutbehandlingen Afgrænset lægelig interesse for området Opfordring fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
Hvorfor et fagområde og ikke et nyt speciale? Sundhedsstyrelsen ønsker for tiden ikke flere specialer Da processen startede var der blandt læger ingen efterspørgsel efter et nyt speciale, bortset fra DASEM Situationen i Danmark er forskellig fra f.eks. USA. I DK er der en velfungerende primær sektor Der er ønsker om et uhindret patient flow på tværs af specialerne og afdelingerne, hvilket indbyder til et multidisciplinært samarbejde.
Processen Man skal tænke, før man taler. Jeg har prøvet det men så er det altid for sent,
DMS Projekt Akutmedicin Styregruppe Retningslinier Fagområde ikke nyt speciale Følge DMS retningslinier for beskrivelse af fagområde Nedsættelse af arbejdsgruppe repræsenterende selskaberne Styregruppe opgaver Afgrænse området Udpege arbejdsgruppe Kommissorium for arbejdsgruppe Følge og styre processen Indstille beskrivelse til DMS Styregruppe Hans Kirkegaard (DMS, Anæstesiologi) Allan Kofoed-Enevoldsen (DMS, Int. Med.) Ivar Østergaard (DMS, Almen medicin) Niels Qvist (DMS, Kirurgi) Jens Winther Jensen (LF) Inger Søndergaard (Int. Med.) Peter Gebuhr (Ortopædkirurgi) Jens F Lassen (Kardiologi)
Arbejdsgruppens Kommissorium Beskrivelsen skal følge Akutrapporten DMS retningsliner vedr. fagområde beskrivelse Fagområde kompetencerne bør indeholde elementer til basal håndtering af alle former for akutte patienter Centrale opgaver Udfærdige overordnet fagområde beskrivelse Beskrive akut lægens opgaver Beskrive kompetencer Beskrive uddannelsesforløb for forskellige basisspecialer
Produktet Er hunden (akuthunden) afrettet? Ja, den spiser af hånden!
Produktet Fagområdebeskrivelse PLO og DSAM, oversigt over en mulig opgavefordeling mellem praksis/vagtlæge og akutmodtagelse Uddannelsesprogram Målbeskrivelse
Fagområdebeskrivelse Yde uopsættelig livs reddende basisbehandling og stabilisering af alle kategorier af akutte patienter, herunder ABC sikring. Tilbyde alle patienter i akutmodtagelse en hurtig og effektiv diagnostik, der muliggør iværksættelse af relevante behandlingstiltag indenfor internationalt anbefalede tidsrammer. Kernekompetencer Vurdering af livs- og førlighedstruende symptomer. Diagnosticere / differential diagnosticere ved den akutte patient. Identificere den kritisk syge og skadede Øjeblikkelig sikker og effektiv behandling Etablere et sikkert og effektivt behandlingsforløb Arbejde i akutmodtagelsens krævende og udfordrende miljø Omprioritere og reagere på nyopståede akutte situationer Teamleder / medlem af multidisciplinært team Samarbejde Uddanne og vejlede
Uddannelsesprogram Forudsætning for uddannelsen Fuldendt speciallægeuddannelse Varighed: 2 år Dog med variation i forhold til forhåndskundskaber Uddannelsen er baseret på: Praktisk fokuseret arbejde Teoretisk viden Kursus- og træningsforløb Vedligeholdelses- og evalueringstiltag
Uddannelsesplan Udfærdiges individuelt i samråd med en mentor. Med udgangspunkt i: lægens baggrund: Speciale Tidligere arbejdsområder Ansættelser Erhvervede kurser Andet de lokale forhold omkring det akutte modtageafsnit Hvilke patienttyper der modtages o.l. Formålet At kunne opnå målbeskrivelsens kompetencer Tidspunkt for udformning: I forbindelse med ansættelsen i akutmodtagelsen
Praktisk del Akutlægen skal arbejde og uddannes i det akutte modtageafsnit Skal arbejde i 2 akutmodtagelser: Af min. ½års varighed hvert sted Og min ½år pået højt specialiseret hospital Samlet varighed 2 år Læger med stor erfaring vil kunne overføre merit Læger med ingen akut erfaring længere forløb Arbejdet tilrettelægges ud fra uddannelsesplanen Suppleres med ophold i relevante specialafdelinger af en forventet varighed på2-3 mdr. Gerne udenlands
Teoretisk viden Forventning: Internationalt niveau i akutmedicin Den teoretiske uddannelsesplan skal følge det praktiske uddannelsesforløb Uddannelsen vil være en kombination af: Selvstudier Undervisning E-learning Evt. relevante kurser fra de specialebærende selskaber Der foreslås etablering af tværfaglige kurser i akutmedicin på national eller regional basis (internationalt)
Evaluering Der skal ske løbende evaluering under hele uddannelsen GODKENDELSE DMS vil etablere et formaliseret samarbejde med de videnskabelige selskaber m.h.p. en godkendelse af det indstillede uddannelsesforløb og gennemført uddannelse.
Målbeskrivelse De trænger til motion. Tak men helst I tabletter.
Målbeskrivelse Akutlægen skal have kendskab til Principper for akut diagnostik og behandling Principper for præhospital behandling Samarbejdsmuligheder med primærsektoren Epidemiologi inden for ulykker og akutte tilstande Sundhedsfremme og forebyggelse af ulykker Relevant lovgivning
Målbeskrivelse II Problemstillinger Akutlægen skal kunne identificere og starte den initiale behandling af følgende tilstande Akutlægen refererer iøvrigt til behandlings-vejledninger og procedurebeskrivelser udgivet af specialeselskaberne 1. Hjertestop 2. Dyspnø og respirationsinsufficiens 3. Brystsmerter 4. Shock 5. Hovedpine 6. Synkope 7. Palpitationer 8. Abdominalsmerter 9. Anorektaleproblemer 10. Gastroentestinalblødning 11. Opkastning og diarré 12. Icterus
Målbeskrivelse III 13. Bækken-og underlivssmerter 14. Rygsmerter 15. Akut obstetrik 16. Ikke traume relateret smerter i underekstremiteter 17. Feber og infektioner 18. Parese 19. Kramper 20. Vertigo og svimmelhed 21. Bevidsthedspåvirkning 22. Andre metaboliske og endokrine forstyrrelser 23. Hæmorrhagisk diatese 24. Akutte øjensygdomme 25. Akutte øre-næse-halssygdomme 26. Intoksikation 27. Traumer 28. Miljøbetingede tilstande 29. Pædiatriske sygdomme 30. Akutte dermatologiske tilstande 31. Muskuloskeletalesygdomme 32. Neuromuskulæresygdomme 33. Adfærdsproblemer 34. Geriatriske sygdomme 35. Socialmedicinske problemstillinger 36. Katastrofemedicinske problemstillinger
Kliniske færdigheder Akutlægen skal være fortrolig med eller ekspert i hver af følgende færdigheder 1. Triage 2. Luftvejshåndtering og sikring af columnacervicalis 3. Avanceret genoplivning af børn og voksne 4. Håndtering af større traumer og organisering af et traumeteam 5. Pulmonaleprocedurer 6. Procedurer relateret til cirkulationen 7. Diagnostik 8. Anlæggelse af ventrikel sonde 9. Dekontaminering 10. Mikrobiologisk diagnostik 11. Isolationsprocedurer
Kliniske færdigheder II 12. Neurologisk undersøgelse 13. Oftalmoskopi 14. ChirurgiaMinor 15. Håndtering af sår 16. Punkturer for behandling og diagnostik 17. Akutte ortopædiske procedurer 18. Lokal lednings og regional IV anæstesi 19. Basal smertebehandling og sedering 20. Nødfødsel 21. Procedurer i øre, næse og hals 22. Patienttransport 23. Kommunikative færdigheder 24. Professionalisme Andre færdigheder 1. Forskning 2. Ledelse/administration
Inspiration EuSEMCoreCurruiculum for Emergency Medicine EurJ EmergMed. 2002 Dec;9:307 Curriculum for Emergency Medicine (UK+USA) Detaljerad Målbeskrivning i Akutsjukvård (Sverige)
Resume og perspektivering Der oprettes akutmodtagelser med optageopmråde på 200.000-400.000. Det vil medføre 100 200 akutte pt. pr døgn pr. akutmodtagelse. DMS har beskrevet et fagområde for akutmedicin, som kan attendere disse pt. Speciallæger fremdeles inden for medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesiologi gennemgår en 2 årig uddannelse og får DMSs godkendelse som akutlæger. Tiden vil afsløre det videre forløb. Er regionerne villige til at implementere akutmodtagelserne med akutlæger. Vil fagområdet udvikle sig til et selvstændigt speciale?