6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov blev samlet. Og de gamle vidste det for godt 3500 år siden, da Moses kom ned fra bjerget med de ti bud. Og vi lovgiver den dag i dag med den samme menneskelige erfaring, at vi mennesker ikke vil nøjes med vort eget. Når vi har regler om, at vi ikke må køre for hurtigt, så er det fordi, vi let kommer til at køre for hurtigt. Når vi har regler om, at ægtefolk skal være hinanden tro, så er det fordi, vi oplever utroskab. Når vi har regler om, at vi ikke må lyve og stjæle, så er det fordi, vi fristes til at lyve og stjæle. Loven har vi altså for vore synders skyld! Indledningen til Kong Valdemars stadfæstelse af Jyske Lov fra 1241 står på retsbygninger rundt om i landet: Med lov skal land bygges. Men lad os nu lige tage den første sætning i sin helhed: Med lov skal land bygges. Men ville hver Mand især nøjes med sit eget og lade andre Mænd nyde lige Ret, da trængte man ikke til Lov. Men 1
ingen Lov er så god som sandheden; hvor man er i tvivl om Sandheden, der skal Lov finde, hvad Ret er. Da kong Valdemar fik stadfæstet den lov, som folk i det jyske gennem nogle generationer havde brugt på tinge, var den ikke kommet af sig selv. Den var langsomt vokset frem i de tider, hvor kristendommen fik betydning i landet. Den stod i modsætning til Den stærkes ret. Det står nemlig lige efter de citerede ord: Var ej Lov i Lande, da havde den mest, som mest kunne gribe. Den stærke skal altså ikke have ret alene på grund af hans styrke. Akkurat lige som ingen har ret, bare fordi han råber højest. Det begynder med, at kong Valdemar stadfæster den lov, som kom fra folkets ting. Men så skal folket også lyde kongen, der ved loven skal skaffe alle lige mænd ret i landet. Og så kommer det: At kongen skal regne sin magt som givet af Gud. Derfor skal kongen også værge Guds kirke i landet. Således hænger det altså sammen: Folkets egen lov stadfæstes af Kongen, der på Guds vegne skal holde lige ret mellem folk...for vore synders skyld. Enhver lov er lavet for at hindre noget, som vi altså kunne få os til at gøre. Du må ikke lyve/ Du må ikke stjæle / Du må ikke kaste skodder på fortovet / Du må ikke bryde ægteskabet / Du skal lukke døren / Du må ikke køre for stærkt / Du må ikke tisse på brættet / Du må ikke slå ihjel / Du må ikke misunde din næste. 2
Alt sammen for vore synders skyld! Det er altså ikke den gode lov, der er noget i vejen med. Der er os, der er noget i vejen med. Jesus sagde det anderledes: Dette er det første bud: Du skal Herren din Gud! Det er et andet bud, som er lige med det: Du skal elske din næste som dig selv! Jeg tror, han sagde det for vores skyld. Da den rige unge mand havde spurgt Jesus, hvad han skulle gøre for at arve evigt liv, henviste Jesus til budene, idet han sluttede med budet, om at han skal elske sin næste som sig selv. Det påstod manden, at han havde gjort. Jesus svarede:»vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Så vi kan være så gode vi være vil. Men vi kan ikke selv opnå fuldkommenhed. Det er altså ikke den gode lov, der er noget i vejen med. Der er os, der er noget i vejen med. Hvad så? En rig kan ikke komme ind i Himmeriget. En kamel kan ikke gå gennem et nåleøje. Hvem kan så blive frelst? spurgte disciplene og vi spørger med samme ængstelse: Hvem kan så blive frelst? 3
Jesus svarer: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Et nåleøje er ikke øjet i en nål. På Jesu tid omtalte man den lille klap, som sad i porten til gården, som et nåleøje. Den blev brugt af tjenestefolk og sent ankommende husfolk om aftenen og om natten. Men en kanel kan ikke komme igen. Men husets herre kan åbne porten på vid gab. Sådan åbner Gud Himmerigets porte for enhver, som regner sig for Jesus bror og Guds barn. For Jesus er Guds budbringer til os om, at selvom vi netop ikke kan blive fuldkomne fordi vi altså gør det, som loven siger, at vi ikke må - så regner Gud ikke vor skyld for det, vi selv regner den for. Vi fordømmer den, som forsynder sig imod os. Men i Guds dom er der ingen fordømmelse. Han slår porten op på vid gab, at netop sådan nogle som os har barnekår. Og børn af huset er altid velkommen. Derfor døber vi vore små. De skal fra begyndelsen af livet lære det, som Jesus sagde: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds Rige er deres. Det er sandt, når jeg siger jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind det. Folket har altid vidst, at landet skal bygges med lov. For mennesker er ikke så gode, som de burde være. 4
Men Jesus lærer os, at nåde går for ret og at tilgivelse går forud for fordømmelse. Kan du tro det, så kan tro, håb og kærlighed blive holdepunkter livet og drivkraft til retfærdighed og glæde. I Jesu navn. AMEN 5