Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen jf. bekendtgørelse, samt niveau A/B/C Lærer(e) Navn(e) Hold Den benyttede holdbetegnelse Maj-juni 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hfe (socialrådgiver- sygeplejerske - fagpakken) Dansk A-niveau Bodil Johanne Redder (BJR) Dansk, hold 812 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til danskfaget Titel 2 Skriveforløb: Skriveteknikker og redskaber til brug i skriveprocessen Titel 3 Sprogforløb: Taler retorik og argumentation Titel 4 Historisk læsning: Oldtid og Middelalder Titel 5 Jul og Kanon Temaforløb om julen Titel 6 Massekommunikation avisen og dens genrer - MEDIEVÆRK Titel 7 Sociale medier med særligt fokus på Facebook Titel 8 Historisk læsning 2: Romantik og realisme. Side 1 af 15
Titel 9 Mundtlig fremstilling og individuel læsning Titel 10 Fokus på det selvbiografiske i ny dansk litteratur. Det litterære stofområde. Nyeste tid Titel 11 Sprogholdninger og sociolingvistik: Sprog, grupper og identitet. Titel 12 Karen Blixen-tema i samarbejde med engelsk B Side 2 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til danskfaget Krydsfelt Grundbog, de litterære genrer og de litterære redskaber, side 65 140 Tekster: Emil Aarestrup: Angst Marianne Larsen: (Af) Der er et håb i mit hoved Gustav Munch Petersen: Til mine forældre Carsten René Nielsen: Til mine forældre Tom Kristensen: Nat i Berlin Nordstrøm: Berlin 3 små digte: Palle Jessen: Tøjklemmen, Simon Grotrian: Sukkerstykke og Frimærke Ordsprog: Arbejde med genre og sprog Naja Marie Aidt: Som englene flyver Helle Helle: Film Katrine Marie Guldager: Nørreport Christian Kampmann: Emilie Grüen Modeller til analyse af lyrik og epik Supplerende materiale: Koglehistorier: Analyse af FORTÆLLEREN 2 klip fra youtube.com med forskellige tolkninger af Nordstrøms Berlin Introduktion af Læsedagbogen Læsetræningsforløb ved læsevejleder Notatteknik, læsestrategier og øvelser Hvordan læser man hjemme? Skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt Øge læsehastighed Start på skriftligt arbejde Introduktion af modtagerbegrebet 108 lektioner af 25 min. Introduktion til faget og dets metoder. Opleve forskellige litterære tekster. Lære om de forskellige genrer. Introduktion af begrebsapparat til analyse af sprog og indhold i teksterne. Introduktion til begreberne realisme og minimalisme At få kursisterne til at blive interesserede læsere. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig fremstilling: Oplæsning, fortælling, genfor- Side 3 af 15
tælling, referat, redegørelse, analyse og fortolkning, dialog, diskussion, debat Introduktion af studiekompetencer: De taksonomiske niveauer introduceres med fokus på redegørelse analyse diskussion - vurdering Undervisningen er foregået i faste team, sammensat af klassens lærere ud fra principperne i Cooperative Learning (CL) Der er arbejdet med mange forskellige CL - arbejdsformer, de såkaldte strukturer. Dette undervisningssystem er beskrevet i bogen Undervisning med samarbejdsstrukturer, Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev. Titel 2 Skriveforløb: Arbejde med forskellige skriveteknikker Introduktion af forskellige redskaber til brug i skriveprocessen Lille kursus i basisgrammatik, tegnsætning og ordklasser (Krydsfelt G, side 190 194 og side 210 214) Skrivekursus: Meddigtning på Christian Kampmanns novelle Emilie Grüen Notat om brain storm, hurtigskrivning, mind map, coaching, respons, omskrivning, redigering Dorte Ågård: Dansk Rettenøgle Dansk sprognævns hjemmeside (www.dsn.dk) Sprogapp fra DSN Notat om portfolio 27 lektioner a 25 min. Arbejde med genreskrivning Fokus på den skriftlige proces fra tanke til produkt: Anvendelse af forskellige grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen Samarbejde om skrivning give og modtage coaching og respons Individuelt arbejde og samarbejde om redigering og omskrivning Del og stjæl Vægt på at udvikle kreativitet og skriveglæde. Korrekt sprogbrug, herunder kommaregler Arbejde med portfolio: Mindmap, to udkast + endeligt produkt afleveres Side 4 af 15
Klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, arbejde i team, individuel vejledning i skriveprocessen Titel 3 Sprogforløb: Taler Retorik og argumentation Krydsfelt G om kommunikationsanalyse, retorik, appelformer, argumentation og newspeak, side 253 261 og 325 Notat om analyse af taler Taler: Statsministerens Nytårstale: Helle Thorning- Schmidt, 2012 Villy Søvndal: Tale ved demonstration mod Irakkrigen. (København 6. juli 2005) 2 taler af kronprins Frederik: Bryllupstale til Mary, 14. maj 2004 + Tale til Dronning Margrethes 70-års fødselsdag, 16. april 2010 Talerne blev set på www.youtube.com Skriftlig opgave i tilknytning til forløbet: Redegørelse for og analyse af Ulla Dahlerups: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde, Politiken 23. maj 2003 24 lektioner a 25 min. Introduktion til de tre talegenrer: Den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen. Analyse af fire forskellige taler med fokus på retorikkens grundbegreber, appelformer og andre retoriske virkemidler Det retoriske pentagram - Træning i kommunikationsanalyse hensigten med den enkelte tale Diskussion i klassen af hvordan de enkelte taler blev fremført: Stemmeføring, pauser, mimik, kropssprog Samarbejde i par og team Øvelser i at fremlægge iagttagelser for klassen Skriftligt arbejde Side 5 af 15
Titel 4 Historisk læsning: Oldtid og Middelalder Krydsfelt G, side 26 28 + side 89 90 + opslag i Krydsfelt leksikon Tekster Saga: Ravnkel Frøjsgodes Saga 1. fælles VÆRK Folkeviser: Ebbe Skammelsøn Germand Gladensvend Folkeeventyr: Kong Lindorm Genretræet. Krydsfelt G, side 85 Aktantmodellen 48 lektioner a 25 min. Historisk læsning af sagaer, folkeviser og folkeeventyr Vægten er på analyse og fortolkning af de enkelte tekster, samt på en belysning af teksterne i relation til deres brugsværdi i datiden og til periodens kunstneriske udtryk. Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen og det fortsatte arbejde med at producere tekster. Der opøves kompetencer indenfor tekstanalyse: Redegørelse, analyse, fortolkning, perspektivering Øvelse i at argumentere for sine synspunkter Øvelse i at perspektivere til andre perioder og til nutiden Skriftlig opgave i relation til tekstgennemgangen. Par samarbejde, team-samarbejde, opsamling i klassen, CL-øvelser Skriftligt arbejde Side 6 af 15
Titel 5 Jul og Kanon Krydsfelt G, side 32-38, forfatterportræt Herman Bang, side 126 og H.C. Andersen, side 148 Oversigt over litteraturhistoriske perioder, Krydsfelt G, side 62 63 Ludvig Holberg: (Af) Julestuen Krydsfelt G, side 82-83 om dramatik N.F.S. Grundtvig: Julesang for christne børn N.F.S. Grundtvig: Dejlig er den himmel blå to udgaver H.C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne Herman Bang: (af): En Fattigmandskneipe. Nationaltidende 1881 Middelaldervise: Et barn er født Krydsfelt G, side 292 293 om reportage og fortællende journalistik i forbindelse med Herman Bang 30 lektioner a 25 min. At undersøge tekster med julen som tema skrevet af fire kanonforfattere fra forskellige perioder. Vægten er på teksternes forskellige genrer, anvendelsesmuligheder og målgrupper. En komedie, to salmer, et kunsteventyr, en reportage Diskussion af: Hvorfor er disse to forfattere udnævnt til kanonforfattere og hvad er en kanonforfatter? Sammenligning mellem middelaldervise og Grundtvigs salme: Julesang for christne børn Fortsat arbejde med læreplanens mål: oplæsning, redegørelse, diskussion og debat, samt øvelse i at kunne anvende et analytisk begrebsapparat Kursisterne får viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Øvelse i at perspektivere til andre perioder og til nutiden Teamsamarbejde med brug af forskellige CL-strukturer Klassediskussion Side 7 af 15
Titel 6 Massekommunikation avisen og dens genrer - MEDIEVÆRK Fakta og fiktion, koder og kontrakter (Krydsfelt G: Side 286-293) Medieanalyse(Krydsfelt G. 324 327) Avistyper og nyhedskriterier (Krydsfelt G. 348 361) Mediehistorie (Krydsfelt G. side 268 275) Sammenligning mellem 5 forskellige aviser fra samme dag, tirsdag den 8.01.2013: Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands- Posten, Politiken Nærlæsning af: Ledere fra 8.01.2013: Berlingske: Donorbørn søger familie Ekstra Bladet: Festlige feriedage Information: Thornings skuldertræk Jyllands-Posten: De uskyldige Politiken: Nyhedsfiktion Nyhedsartikler fra samme dag, den 8.01.2013: Berlingske: Danmark er Nordens hashcentral Ekstra Bladet: Dræbt af PET Information: Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale Jyllands-Posten: Flere skoler dømt til nedlæggelse Politiken: Jurister skal hindre skrigskandaler Avisernes læserbreve Krydsfelt G om argumentation, side 253-257 65 lektioner a 25 min Avisen og dens genrer Holdninger, skrivemåde, lix-tal, stofområder, billedstof, læsergrupper, oplag Hvem ejer aviserne? Nyhedsformidlingens historie Opnå kompetencer i at kunne analysere ikke-litterære tekster, herunder brug kommunikationsmodel og nyhedstrekant. Analyse af ledere, reportager,nyhedsartikler og læserbreve Argumentationsanalyse, de retoriske grundregler Øvelser i argumentationsanalyse, herunder teamsamarbejde om argumentationen i læserbreve Side 8 af 15
Diskussion af betalingsaviser contra andre nyhedskilder.. Projektarbejdsformen organiseret som et lærerstyret emneprojekt. 5 team har gennemarbejdet hver sin avis: Øvelse i samarbejde, øvelse i at udarbejde et større skriftligt oplæg og at fremlægge det for klassen Træning af retoriske kompetencer Fremlæggelse med Power Point Gruppefremlæggelse på baggrund af et skriftligt oplæg, som på forhånd er kopieret til og læst af klassen Opponentgrupper øvelser i at give konstruktiv kritik ved fremlæggelser Titel 7 Sociale medier, særligt fokus på Facebook Krydsfelt G om kommunikationsanalyse, argumentation (se tidligere forløb) og sproghandlinger, side 244 252)) Kursisternes medbragte statusopdateringer på Facebook Debat om Facebook: Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet, Politiken 23.05.2012 Marc Sinclair Fleeton: Facebook er præcis det, du gør det til, Politiken 25.05.2012 Mette Højbjerg: Foruroligende mange er blevet teknologijunkier, Politiken 24.03.2012 Christian Elmelund-Præstekær, m.fl.:fis, fup og facebook, kronik i Berlingske 11.02.2009 Dokumentar: Tanker om Facebook, (instruktør Charlotte Østervang), 2009 14 lektioner a 25 min Undersøgelse af egne og venners statusopdateringer, fokus på indhold og sproghandlinger Sproghandlinger i opdateringerne: selvfremstillende, regulerende eller informerende, direkte eller indirekte sproghandlinger Argumentationsanalyse Diskussion af Facebook som socialt medie Øvelser i at kunne analysere teksters argumentation, øvelser i selv at kunne delta- Side 9 af 15
ge i en debat og argumentere for egne synspunkter.. Facebookgrupper som kilder til nyheder, traditionelle mediers omgang med og brug af Facebook som kilde til nyheder Afhængighed af sociale medier Virtuelle arbejdsformer Gruppe og klasse Titel 8 Historisk læsning 2: Romantik og realisme Krydsfelt Grundbog side 35-45 + forfatterportrætter i samme Tekster: Adam Oehlenschläger: Guldhornene Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren H.C. Andersen: Skyggen Georg Brandes: (Af) Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, (norsk) 2. fællesværk Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød Herman Bang: Artikel fra Nationaltidende, 1881: De fattige børn Billedanalyse i forbindelse med impressionismen: Næranalyse af Monet: Boulevard des Capucines Martin Andersen Nexø: (Af) Pelle Erobreren (uddrag af første bog: Barndom) Artikel fra Politiken 18. september 2007: Nationalsjælen bor i en gylden kopi Model til analyse af dramatik Fem gange Et Dukkehjem, dvd, første og sidste scene i dramaet i en dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk version Film: Bille August: Pelle Erobreren, 1987 Krydsfelt G, side 340-345 om filmatisering, adaption og remediering Side 10 af 15
80 lektioner a 25 min Litteraturhistorisk læsning: Vægten er på analyse og fortolkning af de enkelte tekster samt på en belysning af teksterne i relation til periodens kunstneriske udtryk. Der lægges vægt på sammenligning perioderne imellem samt på relationer til nutiden. Nutidens solide forankring i tidligere perioder betones. Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen og det fortsatte arbejde med at producere tekster. Overordnede temaer har været:: Kvindens stilling og de fattiges vilkår i samfundet og litteraturens behandling heraf. Øvelse i billedanalyse i forbindelse med impressionismen Samarbejde i de faste team efter forskellige CL-strukturer Klassediskussion Virtuelle arbejdsformer Skriftligt arbejde: Stadig mere eksamenslignende tekster skrives. Der arbejdes fortsat med portfolio Titel 9 Mundtlig fremstilling, individuel læsning Selvbiografi og dobbeltkontrakt (fra Christensen og Jensen: Livsværk, side 11 14 + 17-20) Gruppeoplæg om følgende værker: Jens Blendstrup: Gud taler ud Peter Høeg: De måske egnede Kim Leine: Kalak Jørgen Leth: Det uperfekte menneske 15 lektioner a 25 min. Fælles tema for individuel læsning: Det selvbiografiske i ny dansk litteratur. Dobbeltkontrakten med læseren Opnå øvelse i at holde et oplæg for klassen At kunne tal frit, uden at læse op fra manuskript Side 11 af 15
At kunne fange og fastholde tilhørernes interesse Øvelse i at finde fokuspunkter for sit oplæg Øvelse i at skabe struktur og at fastholde strukturen i sit oplæg Øvelse i at besvare spørgsmål fra klassen At skabe interesse for moderne dansk litteratur Efterfølgende sammenligning og diskussion af værkerne Skriftlig dansk: Opgavesæt om at bruge sit liv i fortællingen (Hf-opgavesæt maj 2009) Grupperne har forberedt oplæg af 1 times varighed ved at mødes udenfor skolen Alle grupper har udarbejdet en power-point, som de holder deres oplæg ud fra Kursisterne har selv fundet frem til deres værker, som er valgt ud fra interesse. Skriftlig fremstilling Titel 10 Det litterære stofområde: Det 20. århundrede. Krydsfelt G. side 45-53 og side 56-63 Tekster: Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station Filippo Marinetti: Futurismens manifest Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmål Rudolf Broby-Johansen: FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN + BORDELPI- GE DRÆBER UFØDT Pär Lagerkvist: Far och jag (svensk) Martin A. Hansen: Manden fra jorden Peter Seeberg: Patienten Klaus Rifbjerg: Nultime Erling Jepsen: Frygtelig lykkelig, 3. fælles VÆRK Side 12 af 15
Kursisterne egne fremfundne sider fra internettet om Erling Jepsens forfatterskab. 78 lektioner a 25 min. I teksterne fra perioden 1900 ca. 1960 lægges der især vægt på modernismens forskellige ansigter ( futurisme, ekspressionisme, Heretica, konfrontationsmodernisme). Forløbet har haft en historisk vinkel med fokus på især futurisme og ekspressionisme, og på de senere modernistiske tekster fra tiden efter 2. verdenskrig har begrebet eksistentialisme været i fokus. Fokus på Heretica, tilværelsens absurditet og det eksistentielle valg. Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen. Kursisterne får viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Der er arbejdet med Erling Jepsens: Frygtelig lykkelig bl.a.med udgangspunkt i begreber som realisme og magisk realisme, selvbiografisme, absurditet, ironi og sort humor. Arbejde i CL-strukturer Øvelser i fremlæggelse Øvelser i selvstændigt at kunne formulere spørgsmål til tekster. Virtuelle arbejdsformer Arbejdet med kursisternes skriftlige tekstproduktion: Vægt på træning i eksamensarbejdsgrupperne: Der øves i samarbejde, udnyttelse af forberedelsestiden bedst muligt, disponering, strukturering. Hurtig læsning af tekstmaterialet. Øvelse i at nærlæse opgaveformuleringer. På denne baggrund aflevering af eksamenslignende opgaver, med efterfølgende evaluering af processen i grupperne. Refleksion over opmærksomhedspunkter ved den kommende eksamen. Side 13 af 15
Titel 11 Sprogholdninger og sociolingvistik: Sprog, grupper og identitet. Krydsfelt G, særlig om brug af engelsk i dansk, side 227-242 Frans Gregersen m.fl.: Dansk Sproglære, side 315-321, om sprogholdninger og sprogpolitik J. Asbjerg Petersen: Det sprog til et beat, side 25-30 + 39-42 Tekster: Jokeren: Kvinde din møgluder Niarn: Kælling Natasja: Giv mig Danmark tilbage Jesper Dahl: Guldpikken Debat: Hanne Vibeke Holst: Du er fucking sexistisk, Niarn! (Politiken 13. nov. 2004) Janus Køster Rasmussen: Interview: Vi er ikke sexister, bitch! (Politiken 18. nov. 2004) Generelt om sprogets udvikling: Marianne Rathje og Margrethe Heidemann Andersen: Fuck, sgu og sørme Politiken, 26. nov. 2011: Din mor, hvor jeg slog mig Alle sangene er set/hørt på www.you.tube Grundig analyse af filmsprog og virkemidler i Natasjas: Giv mig Danmark tilbage www.you.tube 60 lektioner a 25 min. Arbejde med sprogholdninger: Kursisterne erhverver sig indsigt i forskellige holdninger til sprog og sammenhængen mellem sprog og identitet. Sproget i forskellige grupper og subkulturer. Dialekt, kronolekt, sociolekt, multietnolekt Argumentationsanalyse af generationsdebatten Teamarbejde i CL-strukturer Klassediskussion Elektroniske medier Side 14 af 15
Titel 10 Karen Blixen-tema i samarbejde med engelsk B Karen Blixen: Ringen Karen Blixen: Uddrag af Out of Africa (Læst i engelsk) Film: Out of Africa. Romanen filmatiseret af Sydney Pollack, 1985 Dokumentar: Karen Blixen: Storyteller, portrætfilm af Christian Braad Thomsen, 1995 Ekskursion til Karen Blixen Museet (Rungstedlund) 27 lektioner a 25 min En nuanceret præsentation af den eneste kvindelige kanonforfatter. Analyse og diskussion af baggrunden for hendes tankegang, adfærd og senere skæbne som farmer og forfatter. Endvidere er vægten på analyse og fortolkning af de enkelte tekster, indkredsning af forfatterskabets særlige sproglige gennemslagskraft, samt på at belyse teksterne i relation til periodens litterære udtryk. Fokus på det eksistentielle valg i fortællingen Ringen. Hendes tilknytning til gruppen af Hereticaforfattere og påvirkning af disse. Hvorfor har Karen Blixen svært ved at slå igennem i Danmark, forfatterskabets internationale anerkendelse taget i betragtning? Diskussion af: Hvorfor er Karen Blixen udnævnt til kanonforfatter og hvad er en kanonforfatter? Arbejde i CL-grupper Klassediskussioner Se film og på ekskursion Side 15 af 15